Sne på hendes ansigt

Oprettet: 03.02.2009 - 00:43

Bog: "Sne på hendes ansigt" af Thorstein Thomsen

Bogens forside

Historien om tre generationer af familien Kryles kvinder, fortalt af den yngste, Michala, der måtte igennem en smertefuld løsrivelse fra barndommens snævre missionsmiljø, gennem ungdomsoprøret frem

Forfatter: 
Thorstein Thomsen
Udgivet: 
2008
Forlag: 
Rosinante
Sidetal: 
391
Lån bogen - Køb bogen

Bogen var til debat i marts måned 2009.

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • g13350 (ikke efterprøvet)

    lør, 13/02/2010 - 22:50

    Nu har jeg fået læst romanen (havde haft den lånt før, men havde mange andre bøger hjemme og kun1 måneds lånetid). Jeg synes Thorstein Thomsen formår at skildre en familiekrønike, et spindelvæv omkring tre kvindeskæbner. Det er ikke vores opgave at dømme dem. De er et produkt af deres tid og de omstændigheder de har mødt på deres vej. En vældig tankevækkende bog, om hvordan tiden går, og hvordan konditionerne består, Nok har meget ændret sig i "Lejet", men alligevel er den menneskelige natgur uforanderlig.

  • Karin Pedersen

    tor, 02/04/2009 - 08:24

    Jeg ville nu ellers rigtig gerne høre I andres kommentarer til chr. mørk....

  • Annette Rugholt

    tir, 31/03/2009 - 19:36

    Begynder det ikke for alvor at gå galt for Karen, da Michala skal konfirmeres? Det var på det tidspunkt lige inden konfirmationen at faderens misbrug af hende startede, og derfor bliver hun for alvor mindet om det, da Michala når den alder.

    Der er aldrig nogen, som har forsøgt at bearbejde de traumer, som hun har fået i barndommen.

     

  • Pernille Lisborg

    tir, 31/03/2009 - 09:36

    Jeg er bange for, du har ret, Solveig. Karen er nok desværre så ødelagt, at der ikke var noget at gøre. Og selvom hendes mor forsøger at råbe menigheden op, og selvom hun lader faren dø, så har overgrebene jo fundet sted. Karen blev ikke beskyttet...

    Mht næste måneds bog, så tror jeg lige, Annette og jeg tager en hurtig snak om ikke, vi skal tage en ny bog. Hvis I trofaste medlemmer af læseklubben ikke synes om romanen og ikke læser den, så er der ingen grund til, at Annette og jeg snakker med os selv og hinanden om den. Ikke i dette forum ihvertfald :-).

    Jeg har ikke læst De ti herskere tidligere. Det er faktisk den eneste af Christian Mørks romaner, jeg ikke har læst, og de andre er gode, synes jeg. Men men.... hold lige øje med debatten i dag. Vi foreslår en ny næste måneds bog, tror jeg :-)

  • solveig

    man, 30/03/2009 - 21:23

    Hun var nok så ødelagt, at hun aldrig ville kunne stole på at nogen ville elske hende for alvor, så hun kunne ikke se at hun var omgivet af folk der holdt af hende. Tilliden til andre mennesker, hvor skulle hun få den fra?.
    De voksne der skulle vise hende vejen igennm livet svigtede hende jo.
    Jeg har godt nok fået lånt "De ti herskere" og er også begyndt på den. Men den er for meget en murstensroman for mig. Den fanger mig ikke rigtigt, så jeg får den ikke læst.

  • Pernille Lisborg

    søn, 29/03/2009 - 17:17

    Vi mangler at snakke lidt om Karen, gør vi ikke? Den sidste af de tre kvinder, bogen især handler om. Kan vi nå det her på falderebet, selvom der måske er flere end Vibeke, der har afleveret bogen? Det er så uendeligt trist med Karen og hendes selvmord. Jeg ved godt, at hun havde en frygtelig barndom med overgreb og svigt, og at hun var meget uheldig med de mænd, hun forelskede sig i. Men da hun beslutter sig for selvmord, er hun omgivet af mennesker, der elsker hende. Moren, broren og datteren. Er det fordi, hun ikke kan tilgive, at hendes mor ikke stoppede faren?? Eller er hendes sind og sjæl totalt ødelagt af det misbrug, hun oplevede som barn?

