Fra læseklubben Chicks
Send mere sex
Læseklub
Af Marianne Agger. Publiceret 01/09/2010. Opdateret 11/10/2010.
Deltag i debatten, hvor forfatterne også er med. Bogen er til debat i september.
Tandlægen Helene får mere end ondt i tænderne, da hendes kedsommelige mand opdager hendes affære. Skilsmissen er en realitet, og snart er det forudsigelige liv en saga blot, da også veninden Iben pludselig finder ud af, at hun også vil skilles ...
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- 2729 visninger
- Send til en ven
smag på bøgerne – en bid om dagen
Hej :-)
Jeg har lige fået en mail fra Anne-Grethe som ikke kunne komme ind på vores debat i dag. Hun bad mig om at sende den videre til læseklubben, så det vil jeg hermed gøre :-)
Fra Anne-Grethe:
Kan ikke komme ind på siden, men nu skriver jeg i mailen i stedet.
Det har virkelig været sjovt at være med i snakken om bogen og vil lige svare på de sidste spørgsmål. Måske kan du smide dem ind på siden.
I hvert fald er min nye roman “Send flere børn” en fortsættelse. Altså er to’er
Og grunden til vi var pivnøgne på forsiden var fordi vi syntes det var oplagt, nu når det handlede om sex og den nøgne sandhed om de to kvinder. Og i samarbejde med Per Morten Abrahamsen, fotografen, blev vi enige om at det ville være det fedeste, og når vi blev sat ind i hans kunstneriske univers, ville det jo gå hen og blive en hyldest til kvinden i stedet for en lummer sag.
På min næste bogforside har jeg dog natkjole på, men de mange babyer der figurerer er nøgne, det var mere for at undgå det blev en blereklame ... Der er meget man skel tage hensyn til ...
Kh Anne-Grethe
...til Anne-Grethe og Trine, for deres fine svar og gode kommentarer generelt men også tak til jer andre, som altid er gode til at finde spændende ting at diskutere. Som Merete skriver, er Katrine Grünfeld med i debatten i oktober, og I kan vinde billetter til årets bog-begivenhed i Forum, København http://www.bogforum.dk/ ! Jeg har skrevet et lille indlæg under "Sommerferie", så der kan I se, hvordan I er med i lodtrækningen...
Hej Læseklub.
Så skriver vi snart oktober i stedet for september. Det er en smule vemodigt, men samtidig har vejret vist sig fra sin pæne side - i hvert fald heroppe i Nordjylland :-)
Hvis nogle brænder inde med flere spørgsmål til Anne-Grethe eller Trine, er det ved at være sidste chance.
Ellers synes jeg det har været en rigtig god debat, og jeg vil takke både Anne-Grethe og Trine for jeres deltagelse i debatten. Vi glæder os vist alle til læse den nye bog - hvordan var det lige, er det en fortsættelse af "Sms - send mere sex" eller står den alene?
I oktober er det så "Sommerferie" af Katrine Grünfeld som vi skal diskutere. Katrine har sagt ja til at deltage i debatten, så der bliver endnu engang mulighed for at diskutere bogen med forfatteren. Super dejligt! Vi har også et par billetter på højkant til bogmessen i Forum - men det hører I mere om senere ;-) Jeg har snydt lidt og læst den allerede, og I kan godt glæde jer :-)
MVH Merete
Forsiden. Lad os få historien om, hvorfor I har valgt at smide det hele... Ud over, at det (så vidt jeg husker) gav noget presseomtale.
PS. I ser forresten SKØNNE ud.
Jeg har haft en læsepause (og jeg læser ellers MANGE bøger), og kunne næsten ikke komme igang igen. Men denne bog fik prikket hul på bylden, for den er skrevet i et sprog, som gør, at man bare skrider igennem.
Selvom jeg ikke selv har været i en skilsmisse, kunne jeg sagtens sætte mig ind i begge kvinders tanker og følelser, fordi de er så godt beskrevet.
