Romanprisen 2017: Kristina Stoltz

Oprettet: 28.02.2017 - 14:44

Bog: "Som om" af Kristina Stoltz

Bogens forside

Fanny vågner en morgen bælgøjet - Hendes ægteskab er i krise og hun har mistet orienteringen i sit liv - En fortælling om skilsmisse, kærlighed og de tråde ens barndom trækker til voksenlivet

Forfatter: 
Kristina Stoltz
Udgivet: 
2016
Forlag: 
Rosinante
Sidetal: 
245
Lån bogen - Køb bogen

Sidste år blev 17.146 par skilt, svarende til 50,8 % - altså er det blevet mere almindeligt at blive skilt end at vedholde sig ægteskabet. Alligevel skal vi huske på, at der næsten i hvert eneste forliste parforhold ligger en lang og udmarvende kamp for at blive sammen; for at se om det dog ikke kan lykkes; og så er der jo også det med børnene ...

Kristina Stoltz har skrevet en meget smuk kærlighedsbog om netop dette følsomme emne. "Som om" følger en kvinde, Fanny, og hendes kamp for at redde sit ægteskab hvori to små børn også bor. Bogen følger dels den 14-årige Fannys første erfaringer med voksenlivet i tilbageblik og dels den voksne Fannys kamp for en vel både fysisk og psykisk overlevelse. Alt sammen skrevet i den fineste fineste prosa.

 

                                                      

 

Jeg kan ikke lade være med at lade tankerne flyve tilbage på forrige måneds bog Niels Lyngsøs "Himlen under jorden", hvor netop de almindelige familieformer (far, mor og børn) bliver kastet godt og grundigt op i luften - for hvad er det egentligt der holder os sammen, andet end normer, drømme og tradition?

I mit første spørgsmål til alle jer læseklubdeltagere, vil jeg gerne gravere lidt dybere i ovenstående.  Når nu det er over halvdelen af alle ægteskaber der opløses, så må der jo være mange at jer derude, der selv har været det igennem, og mit spørgsmål er derfor:

                                     Er det en (omend sørgelig, men også sine steder smuk), realistisk beretning fra
                                     stedet hvor ægteskaber forliser, Kristina Stoltz her har skrevet frem? 

(og alle dem der stadigvæk er gift, må selvfølgelig også meget gerne melde ind - I kender sikkert nogle på nært hold, der har været det igennem...)

 

Link til Litteratursidens anmeldelse af bogen HER

Link til Litteratursidens analyse af bogen HER

 

Link til DRs Skønlitteratur på P1 hvor Kristina Stoltz er gæst HER

 

Link til portræt på forfatterweb HER

 

Rigtig god debatlyst!

Venlig Hilsen Jørgen D Nørgaard

 

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Kristina Stoltz

    tor, 30/03/2017 - 22:42

    Kære læsere

    Jeg takker også for gode kommentarer og spørgsmål. Det har været sjovt.

    Bedste hilsner

    Kristina

  • Jørgen Dissing ...

    tor, 30/03/2017 - 12:47

    Kære alle sammen

    Mange tak for en givende debat om "Som om". Jeg tænker vi har været ude i mange kroge af bogen og det virker også til at der har været en god debat ude omkring i de fysiske læseklubber.

    En speciel tak til Kristina Stoltz for at have medvirket så aktivt!

     

    Og begynd endelig bare allerede nu og se frem til til næste måneds bog Mich Vraas "Håbet"

     