  • Annette Rugholt

    lør, 28/03/2009 - 21:16

    I har alle sammen ret. Anne Marie forstår at udnytte de muligheder, som hun får stillet til rådighed. Jeg tror ikke, at Anne Marie selv tror på, at krucifikserne har den overnaturlige magt, men de kommer til hende på et tidspunkt, hvor hun har brug for de muligheder, som de medfører. Historien med aben er alligevel for langt ude for hende, og derfor handler hun, som hun gør.

     

    Det er ærgerligt, at vi ikke hører mere om Mads. Jeg ville gerne have hørt, hvordan det lykkedes ham at forblive sådan et helt menneske på trods af sin opvækst, og de forhold som han som homoseksuel er udsat for.
    Fint match, at Michala, som er storyteller i bogen, at det også er hende, som fortæller romanens historie.

    Berlinerpoplerne har jeg tilgode endnu. Jeg nåede ikke at få den læst, inden jeg måtte aflevere den igen - der var en lang reservationskø på den. Måske jeg skal se, om jeg kan få den med på påskeferie til Paris :-)

     

     

     

     

  • vibeke

    lør, 28/03/2009 - 19:57

    Jeg er helt enig med dig, Karin - og ja, jeg har også læst og glædet mig over Berlinerpopler!
    Jeg sidder lige nu og tænker på Anne Maries forhold til troen og de troende - både historien med krucifikserne, der giver hende meget stor status i menigheden og historien med aben. Sidstnævnte viser, at hun har begge ben på jorden; hun godtager ikke "ophøjelsen" af aben; den viser vel også, at hun er parat til at gå langt, når hun føler, det er nødvendigt. Det passer godt med hele hendes måde at tackle tilværelsen på.
    Jeg har været nødt til at aflevere bogen - kunne ikke forny lånet, da den var reserveret - jeg ville ellers gerne have kigget lidt mere i den. Til gengæld har jeg fået startet på næste bog; det er noget helt andet!! Den når jeg ikke at være med til at kommentere, da jeg er på ferie på det tidspunkt - men jeg glæder mig meget til at læse jeres kommentarer.

  • Karin Pedersen

    fre, 27/03/2009 - 19:36

    Ja vi var måpske lige en overgang lidt for hårde ved Michala som jo i den grad er et produkt af flere generationers synder, hun prøver at hive sig selv op ved håret og det lykkes hende ganske godt. Jeg synes det er sejt, at hun er i stand til at finde sin inderste kompetance, at fortælle historier, og - selvom det måske sker lidt tilfældigt - holder fast, får succes og en levevej. Men stadigvæk er det med storytelling måske betegnende for Michala - det er noget med at omskabe virkeligheden så man bedre kan håndtere den. Og det kan man jo godt forstå, at hun har brug for. Hvis noget af det hun fortæller er løgn, så er det jo løgne hun på en eller anden måde har brug for, tænker jeg - for at håndtere både de ting hun selv har gjort og de ting, hun har fået i arv fra sin forskruede familie.

    Ja, Mads virker helstøbt og som et ultimativt godt menneske som er der, når Michala har bru´g for ham, også selvom hun ikke selv vil eller kan bede om hjælp. Men vi ved ikke hvordan det er lykkedes ham at komme helskindet igennem de traumer der må være der i forhold til seksualitet og opvækst, manglende støtte fra familien osv.

    Har I forresten læst Berlinerpoplerne hvor der er et helt fantastisk bøssepar, så indlevende og varmt beskrevet så man bliver totalt grebet. I det hele taget er det en meget god bog hvor det lykkes forfatteren at beskrive tre vidt forskellige mennesker virkelig virkelig indefra. Imponerende!