Undervejs har jeg grinet højlydt (elsker den slags bøger, hvor min mand ser på mig og siger: Det er vist en sjov bog, den der). Jeg har især moret mig over moderens maleriske beskrivelser af sit sexliv. HAHAHAHA. Men jeg har også fældet tårer og fået sat nogle tanker igang, og helt ærligt, så er det altid det, jeg håber på, når jeg går igang med at læse en bog.
Til Anne-Grethe og Trine: Tusind tak for en god læseoplevelse, og jeg skal nok også tage et par veninder ind for at se filmen, når den kommer. Og Anne-Grethe: Er næste bog en fortsættelse af denne, eller en helt ny?
Jeg ser allerede bogens højdepunkter for mit indre øje- filmatiseret - selvfølgelig med jer i hovedrollerne- og jeg er glad for at rollefordelingen er som jeg så det for mig.
Hvis I får problemer med at komme igennem filmstøtten må i endelig henvise til alle de begejstrede læsere, der næsten ikke kan vente- på at se om nu filmen er lige så morsom / tragi- komisk som bogen, for i bund og grund er der jo alvor bag komikken i jeres pointer.
Som du så rigtigt udtrykker dig Trine- sandkasse lavt psykologisk som man kan reagere når følelserne er i klemme. Personligt har jeg heldigvis ingen erfaring med skilsmisser, men kan sagtens genkende de der problemstillinger fra mit "proffesionelle liv " som pædagog, og jeg vil iøvrigt rose jer for den fine skildring af forældres evige dårlige samvittighed.
Flot og realistisk ramt, - men ved I ( forfattere og læsere ) hvad - ? selv om forældre -.- sådan lidt grovgeneraliseret er anderledes i dag , - og mere selv centreret, ( u ha - nu for jeg vel ikke en over næsen ) så gør alle - og vil alle - deres børns bedste - uanset om man har forældre evne eller ej - alle forældre vil virkelig ikke deres eget afkom noget ondt.
Og den påstand skriver jeg med 25 års børnehave pædagog erfaring i bagaqen, - så det er vel også en slags ekspert udsagn.Jeg syntes ikke der er nogen af jeres personer / medvirkende der virker onde, men nogle er mere velovervejede end andre.
Glæder mig til at følge med i den fortsatte debat om bogen. Selv har jeg afleveret den, så jeg kan ikke gå i detaljer mere, og " finde belæg i teksten" som min gymnasie dansk lærer altid tudede os ørerne fulde af ;-)
Ja, hold da op for en overskrift, Trine...!
Meget, meget passende til månedens debat! :-)
...super overskrift, Trine. Passer perfekt til bogen og debatten :-)
Så lød overskriften da lige noget, der er taget ud af vores roman! Sådan g-punkts-agtigt!!:-)
Så lykkedes det mig at komme ind på siden...er sgu ikke en ørn til sådan noget!
Det er spændende at læse jeres kommentarer og tanker omkring vores bog. Der er mange spørgsmål jeg gerne vil besvare.
Først og fremmest er jeg glad for at mændene bliver beskrevet som hele mennesker. Vi har ikke skrevet en feministisk kvindebog der skal udstille mændene. Jeg synes vi er både grove ved kvinderne, mændene og vores egoistiske tilgang til hverdagen. Men vi nærer også kærlighed til samtlige personer.
Der er en af jer, der synes Bjarke er meget hadefuld. Det har jeg prøvet. Faktisk har jeg oplevet den samtale med Overpræcidiet, hvor jeg ikke fik mine børn så meget som min ex fordi "det er godt for ligestillingen, at fædre kan få børnene mere end moderen!" Det har i den grad fået mig op ad stolen. Og det med at vejen bliver delt op, har jeg sgu også prøvet! Det tog 5 år før min ex kunne stå ansigt til ansigt med mig; børnene måtte selv gå det sidste stykke overtil far, eller jeg måtte lade andre følge dem det sidste stykke.
