Sære historier

Oprettet: 26.08.2010 - 12:11

Bog: "Sære historier" af Villy Sørensen

Bogens forside

Moderne eventyr om tilværelsens absurditet

Originaludgave: 1953

Forfatter: 
Villy Sørensen
Udgivet: 
2001
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
172
Lån bogen - Køb bogen

Bogen debatteres i oktober 2010.

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Finn Dan Jensen

    fre, 22/10/2010 - 10:15

    Det var en vanskelig samling noveller. jeg læste den for en måneds tid siden. og kan umiddelbart kun huske hele handlingen i "Blot en drengestreg" og "Kafka-Idyl"

    En grund til den svigtende hukommelse kunne være den, at når eksercitsen i humor, skildringen af det groteske, det fremmedgjorte, det ulogiske, det grusomme det modsætningsfyldte osv. er gennemløbet, efterlader fortællingerne ikke den helhed, eller en tilstrækkelig samlende substans til, at de lander i skabet (mit).

    Helt anderledes med "Blot en drengestreg". Det er svært at ryste oplevelsen af den grusomme naivitet af sig, der sender de to drenge ud i kirurgiens komplicerede arbejdsfelt.

    Skildringen af savklingens vej gennem hud, fedt, sener og knogler på den lille, i starten ubedøvede dreng, får min klasselæres oplæsning af novellen i de tidlige 60'ere til at genopstå lysende klart.

    Den ældste drengs tab af uskyld, da han til slut begynder at se amputeringen i de voksnes optik og de voksnes vantro erkeldelse er virkelighedstråde, der på trods af et utroligt begivenhedsforløb, holder fortællingen på sansynlighedens knivskrape æg.

    Jeg er ikke sikker på fortolkningen af "En Kafka-Idyl", eller hvor mange fortolkninger, den kan bære.

    Alle andre end fortælleren indgår øjensynligt i meningsfyldte fællesskaber. Det, de foretager sig, eller ikke foretager sig, giver mining for dem selv, men ikke for fortælleren .

    Det eneste holdepunkt er hans stillingsmæssige indplacering i hierarkitet, en stilling som selvfølgelig til slut fratages ham uden forklaring.

    Det uhyggelige i fortællingen er, at hovedpersonen hele tilden konstruerer forklaringer på det totalt meningsløse, i forsøget på at etablere en virkelighedskontur omkring sig. Han er som isoleret individ ude af stand til at stole på sit instinkt, der lader ham ane, hvor absurd, det hele er.

    Da endelig hoteldrengen stiller ham nogle forholdsvis relevante spørgsmål vedrørende mordsagen, og han derved får chancen for at artikulere det barokke i efterforskningen, gentager han  i stedet for sit stunt fra rapportskrivninger, der blev en totalt meningsløs kanciliudgydelse, og svarer nedladende hoteldrengen  på en meningsløs system-manér.

    En mærkelig historie om et individ, der aner det meningsløse i sin tilværelse. Han kan iagttage alle andre forholde sig til omgivelserne med en for ham skjult, indre sammenhæng. Selv kan han overhovedet ikke få nogen som helst mening i, hvad der sker omkring ham, og kan derfor heller ikke agere adækvat. Han bliver totalt socialt isoleret og får et konstant svigtende forfæste i den skildrede uvirkelige virkelighed.

    Skræmmende.

  • Margrethe

    fre, 15/10/2010 - 13:27

    Jeg er enig i,.at Sære historier ikke specielt er for mænd. Sære historier kan med udbytte - tror jeg - læses af voksne, børn og dem imellem - med større eller mindre udbytte. Jeg tror, at den første gang jeg stiftede bekendtskab med Villy Sørensen - var på universitetet og da var jeg ikke særlig modtagelig. (Så tak til program-plan-læggerne - her på litteratursiden/danmarks radio - for at sætte Sære historier på dagsordenen:-) )

    Kedeligt at flere her - undtagen Tove - oplever historierne som sære......

    Tak Bendt for din "lille analyse", som jeg finder appetitlig:-)

    Som Bendt skriver har gartneren et fremmedgjort forhold til planter/natur og kalder dem for latinske navne. Men det ukendte træ kender gartneren ikke......