    Venlig hilsen Jørgen

  • Kristina Stoltz

    søn, 26/03/2017 - 23:01

    Kære Gitte Sørensen og Ishøj bibliotek

    Også tak til jer for de mange ord og spørgsmål. Flere af dem har jeg besvaret i mit svar til Jørgen Poulsen fra Hillerød bibliotek, men det med det hvide er nyt og et meget relevant spørgsmål, for den hvide farve er meget vigtig i romanen. Både i barndomssporet og i voksensporet betyder den hvide farve noget ildevarslende. Den unge Fanny på Christianshavn oplever nogle hvide glimt for øjnene, når den ydre verden, familiens stabilitet begynder at skride. Hun kalder Charlies maniske perioder for hvide perioder, inden hun aner noget som helst om, hvad mani er. Mennesker der selv har oplevet mani eller som har været tæt på et andet menneske i mani, vil måske kunne genkende forbindelsen til det hvide: Verden bliver lysere, mere åben og fuld af muligheder, sådan kan en mani i hvert fald føles, men manien har det også med at vaske fortiden/tavlen ren, og man føler, at man kan starte forfra som stod man overfor et rent, hvidt lærred, hvor intet andet forpligter end den følelse af eufori man er opfyldt af, og her bliver det hvide pludselig ildevarslende og farligt, i hvert fald for de personer som står uden for manien og ikke ved, hvad de skal stille op. Den voksne Fanny oplever det hvide som noget meget konkret, da en hvid sky glider ind over hendes ene øje (inden hun bliver bælgøjet), så hun ikke kan se noget. Der er ikke længere bare tale om hvide glimt, men en permanent sky, der tvinger hende til at standse op og reflektere.

    Bedste hilsner

    Kristina

  • Kristina Stoltz

    søn, 26/03/2017 - 22:42

    Kære Jørgen Poulsen og romanklubben på Hillerød bibliotek

    Tak for de mange gode refleksioner og spørgsmål. Faktisk er det jo sådan, at forfatteren, i dette tilfælde mig, ikke har svaret på alle spørgsmål, værket er i lige så høj grad jeres og jeres fortolkninger eller læsninger er derfor lige så rigtige (eller forkerte :-)) som mine egne. 

    I forhold til "du'et", som I kalder upersonligt, så kunne man også vende det om og mene, at det bliver meget intimt og personligt i det øjeblik der er en så direkte henvendelse – det er i hvert fald det, der har været hensigten fra min side. Fanny befinder sig en slags undtagelsestilstand, hvor hun på grund af sit øje føler sig meget sårbar og har problemer med at orientere sig. Når man rammes af sygdom, som Fanny i dette tilfælde, er det en meget normal reaktion, at man isolerer sig, skærmer sig fra den ydre verden. I kampen for at blive rask må man tage vare på sig selv og i højere grad vende sig indad. I Fannys sygdomsforløb er hun i en konstant indre dialog med sig selv, men også med sin mand, som hun inde i hovedet henvender sig til, hvilket gjorde det naturligt at skrive "du" fremfor at kalde ham ved navn. Du'et bliver både en ekstern og intern person som hun er i en konstant dialog med, og som hun befinder sig i en desperat sorg over at være ved at miste. 

    Jeg havde ikke en konkret hensigt med romanen, men jeg vidste fra begyndelsen, at det ville bliver en kærligheds/skilsmisse roman, og at en central tematik ville blive famile og mangel på famile.

    I forhold til titlen, så syntes jeg "Som om" passede så godt på flere niveauer: Rent fysisk ser verden anderledes ud for hendes blik. Fanny kan ikke stole på det hun ser, fordi det hun ser er et kaos og tingene tager sig derfor kun tilsyneladende ud. Lige sådan stoler hun heller ikke på sine egne følelser: Både i barndomssporet og i voksensporet opfører de sig "som om" de er en familie, men i virkeligheden er det hele ved at falde fra hinanden.

    Bedste hilsner

    Kristina 

  • Jørgen Dissing ...

    fre, 24/03/2017 - 14:32

    Jeg har tænkt en del på titlen. Jeg liker den fordi den har så mange betydninger. På side 93 sidder Fanny i køkkenet og tegner på et stykke køkkenrulle, da moren Kirsten kommer hjem, og Fannys tanker udfoldes :

            "Jeg gik op og fik elleve i fransk. Jeg ved ikke rigtigt, hvordan det skete. Jeg talte bare, ikke så meget om
               teksten, SOM OM  [mine fremhævelser] fremtiden, om de steder jeg ønskede at rejse hen, alle mulige
               ord jeg ikke vidste, at jeg kunne, kom ud af min mund, formfuldendte sætninger jeg ikke ville kunne
               gentage."