Det er jo på sandkasse-stadiet, når man ikke kan se udover sin egen næsetip og handle udfra hvad der er godt for børnene. Det havde vi lyst til at beskrive, for vi har mødt mange der har stået i lign situation.
Desuden sker der jo det, at når man gennemgår en skilsmisse graver man rundt i sit eget liv, og jo...så handler man ikke altid så skidesmart. Vi har sat mange situationer på spidsen i denne roman...det er også meningen, ellers er det en værre omgang "Nikolaj og Julie" dramatik, hvor der ikke bliver gravet i stoffet. Og det må gerne provokere.
Noget andet er, at jeg studser over kommentaren omkring, at Helene er ond. Er det fordi hun handler udfra, hvad hun gerne vil? Jeg har selv spillet "Et dukkehjem" af Ibsen, og den skabte jo stort kaos i slutningen af 1800-tallet, fordi kvinden går fra det hele. Det skaber stadig kaos, når kvinder går fra deres mænd. Men vi går jo ikke fra børnene. Og det gør Helene heller ikke. Hvorfor er man et ondt menneske, når man handler udfra sin egen mavefornemmelse? Er det fordi det stadig er tabu at splitte familien, den hellige familie? Vores samfund ser anderledes ud i dag, og jeg tror ikke på 50ér modellen om kernefamilien. Familiestrukturen ser markant anderledes ud i dag med sammenbragte børn, dine, mine og vores og det kan fungere meget fint. Dermed ikke sagt, at vi synes man ikke skal kæmpe for kærligheden, men man skal aldrig blive sammen for børnenes skyld; det kommer ingen til gode.
Hele slutningen i kirken, jo den er skrevet på baggrund af en filmatisering. Der må tingene godt være "larger than life". Tænk bare på fire bryllupper og en begravelse"...er Hugh Grant ond, fordi han kommer for sent til sit eget bryllup? Er han ond fordi han tragter en anden mands kvinde?
Vi har skrevet en komedie, men med et alvorligt emne som skilsmisser-det er ved gud ikke særlig sjovt at stå med begge ben plantet i sådan en! Men man bliver klogere på sig selv og kan forhåbentlig tilgive, at man også selv har været en klovn. Det er ikke kun den andens skyld.
Når det kommer til rollefordelingen, har Ag og jeg altid set Ag som Helene og jeg som Iben. Det er ikke fordi vi er mere den ene end den anden, men mere som nogle kvindekarakterer som vi havde lyst til at spille. Vi har rystet posen godt sammen, og tilsat alt muligt andet, som vi ikke er, sammen med nogle oplevelser vi hver især har haft.
Glæder mig til at høre, hvad I ellers tænker
Mange hilsner Trine
Så er jeg også færdig med bogen, og jeg var - ligesom I andre - rigtig godt underholdt hele vejen igennem. Jeg synes, at bogen er en rigtig god chick lit-roman, da den er sjov og tøseagtig uden, at det bliver for meget. Den har noget på hjerte og beskæftiger sig med ting, vi alle kender til i større eller mindre grad, og der er masser ting at diskutere. Efter endt læsning tænker jeg mest på, hvor egoistiske, vi egentlig er. Altså voksne mennesker (de unge får tit at vide, at de er egoistiske, men hvor mon de får det fra!?). Jeg kunne næsten ikke ta', at Helene til sidst i bogen sidder 1) og sms'er mens hendes søn bliver konfirmeret 2) Spænder ud af kirken midt under konfirmationen! What!? Jeg er måske sippet, og jeg erkender at scenen ville være fantastisk - og meget amerikansk - i en film, men altså! Hun er en voksen kvinde! I det hele taget er Helene frygtelig egoistisk - hun levner ikke meget tid og tankevirksomhed til hendes børn. Iben derimod er bedre til at tage ansvar og handle selvstændigt, som du også skriver, Chick Lit Reader. Jeg undrer mig faktisk over, at Mads kan falde for hende? Nej, nu er jeg nok også grov...Jeg glæder mig til at læse næste bog, og følge Helene og Iben og se, hvad de så finder på. Og så vil jeg da helt klart tage en flok veninder under armen og gå i biografen, hvis filmen bliver lavet :-)...