    Jeg tror ikke, at nogen her ønsker at være Vorherre. Mange - inklusive jeg - har rigeligt i eget liv og forsøger at leve det efter bedste evne. Men ønsker at kunne kontrollere vores menneskelige natur, som Gud har ladet os forvalte. Og selveste kronprinsen må også selv forvalte sin natur på naturlig måde.. og gør det med glans. Kronprinsen overlever....

    Nej, videnskaben kan sikkert ikke klare ALT.

     

  • bendt lund nielsen

    fre, 15/10/2010 - 12:11

    Ann spørger om Sære fortællinger er specielt for mænd? Det tror jeg nu ikke. Jeg synes også,at fortællingerne er meget sære. Jeg har kun læst "Det ukendte træ" og vil ikke læse mere af novellesamlingen. Jeg har en del bøger, jeg vil læse i den kommende tid.

    Jeg prøver en "lille analyse" af denne novelle:

    "Det ukendte træ" er måske "Kundskabens træ", som Margrethe nævner. Gartneren har navn på latin på alle træer i haven, men ikke "Det ukendte træ". Mennesket vil gerne have kontrol/viden om alt, men det lykkes ikke. De vil gerne være Vorherre. Drengen i træet dør sammen med træet, da det hugges om. Vi kan ikke have kontrol over livet. Selv konger magter ikke at sætte blade på selv den mindste nælde, som der står i en salme! Vi må tage i mod livet og ikke tro at "videnskaben"/kundskaben kan klare alt. Det kan den ikke!!! Det er selvfølglig vigtigt,  at vi bliver klogere (men det er svært at blive "klog på livet")...Strøtanker....

  • bendt lund nielsen

    fre, 15/10/2010 - 12:08

    Ann spørger om Sære fortællinger er specielt for mænd? Det tror jeg nu ikke. Jeg også¨at fortællingerne er meget sære. Jeg har kun læst "Det ukendte træ" og vil ikke lærer mere. Jeg har en del bøger jeg vil læse i den kommende tid.

    Jeg prøver en "lille analyse" af denne novelle:

    "Det ukendte træ" er måske "Kundskabens træ", som Margrethe nævner. Gartneren har navn på latin på alle træer i haven, men ikke "Det ukendte træ". Mennesket vil gerne have kontrol/viden om alt, men det lykkes ikke. De vil gerne være Vorherre. Drengen i træet dør sammen med træet, da det hugges om. Vi kan ikke have kontrol over livet. Selv konger magter ikke at sætte blade på selv den mindste nælde, som der står i en salme! Vi må tage i mod livet og ikke tro at "videnskaben"/kundskaben kan klare alt. Det kan den ikke!!! Det er selvfølglige at vi bliver klogere (men det er svært at blive 2kloge på livet")...Strøtanker....

  • Ann Luther Torp

    fre, 15/10/2010 - 10:52

    Dejligt at høre du fik en fornemmelse af skole-nostalgi, Tove. Det er altid lidt hyggeligt, når alene synet af en bog kan bringe erindringer frem :-)
    Nu er vi halvejs i oktober og dermed også halvejs i diskussionen af Sære historier. Personligt har jeg det sådan, at det er en lidt svær bog for mig at mene noget om....egentlig synes jeg bare, at den er sær...
    En af mine kolleger har lige påpeget, at det måske mest er mænd, der synes rigtig godt om Villy Sørensens historier.
    Er det rigtigt?

  • Tove

    fre, 15/10/2010 - 09:20

    Jeg har hjemlånt novellesamlingen og må indrømme at jeg ikke får den (gen)læst. Men jeg har bladret i den og det er ren skole-nostalgi at støde på titler som "Blot en drengestreg", "De to tvillinger" og "Tigrene". Villy Sørensens noveller har åbenbart fyldt en del i min skole-/gymnasietid, og jeg husker tydeligt mit første møde med ham, da en vikar læste "Det ukendte træ" op for klassen. Det var både en sær og en fascinerende oplevelse, som gjorde et vist indtryk på en teenager sidst i 1960'erne.

  • Margrethe

    man, 04/10/2010 - 08:57

    I sætningen: "Historien handler om....." har jeg byttet om på roser og lavendler. Den rigtige sætning er naturligvis:

    Historien handler om roser, der tror faren kommer udefra. Men faren sidder i roserne selv. Roserne sluger lavendlerne - det feminine.