    Denne passage kommer jeg til at læse på to måder. Først læser jeg det som et "som om" der bare udstykker at Fanny talte mere om fremtiden end om eksamensteksten. Men herefter læser jeg det som et "SOM OM" i betydningen "ja, ja den er god med dig - det tror vi altså ikke på".

    På den måde bærer titlen på bogen for mig en sigende dobbelthed. Den rummer både et håb om en anden verden, en gylden fremtid for Fanny selv. Men også en vrængen, måske omgivelsernes manglende tro på at det gode kommer til at ske - du er jo bare Fanny og den slags fantastiske ting sker ikke for dig, og det ved du forresten også godt-agtigt. Og at det er i spændingsfeltet mellem de to betydninger Fannys person udfolder/kan udfolde sig.

    Er der andre end mig der læser noget lignende?

     

  • Hanne Ingerslev

    tor, 23/03/2017 - 01:08

    Der er skrevet mange fine og gode ting om bogen - men for mig er hovedpointen, at Fanny ved det første besøg hos lægen foreslår, om det med øjet ikke kan være en psykosomatisk lidelse - - hun har mange problemer og to små børn. -  Nej, nej - siger lægen - absolut ikke -  det er noget helt andet. Og til sidst viser det sig jo, at Fanny har haft ganske ret -  og det aller morsomste er, at da lægen siger - og hvordan går det med børnene?? - kan Fanny ikke huske, at hun selv nævnte dem ved det første besøg. BRAVO for en pointe !!!!!!

  • Gitte Sørensen

    man, 20/03/2017 - 15:33

    Med øje på kærligheden

    ”Det med øjet er rigtig godt – det med at tingene vælter ind over hinanden. ”

    ”Hvad skal det vindøje?”

    Som altid er meningerne delte, når Ishøj Bibliotek holder DR Romanklubben 2017 med vores onsdags og fredagshold. Det er i sig selv ret sjovt med hele TO læseklubber, også fordi de sjældent mener det samme.

    Efter læsningen af Kristina Stoltz ’Som om’ var onsdagsholdet ikke så begejstrede. Mange var ikke super vilde med romanen. ”Den er både god og dårlig – den går i bølgegang”, ”Den er forvirrende – hvem er Charlie?”, ”Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige om den”, og så lidt ros: ”Det med øjet er rigtig godt – det med at tingene vælter ind over hinanden.”

    Fredagsholdet derimod var venligere stemt: ”Det er en dejlig roman – den satte mange tanker i gang. Der er meget varme i den på trods af forældrenes forhold”, ”Jeg er meget begejstret for den, den er filmisk skrevet, og hun skriver meget meget smukt”. Og så videre og så videre.
    Og så talte vi ellers om det hele:

    Om at det var svært at skelne mellem fortid og nutid i starten af romanen, om hvem ham Charlie er, om at Fannys mor og far hedder Kirsten og Charlie og ikke mor og far, om Christianshavn, om Christiania, om hendes liv – Fannys, om kærlighed - til Charlie, til hendes mand (duet), den ultimative mellem børn og forældre, om faderbindinger, om psykisk sygdom, om at være maniodepressiv (bipolar som vi har lært, at det hedder), om omsorgssvigt, om opvækst, om venindeforhold, om spirende seksualitet, om fri opdragelse, om at være arvelig belastet, om ’Som om’ som en udviklingsroman, om at gøre op med sin barndom og komme ud af sit ægteskab, om mænds og kvinders forhold, om trekantsdrama – om Charlie og Fanny – nogle gange mod Kirsten og ind imellem sammen, om skilsmisse og om kroppen som sladrehank, om at du ikke kan skjule noget for kroppen.

    Vi talte om titlen ’Som om’ – om den hentyder til at være ærlig / ægte i det, man er i, så man ikke lever ’som om’. Løgnen. Fx vil Fanny ikke have en klap for øjet, selvom om det ville kunne have givet hende mulighed for at levet med et syn ’som om’ alt var normalt. I stedet vælger hun at gå og cykle og leve med sin bælgøjethed og med forvirrende og skridende billeder og at 'se virkeligheden i øjnene'.

    Vi fik da også sat på plads at, at være bælgøjet er at kigge ud til siden, mens at være skeløjet er, at kigge indad på næsen. Måske ligger der noget i det?