Hej
Jeg har kun været med til at læse bogen om Priapus og denne. Der skal ikke herske tvivl om, at SMS er meget nemmere at læse, den er underholdende skrevet, og man kan genkende mange situationer. Men hvis man ser på de to bøgers hovedpersoner, Priapus og Helene, så minder de meget om hinanden. - Ja Ja, de er også vidt forskellige, men jeg kan altså ikke have mere sympati for den ene end for den anden.
Priapus mishandler kvinder, han elsker kun sig selv, han (og forfatteren) gør, hvad han kan for at læseren ikke skal finde ham sympatisk. Men i det mindste er han ærlig - overfor sig selv og læseren, men ikke overfor Faye.
Helene elsker sine børn, sin familie, sine venner, men ikke sig selv. Hun går udenom det besværlige, hun fornægter sine egne åbenlyse fejl, hun (og forfatteren) gør hvad hun kan for at læseren skal have medlidenhed med hende. Hun lyver overfor sig selv og læseren.
Jeg vil ikke være dommer over, hvem af de to personer, der er værst - det er vist noget med: lad den som er skyldfri kaste den første sten mod glashuset... :)
Jeg synes, det er lidt synd, at Ibens historie bliver glemt. På baggrund af en enkelt meget ondskabsfuld bemærkning fra Helene omlægger Iben stort set hele sit liv, uden at kny, uden at negligere sine børn (som hun er helt alene med på dette tidspunkt), uden støtte fra sin bedste ven og uden at miste fodfæstet på noget tidspunkt. Godt gået, Iben.
Helene er en ond person. Hun tager afstand fra sin alkoholiserede mor, til trods for at hun selv er på vej i samme retning. Hun giver alle omkring sig skylden for sine problemer, selvom mange af tingene er hendes egen skyld. Hun træffer store og vigtige beslutninger, uden at undersøge deres holdbarhed. Hun taler længe før hun har tænkt sig om.
Bjarke: Nå ja, i det mindste har forfatterene skænket ham lykke og visdom i bogens slutning, men der var en lang vej derhen. Det må være hans egen dårlige samvittighed, som gør ham så hadefuld, og han opfører sig jo værre end det yngste barn. Han på det nærmeste voldtager Helene på vej ud af døren; hvis han kunne, byggede han en kinesisk mur tværs gennem gaden, for at sikre at Helene ikke kom "på hans side af vejen".
William: Stakkels det barn, som har lagt person til denne "rolle". Højt sukkerindtag, højt fedtindtag, lavt aktivitetsniveau og (i de voksnes øjne) ukorrekt påklædning - for lige at tage det knap så positive først. Alligevel fremstår William som et guld-barn. Han passer sine yngre brødre og drager stor omsorg for dem, han er kærlig, han er observant. Han er vist ikke den typiske teenager i familien.
Okay, det blev vist lidt længere end strengt nødvendigt. En meget underholdende bog, som er nem at fordybe sig i, og som vi/jeg kan lære meget af. Hvis der var plads til endnu en bibel-reference, skulle det være den med bjælken og splinten i øjet.
Jeg ser frem til at læse jeres kommentarer på bogen, og ellers ses vi til den næste bog, Sommerferie.
Sikke en herlig læseoplevelse. Jeg var godt underholdt hele vejen igennem. Og til trods for at bogens hovedpersoner er af en langt yngre generation, så er der sandelig rigtig meget genkendeligt. (sex, kærlighed, had, jalousi etc. er åbenbart universelle og tids-uafhængige).
