Slagtehal 5

Oprettet: 23.01.2012 - 10:02

Bog: "Slagtehal fem" af Kurt Vonnegut

Bogens forside

Satirisk roman.

Forfatter: 
Kurt Vonnegut
Udgivet: 
1973
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
207
Lån bogen - Køb bogen

Vi diskuterer bogen i maj 2012.

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Kjeld Jensen

    fre, 04/05/2012 - 23:06

    Ja, det er en gribende bog, som du skriver, Ann, og med en utrolig, grotesk humor.

    Jeg gætter på, at forvirringen i tid, sted, dimension osv.har noget at gøre med tidspunktet, hvor romanen er skrevet . Vi er jo tilbage i 1969, hvor flower-power bevægelsen var på sit højeste og endnu ikke afløst af 70'ernes alvor og ideologiske tyngde. Den virker på mig som eet stort syretrip på  en særdeles uhyggelig baggrund.

    Den blev filmatiseret i 1972. Jeg husker kun svagt filmen som helhed, men scenen, hvor man ser bombardementet bagfra (som det beskrives i romanen) altså at bomberne stiger op i maskinerne fra den ødelagte by, som straks bliver fin og hel, hvorefter de, bomberne, flyves hjem til USA for at blive pillet fra hinanden osv., ja den scene står helt klart i min erindring her 40 år efter!

  • Ann Luther Petersen

    ons, 02/05/2012 - 18:56

    Jeg er ved at læse de sidste sider af Slagtehal 5. Det er en rystende, hjertegribende og – utroligt nok emnet taget i betragtning! – sjov bog. Den handler om bombardementet af Dresden under 2. Verdenskrig, hvor forfatteren var krigsfange. 135.000 mennesker døde og byen blev et flammehav.

    Her befinder bogens hovedperson Billy Pilgrim sig også som krigsfange. Billy er en helt almindelig, men alligevel usædvanlig mand, der kan rejse gennem tiden og hoppe frem og tilbage mellem forskellige begivenheder og tidspunkter i sit liv. Han har været bortført af rumvæsner, der har forsøgt at lære ham, at ting altid vil ske, som de sker – man kan hverken gøre fra eller til. Døden er derfor ikke noget, Billy Pilgrim behøver tage så tungt, mener de.

    Men rejser han så virkelig i tid og rum? Min tolkning går nok mere i retning af, at det er en psykologisk overlevelsesmekanisme snarere end reelle tidsrejser. Men hvad tror du?

    Bogen er en anti-krigsroman, der alligevel trodser gængse genre-inddelinger. Science-fiction elementerne, og dét at forfatteren selv har oplevet bombardementet og optræder fysisk i bogen som en af de mange tilfangetagne soldater, trækker fortællingen i hver sin retning, synes jeg.
    Ud af genreforvirringen skabes en stærk og uforglemmelig fortælling om krigens meningsløshed, hvor man alligevel mærker forfatterens humor, der skinner igennem al håbløsheden.