  • Margrethe

    fre, 01/10/2010 - 08:54

    Det onde(djævle, løver, tigre, drift m.m.) og det gode...

    I den første legende Silvanius af Nazareth støder en "god vilje" og en "ond vilje" sammen. Den gode vilje er repræsenteret ved de hellige mænd. Den onde vilje ved det kætterske ungdomsskrift, den unge pige og løver i ørkenen.

    Løsningen på det ondes problem er: at integrere det "onde" i livet. "....I har (...) skabt det onde ved at begrænse det gode."

    Satan/den onde påtræder i Theodora og Therodorus i skikkelse af

    "en såre skøn yndling". Og modsætningerne mellem godt/gæstgiverdatteren og ondt/Satan trives i bedste velgående i barnet.

    Ifølge myten i biblen om kundskabens træ, bliver Adam og Eva smidt ud af paradisets have, fordi de spiser af kundskabens træ. I Det ukendte træ skabes en forsoning mellem det onde/drift og det gode/sang/kunst - via træet.

    Blot en drengestreg.

    Titlen signalerer en umoden handling - en 'voksen' handling - som ikke betyder så meget, siger forfatteren ironisk.

    De to brødre har af forældrene - på upædagogisk vis - fået at vide, at deres onkel har fået savet benet af, fordi bakterier ellers ville slå onklen ihjel. Og drengene er derfor ligeglade med det dyriske/benet og bliver selv til dyr. Offeret skal beskyttes mod ydre fjender, tænker brødrene. Men det går som bekendt modsat. De ydre fjender får frit spil, hvis man lader de indre fjender i fred.

    Hovedpersonen - i Mordsagen - en Kafka-idyl - hvis navn, vi på lige fod med de andre personer i novellen ikke kender og som - sammen med uniformeringen - er med til at anonymisere personerne - har meldt sig til politiet i hovedstaden for at være med til at opklare et mord, som "skulle opklares". Måske er det mordet på den lille dreng i Blot en drengestreg, der skal opklares?

    Alligevel går der lang tid, før jeg/læseren finder ud af, hvad der er myrdet. Først da hoteldrengen mødes med hovedpersonen i værelset begynder det at dæmre, at det nok er "det" - barndommen - hovedpersonen har myrdet/fortrængt.

    Mordet er noget hovedpersonen har slået ihjel i sig selv. Det flyvske og eventyrlige, som formentlig drengen interesserer sig for.

    Hovedpersonen spørger sig selv om, hvordan han skal gøre det begribeligt for drengen, at "mordet som jeg havde så stor affinitet til, det var ikke mit private mord, det var også hans eget mord, ja alles mord."

    Men hovedpersonen tager fejl. "det"/barndommen er hovedpersonens private mord.

    Ligesom døden heller ikke kan opleves af de første mennesker - Adam og Eva - fordi de kun kender liv.

    Man må have en "indre" oplevelse af, hvad "det" og døden er for at kende det. Men hovedpersonen forstår "det" og døden som noget udvendigt, der kommer udefra - ligesom bakterierne i Blot en drengestreg. Noget dødsensfarligt..

     

    I eventyret om de to tvillinger, der i jalousi skyder hinanden, er det Fanny, der er den 'onde'. Fanny er kun forelsket i brødrenes ydre og går i seng med dem begge.

     

    Tigrene handler også om de primitive kræfter, som her er djævle og tigre. På hvilken måde forvalter mennesket disse farlige, men også positive kræfter?

    To brødre får fra deres mor et telegram om, at hun har en tiger i sit køkken. Brødrene rejser hjem og finder deres forældre magre og bekymrede, fordi tigrene spiser det som forældrene skulle spise. I radioavisen hører familien, at landet er plaget af tigre og at hver køkken har sin tiger. Storebror forsøger - ved hjælp af havne, der ikke kan betrædes af tigre - at få dem udryddet, men forgæves.

    I begyndelsen af historien får vi at vide, at lavendlerne passer på roserne. Men senere vokser roserne vildt og har slugt lavendlerne.

    Historien handler om lavendler, der tror faren kommer udefra. Men faren sidder i lavendlerne selv. Lavendlerne sluger roserne - det feminine.

