Så kom jeg i gang med Katinka My Jones digtsamling ”Sølv” som på en eller anden måde minder mig om Hans Otto Jørgensen. Begge har for mig at se en blanding af det skrøbelige og så en form for kynisk resignation, og de to tilstande komplimenterer hinanden hos Katinka My Jones; det syntes jeg er en klar styrke ved bogens tone. Et af de digte som indeholder dette er det på side 21. Her tager sansningen udgangspunkt i en øm hverdagssituation, som i en glidende overgang sanses sammen med jegets skrøbelige eksistens, der endvidere skrives sammen med naturfænomener.

Også på side 47 træder resignationen og skrøbeligheden frem; her træder digter – jeget frem og vrænger trodsig af sin egen skrøbelighed; det ser jeg som en form for transparent given finger til eksempelvis megen af den selvudviklingsterapi der foregår i samfundet; jeget er ikke bange for at lufte sin skrøbelighed og sin antiholistiske tilstand. Men som Erik Skyum Nielsen nævner i sin anmeldelse i information, så skaber samlingen med alle sine fragmentariske digte en helhed; uden at jeg specifikt kan pege på tendensen, med det er også den fornemmelse jeg sidder tilbage med efter end læsning; at hvert digt umiddelbart kan virke ufuldbyrdet, men samtidig er med til at bidrage til helheden. Et billede på det kan være sætningen fra side 25: ”Du er end del af det du ser på i spejlet.”

Til sidst vil jeg gerne henvise til den fine brug af metonymiske stilfigur – som er med til at understøtte det med at en del erstatter eller repræsenter helheden. Eksempelvis i sidste digt ”hestens øje der kort åbner sig, / for så at lukkes igen.”. Efter at havde læst dette dukker en anden metonymisk stilfigur op i min knold; den er fra digtet ”Kornmod” af Jeppe Aakjær fra ”Rugens sange og andre digte” og lyder: ”Oxerne drejer de duggslagne Horn, / standser i Drøvet med opspærret Øje;”

I forlængelse af dette vil jeg gerne nævne det selvstændige digt på bagsiden, hvor ordene med kursiv henviser til de fem afsnit i bogen. Selve placeringen af digtet er interessant, fordi det er placeret på paratekstens plads, hvor anmeldelser (på andet oplag) og anden omtale af bogen ellers traditionelt placeres. Så de to omstændigheder 1) at det er et selvstændigt digt der henviser til indholdet, og 2) at det er placeret på omslaget. Det syntes jeg er en lille fin raffineret leg med bogen som medie.

Hej

Vil lige gøre opmærksom på at månedens digter, Katinka My Jones optræder på Odense Lyrikfestival lørdag d. 6. marts

Se program www.odenselyrik.dk