  • Pernille Lisborg

    ons, 25/03/2009 - 10:24

    Jeg tror, din beskrivelse af Annemaries liv er meget rammende, Solveig. Hun er virkelig et fantastisk menneske. Hun oplever så mange store sorger og voldsomme ting i sit liv, og alligevel tilsidesætter hun sig selv og sine egne behov, når en i familien har brug for hende.

    Jeg tænker bl.a. på, da hun har det forhold til den unge nabo, og hun for måske første og eneste gang oplever kærligheden. Så flytter Karen hjem igen, og hun må opgive den kærlighed. I vores tid ville vi synes, at det nu var Annemaries tur til at have det lidt godt, og at den store datter måtte kunne klare sig selv. Men Annemarie kender de sår, som hendes mand har givet børnene, og dem forsøger hun hele sit liv at hele. Det er virkeligt stort gjort! Hun har jo også selv nogle sår.

  • solveig

    ons, 25/03/2009 - 09:57

    Jeg tror, at Annemarie efter mandens død har oprettet en utrolig indre stædighed og viljestyrke. Noget som jeg før har set hos personer fra hendes generation. Hun ville være der for familien, og jeg tror hendes kald i livet var, at at hun ville være den person, der reddede de andre familie medlemmer fra de skader, som hendes mand pådrog dem.Derfor var hun nødt til at blive så gammel, og hun døde mæt af dage, og jeg som at hendes mission med livet lykkedes.
    Hun var en nøjsom vestjyde, og jeg tror at hun har sat pris på de små glæder i livet. Jeg tror bare, at det er vores generationer, der har svært ved at sætte pris på de små glæder i livet.
    Hun har nok alligevel haft et godt liv

  • Annette Rugholt

    tir, 24/03/2009 - 11:16

    Jeg vil give dig ret Solveig. Michala har mange fejl, men hun kæmper faktisk for at få tingene til at fungere., og hun tilsidesætter sine egne behov eller går på kompromis i forhold til sønnen.

  • Pernille Lisborg

    tir, 24/03/2009 - 10:32

    Nu har vi snakket så meget om Michala, men hun er selvfølgelig også hovedperson og fortæller. Men jeg har tænkt en del på Annemarie også. Hun lever jo virkelig et langt liv, hvor der sker store omvæltninger i både Danmarks historie, men også i hendes private historie. Hvad får Annemarie til at holde ved livet så længe? Hvilke glæder har hun haft? Og hvordan holder hun i det hele taget til det hele?

  • solveig

    man, 23/03/2009 - 22:14

    Når Michala handler som hun gør på en egostisk måde, så er det jo fordi hun ikke er i balance med sig selv, så jeg synes hun er undskyldt.
    For det kan da være meget svært at blive et helt menneske igen efter morens død.
    Jeg kan godt lide at Michale bliver beskrevet som et menneske af kød og blod istedet for som en ufejlbarlig heltinde.

  • vibeke

    man, 23/03/2009 - 18:01

    Jeg oplever Mads som et meget omsorgsfuldt menneske med overskud - det er ham, der hjælper Michala ud af et misbrug, og det er ham og hans kæreste, der åbner deres hjem for hende, når hun har allermest brug for det. Hun ved, at han hele tiden er der for hende - og hun vender tilbage til ham.
    Mht Michala selv, så synes jeg ikke, hun er så egoistisk, som nogle af I andre giver udtryk for. Det er rigtigt, at bruddet med ungdomskæresten ikke er pænt overfor ham - men jeg synes, at hendes baggrund undskylder rigtig meget. Hvad har hun oplevet af positive relationer mand/kvinde i sin opvækst og via sin viden om familiens d.v.s. især moderens, men også mormor/morfars relationer? Undervejs i hendes voksenliv og i tiden i Berlin, synes jeg hun virker OK i sine sociale relationer - og egl. forstår jeg hende godt, da hun har behov for at forlade Tyskland og forsøge at skabe en ny tilværelse i Danmark for Rolf og sig selv. Hun vælger at kæmpe på et tidspunkt, hvor hun må føle sig meget hårdt ramt (igen?!) - og når man gør det, kan det let have nogle omkostninger for dem, man holder af og skal tage vare på. Det ville også have omkostninger, hvis hun ikke kæmpede! Heldigvis når de frem til et kompromis.