    En af vores deltagere valgte at læse disse to citater op, som hun syntes, viste de to mænd i romanen:

    ”På en måde er det, som om Charlie digter tingene, mens de sker, som om alt, hvad vi oplever sammen, filtreres gennem ham, inden det når frem til mig. Charlie er som en fuglemor, der hele tiden mader mig. Han gylper verden ud i små stykker og holder skarpt øje med mig, mens jeg indtager føden.” (s. 12)

    ”Måske er det derfor, at jeg er blevet bælgøjet, fordi jeg alt for let lader mig overbevise som nu, hvor du er steget op af alt det dynd i skikkelse af Leonardo da Vinci, og et eller andet i mig tror dig, og samtidig ved jeg, at det bringer dig endnu mere ud i tovene, at jeg tror dig, at jeg ikke standser dig i tide. Jeg er medskyldig.”(s. 142)

    Så snakkede vi om egne erfaringer med at være barn i romanens periode eller før, og mange deltagere havde oplevet, at de i deres barndom eller ungdom ikke måtte komme på Christianshavn, fordi det var et utrygt sted. De måtte end ikke stoppe der, hvis du kom cyklende.

    Og så talte vi selvfølgelig om at det hvide: Den hvide periode, det hvide snit, den hvide sky for øjnene ...

    Til slut har vi følgende spørgsmål til forfatteren og takker samtidig for en rigtig dejlig roman og læseoplevelse.

    Spørgsmål til Kristina Stoltz:

    Hvorfor hedder din roman ’Som om’?

    Hvorfor har Fannys mand i romanen ikke noget navn men bliver alene omtalt som ’du’?

    Hvad betyder den hvide farve i din roman? Der er Charlies hvide perioder, den hvide hinde foran øjet, det hvide snit, det hvide tøj …

  • DIVA

    man, 20/03/2017 - 09:16

    Alle lader som om det hele er godt..... Det er vel sådan vi gerne vil se os selv og vores liv..

    Godt beskrevet 70`er miljø og -stemning. også dengang skulle Fanny være den ansvarlige, faren er den flakkende/uansvarlige, moren får hjemmet til at køre, men tager ikke ansvar for sit eget barn. 

    Fanny får en mand som sin far, men får gjort sig fri - og først når hun får gjort sig fri, får de begge gjort afslutningen til en begyndelse.

    Når vi sammen læser brudstykker af bogen op, opdager vi det fantastiskeog finurlige sprog - stemningsbilleder, det er som det lyriske træder frem i sproget. 

    Som om

    Synet bliver bedre/dårligerere i takt med, hvordan ægteskabet udvikler sig og har en direkte sammenhæng med den manglende afklaring og beslutning om ægsteskabets forlis.

    Fanny lader som om hun vender det blinde øje til. Inden den endelige afklaring falder tingene ind over hinanden, alt blandes uhensigtsmæsig sammen, Fanny forsøger af al kraft at sætte tingene på plads, men først da hun tager beslutningen om IKKE at ville lade som om mere bliver verden klar for hende.

  • Jørgen Dissing ...

    fre, 17/03/2017 - 11:44

    Kristina Stoltz har lige været i P1 Eftermiddag for at snakke om "Som om". Programmet er en serie hvor alle nominerede til DRs PRomanpris interviewes. 

    Hør programmet HER

     

     

  • Jakob Poulsen

    ons, 15/03/2017 - 12:27

    Øjeblikkets som om

    Diskussionsbølgerne gik som sædvanligt højt i Hillerød Biblioteks DR Romanklub. Når jeg ser tilbage på mine noter, stikker de i alle retninger. Der var enighed om, at bogen er velskrevet, poetisk og godt komponeret, og bogen følger den umiddelbare trend i DR Romanklubbens bøger: forholdet mellem børn/forældre, tidsbilleder, valg og fravalg og den snørklede vej mod et harmonisk liv.