Mit største deja-vu fik jeg midt i bogen, hvor Iben og Helene snakker om deres sexuelle erfaring. Jeg havde fuldstændig glemt at der var mange sexoplevleser før første samleje. Det var særdeles morsomt og rørende at genhuske dem mens jeg læste.
Så nød jeg også Helene og Bjarkes samtale om deres første tid sammen. Ak ja hvor var det dog skønt og dejligt at prøve at bygge noget op sammen med ham man elskede. Og Helene har bestemt ikke ret (hvilket hun selv finder ud af senere) når hun kalder det ren utopi at prøve at genfinde den første nyforelskede tid. Jeg er helt uenig (og det er forfatteren måske også?) mit andet ægteskab har været meget lykkeligt nu i 25 år, netop fordi min mand har lært mig at huske alle de dage, hvor livet var skønt. De bliver fejret hver og en.
Jeg kan bestemt også nikke genkendende til samtalen mellem Jacob og Iben om arbejdet med familien og med ægteskabet. Jeg synes faktisk at I tegner Jacob som et ret ordentligt menneske (hvad jeg bestemt osse mener at han er) men absolut en mand og en kunstner. Fint at I ikke hænger det ene køn ud på det andets fortjeneste.
Jeg rørres osse over Helenes tanker om sig selv som "en enarmet tyvekængt" hvor ander hele tiden bestemmer over ens liv. "er jeg ikke herre i mit eget liv??" Min egen er keldelse er, at det er jeg kun til en vis grænse - nemlig der hvor kærligheden tager over. Når vi elsker lægger vi vores liv og lykke i et andet menneskes hænder. Det være sig børn, kæreste, forældre og venner.
For mig en fin bog som berører mange væsentlige eksistentielle spørgsmål. Og så på en underholdende måde.
Tak for den
Ja, jeg er godt i gang med bogen, og jeg er også fanget af historien. Men sjovt det du skriver, Merete, for jeg ser ikke Trine og Anne-Grethe i hovedrollerne. Det kommer måske? Hvad gør I andre? Nå, men jeg vender tilbage, når jeg er færdig med bogen...
Hej Læseklub og AnneGrethe.
Jeg var som tidligere nævnt helt vild med bogen, men må indrømme at jeg ikke som Connie gjorde mig de store tanker om det skrivetekniske eller andet. Jeg var simpelthen bare så godt underholdt, at jeg forsvandt ind i historien, og var godt tilfreds med det. Men det er dejligt at høre at andre bemærker meget mere end man selv gør.
Det jeg tænkte mest over mens jeg læste var, at jeg ikke kunne slippe billederne af AnneGrethe og Trine som bogens to hovedpersoner :-) Tror I ikke det er meget normalt, når en bog skrives af kendte ansigter? At fordi I i forvejen er skuespillere, så sætter man jer ubevidst ind som bogens figurer? Man gør det jo ikke på samme måde med bøger af forfattere, der ikke er skuespillere... fordi man ikke er vant til at se dem.
