Skaknovelle

Oprettet: 26.08.2010 - 11:09

Bog: "Skaknovelle" af Stefan Zweig

Bogens forside

En østrigsk flygtning besejrer verdensmesteren i skak, fordi hans fængselstid har opøvet hans kombinationsevne.

Forfatter: 
Stefan Zweig
Udgivet: 
1973
Forlag: 
Aschehoug
Sidetal: 
136
Lån bogen - Køb bogen

Bogen debatteres i november 2010.

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Finn Dan Jensen

    ons, 10/11/2010 - 21:02

    ”SKAKNOVELLE” sendte mig hovedkulds tilbage til begyndelsen af 60’erne, hvor jeg selv spillede en del skak. Min far havde lært mig spillet, men han mistede lysten i samme omfang som jeg begyndte kunne slå ham.

    Heldigvis ankom Leo, den ny dreng i klassen, og han kunne også spillet. Ret hurtigt blev han bedre end jeg. Det, at han lige så stille og roligt fik overtaget betød noget negativt for min selvforståelse. Jeg spekulerede som en gal over de enkelte partier, drømte om skak, blev fraværende og lidt mærkelig i hovedet ind imellem.

    Læsningen gav mig også den tanke, at verdensmesteren Czentovic var en parafrase over Hitler eller nazismen. Han er den ensporede begavelse, der har et specielt geni for skak (politik) men ellers er helt blottet for intelligens på andre områder. Han opfører sig selvhævdende og ser ned på sine omgivelser. Han beskæftiger sig kun med andre, hvis det kaster kolde kontanter af sig.

    Hans modstander dr. B er hans modsætning. Han er en rigt facetteret begavelse og qua sit fangenskab hos Gestapo har han udviklet en evne til at spille blindskak med sig selv. Han kan altså splitte sin hjerne i to halvdele – en sort og en hvid – arrangere et parti og gennemføre det uden at have et bræt foran sig.

    Denne egenskab var ved at koste ham hans mentale førlighed under indespærringen, men han blev reddet af en venligsindet læge.

    Den ærgerrige McConnor får lov at betale for sin ærgerrighed indtil dr. B dukker op og redder ham til remis. I det efterfølgende parti, der spilles af dr. B og Czentovic vinder dr. B. Dr. B er godt klar over, at der er risiko for tilbagefald til den schizofrene tilstand, hvis han spiller mere end et parti, men han lader sig rive med og påbegynder endnu et parti.

    Her går det galt. Provokeret af Czentovic’s langsommelige trækketider på 10 minutter, kommer dr. B foran i partiets afvikling, idet han begynder at spille partiet i hjernen i stedet for på brættet.

    Dr. B taber, fordi han er for begavet en spiller, der ikke kan bevare forbindelsen til virkeligheden.

    Den plumpe stupiditet sejrer ved at trække sjælen ud af spillet og ved med kølig beregning at gå efter at knække modstanderen psykisk.

    Vigtige ingredienser ved dannelsen af Det tredje Rige.

    Og hvad der siden skete med Leo? Han blev læge så vidt jeg ved. Og jeg fortsatte i meget lag tid med at være måske egnet i forbavsende mange discipliner.

  • Tove

    lør, 06/11/2010 - 10:42

    Mit kendskab til skakspillet er stort set lig nul, og generelt keder brætspil mig! Det gjorde Stefan Zweigs novelle/kortroman derimod ikke. Det er et par måneder sider jeg læste den, og jeg var fascineret fra første til sidste side og synes, det var en virkelig god læseoplevelse, som jeg aldrig selv ville have valgt, så tak for det til klubben :-)

  • Margrethe

    ons, 03/11/2010 - 15:36

    Tænkepauser FØR en matsætning - har jeg endnu til gode...Klart at taber giver op i tide... Det tror jeg også at jeg ville.... Jeg følte mig blot provokeret af, at tænkepauser - mellem lige stærke spillere - var utroværdigt. Tænkepauser/reflektion er altid positivt i min optik.

    Jeg mistede lysten til videre reflektion i Skaknovelle, da jeg læste forfatteren begik selvmord. God fornøjelse i debatten...

    (Og nu videre med Llose)

  • Michael Linde Larsen

    ons, 03/11/2010 - 14:06

    Jeg tror ikke din nabo, og jeg er uenige. Selvfølgelig er der masser af tænkepauser i et parti skak.

    Men det finder bare ikke sted i trækket før en matsætning. Og som jeg skev tidligere, så spiller gode spillere (næsten) aldrig til mat. Den tabne part vil give op en del træk før.

    Når det er skrevet, så husker jeg "Skaknovelle" som en ret troværdig skildring af et parti skak. Og måske det også er uretfærdigt at lægge nogle skakregler/normer ned over et stykke litteratur.

  • Margrethe

    ons, 03/11/2010 - 11:20

    hej Michael

    Jeg har konsulteret min skakkloge nabo vedrørende din udlægning af tænkepause i skak og han siger:

    "Michael har både ret og ikke ret
    En dygtig skakspiller ser en mat på få sekunder.
    Men...en dýgtig skakspiller chekker også  alle konklusioner én gang mere. 
    Så det er ikke usædvanligt at se folk glane over en situation som ser indlysende ud når man kigger på den. 
    Sagt af...nr 1 på Holbæk Skaklubs styrkeliste!"

