Solstorm

Læseklub

Fra læseklubben DR Krimiklubben

"Solstorm" af Åsa Larsson

Bogens forside

Kriminalroman - Rebecca Martinsson er skattejurist i Stockholm, men da en barndomsveninde fra Kiruna ringer og beder om hendes hjælp, drager hun tilbage til barndomsbyen, hvor fortiden snart griber

Udgivet: 
2004
Forlag: 
Århus : Modtryk
Sidetal: 
317
Lån bogen - Køb bogen

Bogen er til debat i marts & april måned

Rebecca Martinsson er skattejurist i Stockholm, men da en barndomsveninde fra Kiruna ringer og beder om hendes hjælp, drager hun tilbage til barndomsbyen, hvor fortiden snart griber ind, og hun jages af voldsomme kræfter der vil gøre hende tavs


Dorte - Ja, vi flytter igen :) Vi har købt hus her i Fredericia.

Normalt syntes jeg ikke serier er trættende. Specielt Anita Lillevang og Anna Grue er jeg så forelsket i, at jeg kaster mig over bøgerne når der kommer en ny til rækken. Når det er en serie der allerede er skrevet - som fx. Jo Nesbø's bøger om Harry Hole, så går jeg lidt i stå undervejs, hvilket sikkert også bliver tilfældet med Åsa L. når jeg kommer igang.

Jeg er åbenbart sådan en der gerne skal have lidt pause mellem bøgerne i samme serie.

Tak til Preben og Lone for jeres pæne ord (Lone, det var debatten i Agatha, som gav mig lyst til at prøve med en blog, så du har jo en god del af ´skylden´)

Generelt er jeg faktisk glad for at læse serier, men efter min mening prøver nogle krimiforfattere at holde spændingen i bogen i live ved at lade hovedpersonen/makkerparret ryge ud i den ene personlige krise efter den anden. Det er måske fordi de ikke er dygtige nok til at skabe et krimiplot, som kan stå alene, eller fordi de tror, femikrimier skal være sådan?

Det er jo et spændende emne til diskussion, og jeg er enig med jer i, at Åsa Larsson kører lidt for meget på Rebeckas personlige sammenbrud.

Jeg giver Lone helt ret. Serier kan være trættende. Kan det måske være, fordi forlagene hungrer efter at markedsføre en bog om året? Åsa L og andre (vores Jussi A-O måske en anden) bliver presset, så kvaliteten daler.

'Solstorm' var for mig en enestående oplevelse. En frisk fortællerstemme. Og jeg kunne lide Rebecka, især da hun blev filmatiseret med den bedårende Isabella Scorupco (Bond babe) i hovedrollen.

I de næste par bøger syntes jeg Åsa L vaklede mellem Rebecka og Anna-Maria som hovedrolleindehaver (lidt forvirrende, da jeg ynder at kravle under huden af en person og leve med).

I 'Indtil din vrede er ovre' skete der i øvrigt noget mærkeligt! Vi 'udlever' historien fra en død persons synsvinkel. Under isen og det hele. Der røg realismen! (Mons Kallentoft gjorde det samme i 'Midvinterblod'. Det mås man ikke!)

Jeg synes, forlaget skal give Åsa et sabbatår og lade hende tage til Kiruna, stå på ski og kaste med snebolde, men kun skrive, når hun lyster!

PS I øvrigt flotte henvisninger fra vores Lone, både her og i DR Krimiklub. (Jeg har haft så travlt med en flytning, at min læsning er næsten nul. OG jeg er også en beundrer af Dorte H og hendes blog.)

Jeg vil give Dorthe ret - den er rigtig vellykket af en debutbog at være. Sproget er virkeligt flot og plottet er også godt.
Men i længden synes jeg måske hun taber pusten - altså i den nye bog. Jeg synes ikke den var så god som de første. For meget rod i privatlivet som overskygger resten af historien.

PS - jeg følger også med på din blog, synes det er herligt med stor grøde i krimiverdenen.

Flytter du nu igen?

Dejligt, at der også er danskere, som læser mine anmeldelser :)
Jo, jeg synes du skal grave Solstorm frem. Af en debut at være er den fantastisk velskrevet & sammenhængende, og jeg synes, hun holder stilen, selv om det er rigtigt, som andre her vist har været inde på, at på langt sigt kan man blive lidt træt af Rebecka. Det er vist bare sådan nutildags, at krimihelten skal rodes ud i et utal af personlige kriser & problemer i hver eneste bog. Efter min mening er det ikke nødvendigt, hvis handlingen bare holder.

Dorte - Jeg har læst (som du sikkert kan regne ud) din anmeldelse på din bogblog, og du giver mig jo endnu mere lyst til at se at få læst bogen.

Jeg er ikke kommet igang endnu - jeg pakker kasser til snarlig flytning, men det kan være bogen skal "graves" frem igen hurtigst muligt ;)

Jeg har lige genlæst Solstorm, og jeg synes den holder rigtig godt anden gang også. Åsa Larsson skriver rigtig godt, og hendes personer virker vedkommende og troværdige. Jeg er enig med Amoh i, at slutningen er den svageste del, men den er nok lige så sandsynlig som de advokat-krimier, hvor forfatteren lader en jurist blande sig i politiarbejdet på en måde som er helt ude af trit med det virkelige liv.

Har læst bogen for et stykke tid siden og husker den som en knugende fortælling, men også rimelig spændende. Det er ikke den bedste krimi, jeg har læst, men er dog tilfreds med historien og plottet, selv om slutningen virker lidt søgt.

Mette

Ville bare sige hej; nu er det lykkedes mig at komme med igen. Ved ikke, om jeg når at få genlæst Solstorm, men husker den som en god krimi.

Jeg er klart mest til denne første del af serien - synes den nyeste er lidt svagere i plottet og måske også lidt træt af Rebekkas liv??
Men jeg synes den første bog her er fantastisk - spændende historie og fantastisk fortælling om landskabet og miljøet i Kiruna.
Og så er det en meget flot sprog romanen er skrevet i.

Jeg har læst de tre første bøger om skattejuristen og hendes trængsler, både i privatlivet og som ufrivillig detektiv, og fandt dem både velskrevne og spændende.

Da jeg selv holder af at feriere i det nordlige Sverige, synes jeg især at miljøbeskrivelsen er interessant.

Det er jo ganske voldsomt hvad hun bliver udsat for, men hvis en bog er velskrevet kan man sluge næsten hvad som helst af usandsynligheder, bare tænk på en anden Larsson, nemlig Stieg. Forfatteren evner mesterligt at få det til at hænge sammen.

 

Hej

jeg er ikke helt dus med denne nye side, men jeg prøver lige at skrive lidt! Jeg er lige gået igang med Solstorm og håber at jeg kan få styr på, at bruge denne side når jeg er klar til at deltage i debatten...

Jeg har tidligere læst "Solstorm" og har ikke tænkt mig at genlæse den.

Det er jo så som så med spændingen i anden runde :-)

Iøvrigt syntes jeg, at det var en udmærket krimi.

 

Jeg har brokket en del over teknikken herinde. Har fundet mange fejl som alle er rapporteret.

Syntes grundlæggende at der har manglet en masse testning af siden før den blev "frigivet" til alm. brugere.

Blandt andet er der sådan en sjov feature ved boglisten med at man fx ikke kan tilføje en bog der hedder "sommer" af Benn Q. Holm, da "Sommer" kommer for sent i alfabetet samt at Klaus Rifbjerg også har skrevet en med denne titel - som er den man automatisk tilføjer ved bare at taste titel og tilføje :)

Til bogen:

Jeg glæder mig til at komme igang med Solstorm. Jeg var jo så heldig at vinde billet til bogmessen her på litteratursiden, så jeg hørte også Åsa Larsson og fik købt en bunke bøger med hende, som jeg endnu ikke har haft tid til at komme igang med, så jeg venter spændt. Jeg når det dog ikke før marts/april :)

 

Teknikken driller os alle i denne tid - og det er helt okay :-) Jeg kan heller ikke altid få tingene til at virke som jeg vil det.
Prøv jer frem og går det helt galt skal jeg nok gøre hvad jeg kan for at hjælpe jer. Så skriv endelig til mig hvis det går helt i hårdknude for jer - lh@fredericiabib.dk

Har lidt tekniske problemer med det nye lay-out. Beklager.

Teknikken driller. Fik sendt lidt mange gange og kan ikke slette igen.

Har læst bogen for ca. 6 mdr siden. Husker ikke detaljerne, men var meget begejstret for bogen, miljøet, skrivestilen. Hørte Åsa Larsson fortælle om sine bøger (især den nye) på bogmessen, og det var interessant at høre hende fortælle, hvordan og hvorfor hun personificerer naturen, dyr mm så meget i sine fortællinger. Så det kan man jo prøve at lægge mærke til. Og så er der noget med, at der altid dør et kæledyr :-(

Jeg ved ikke om jeg lige orker, at læse bogen så hurtigt igen, men når I begynder at skrive kan det jo være der dukker nogle ting op jeg kan kommentere på.

Nemlig - det er bare om at komme igang med denne fantastiske serie igen.
Jeg synes dog ikke den nyeste er den bedste men lad mig høre din mening når du har læst den.

Jubii! Jeg glæder mig meget til at genlæse Solstorm, især fordi jeg endnu ikke har læst "Indtil din vrede er ovre" og så kan jeg ligeså godt læse de andre bøger i serien om Rebecca Martinsson.

Til top