Skarpe genstande

Oprettet: 30.01.2009 - 14:04

Bog: "Skarpe genstande" af Gillian Flynn

Bogens forside

Psykologisk thriller om cutting, at skære i sig selv -  Journalisten Camille bor i Chicago, men sendes til den lille by Missouri for at dække et mord på en lille pige -  Det er hendes hjemby, og he

Forfatter: 
Gillian Flynn
Udgivet: 
2006
Forlag: 
Jentas
Sidetal: 
309
Lån bogen - Køb bogen

Bogen var til debat i september, oktober og november 2007

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Ole Knudsen

    fre, 30/01/2009 - 14:05
    4261 Sys Matthiesen
    15-12-2007 11:59:07
    At skære i sig selv
    For mig var det noget nyt og fremmed at møde en hovedperson, der skærer i sig selv. Jeg har siden hørt om folk med den slags problemer andre steder - f.eks. TV. Jeg syntes, bogen var spændende - og lidt ond.

    4053 Susanne
    26-11-2007 16:45:52
    Zebrapigen
    Der udkom en meget omtalt selvbiografi i Sverige for nogen tid siden - "Zebrapigen" af Sofia Åkerman - om cutting og anorexi.

    Om et ungt menneske der gør skade på sig selv for at få omsorg

    Bogen er også en kraftig anklage mod det psykiatriske behandlersystem i Sverige

    3899 Tina. Redaktør på Læseklubben
    14-11-2007 15:31:03
    Vi ses - i virkeligheden - på bogmessen i Forum
    Kære Læseklub
    I den kommende weekend d.16. 17. og 18.nov er der, som mange af jer sikkert ved, Bogmesse i Forum. En weekend fyldt med bøger, forfatterinterviews, gode tilbud og naturligvis masser af læsere. vis mere ... Der er en massen, puffen, godt humør og spændende oplevelser.
    Litteratursiden.dk er naturligvis også at finde på bogmessen i stand nr.85.
    Michael Larsen og Tina Mortensen, som er redaktører på Læseklubben, er på bogmessen fredag og lørdag. Spørg efter os i Litteratursidens stand.
    Det kunne være så hyggeligt at mødes med jer og høre, hvad I synes om læseklubben og gerne, hvordan vi kan gøre det bedre.
    I Læseklubben på Litteratursiden er det læseren og læseoplevelsen, der er i centrum. Derfor inviterer vi, som de eneste nogensinde (så vidt vi ved) en læser på scenen.
    Det sker fredag kl.14.30 og lørdag kl.14.00 i Litteratursidens stand, nr.85
    Håber vi ses.
    Hilsen Tina og Michael.
    Redaktører af Læseklubben på Litteratursiden.dk

    vis mindre ...

    3502 Susanne
    19-10-2007 15:36:15
    Stærk debut
    En virkelig stærk og fascinerende bog når man kommer lidt hen i den - og en meget fin beskrivelse af amerikansk lilleby-miljø og den råddenskab der kan gemme sig under den pæne overflade.
    I begyndelsen virkede den noget triviel og overfladisk - og stilen er jo meget "amerikansk"- men den vandt kraftigt ved nærmere bekendtskab synes jeg. vis mere ...
    Allerede på side 129 begyndte man at få mistanke om hvem gerningskvinden var:
    "Men det voldelige træk - raserianfaldet, lussingen, hun stak sin veninde,og nu denne afskyelighed. En hang til at gøre og se modbydelige ting".
    "Cutting" er et temmeligt uforståeligt fænomen synes jeg - jeg læste en forklaring et eller andet sted - det handler om overlevelsesvilje - man forsøger at overdøve de psykiske smerter man føler ved at påføre sig selv fysiske smerter fordi de er lettere at håndtere
    vis mindre ...

    3494 Marianne
    19-10-2007 14:02:18
    Svar på: Super (3492)
    Næsten for meget
    Hej Thomas!

    Jo jeg glæder mig også til hendes næste. Jeg var overvældet lige som du over alle de dystre makabre sider personerne har. Jeg har i bakspejlet tænkt om det er troværdigt?
    Og om romaner skal være realistiske og troværdige?
    Det jeg mener er, at det ene familiemedlem overgår det andet i psykiatriske diagnoser og er det ligesom for meget af det gode?

    3492 Thomas
    19-10-2007 13:34:55
    Super
    Jeg blev imponeret og facineret af denne rigtig gode debut roman. De forskelige personers mørke sider er virkelig godt beskrevet. Overrasker til sidste side. Ser frem til næste bog af Gillian Flynn.