  • Pernille Lisborg

    man, 23/03/2009 - 15:28

    Mennesker reagerer forskelligt på modgang og også på hårde vilkår i barndommen. Og Mads fik da virkelig en hård medfart af sin far især, men også af omgivelserne. Det var ihvertfald ikke lettere at være homoseksuel i Danmark dengang end nu.

    Alligevel virker Mads som et helt og sympatisk og empatisk menneske. Men han er en helt unik person. Nogle mennesker er sådan. Men det er rigtigt, at vi ikke ved så meget om ham. Han er på en måde kun en biperson, selvom han er så vigtig for både Karen og Michala. 

    Men måske er vi for hårde ved Michala nu. På mange måder synes jeg, hun klarer sig godt. Hun var jo faktisk ikke ret gammel, da hun mistede sin mor på så frygtelig en måde. Og da var hendes far allerede død. Jeg tror, du har ret, Vibeke (og velkommen til dig i snakken. Dejligt, du vil være med :-)), når du skriver, at hun forsøger at skabe sin egen tilværelse fri for familiens skeletter. Men nissen flytter bare tit med. Især når man selv får børn....

  • Karin Pedersen

    man, 23/03/2009 - 13:57

    Jamen vi ved jo egentlig slet ikke om Mads har fået nogen knubs. Vi ser ham kun gennem Michalas øjne og hun virker ligeglad og selvcentreret- og fortæller os faktisk ikke rgtig hvordan han egentlig går og har det og hvordan han kom fra A til B.

  • Annette Rugholt

    lør, 21/03/2009 - 19:44

    Ups – det går ikke, at glemme computeren et par dag,

     

    Jeg tænkte egentlig ikke på Michala som usympatisk, men mere som én der er offer for det hun har været udsat for.

    Godt nok var det usympatisk, sådan som hun behandlede ungdomskæresten, hun kunne jo bare slippe ham hurtigt. På samme måde behandler pigen i kollektivet også sin mand Jürgen. Skal de have modstand for at gengælde kærligheden eller er det fordi, de ikke tør binde sig?

    Det er mærkelig, at Mads slet ikke er præget af den forfærdelige opvækst,  og de knubs han fik, da han ville springe ud?

  • vibeke

    lør, 21/03/2009 - 19:39

    Jeg undrer mig også over, at hun slet ikke har kontakt med sin nærmeste familie - mormoren og Mads - mens hun er i Berlin. Det er tilsyneladende sådan man gør i familien Kryle! Hendes mor havde heller ikke kontakt med sin mor, da hun flyttede til Esbjerg. Jeg læser det i begge tilfælde som et forsøg på at skabe sin helt egen tilværelse fri af "skeletterne" i familien. - Men i begge tilfælde vender de tilbage til familien eller i det mindste til Danmark

  • solveig

    fre, 20/03/2009 - 20:49

    Jeg synes også at Michala er meget usympatisk når hun er træt af sine kærester, men på en måde er det en lettelse at læse om en jegfortæller der er andet end sympatisk og perfekt hele tiden.
    Og jeg tror at Mads og mormoren er så store mennesker at de sagtens kan rumme at give kærlighed og hensynstagen uden at få det samme igen.
    Nej Michala er bestemt ikke den mest empatiske mor. Men man ser jo tit at forældre har så travlt med deres eget at de ikke lige opdager det, hvis børnene ikke trives. (Fx er der jo mange der mobbes uden at nogen opdager noget som helst)
    Så selvom Michala har en noget eventyrlig fantasi så synes jeg på sin vis at der tegnes et meget realistisk personbillede her.
    Jeg er meget spændt på Christian Mørks bog.