  • Michael Linde Larsen

    tir, 02/11/2010 - 15:41

    Hej Margrethe. Enhver skakspiller på et blot nogenlund nivoue vil med 2. sekunders tænkepause kunne se en mat i 1 træk. Så hvis en film viser et skakspil med to stærke spillere, så er det ikke troværdigt med denne langstakte og højlydte matsætning.

    Stort set alle skakspil i danske skakklubber slutter også lang tid før mat, da den tabne åpart vil have givet op for længst i respekt for modstanderens evne til at afslutte spillet.

    Der er faktisk mange skakspillere som også spiller bridge. Dog har jeg aldrig forsøgt mig med dette ædle spil. Men der er sikkert nogle ligheder i evnen til at koncentrere sig og beregne muligheder.

  • Margrethe

    man, 01/11/2010 - 15:16

    Ja, måske tilbage til december og doktor Glas:-) 

    Hvorfor er det ikke ALTID troværdigt, at en skakspiller siger skakmat - efter længere tids tænkepause?

    Bare det var mig, der havde evnet at holde fast i en lidenskab fra jeg var 15 år :-) Min 10-15 årige forelskelse - ikke kærlighed - i bridge - har givet mig en fornemmelse af, hvad makkerskab er, som jeg er meget glad for.

     

  • Michael Linde Larsen

    man, 01/11/2010 - 10:19

    Det er efterhånden ved at være nogle år siden jeg har læst "Skaknovelle", og det er egentlig heller ikke mit ærinde at skrive så meget om denne fremtragende bog.

    Men jeg vil rose Stefan Zweig, for hvor skriver han godt, og hvor er Skaknovelle et helstøbt mesterværk. Skaknovelle er for mig at se, det bedste litterære eksempel på genren "skak i litteraturen". Der er mange forfattere (og filmfolk) som ofte har følt sig foranlediget til at bruge skakspillet som virkemiddel i deres bøger og film. Men det er altså ikke altid, at det lykkedes særligt godt. Specielt ikke hvis man anskuer det fra en skakspillers synsvinkel. Hvor tit har jeg ikke set en film, hvor skakbrikkerne står fuldstændigt håbløst, - ja de kan endda være sat forkert op.

    Skakspillerne kan også sidde fordybet over spillet i længere tid, hvor efter der bliver sagt skakmat. Det er altså ikke altid lige troværdigt.

    Hvilket er en stor skam, for skakspillet er perfekt til at afspejle livet og den menneskelige karakter. Men lad mig skynde mig at indskyde, at min passion her i livet (i hvert fald en af dem) er skak. Siden jeg var 15 år, har jeg hver dag tænkt på skak og forholdt mig til skakspillet. Det er ikke fordi jeg har specieller evner for det, men jeg har en stor kærlighed.

    I den livslange kærlighedshistorie er det min erfaring, at man ofte kan sige noget om menneskets karakter ud fra vedkommendes spillestil i skak. Spiller du agressivt, brænder du dine broer eller bygger du mere langsomt spillet op. Ja, så kan der være paraleller til den måde, du spiller dine kort i det virkelige liv.

    Det fantastiske eksempel er kampen om verdensmesterskabet i skak i 80erne mellem Karpov og Kasparov. Karpov var systemets mand (han spillede kedeligt), mens Kasparov var fornyelsens mand og i opposition til magthaverne. Han spille selvfølgeligt agressivt, smukt og med stor risko.

    Jeg kunne selvfølgelig skrive stople og og stolpe ned om dette interessante emne. Men af frygt for at blive kaldt nørd eller noget ligende skal jeg kun henlede opmærskomheden på litteraturlisten om skak i skønlitteraturen

  • Thea Friis-Jensen

    man, 01/11/2010 - 07:55

    Helt ok, Margrethe. Så "ses" vi måske til december... God fornøjelse med Llosa!

  • Margrethe

    lør, 30/10/2010 - 13:21

    Jeg springer over november måneds debat - skimmede Skaknovelle for nogen tid siden - men er p.t. optaget af 2010 nobelprisvinder Llosa. God fornøjelse.

  • Thea Friis-Jensen

    fre, 29/10/2010 - 20:33

    Så indleder vi diskussionen af november måneds bog, Skaknovelle af Stefan Zweig.

    En lille bog af omfang, blot 78 sider, men godt nok en stor bog af indhold, synes jeg. Jeg har ofte hørt romanen omtalt af navn, men aldrig før læst den. Det var en stor oplevelse for mig; jeg blev opslugt af den fra første side og nød den intense psykologiske skildring af de to skakspillere, ikke mindst den af "humanisten", Dr. B. Og skildringen af hans gradvise, men uundgåelige nedbrud under opholdet i Gestapos varetægt gav mig virkelig gåsehud. Tortur er en forfærdelig foreteelse!

    Jeg er spændt på at læse, hvad I har oplevet med og fået ud af bogen. Måske har nogle af jer læst den før?

    Her er lidt baggrundsinspiration:

     

     http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/%C3%98strigsk_litteratur/Stefan_Zweig 

    http://www.litteratursiden.dk/temaer/skaknovelle-af-stefan-zweig

    De bedste hilsner fra Thea Friis-Jensen