    Fannys øjelidelse var ubetinget primusmotor i diskussionen: I det øjeblik Fanny begynder at se uklart, er det som om, at hun ser sit fortidige og nutidige liv i et samstemmigt, klart lys: hendes opvækst på Christianshavn i 1980’erne, forholdet til sine flagrende far, hendes første seksuelle erfaring, mødet med omsorgsfulde læger og stiftelsen af sin egen familie med sin mand, ”du”. Men hvor forsvandt lykken hen? Op i skyen? Eller ligger den på den anden side af skyen?  

    Skvattede andrikker

    Der blev også talt om (og grint ad), at de mandlige karakterer beskrives som nogle skvat: lige så stærke og impulsive de er, lige så handlingslammede og usikre er de. Men hvad med Fannys børn? De synes fraværende, nærmest statister end faktorer i hendes liv, og det virker narrativt underligt, men måske i fortolkningen indlysende: Er Fanny på grænsen, ligesom hendes far og mand har været det, på vej ind i alvorlig depression?

    Alligevel synes historien ikke at ende negativt: Fanny bryder løs af et fastfrosset forhold og en optimistisk, håbefuld fremtid og selverkendelse skimtes bag mindet af – billedligt foreviget i bogens sidste (humoristiske og rørende) linjer – en and.

    Fannys kamp?

    På trods af romanens længde var vi i klubben enige om, at barn- og ungdommens erindringer står knivskarpe á la Knausgård, som der bliver henvist til i romanen. ”Du” bliver billedligt beskrevet som en Knausgård. Så spørgsmålet dukkede automatisk op: hvor meget er fiktion, og hvor meget er Christina Stoltz’ personlige erindringer?

    Spørgsmål til Christina Stoltz

    Spørgsmålene hobede sig op, flere end vi selv kunne svare på. Så, kære Christiana,  vi håber, at du har tid og lyst, til at svare på et par af dem:  

    Hvorfor betegnes Fannys mand kun med et ret upersonligt ”du”, når han spiller en så stor rolle i hendes liv?

    Hvad var din hensigt, da du skrev romanen?

    Hvad mener du med titlen ”Som om”?

    Med venlig hilsen

    DR Romanklubben, Hillerød Bibliotek

  • Jytte P

    man, 13/03/2017 - 15:29

    Som mange andre blev jeg rigtig glad for at læse denne bog, og jeg kan ikke lade være med at sammenholde den lidt med den forrige bog. Selv om Nadias og Fannys liv på mange måder er meget forskellige, kan Nadias forældres samliv i kollektivet godt sammenstilles med Fannys forældres samliv. Det hele er noget kaotisk og handler om kærlighed og svigt. De to unge kvinder kunne nok have noget at tale om, hvis de mødtes.¨Jeg kan lide den brudstykkeagtige fortællemåde. Den skaber nysgerrighed. Hvad skete der? hvorfor ? osv. Fortællingen samler sig efterhånden, som Fannys øjne. Det er, synes jeg, et flot billede. Fortid og nutid giver mening. Fanny er fortælleren, og hun eller forfatteren skaber tableauer, som er meget fine. Kan minde om film, hvor man kan se og høre, og her kan man så oveni følge de indre tanker. Det er hvad litteratur kan. Fannys indre tanker er i den grad fokuseret på manden og børnenes far og hendes forhold til ham. Hun er fyldt med sorg og uro, så det giver god mening at omtale ham med "du". Ud over at give et godt tidsbillede fra Christianshavn i Fannys barndom giver bogen fine menneskeskildringer. Der er også morsomme, glimt i øjet, tankevækkende næsten tragikomiske scener, hvor Fanny møder hospitalet og lægerne. Fannys mand søger nye veje, og forfatteren spidder middagsselskabet med de to akademikere, filosoffen og antropologen (vist en lidt anden antopolog end, dem vi møder i Himlen under jorden). Et middagsselskab stablet op i dannet regi, men med en anden hensigt, end Fannys forventning. Beskrivelsen af livet på ødegården viser også, at billedet på den lykkelige familie er overfladsk. Man får en god fornemmelse af, hvad det vil sige at leve med en maniodepressiv. Men bogen handler vel også om sig selv. Fanny er fortæller, og hun udtaler, at alt, hvad hun skriver er gift med hendes liv, men hun siger, det er fiktion i samtalen med Charlie om Knausgård. Om denne roman er autofiktion er mig underordnet, for så vidt det er en god bog, givende og indsigtsfuld om personerne og miljøet. Det er den, så jeg går med Fanny (og forfatteren, ser det ud til).Jeg har det sådan, at forfatterens eget liv kan være interssant i litteraturhistorisk sammenhæng. Hun kender Christianshavn indefra, og det kan man mærke. Men romanen lever sit eget liv.