  • Karin Pedersen

    fre, 20/03/2009 - 16:22

    Der er jo noget med, at hvis man ikke har oplevet empati i sin opvækst kan man ikke selv føle empati og det står da helt klart, at Michala har det meget svært med relationer både i forhold til familien, til Rolf og til mændene i sit liv. Hun lader dem ikke rigtig komme tæt på og hun giver ikke rigtig sig selv 100 pct. Jo mere jeg tænker over det, jo mindre sympatisk er hun. det tænkte jeg slet ikke mens jeg læste bogen - syntes dog ind imellem at hun reagerede "mærkeligt" f.eks. da hun slår op med ungdomskæresten på en meget ond måde. Og ja, Mads fylder jo ikke meget i hends følelsesliv i forhold til det, han burde betyde og hun bruger ham jo bare når hun har behov for det uden at give noget tilbage. Hun er tilsyneladende stærkt knyttet til Rolf men formår alligevel ikke helt at leve sig ind i hans liv og situation. Og overser fuldstændig at drengen er halvblind!

  • Karin Pedersen

    fre, 20/03/2009 - 16:11

    ha ha det var pænt tænkt! Og jeg forventedejo også selv at det lige var noget for mig. Var ligefrem skrevet op til 2. oplag hos boghandleren fordi den var udsoglt før jul det år den udkom. Men men ... ja det må vi vende tilbage til når resten af gruppen er med :-)

  • Pernille Lisborg

    fre, 20/03/2009 - 15:01

    Du har ret, Karin. Jeg synes også, Michala berøver Rolf den ene halvdel af hans identitet og ikke mindst hans danske familie. Det undrer mig faktisk, at hun har så lidt kontakt med sin mormor og sin onkel Mads, imens hun bor i Berlin. De har jo netop begge været meget centrale personer i hendes opvækst. Hvorfor gør Michala mon det? Er det fuldt bevidst, at hun på den måde frigør sig selv og på den måde jo også Rolf fra familiens historie?

    Men du har da også ret i det faktum, Karin, at det jo er Michala, der fortæller historien. Hun kan jo kun fortælle sin version af Krylernes krønike. Tankevækkende faktisk.

    Øv altså Karin, nu valgte vi jo blandt andet Christian Mørk til ære for dig. En tyk bog med noget historie og noget spænding. :-) Vi troede lige, det ville være dig. Nå, men nu må se....

  • Karin Pedersen

    fre, 20/03/2009 - 14:34

    Den læste jeg da den lige var udkommet og jeg blev MEGA skuffet, men jeg ved at den alligevel nyder en vis popularitet, så jeg vil spændt vente på I andres reaktioner. Kim Leine kender jeg slet ikke, det bliver også spændende.

    MHT Michala så er det jo også et svigt af hende at hun bare lader sig selv - og dermed også Rolf - flyde med strømmen uden f.eks at sørge for, at han lærer et minimun af dansk. Han har trods alt familie i Danmark og er halvt dansk, hun frarøver ham jo halvdelen af sin identitet og muligheden for selv at vælge.

    Undervejs i romanen tog jeg egentlig Michalas beretning for gode varer langt hen ad vejen og accepterede hendes måde at tackle sine traumer på. Men hun er jo ærlig talt lidt svær at holde af. Umsynpatisk i den måde, hun bruger og forbruger andre mennesker på. Alligevel er man glad, når det trods alt går hende godt og for at hun finder en måde at bruge sne specielle (meget specielle!) evner på. For at være en stor fortæller skal man muligvis være lidt mytoman - jeg tænker fx her på Karen Blixen, der jo skabte sig et fuldstændig fiktivt liv for at understøtte sit image som storyteller. Det ser ud som om Michala forsøger det samme. Og egentlig så ved vi jo ikke hvor meget sandhed der er i den tunge fortid - eller gør vi?

