Sanctus

Læseklub

Fra læseklubben DR Krimiklubben

"Sanctus" af Simon Toyne

Bogens forside

En af verdens hemmeligste ordener med fæstning i byen Ruin i Tyrkiet gemmer på en hemmelighed, den vil forsvare med alle midler.

Udgivet: 
2011
Forlag: 
Jentas
Sidetal: 
415
Lån bogen - Køb bogen

Bogen er til debat i maj 2012

Jeg kom ikke rigtig i gang med denne bog.

Lyden var meget dårlig, uklar oplæser - og med lyd der gik op og ned.....Måske skulle man læse bogen.

 

 

Ja, jeg blev også dyb forundret. Det skal være begyndelsen til en trilogi??? - Hvem har da lyst til at bruge tid på næste del af "Sanctus" efter sådan en forskruet afslutning.

Jeg tror mht til biblioteket har Toyne tænkt på Ecos Rosens navn - en bog med meget mere saft og kraft end denne bog.

Jo, bogen var spændende, men slutningen var en total flop ... Var der ingen fra Toynes taksigelsesliste, som havde lyst til at sige: Hellere la' være?

Min idé er, at Toyne prøvede at toppe DaVinci. Brown vader meget rundt i "historien" om Maria Magadalene og så prøver Toyne at overtrumfe Brown med selveste Eva. Han taber dog det meste på gulvet.

Toyne skulle hellere prøve at sætte en ordentlig kriminalrman sammen og overlade det overnaturlige til dem der har større evner til mytedannelser.

Jeg er nu færdig med Sanctus og undre mig over hvad der giver en forfatter lyst til at lavesådan en slutning på en bog!

Jeg synes at bogen har været spændende, jeg har været fascineret af munkene (og deres bibliotek;-)) og har i det hele taget været godt underholdt. Men jeg kan ikke andet end at grine af en så urealistisk og søgt slutning! Det er lige før jeg synes at Da Vinci mysteriet var mere overbevinsende!!

Jeg hører Sanctus som lydbog, downloadet fra DR. Jeg er ikke nået så langt, men jeg har følt mig godt underholdt og havde glædet mig til at høre en masse, da jeg skulle ud på en længere køretur, men jeg var nødt til at droppe bogen, da oplæserens stemme ikke kunne klare min bilradio, som jeg kobler min MP3-spiller til, når jeg kører. Jeg har dog ikke opgivet Sanctus, og jeg glæder mig til at høre den færdig senere.

Jeg har den som lydbog og gik i gang da jeg så, at den var til debat her. -- Indtil videre er jeg kun kommet til hemmelighedskræmmerierne à la "et sprog ældre end latin" og at munken i den grønne kutte skam formede et tau og ikke et kors. -- Meget lyder som "snot smurt ud som kaviar" som Marie Tetzlaff kaldte det engang.

Tak til arnebak for at varsle om den slappe slutning. Det lydre at bogens oplevelse bliver som at spise en burger

Jeg er nu over halvvjes og er da ok underholdt. Bogen minder mig om tv serien 24 timer da alt bliver beskrevet som om det var til tv. Der bliver ikke sprunget meget i tid, alt forgår time for time. Det synes jeg godt kan være lidt trættende.

Kære Alle
Har I mon set dette blogindlæg?
Hvis nogle skulle have en mening om den sag er det da krimiklubben :-)
Hilsen Tina

  af Tina MM (13. april 2012)

"Der er kun et at sige: Dan Brown, du har virkelig fået en konkurrent her. (Jeg er ikke specielt vild med Dan Brown) Bogen er så fængslende og fantastisk velskrevet (fortalt af god oplæser) at jeg blev nødt til at lytte til jeg var færdig - uden pauser. Personerne er man helt på bølgelængde med - ja man er selv en del af den mystiske og helt fantastiske historie, som er helt anderledes end de andre konspirationsteorier om verdens begyndelse. Advarsel- start ikke på bogen hvis du ikke har tid til at læse/høre den færdig. Ikke helt topscore - men kun fordi den grundliggende historie ikke er ny."

og det betyder usandsynlig handling, dårlige personbeskrivelser og skuffende slutning. Ham tror jeg ikke, jeg behøver at læse igen. Skal man endelig finde noget godt at sige, må det være den stigende spændingskurve (indtil den slappe slutning).

Er lige blevet færdig med at høre bogen og syntes den minder temmelig meget om Dan Browns "Da Vinci Mysteriet" Det var en smule skuffende, desværre. Men kan meget godt lide idéen og plottet omkring den gamle munke orden, men at det skulle være Eva der var gemt i bjerget..... hmmmm????

Jeg må tilslutte mig den tidligere anmelder. Sanctus er ren Dan Brown, komplet med konspirationsteorier og et mystisk/religiøst plot.

Selvom jeg ikke er den store tilhænger af genren var jeg faktisk alligevel godt underholdt gennem det meste af bogen. Den er virkelig spændende og mystikken omkring munkene gør en utrolig nysgerrig.

Dog var slutningen et kæmpe skuffelse der, for mig, ødelagde en ellers god læseoplevelse. Uden at afsløre for meget kan jeg sige at jeg simpelhen synes at det var alt for langt ude, grænsende til latterligt. Ærgeligt.

Jeg er godt 100 sider inde i bogen og har meget svært ved ikke at tænke på, at forfatteren har læst lidt for meget Dan Brown!

Men jeg synes jo egentlig godt om Engle & Dæmoner (den minder den mig mest om) og jeg prøver at have et åbent sind hvad angår denne roman.

Plottet er jo sådan set spændende nok og hele mystikken omkring munkene finder jeg også interessant.

Til top