     

  • Mormor

    man, 13/03/2017 - 14:21

    Kære Kristina Stoltz
    Tusind tak for dit svar. Det giver i den grad mening. Og sammenholdt med dit svar til Kirstine Grøngaard falder alt på plads for mig. Godt at blive bevidstgjort om at fortælleteknik ikke bare er teknik, men kan have en dybere betydning der hænger sammen med andre vigtige betydningslag. Jeg synes det er et godt eksempel på værdien af læseklubber. Det at diskutere en roman med andre læsere, stille spørgsmål med videre - og så oven i købet med forfatteren aktivt på sidelinjen - øger i den grad udbyttet af og fornøjelsen ved at læse god litteratur. Det har efter min mening langt større værdi end 'autoriserede' anmeldelser, der vist tit har skjulte dagsordener og vil mere end servicere almindelige læsere. Men det er en anden diskussion.

  • Kristina Stoltz

    man, 13/03/2017 - 12:07

    Kære Kirstine Grøngaard

    Også tak for dine/jeres kommentarer. Grunden til at begge spor er skrevet i nutid er fordi Fanny med synsforstryrrelsen oplever et fysisk kollaps, som er sammenfaldende eller udledt af hendes psykiske tilstand.  Hun kan ikke skille tingene fra hinanden længere; de ting hun ser, objekter, huse, biler på gaden, ansigter, etc. glider ind over hinanden og skaber et kaos. På samme måde har hun svært ved at skelne sin egen virkelighedsforståelse fra mandens (hvornår er noget  afvigende, på grænsen til vanvittigt og hvornår er det hende, der  ser syner eller er over-bekymret? Tænk for eksempel på det kapitel hvor hun kommer hjem til en dansende mand og søn). Dette skyldes nok til dels hendes opvæskt, som hun i sin erindring kastes så meget tilbage i, at den inden i hende bliver lige så levende som den nutid rent fysisk befinder sig i. Derfor er begge spor skrevet i nutid.

    Bedste hilsner

    Kristina

  • Kristina Stoltz

    man, 13/03/2017 - 11:53

    Kære I Moritzen

    Tak for dine kommentarer, som så jeg vidt jeg kan se ikke som sådan indeholder spørgsmål. Jeg vil dog lige svare på det med autofiktionen: Jeg kalder ikke min roman en autofiktion. Det er en eller flere anmeldere der har valgt den betegnelse, måske fordi hovedpersonen er forfatter ligesom jeg selv eller fordi hun er vokset op på Christianshavn lige som jeg også er, men anmelderne kender jo ikke noget til mit liv i øvrigt. Romanen er fiktion ligesom alle mine andre romaner. 

    Bedste hilsner

    Kristina

  • Kristina Stoltz

    man, 13/03/2017 - 11:48

    Kære Mormor

    Tak for din kommentar, som jeg egentlig godt kan forstå. De to spor står i modsætning til hinanden på den måde, at ungdomssporet på Christianshavn er stort anlagt og broget med en masse personer, steder og handling. Der foregår en hel masse. Voksensporet er tænkt mere som en kammerspil, hvor det hele er tæt, nærmest klaustrofobisk, hvilket Fannys synsforstyrelse er med til at forstærke. I ungdomssporet ligger verden åben for Fannys fødder, Christianshavn bliver næsten som en scene hun træder ud på. Ganske vist står Fanny med en masse familieproblemer, men samtidig er hun ung, stærk, nysgerrig og åben over for verden. I voksensporet er hun så at sige blevet indhentet af fortiden, den har sat sig som en fysisk afvigelse, som har gjort hende handikappet og hun bliver nødt til at isolere sig fra verden i håb om at blive rask igen. Hun har ikke kontakt med særlig mange mennesker, og den hun har mest kontakt med, både helt fysisk og inde i sit eget hoved, er manden ('duet'). Hun er i en konstant dialog med ham inde i sit eget hoved. Hun "taler" for eksempel med ham, når hun er alene ude på hospitalet eller når hun sidder alene hjemme i sengen. Henvendelsen til det du understreger for mig både hendes ensomhed og den tæthed der er i mellem dem, og som er en af grundene til, at hun har svært ved at komme ud af ægteskabet.