  • Pernille Lisborg

    ons, 18/03/2009 - 10:57

    De to næste bøger, vi skal læse, er i april: Christian Mørk: De ti herskere og i maj: Kim Leine: Valdemarsdag.

    De bliver lagt på siden, men det har vi endnu ikke fået vejledning i at gøre, så det gør læseklubbens redaktører for os. Det sker en af de nærmeste dage.

  • Pernille Lisborg

    ons, 18/03/2009 - 10:23

    Jeg forstår godt, at Michala har en tung social arv at slæbe rundt på, men jeg synes, at hun, da Rolf er lille, gør det rigtigt godt! Kollektivet og de andre kvinder og børn dér udgør en familie og en tryg base for Rolf. Derfor forstår jeg heller ikke, hvorfor Michala ikke kan blive i Berlin, til Rolf er voksen. Hvorfor hun skal rykke ham op og hive ham til Danmark. (jo, jeg ved jo godt, hvorfor Thorstein Thomsen flytter hende, det har han jo fortalt i noterne; at hun ellers ville blive for tysk til, at han ville kunne kende hende)

    Det er rigtigt, at Michala og Rolf finder et kompromis til sidst med at bo på grænsen mellem Tyskland og Danmark, men turen til Danmark først var en unødvendig smerte at påføre Rolf, synes jeg. Drengen kunne jo ikke engang snakke dansk.

  • solveig

    ons, 18/03/2009 - 10:03

    Jeg tror også, at det lige på et hængende hår vil lykkes for Michala at holde sig på rette kurs. Men jeg tror det bliver svært. Hun plejer jo altid at ty til rødvinen når hun har problemer og jeg betragter hende lidt som en alkoholiker, fordi hun ikke rigtigt kan styre sit drikkeri, og til sidst hvor hun er sammen med Eva, ja der jo også lige en flaske rødvin op.Livet fremover bliver en svær balancegang for hende. Mads og mormoren ser jeg som nogle meget stærke personer. Tænk at Mads kan skabe sig en karriere, skønt at han har været igennm så meget, og også ser det som sin opgave at hjælpe andre. Han er den egentlige mønsterbryder .

  • Annette Rugholt

    tir, 17/03/2009 - 22:49

    Interessant indlæg af TT om bogen :-)

    Jeg mener, at Michala bliver en mønsterbryder. Det er lige ved at glippe, da hun opdager, at Johann har haft en anden, men det lykkedes for hende at blive på ret kurs. Jeg tror, at Michala kan takke mormoderen og broderen for, at det lykkedes. Dejligt at læse, hvordan hun laver et kompromis med sønnen, da de vælger at bosætte sig ved den dansk-tyske grænse.

    Mærkeligt med Heinrich, som slår sig til ro i en almindelig borgerlig tilværelse, efter han har forladt Michala. Tror I, det var hende, som var skyld i, at han ikke kunne slå sig til ro?

  • Pernille Lisborg

    tir, 17/03/2009 - 13:09

    Thorstein Thomsen fremhæver i sine noter  det afsnit, hvor Michala og mormoren står på altanen. Michala er fuld, og hun har lige smidt sin søns walkman ud over kanten. Det er også et afsnit, jeg har tænkt meget over. Hele scenen minder i uhyggelig grad om den aften, hvor Karen begik selvmord. Og det er så frygteligt, at Michala ikke selv kan se det. At hun er igang med at gentage noget af det, der var allerværst i hendes egen barndom. Forfatteren kalder det "hævn på vandring".  Synes I, det lykkes for Michala at bryde det nedarvede mønster?  Altså i romanen generelt?

  • Karin Pedersen

    tir, 17/03/2009 - 12:40

    Vildt spændende læsning. Det giver flere dimensioner på det, man har læst. Jeg må se om ikke DR har klppet med TT fra radiointerviewet liggende på hjemmesiden. Jeg synes det er spændende at TT sætter sine personer ind i virkelige huse og på virelige institutioner, men også opfinder en hel by. Normalt har jeg meget svært ved at acceptere handlinger der foregår i frit opfundne byer (nogle kriminforfattere har gjort det og jeg synes det er en form for snyd) men Lejet er meget virkelig for mig. Og resten er jo også reelt - Esbjerg, Berlin osv. Jeg synes også det er spændende at TT understreger at man ikke kan stole på hans hovedperson.

  • solveig

    man, 16/03/2009 - 19:52

    Ja jeg synes også det er sjovt at kigge lidt i TTs noter og research.
    Det er rart når der er lavet sådan et stort forarbejde til bogen.
    Jeg synes at bogen fint beskriver at selvom der er et kæmpe stort spring fra det indremissionske Vestjylland i 40erne og så ungdomsoprørsårene, ja så følger arrene og sårene fra overgrebene med i generation efter generation.
    Hvilken bog skal vi læse næste gang?

  • Pernille Lisborg

    søn, 15/03/2009 - 21:16

    Hvor er det skønt, at I også kan lide Sne på hendes ansigt.

    Jeg googlede lige Thorstein Thomsen, fordi jeg ville se, om han stammer fra Esbjerg, eller om han på anden måde er knyttet til denne by. Så fandt jeg hans hjemmeside, hvor han har skrevet noter til bogen. Det er meget interessant læsning, både om arbejdsprocessen med romanen, men også hvordan han har researchet i Esbjerg og fået lokale esbjergensere til at hjælpe.

    Kig her:

    http://www.thorsteinthomsen.dk/gammel/noter_sne_paa_hendes_ansigt.htm

  • Annette Rugholt

    søn, 15/03/2009 - 19:37
    Jeg kan kun tilslutte mig, det er virkelig en god bog, vi denne gang har fået fat i! Fin måde den starter på med begivenheden ved mormoderens begravelse, som så giver anledning til, at Michala kan fortælle familiens historie.
    Hvor er det grumt, det der foregår. Tænk sig præsten, som inderst inde ikke tror, på alt det hokus pokus, han tør ikke gribe ind overfor de hellige.
    Og da præsten undlod at gribe ind overfor Johannes Kryle, da moderen søger hjælp, det tændte mig virkeligt af. Hvor kunne livet have forløbet anderledes, hvis nogen havde grebet ind.
    Jeg mangler lige de sidste 50 sider, så jeg er spændt på, hvordan familien Kryles historie ender.
     
  • solveig

    søn, 15/03/2009 - 17:43

    Jeg synes også det er en god bog. Fin krønike, men man kan næsten blive helt dårlig over, hvordan morfaren behandlede sine børn.Og over at omgivelserne ikke greb ind. Til at starte med var jeg vred på mormoren over at hun ikke greb mere ind end hun gjorde, men hun var jo så underkuet, at det var umuligt at gøre mere, end hun gjorde. Og sidenhen var hun der jo for familien. Faktisk synes jeg at mormoren og så Mads er de mest helstøbte menneker i bogen. Mads formår trods at hans ven bliver slået ihjel at starte sit eget liv op, og han har overskud til at hjælpe Michala.
    Derimod synes jeg at Karl er meget usympatisk.
    Selvom overgrebene ødelægger så meget i flere generationer, så er det alligevel en optimistisk bog for det ender jo med at Rolf får sig et liv alligevel og Michala og Eva skal også nok komme videre i deres liv .
    Det med at sådanne nogle overgreb som vi her ser ødelægger så meget i flere generationer, det er realistisk beskrevet., og det er flt at en mandlig forfatter kan beskrive en kvindeverden så flot.
    Engang imellem er der for mange gentagelser over det fabulerende, synes jeg, men det er ellers sjovt nok når det ellers realistike gå over i ren fantasi.
    Mon forfatteren selv har haft sådanne overgreb inde på livet?