    Steen er praktiker og traditionel, mens Fif er drømmeren som "med mellemrum netop blev grebet af den følelse man gribes af når man ser et ansigt man tror at kende uden at kende det, men han kendte det alligevel ikke." Fif er indstillet på at tage sig af tigrene, som bliver mere og mere fjendtlige. Og han opsøger direktøren i Zoo for at finde ud af, hvordan de skal fodres rationelt. Men zoo direktøren/fanden selv fortæller - på ubarmhjerteligste vis - i stedet Fif, hvordan han som barn ofte stod foran tigerens bur og sendte forelskede blikke ind til tigeren. Men tigeren svarede ikke og Fif græd som en forsmået bejler. Fif har kærligheden til tigeren med sig fra barndommen. Og overtaget uimponeretheden overfor kvinden. Direktøren mener ikke, at Fif er blevet voksen. "Hvorfor gik De ikke op af trappen med Grethe, der dog ellers var en pæn pige og så gerne ville?". spørger direktøren og svarer: "Fordi De var beregnet til noget større. Det siger jeg ikke for at smigre Dem, enhver kan gå i seng med et pigebarn, det er sværere at gå i seng med en tiger. Også farligere. Men (...)her må een ofre sig for alle." Som Silvanus mistede sit hoved, mister Fif - sikkert - det værste en mand kan miste...

    Fif bliver i stand til - ved denne djævlepagt, hvor alle tigrene skal lukkes ind i Zoo - at tale tigerens sprog. Men der går ikke længe før folk længes efter deres fængslede tigre og ikke længe før Fif erkender at blive "tvunget længere og længere frem mod den sandhed der sad bag tremmer i hans sjæl".

    Folk fra zoo forfølger Fif, hvor han flygter op i en lejlighed, hvor Grethe bor sammen med sin tiger i fredelig idyl sammen med mand og børn. Grethe er den eneste i novellerne, der har integreret "det onde."

    Og Fif fortsætter sine skriverier om tigre i håb om at gøre folk mere bevidste om det "onde". Og zoo direktøren sætter tigrene fri igen.

    Den fortrængte viden er udtrykt i djævlens/fandens skikkelse.

    ----

    Jeg er enig i, at det er krævende at læse Sære historier, men også i Villy Sørensens pointe - at det drejer sig om at kunne se sine dæmoner for at få magt over dem. Og måske er det sære den eros, der virker så sært på folk. Faren i Det ukendte træ føler ligefrem væmmelse ved eros: "..du brækker dig din hals.."

    "Dæmonen sagde til hr. Oluf:

    Og vil du ikke danse med mig

    skal sot og syge ramme dig." (citat fra Digtere og Dæmoner)

  • Ann Luther Torp

    man, 27/09/2010 - 08:52

    Villy Sørensens sære historier er virkelig en sær omgang og jeg er ikke helt sikker på, at jeg har forstået dem allesammen ;-)
    Jeg har været mest optaget af de kortere historier, fx ”Det ukendte Træ” og ”Tigrene”, mens det i de lange historier, som fx ”Mordsagen” bliver lidt for svært for mig at fastholde historien og dermed min interesse for den.
    Jeg ved, at nogen af jer tidligere har skrevet, at I ikke bliver så fanget af noveller, fordi det er kortere og flere historier, man skal forholde sig til. Hvis du har det sådan, så hold dig evt. til bare én af novellerne og skriv om din oplevelse med at læse den. Du behøver ikke læse hele novellesamlingen for at dele din læseoplevelse med os andre :-)  

    Hvis du er blevet nysgerrig og gerne vil vide mere om Villy Sørensens liv og værker, så er der her nogle relevante links:

    http://www.litteratursiden.dk/analyser/s%C3%B8rensen-villy-s%C3%A6re-historier 

    http://www.litteratursiden.dk/analyser/s%C3%B8rensen-villy 

    http://www.villysoerensen.dk/default.asp 

    Og her er så et par spørgsmål, som vi evt. kan fat på i debatten:
    - Hvorfor er historierne så sære? Giver det mening for dig, at de er det?
    - Hvad er tigrene symbol på?
    - hvordan beskriver Sørensen udviklingen hos mennesket fra barn til voksen?
    - var der en af historierne, du bedre kunne lide end de andre? Og hvorfor?
    - er der noget, du særligt har bidt mærke i, som du synes er værd at nævne?