Man må sige, at Nesser stiller skarpt på opvækstens konsekvenser. Hvad er det opvæksten gør ved os - når den ikke får os til at vokse op, men lidt til siden? Trods den lavmælte tone - eller måske netop på grund af lavmæltheden - opleves personernes smerte meget intenst. Forfatteren havde i hvert fald denne læsers hjerte i sin hule hånd.

For mig at se, skyldes det først og fremmest Nessers formidable indleven i sine personer og deres bevæggrunde. Jeg er helt enig med Connie i, at forfatteren er dygtig til at ramme en forskellig tone/skrivestil udfra den person, der fortæller.

Egentlig er i hvert fald David og Maria rimeligt usympatiske. Især er David da en værre stratenrøver, der egoistisk flygter fra livet og dets forpligtelser. Men netop derfor er de jo desværre dybt realistiske, og forfatteren får dygtigt vist dem som hele mennesker, der trods alt også har gode sider. Det er i det hele taget lykkedes Nesser at fascinere og forurolige og måske få læseren til at forstå sine medmennesker lidt bedre - ikke mindst p.g.a. de smukke portrætter af nørden Viktor og de 3 andre festoriginaler i kollektivet.

Saras kranke skæbne er faktisk næsten ikke til at bære - især ikke efter man har læst Viktors hudløse beretning, for man er sammen med ham uundgåeligt kommet til at holde af hende.

Tina har egentlig ret i, at opklaringen af mordgåden bliver lidt sekundær. Forfatteren har langt mere på hjerte end "hvem der myrdede og hvorfor." Men det ER altså spændende. Det er tydeligt, at Nesser også er forfatter til mere traditionelle krimier.  Han får effektivt læseren til hele tiden at revidere opfattelse ved gradvist at afdække flere og flere detaljer, som Tina også skriver. Sådan skal DET gøres!

Ja det fremgår forhåbentlig, at jeg er meget begejstret. Som Ingrid har jeg faktisk også lyst til at læse den igen ............men min bogbunke er altså lidt for stor:-)  

Hvor dejligt at blive så opslugt af en roman, som jeg har været af "Skyggerne og regnen". Det er ikke blot en spændende historie, men den er skrevet på så godt et sprog og på så vedkommende en måde, at personerne og deres tildragelser bliver nærværende og berører læseren. Elegant følges hovedpersonernes tankeflugt, så der veksles mellem tid og sted, og de samme hændelser belyses fra forskellige vinkler. Det er meget fascinerende og tvinger til stadig opmærksomhed. Mange kloge bemærkninger falder der undervejs, og miljø og natur får tilpas rum, så der er en fin sproglig balance mellem hændelser og omgivelser. Jeg har lyst til at læse bogen igen.

Så er sidste side vendt i "Skyggerne og regnen".

Håkan Nesser har evnen til at formidle en meget dramatisk historie på meget stilfærdig facon.

Viktor Vinblads liv er jo ganske dramatisk: faderen myrder moderen og tager derefter livet af sig selv. Hvilket noget uretfærdigt resulterer i, at Viktor får prædikatet "morderunge". Senere i livet, under udredningen af et matematisk problem, falder Viktor ud af et vindue, overlever men tager hul på 15 års stumhed. Sidenhen ender han i en art kollektiv med tre andre outsidere. Da en af disse myrdes, forlader han landet. -Nu er han tilbage og han taler igen.

At Viktor kommer ud af sin barndom/ungdom som et nogenlunde helt menneske, må vel betegnes som et under.

Historien er flot fortalt i både fortid og nutid fra flere personers synspunkt, hvilket betyder, at læseren når erkendelse om hvad der egentlig er sket på samme tid som David.

Og præcis det, tror jeg, er Viktor´s bevæggrund for at komme tilbage: Hvad skete der egentlig?

Jeg tror ligeledes, at Viktor har en klar forventning om at blive genkendt som "morderungen", og gør derfor ikke selv det store for at opsøge personer fra dengang.

Til slut får vi endelig at vide, hvad der skete. Men på en måde er opklaringen af mordet så sekundært, at det virker lidt forkert at betegne bogen som en krimi. Det er mere en roman med flotte personbeskrivelser, så man næsten føler, at man kender de involverede.

Men i dramaet dukker der også humoristiske indslag op, fx. i forbindelse med moderens begravelse (s. 312): "Ved begravelsen var min far overbevist om, at det var ham, som skulle i jorden, og der opstod en del problemer i den anledning". -Man kan se det for sig.

Denne historie minder mig lidt om Kerstin Ekman´s forfatterskab. Også hun skriver om små samfund, hvor ikke alt er, hvad det udgiver sig for.

Hilsen Tina 

Jeg vil bare lige sige, at det ville være ualmindelig synd for jer, hvis I vælger at springe "Skyggerne og regnen" over. Jeg er selv cirka midtvejs:-)

Jeg blev meget glad og opmuntret af Tinas kommentar - ikke mindst fordi jeg har været syg her i påsken og efter påske og derfor ikke er kommet i gang endnu:/

Bortset fra det glæder jeg mig rigtig meget til bogen. Mine erfaringer med Håkon Nesser er nemlig også rigtig gode.