    Jeg håber, at det giver mening.

    Bedste hilsner

    Kristina

     

  • Mormor

    tor, 09/03/2017 - 16:47

    Jeg synes "Som om" er en rigtig god lille roman, godt skrevet, levende miljøbeskrivelser og personkarakteristikker - og nogle problemstillinger der lægger op til debat. Men da nu Kristina Stoltz har tilbudt at svare på spørgsmål fra læserne, har jeg et spørgsmål til forfatteren: Hvorfor er Fannys mand omtalt som 'du'. Teksten er jo ikke formuleret som et forklarende brev til manden, der er masser af beskrivende detaljer som han kender i forvejen - og altså ikke skal have fortalt. Fortællestilen er henvendt til læseren med forklaringer, replikker mv. Så hvorfor 'du' og ikke bare navnet?

  • I Moritzen

    tor, 09/03/2017 - 14:12

    Jeg er med i en af Romanklubberne i Svendborg, søndagsklubben.
    Stor enighed om at det var en læseværdig bog. Skift i tid var også et undrepunkt, men for mig fungerede det ret fint. Det gjorde at emnerne blev brudt op.
    Smukt sprog, god læserytme, men det var også på dagens drøftelse, at især Fannys mand var så total anonym...og faderen var så markant mere beskrevet.
    Og så kunne flere af os jo huske tiden, helt selv og enkelte var der selv! God tidsbeskrivelse, jeg fik genhørt nogle af de originale lp for mit indre øre...men de står stadig i reolen, så jeg har en plan om at genspille flere skærringer.
    Men jeg er også ved at være ualmindelig overlæsemæt af temaet, især oversat til litteratur. Autofiktion er ikke noget, som jeg selv opsøger på hylderne, mere og slet ikke efter en del i dette forums regi.
    Vi gav den gode point, de mest tematrætte overså endda, næsten, det minus ved bogen.

  • Kirstine Louise...

    ons, 08/03/2017 - 14:06

    DR Romanklubben i Brønderslev havde møde i går og talte om "Som om". Vi var næsten alle enige om at den var lidt svær at komme i gang med fordi der er mange personer og spring frem og tilbage i tid. En del havde bidt mærke i, at både fortid og nutides "historierne" fortælles i nutid. Hvad mon er tanken bag det? 

    Sproget er rigtig fint og man mærker at Kristina før har skrevet digte. 

    Vi diskuterede hvorfor Fanny ville skilles fra sin mand og vi kom frem til at hun i mange år har holdt ud da han er manio depressiv og derfor, ligesom hendes far, kan være svær at leve sammen med. Da hun kommer til erkendelsen om at hun vil skilles så bliver hendes øje normalt igen. 

    Vi havde svært ved at tegne os et billede af Fanny og hendes mand. Hvordan de ser ud og hvad de laver. De forbliver lidt tåget for os. 

    Tak for en fin bog. 

    Mvh. Kirstine Grøngaard, Brønderslev Bibliotek

  • Nina Wegner

    ons, 08/03/2017 - 11:59

    Vi talte om kærligheden i Fannys familie, om det svære ved at vokse op med psykisk ustabile voksne. Vi snakkede om forfatterens konsekvente brug af ”den hvide farve”, om kaos kontra orden og regelmæssighed, om fysisk og psykisk vold i ægteskabet. Der blev sammenlignet med Tove Ditlevsen, som vi arbejder med i en anden læsegruppe. Midt i hele den kaotiske omsorgssvigtede christianshavner-boheme-barndom kunne man under læsningen hygge sig med den charmerende skildring af 70’ernes rummelighed, og dejligt at blive husket på Lone Kellermann.