Nok også fordi deres personligheder passer på de roller som vi har set jer begge i, i forskellige film. AnneGrethe som den lidt højrystede og frembrusende, mens Trine ses som den mere stille og rolige :-)
MVH Merete
det er jo ofte tilfældet, skæbnen om du vil, som sætter ting i gang eller stopper dem! Og så kan man jo gribe det tilfældige man møder eller lade det passerer forbi. Vi har bevidst leget med tilfældighederne, men ikke gjort dem unaturlige, men det er sjovt at tænke sig, i sit eget liv også, hvad nu hvis jeg ikke var der på det tidspunkt, så ville mit liv have set fuldstændig anderledes ud i dag. Underbukserne lægger vi selvfølgelig ind for at scenen skal bruges til noget senere, sådan er det med de fleste dramatiske skibe vi sætter i søen, de skal have en retning og en havn at slutte i. Mht. vores egne oplevelser, er det primært dem bogen består af. Vi har puttet en masse fiktion ind også for at få den dramatiske historie til at hænge bedre sammen. Så kan læseren jo gætte på om det er Trines privatliv, mit privatliv eller fiktion. Men trangen til at skrive historien kom på baggrund af vore skilsmisser og al den uretfærdighed vi begge var udsat for. I forhold til hvad familien siger, er der grønt lys. Men man kan ikke sige at Bjarke fx er min eksmand. Bjarke er en karakter der er sammensat af mange forskelllige mænd vi kender, en stor portion er min eksmand indrømmer jeg. Og en portion fiktion. Spørg igen hvis svarene ikke er fyldestgørende nok. Kh Anne-Grethe
Der må være flere end undertegnede der har haft fornøjelsen af jeres bog, der er da gang i visningerne af denne side, og jeg håber da snart der kommer gang i debatten.
Jeg kan pege på flere oplagte emner at tage fat på , og nævner i flæng ; kønsrollerne , børneopdragelse, utroskab og hvad vi kan gøre for at få et bedre familieliv , også når der er knas i parforholdet,- men jeg vil nu sætte fokus, og spørge forfatterne om noget helt andet . Noget som stod mega klart for mig ved anden gennemlæsning.
Er det bevidst fra jeres side at der ved flere episoder er detaljer der egentlig er skjult for den uvidende læser .
( førstegangslæseren som jeg selv der bare skøjtede bogen igennem , og fandt de små hændelser sjove, komiske og lidt vanvittige, men ved anden gennemlæsning stod som varsler for den videre handling.) Varsler om at det egentlig kunne være gået helt anderledes hvis bare ikke der lige tilfældigvis ved tilfældighedernes spil , skete det som der skete. ( fik også associationer til Mattesens " Sorte kugler , og det Budhistiske budskab om at alt du giver kommer tilbage i hovedet på dig selv igen ) Nu må jeg vidst hellere konkretisere til handlingen i jeres bog. Jeg tænker blandt andet på episoden med mobilen der var en hårsbredde fra at lande i risten da Helene havde sit sammenstød på cykelstien,Den telefon bliver ved den famøse afsløring taget af manden Bjarke, og han undrer sig godt nok over at mobilen har fået en bule , og har etiske overvejelser ang. " brevhemmeligheden" og også " Supermands - underbuksescenen" i Ibens køkken. Det er episoder der vendes tilbage til i senere " scener" i bogen , også set ud fra andres perspektiv end dem der oprindeligt oplevede dem, og det giver den her fornemmelse af a.ha oplevelse hos mig. Kan I følge mig ? Ja- noget spørgsmål har jeg jo ikke fået formuleret endnu, men hmm- Hvad var det egentlig jeg ville med mine små skarpe læseiagttagelser ??? Jo- Var det bevidst i gennem jeres lange skriveproces at i kom frem til disse plots som gennemgående scener i historien ? - og noget andet jeg har tænkt mig at blive klogere på er hvor meget af historierne er selvoplevet ? (På bagside- " flappen" er det jo fremhævet at: " romanen er baseret på egne oplevelser ved skilsmisse, kærlighed og sex_ -den nøgne sandhed om hvordan det i virkeligheden er! "
Skal det tages bogstaveligt ? (næppe ) - og hvad siger jeres familier og eks`er til at blive brugt som " skabeloner" ???
Ellers vil jeg slutte af med at sige "Held og lykke med filmprojektet, det skal nok blive en "sællert".