  • Karin Pedersen

    søn, 15/03/2009 - 15:18

    Hej alle, ja jeg er også spændt på hvad I andre mener, for jeg synes vi denne gang har fat i en rigtig god og velskrevet bog, sprængfyldt af historier og interessante personer. Skrevet i en dejligt kontant og direkte stil, hvor ingen bipersoner og sidehistorier synes uvedkommende. Hvad jeg vil kalde en kalejdoskoproman, en farvestrålende krønike, hvor man hele tiden får drejet perspektivet og fremkaldt nye billeder.Samtidig er det selvfølgelg også i høj grad interessant fordi hovedpersonen er ca jævnaldrende - omend hendes baggrund er meget forskellig fra min egen. Man fornemmer virkelig det kæmpestore spring fra den lukkede religiøse afsondrethed i Lejet til storbyen Esbjerg og den kulturelle eksplosion i slutningen af 60'erne. Romanen har mange facetter, man særskilt kan tage fat på.

    Men jeg kan ikke lade være med at spekulere over hvor TT har hentet sin inspiration. Jeg ved det ikke - er der andre der har et bud? 

  • Pernille Lisborg

    søn, 15/03/2009 - 11:58

    Kære læsevenner

    Jeg er spændt på, hvad I synes om Sne på hendes ansigt.

    Jeg synes, det er en fantastisk god roman. En velfortalt slægtskrønike, der både rummer meget fine kvindeportrætter af Michala, Karen og Annemarie, og på samme tid giver et billede af Danmark i det 20. århundrede.

    Men jeg tror, jeg vil vente med detaljerne og først høre, hvad I synes om historien om familien Kryle.

  • Pernille Lisborg

    tir, 10/03/2009 - 11:44

    Dejligt at du har fået bogen nu, Solveig.

    Men Bjarne, bor du ikke i Skagen? Ring til Skagens bibliotek på 9844 2822  og forklar dem, at du skal bruge bogen til en læseklub. De hjælper gerne :-)

  • BjarneA

    søn, 08/03/2009 - 10:59

    Desværre har jeg ikke fået fat i bogen endnu..... men jeg arbejder hårdt på sagen og håber at kunne være med snart

    Hilsen fra

    Bjarne

  • solveig

    fre, 06/03/2009 - 22:39

    jeg fik fat i bogen alligevel, så nu glæder jeg mig til at læse den

     

  • Pernille Lisborg

    tor, 05/03/2009 - 09:55

    Kære Solveig. Du må endelig bede dit bibliotek bestille den hjem til dig fra et andet bibliotek. Det gør de gerne! Fortæl, at der er til en læsekreds. Vi kan ikke undværre dig i snakken senere på måneden :-)

    Og kære Bjarne. Er du med fra nu af? Har du fået fat i bogen?

  • Annette Rugholt

    tir, 03/03/2009 - 20:51

    Nu fik jeg også fat i bogen, så jeg må snart i gang. Jeg har lige en anden læseklub, hvor jeg skal have afsluttet en bog i morgen.
    Solveig, jeg kan se, at bogen er hjemme på flere biblioterker i landet, så det burde være muligt, at få den skaffet.

     

  • solveig

    tir, 03/03/2009 - 19:21

    Desværre er der ventetid på bogen i Odense, så jeg når nok ikke at få den

  • Pernille Lisborg

    søn, 01/03/2009 - 23:59

    At du både har fået fat på bogen, og at den fanger dig :-)

    Vi snakkes ved om "Sne på hendes ansigt" om ca. 14 dage.

    God læselyst til alle! Er du mon med denne gang, Bjarne?

  • Karin Pedersen

    søn, 01/03/2009 - 16:09

    Denne gang er jeg heldig - hentede bogen på bib i går og jeg er straks blevet fanget af den jeg tror det bliver en rigtig god oplevelse. Har tidligere læst en enkelt ungdomsbog af TT som jeg også godt kunne lide. Vi snakkes ved om krylerne!