    ”Jeg kunne næste ikke drive mig selv til at læse den”; ”Pligt”; ”Underlig”; ”Impressionistisk” - sådan lød de første reaktioner fra DR-læsegruppen i Horsens. Dog i næsten samme åndedrag roste alle samstemmende det smukke sprog. Sprogkunsten drev læsningen frem. Det var selve emnet ”skilsmisse” og ”svær barndom” som mange i gruppen sukkede over.

    I øvrigt havde vi en rigtig hyggelig snak, og sjældent har vi grint så meget i gruppen. Jeg var selv meget begejstret for romanen. Jeg skulle lige blive dus med kompositionen, men derefter var det ren læsefornøjelse. Meget fine personskildringer af det ”hele” menneske.

    Jeg tror, at alle i gruppen glæder sig til at læse Mich Vraas ”Haabet”, som vi skal snakke om næste i måned. Emnemæssigt ligger den langt fra samtidshverdagsliv for moderne danske familier. Svær tung barndom har vi læst rigtig mange romaner om i DR-læseklubberne.

  • Jørgen Dissing ...

    ons, 01/03/2017 - 21:52

    Velkommen til dig, Kristina Stoltz! Vi er rigtig glade for at have dig med her i debatten.

     

    Her kommer lige et link til DRs Diana Bachs fine interview med dig om romanen:

    "Mit gamle Christianshavn eksisterer ikke længere"

  • Kristina Stoltz

    ons, 01/03/2017 - 16:30

    Kære læsere

    "Som om" er månedens bog her i marts, og jeg glæder mig til at besvare jeres spørgsmål. Romanen handler ganske rigtigt om skilsmisse, men for mig handler den i høj grad også om kærlighed. Den handler om at vokse op i en tid og i et miljø, om at indgå i  fælleskaber (være en del af en familie, et samfund, et lokalmiljø). Og så handler den om psykisk sygdom, kønsroller og seksualitet. Den handler sikkert også om andre ting, som I måske kan fortælle mig om. Jeg glæder mig til at læse jeres kommentarer og spørgsmål.

    Bedste hilsner

    Kristina Stoltz

  • Jørgen Dissing ...

    tir, 28/02/2017 - 15:33

    Sidste år blev 17.146 par skilt, svarende til 50,8 % - altså er det blevet mere almindeligt at blive skilt end at vedholde sig ægteskabet. Alligevel skal vi huske på, at der næsten i hvert eneste forliste parforhold ligger en lang og udmarvende kamp for at blive sammen; for at se om det dog ikke kan lykkes; og så er der jo også det med børnene ...

    Kristina Stoltz har skrevet en meget smuk kærlighedsbog om netop dette følsomme emne. "Som om" følger en kvinde, Fanny, og hendes kamp for at redde sit ægteskab hvori to små børn også bor. Bogen følger dels den 14-årige Fannys første erfaringer med voksenlivet i tilbageblik og dels den voksne Fannys kamp for en vel både fysisk og psykisk overlevelse. Alt sammen skrevet i den fineste fineste prosa.

     

                                                          

     

    Jeg kan ikke lade være med at lade tankerne flyve tilbage på forrige måneds bog Niels Lyngsøs "Himlen under jorden", hvor netop de almindelige familieformer (far, mor og børn) bliver kastet godt og grundigt op i luften - for hvad er det egentligt der holder os sammen, andet end normer, drømme og tradition?

    I mit første spørgsmål til alle jer læseklubdeltagere, vil jeg gerne gravere lidt dybere i ovenstående.  Når nu det er over halvdelen af alle ægteskaber der opløses, så må der jo være mange at jer derude, der selv har været det igennem, og mit spørgsmål er derfor:

                                         Er det en (omend sørgelig, men også sine steder smuk), realistisk beretning fra
                                         stedet hvor ægteskaber forliser, Kristina Stoltz her har skrevet frem? 

    (og alle dem der stadigvæk er gift, må selvfølgelig også meget gerne melde ind - I kender sikkert nogle på nært hold, der har været det igennem...)

    P.S.: Og så kan jeg lige med stor glæde skrive at Kristina Stoltz gerne selv vil være med i debatten, så vi kan få et endnu dybere spadestik ind i romanen!