Trine og jeg skrev først et spillefilmsmanuskript, men fik ikke penge til at lave filmen. Vi valgte så at omskrive til en roman. Først skrev vi et kapitel hver, så skrev jeg 2. gennemskrivning, Trine 3. og jeg 4. og begge to 5. Mht. filmen, vil vi tage fat i 2011, for der er der lavet en ny ordning på filminstituttet, der gør det lettere for os at få filmen igennem nåleøjet. Så hvis bogen virker filmisk er det selvfølgelig fordi det startede som filmmanus, men også fordi vi er meget visuelle i vores idéer. khAnne-Grethe og tak for ros
hej så er jeg på, jeg skulle lige aflevere min næste roman "Send flere børn" som jeg har skrevet alene denne gang. Udkommer til november. Nå, men jeg er frisk til at svare på alt omkring send mere sex kh Anne-Grethe
Hej alle I læseheste.
Så er jeg hjemvendt fra en fantastisk sommerferie, hvor jeg desværre ikke nåede at læse alt det, jeg havde planlagt, men lidt blev det da til. Blandt andet Anne Franks Dagbog (jeg var jo i Amsterdam), som jeg faktisk aldrig har fået læst i fuld længde. Den var virkelig gribende og fangede mig fra første side. Nå, men "Priapus" måtte jeg til sidst også droppe, selvom jeg skimt-læste det sidste, for egentlig synes jeg, at Matilde Walther Clark skriver fedt, og at ideen er fed. Men den var alligevel ikke den bog, der lå forrest i stakken derhjemme.Jeg glæder mig rigtig meget til denne måneds bog - især efter jeres positive kommentarer. Og fedt, at de to forfattere vil være med i debatten! Det bliver sjovt...
Hej. Jeg er med , og er en af de mange der allerede har slugt denne afsindig morsomme skildring af parforhold i krise,
Det er altid spændende, og sjovt at høre hvilke tanker og hændelser der ligger bag bøgers tilblivelse,og jeg har både gode og mindre gode erfaringer med at have forfatteren med på sidelinien. Håber det bliver en af de gode oplevelser med hele to af den skrivende slags.
Jeg vover det ene øje , og åbner spørgsmålene til Trine og Anne - Grrethe med at spørge ind til jeres skriveproceset forfatterskab /
Hvordan delte i historien op imellem jer ? Et kapitel til hver , eller var den ene af jer Helene og den anden Iben ? ( I så fald ser jeg for mit andet øje - det jeg ikke sætter i spil... Anne Grethe som Helene , og Trine Appel som Iben -Og i samme åndedrag ; Skal bogen filmatiseres ?( I takker jo R. Grasten og Peter Aalbæk) og så er der jo den meget oplysende Rolleliste i starten, og den filmiske fortællestil. Den er jo lige til kameraet ;-)
jeg vender tilbage med nogle (sikkert ikke så dybsindige, men forhåbentlig ) gennemtænkte spørgsmål til forfatterne, når jeg får genopfrisket bogen igen - forhåbentlig i løbet af weekenden. Foreløbig tak for en god og letlæst oplevelse der fik mig til at trække på smilebåndet, og endda grine højlydt flere gange. . Der er efter min mening alt for langt imellem smil og grin i dagens Danmark, så at kunne anbefale folk en morsom bog er jo en god gerning ;- )Godt gået piger.
Kære Alle.
Så blev det september på skønneste vis - heroppe i nordjylland er vejret helt fantastisk! :-)
Vi skal i gang med at læse "Sms - send mere sex" af Anne-Grethe Bjarup Riis og Trine Appel. En herlig, humoristisk, dansk chick-litt når de er bedst - efter min mening. Jeg kunne se i sidste debat, at flere allerede har læst bogen, men derfor synes jeg vi skal vente med at afsløre for meget af handlingen så alle kan være med. Jeg regner med at Anne-Grethe og Trine - som vi har været så heldige, har sagt ja til at være med i debatten - kommer på om få dage, så hvis I allerede nu gerne vil I gang med at stille spørgsmål, er jeg sikker på I bare kan gå løs :-)
God læselyst til alle - glæder mig til at høre hvad I synes om bogen!
Merete