    2672 Camilla
    30-08-2007 15:40:33
    Flot debut
    Hey medlemmer

    Jeg troede det var moren som var morderen, så jeg fik jo spænding lige til det sidste. Jeg kan kun tilslutte mig Eva's beskrivelse af bogen.

    Jeg glæder mig til den næste bog hun forhåbentlig skriver og så håber jeg hun kan finde på et ligeså spændende tema som "cutting"

    2347 Sanne
    16-07-2007 12:02:09
    Morder eller ej
    Spændende at høre jeres kommentarer, som fik mig til at kikke lidt på det jeg selv havde skrevet. Jeg vil give jer ret i at det mest spændende i disse "søvnløse klubs" bøger absolut er beksrivelsen af personerne - deres tanker og opførsel ikke så meget hvem morderen egentlig er. vis mere ... Den eneste grund til jeg skrev det var faktisk at jeg så hurtigt sporede mig ind på det - og det ærgrede mig lidt :-(
    Men selv hvis vi se bort fra det, så synes jeg stadig ikke at historien og personerne blev "levende" Nå måske var forventningerne bare for store.
    Og apropos forventninger...i september udkommer Karin Alvtegens (SKAM) nye bog SKUGGA på svensk - og jeg glæææder mig :-)
    vis mindre ...

    2335 Marianne
    11-07-2007 14:36:24
    Svar på: Ind under huden (2326)
    ind under huden 2
    Jeg var faktisk overrasket over bogen. Dels er hun jo debutant og jeg synes at hun gør det godt. Jeg har altid kunne lide krimier, hvor "who done it" træder i baggrunden. Det giver jeg Eva ret i. vis mere ... Man glemmer næsten mordene. Jeg vidste intet om cutting. Havde selvfølgelig hørt om det, men jeg må sige at det gjorde indtryk.
    Jeg synes bogen blev helt filmisk, når man fik remset ordene op Camille have skåret i sin hud.

    Og Lynch stemningen som du nævner Eva, det var lige præcis også den stemning jeg blev sat i.
    Lille perverteret by i sydstaterne.
    Jeg havde nu ikke regnet ud hvem der var morderen, der tog jeg helt fejl.
    vis mindre ...

    2326 Eva
    08-07-2007 22:12:08
    Ind under huden
    Jeg er netop blevet færdig med "skarpe genstande" som jeg læste som sommerferielæsning på Samsø! Rigtig hyggelig i sommerhuset.
    Jeg havde ingen forventninger, så jeg blev ikke skuffet. vis mere ... Jeg lod mig føre med ud af diverse veje og vildveje og blev ret fascineret af hovedpersonen, Camilles, vildskab. De to søstres måde at tackle en på alle måder "syg" barndom. Den ene vender det hele indad, skamferer sig selv og lider i årevis, mens den anden kanaliserer sin vrede, angst og frustration ud i verden med alvorlige følger.
    Og fri mig for at være mors døde yndlingsbarn!
    Jeg kan godt lide beskrivelsen af byen, den er helt David Lynch-agtig. Man får en klaustrofobisk følelse og kan ikke blive fri for at tage stilling til de forskellige personer, der nærmest er en forvrænget udgave af The american Dream. Og de afslørende ord, der dækker Camilles krop, hendes lemlæstede ødelagte hud. Det gjorde indtryk på mig. Selve mordgåden trådte helt i baggrunden.
    vis mindre ...

    2263 Sanne
    25-06-2007 22:42:42
    Lidt skuffet
    Det er efterhånden nogle måneder siden at jeg har læst denne roman og jeg så meget frem til den - dels fordi den lød spændende og dels fordi det ikke er så ofte man støder på en roman om cutting.
    Måske var forventningerne FOR store. vis mere ... Indrømmet den er dødgodt skrevet og beskrivelsen af Camilles cutting og de ord der er printet satte en masse i gang hos mig.
    Alligevel kom personerne - ud over Camille - ikke rigtigt ind under huden på mig selvom Camilles barndomshjem bestemt lød sygt og væmmeligt. Og jeg var forholdsvis hurtigt sporet ind på morderen og jeg kan nu bedst lide at blive uventet overrasket - vel og mærke hvis det ikke er for søgt og urealistisk.
    Spændt på at høre hvad I synes??
    vis mindre ...

    Navn: