Romanprisen 2017: Christina Hesselholdt

Oprettet: 21.04.2017 - 11:35

Bog: "Vivian " af Christina Hesselholdt

Bogens forside

Biografisk roman om den amerikanske gadefotograf Vivian Maier (1926-2009). Hun passer rige folks børn og fotograferer ved siden af i tusindvis af folk på gaden.

Forfatter: 
Christina Hesselholdt
Udgivet: 
2016
Forlag: 
Rosinante
Sidetal: 
200
Lån bogen - Køb bogen

Så er maj måneds bog i DR Romanprisen klar! Det bliver spændende, man skal være hurtig.

Det er selvfølgelig Christina Hesselholdts "Vivian" vi skal i gang med. Man skal være hurtig fordi bogen er komponeret som en lang perlerække af små snapshots fortalt af forskellige personer i mellem hinanden. Bogen, der er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris handler om Vivian Maier der, mens hun var barnepige i Chicago og New York, tog ikke mindre end næsten 150.000 billeder af det amerikanske samfunds mange lag.

                                                          

                                                                                                                                                                                                                                                                      Foto: Vivian Maier

Så vidt vides viste hun aldrig billederne til nogen som helst. Hvorfor gjorde hun ikke det? Hvorfor ville hun ikke leve af at være fotograf? Hvorfor? Et mystisk og meget facinerende mennesker der giver os trang til at stille en masse sprøgsmål. For at lære hende at kende. Det er, som jeg ser det, det Hesselholdt gør i sin både form- og indholdsmæssige vildt interessante bog.

Som appetitvækker får I lige en lille karakteristisk snas af bogen. Her er det Sarah, et af de børn Vivian passer, der fortæller:

»Når jeg kommer op af vandet, og hun frotterer mig, leger vi, at jeg er en middagsret, hun er ved at lave, hun blander alt muligt sammen, jeg er også gryden, og hver gang hun gnider på mig med håndklædet, skiftes vi til at råbe den nye ingrediens, hun hælder i: mel salt fars hestepærer græs tunge og peber, hun rører rundt i mit hår en sidste gang. Retten er færdig«.

Lyst til mere? Ja, tak!

Mine indledende spørgsmål til jer er følgende:

                                              Lykkes det Hesselholdt at få formen til at ligne billed-snapshots?

                                                            Ser du billeder for dit indre blik når du læser?  

 

Rigtig god læse- og debatlyst!

 

Her kommer lige et par nyttige links:

Litteratursidens anmeldelse af bogen HER

Litteratursidens analyse af bogen HER

Informations anmeldelse af bogen HER

Video med Tore Leifer i samtale med Christina Hesselholdt om Vivian på Kulturværftet i Helsingør HER 

Vivian Maiers offecielle hjemmeside HER

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • I Moritzen

    tor, 29/06/2017 - 08:36

    Fotoudstilling i Øksnehallen: Gadefotografier 1917 - 2017 - en hyldest til hverdagen. Til 1/8. Med en samling af Vivian Maier.

  • Mormor

    man, 19/06/2017 - 13:31

    Tillykke til Christina Hesselholdt. Jeg var også begejstret for Vivian, men konkurrenterne ville også have været værdige vindere. Kommer der et link til juryens vurdering og begrundelse.

  • Jørgen Dissing ...

    man, 19/06/2017 - 12:55

    Tillykke til Christina Hesselholdt, der vandt DR Romanprisen for sin suverænt velskrevne biografiske roman Vivian. Hesselholdt giver i værket et fragmenteret indblik i den amerikanske gadefotograf, Vivian Maiers liv.

    Venlig hilsen DR Romanklubben

  • Jørgen Dissing ...

    tir, 23/05/2017 - 13:55

    Tillykke til dig Christina! Du er med i finalen om DR Romanprisen.  I den forbindelse vil jeg gerne her bringe dine svar på en række spørgmsål som jeg har stillet dig tidligere, så I alle sammen kan lære en finalist lidt bedre at kende :-)

    Hvad er de 5 yndlingsbøger?
    ‘Nonnevolden’ af Francoise Mallet, ‘Bryllupsgæsten’ af Carson McCullers, ‘Barriere mod Stillehavet’ af Marguerite Duras, ‘Alexandria-kvartetten’ af Lawrence Durrel og ‘Havet’ af Virginia Woolf.

    Hvad er den vildeste/mest fascinerende litterære oplevelse du har haft?
    Da jeg oversatte ‘Bimødet’ af Sylvia Plath til min bog Camilla - og resten af selskabet.

    Hvilken nulevende, hhv. afdød forfatter vil du helst drikke en Gin/tonic med?
    Afdøde Francoise Mallet.

    Hvad kan skønlitteratur når det er bedst?
    Skabe rum, der virker lige så virkelige, som det man ser uden for sit vindue

    Mange tak for svarene!

     

  • DIVA

    ons, 17/05/2017 - 17:04

    Endu engang en række fragmenter - snapchat - først et stykke henne i bogen, synes vi, at de forskellige fortællestemmer blev klare for os, og personerne bliver samlet.

    Det er specielt at følge en kvinde, der er så anderledes, hun virker så upårvirket af de ydre omstændigheder, hun lever under. Hun bruger børnene til at leve det liv, hun ønsker med fortografierne.

    På den måde blev vi nok også ret upåvirket af hendes skæbne, men fik  tilgengæld øjnene op for hendes fantastiske billeder.

     

     

  • christina hesse...

    man, 15/05/2017 - 20:08

    Svar til Jakob Poulsen

    1. Ja, Vivian er hovedpersonen, men også karakteren Sarah får meget plads. Jeg har fremskrevet hende som Vivians modsætning. Hvor Vivian er tavs som en østers om sin fortid og ikke ønsker eller har svært ved at indgå i venskaber, ønsker Sarah nærhed og intimitet. For blot at nævne et modsætningsforhold.

    2. Fortælleren har mange funktioner. Han holder styr på tid og rum for læseren, så læseren ikke skal fare vild, fx siger han: 'Og nu et mægtigt spring frem til 1968'. Han er også den, der stiller kritiske spørgsmål til karaktererne, primært til Vivian. Han er den, der holder de andre stemmer/karakterer i tømmerne, driver dem og handlingen fremad. Hvad angår hans agenda, så ønsker han at få svar på nogle spørgsmål, hvor det vigtigste vel er: hvorfor valgte Vivian aldrig at udstille? 

     

  • Jakob Poulsen

    tir, 09/05/2017 - 11:13

    ”Handler denne bog om Vivian Maier?” Det var aftenens vel nok mest diskuterede spørgsmål i DR Romanklubben på Hillerød Bibliotek. Hesselholdts fiktionsbiografi blev – i vanen tro – diskuteret heftigt. Flere medlemmer mente, at Vivian som person og karakter (som Vivian selv kommenterer) er uinteressant. Omdrejningspunktet i romanen er ikke Vivian og hendes excentriske livsførelse og mani. Det, der er interessant i romanen er Vivians rolle som et instrument, der med sit kamera sætter øjeblikket i stå og med sin fantastiske syn for situationen, skaber en historie, en skæbnefortælling, der er langt mere fristende end hende. Men værre endnu: de mange jeg-stemmers – og fortælleren i særdeleshed – iver for selv at komme i fokus!

    Portræt af en historieløs tidsalder

    En i gruppen sagde rammende: ”Der går en million snapchats til et af hendes [Vivian Maiers] fotos…. Hvis det rækker…!” Baggrunden for bemærkningen var, at det vi lever i en selviscenesættende (og måske historieløs) tidsalder, hvor man nok tager tusindvis af billeder, men ikke for at fastholde et særligt (æstetisk) øjeblik, snarere for at tage et foto for sin egen skyld og selvpromoveringens skyld: lige fra Miley Cyrus til fortælleren, der både er kok, dirigent og skide irriterende tovholder i romanen. - En lodret kontrast til Vivian Maiers motiv(-valg), hendes allestedsværende tilbageholdenhed og paradoksale produktivitet, der stort set var ukendt (og knapt anerkendt) og stadig er det. Hun taler ikke om sig selv…

    Vivian som ideal

    Til sammenligning med de andre romaner vi har læst i DR Romanklubben, hvor opvækst og relationer til forældre i fortællingen kulminerer med skyer for øjet, nervesammenbrud, rastløshed og navlesyge, formår Hesselholdts Vivian at forblive uberørt! Hun knækker ikke psykisk trods sin dysfunktionelle familie: hun er den hun er, hele vejen igennem, og det er en af romanens absolutte styrke. Samtidig med at hun stort set ikke har trang til at blive eksponeret, og det er prisværdigt.

    Spørgsmål til Christina Hesselholdt

    Aftenens debat affødte disse spørgsmål, som vi håber på, at Christina Hesselholdt vil svare på:

    • Er Vivian den egentlige hovedperson i sin egen bog?
    • Vi mente at kunne læse noget kritisk ind fortællerens personlighed: både i forhold til samtidens selvoptagethed og som en, der lukrerer på andres (voksende) berømthed. Hvem er denne fortæller i bogen, og hvad er hans rolle eller snarere agenda i romanen?
    • Lidt i forlængelse af foregående spørgsmål: Du lægger din roman tæt op af dokumentarfilmen ”Finding Vivian Maier”, hvor en ung amerikaner, har fået fingre i en del af Vivans fotografier (og meget andet). Hans mission er at finde ud af, hvem Vivian Maier var, udstille hendes værker og udgive en bog med hendes kunst. En nobel gerning, men vi diskuterede, at han måske snarere gør det, for at han kan tjene nogle penge og blive semi-berømt på Maiers bekostning (han signerer fx hendes billeder med sin underskrift!), og måske endda stik mod hendes ønske og overbevisning. Omvendt vil vi som konsumenter ikke være hendes fotokunst være kendt foruden. – Hvordan forholder du dig som forfatter til det paradoks?!
  • Peter Hyldahl

    tir, 09/05/2017 - 01:23

    Christina Hesselholdt har skrevet en slags biografi om den amerikanske fotograf Vivian Maier. “En slags” fordi der både er tale om fiktion og faktion. Udgangspunktet eller inspirationen har Christina Hesselholdt angiveligt fået fra en fotoudstilling i Helsingborg, hvor omkring 100 af Vivian Maiers billeder var udstillet for et par år siden.

    Dennne roman skal man give sig tid til at få hold på, for den starter kaotisk og uoverskueligt, men det kan betale sig at holde fast og forsøge at få mening i hele denne overvældende mosaik af udsagn af og om Vivian.

    Vivian Maiers liv var meget specielt: Aldrig gift, opvokset i en mildest talt rodet familie, som var emigreret til USA fra Frankrig. Druk, misbrug, svigt og evige omskiftelige forhold med eller uden penge på lommen. Kaotisk og traumatiserende. Og på denne måde afspejler selve romanens form og struktur jo på allegorisk vis Vivian Maiers livsforløb.

    Og ligesom hendes billeder illustrerer hver enkelt udsagn med tanker og følelser en lille bid af den samlede historie. Et ‘naturtalent’ indenfor fotografi, som på Jakob Holdt eller Jacob A. Riis’ facon får lavet et portræt af datidens New York/Amerika på godt og ondt.

    På trods af at jeg mener romanen absolut er læseværdig, så betog Vivians Maiers billeder (fx: http://www.vivianmaier.com/ ) mig langt mere end bogen, men det var naturligvis bogen, der gjorde mig opmærksom på dette, så…

  • Kirstine Louise...

    man, 08/05/2017 - 10:26

    Kommentar fra Brønderslev Biblioteks romanklub: 

    Alle, uden undtagelse, synes at bogen er svær at få styr på. Nogle synes, at det er en spændende bog, med en interessant hovedperson, andre blev ikke fanget af personen.
    Flere studsede over tegnsætningen. Der manglede kommaer og det gjorde ind imellem læsningen lidt vanskelig. Desuden blev selve konstruktionen med de mange ”stemmer” plus fortællerstemme opfattet som vanskelig.
    Med hensyn til det biografiske stof, så havde de fleste opfattet det sådan, at bogen lægger sig meget tæt op af Vivian Maiers liv. Jeg kunne så fortælle, at Christina Hesselholdt sagde, da jeg hørte hende på Ordkraft, at max 15-20 % var ”fakta”- resten var fiktion.
    Nogle ville have foretrukket at den var mere biografisk og synes, at det var træls at det var en fiktiv familie der bliver beskrevet i bogen (Ellens familie).

    På vegne af Laila Hansen, Bibliotekar Brønderslev Bibliotek

  • Gitte Sørensen

    fre, 05/05/2017 - 14:59

    ”Jeg fik ikke læst romanen færdig”

    På Ishøj Bibliotek har vi to hold i DR Romanklubben, og de adskilte sig ved, at ¾ af det ene hold ikke havde fået læst romanen færdig, mens det andet hold faktisk var ret begejstrede for den.

    Når ”Vivian” ikke blev læst til ende, var det fordi: ”bogen irriterer mig”, ”bogen var usammenhængende”, ”jeg måtte starte forfra”, ”fortælleren irriterede mig”, ”jeg ikke rigtig kunne forstå den måde at skrive på”, eller som en sagde: ”Jeg har læst Vivian men jeg har nok også fortrængt den igen”.

    Umiddelbart virker det 200 sider i den i øvrigt meget smukke opsatte bog som ’piece of cake’, men vi fandt alle ud af, at romanen krævede både tid og koncentration, men fandt man den, var det også en stor oplevelse. Mange steder ret sjov, ret rørende og hele tiden ret interessant i forhold til hvem både Vivian og fortælleren er.

    Vivian og fortælleren brugte vi meget tid på at snakke om. Hvorfor gør og lever Vivian, som hun gør? Skyldes det hendes opvækst i en dysfunktionel familie, hendes kunstnersind, hendes samlermani eller hendes sygdom, og er hun sej, sørgelig, sensationel eller sær?

    En af vores deltagere, som i øvrigt var begejstret for romanens litterære niveau, havde det dobbelt med romanen. Den var svær at forholde sig til, for på den ene side var der en meget fin litterær præstation, men som roman betragtet hang den ikke nok sammen, mente hun, på grund af sin eksperimenterende form.

    Andre sagde: ”Hun skriver fotografisk, romanen er som et fotoalbum – hvor hvert lille afsnit er et foto i den store bog.” Vi fandt den officielle hjemmeside, så traileren til filmen, og printede Vivian Maiers sort/hvide fotografier ud som (dække)servietter og nød de smukke billeder.

    Vi satte ord på Vivian, hendes karakter, oplevelser, barndom og hendes trang til at fotografere: ”Hun fotograferer for sin egen glæde, og det er en fin løsning for hende, fordi hun er så asocial,” blev der blandt andet sagt.

    Romanen kastede nyt lys over, hvordan man også kan skrive med skønne sætninger og passager utraditionel komposition. Det er en anderledes bog, der klart indbyder til at blive læst eller genlæst en gang til. Vi er langt fra færdige med hverken ”Vivian” eller Vivian Maier.

  • Nina Wegner

    ons, 03/05/2017 - 08:52

    ”Vivian” fik sæsonens mest divergerende skudsmål. To i Horsens-gruppen gav den topkarakter, men flere gav den bundkarakter. Det er lige præcist det, der gør disse litteratur-eftermiddage så spændende. Her kommer et par citater fra debatten:

    • ”Sproget og kompositionen understregede flot og perfekt romanens indhold.”
    • ”Dejlig demokratisk roman. Alle kan komme frem med sin mening. Koncentreret sprog”
    • ”Alle kommer til orde. Jeg er fascineret og udfordret af forfatterens måde at skrive på”
    • ”Først efter side 70 var det ikke længere pligtlæsning”
    • ”overflødig roman. Hvorfor har hun skrevet den?”
    • ”Jeg var nødt til at læse anmeldelserne for at finde ud af hvad det handlede om”

     
    Alle i gruppen var enige om at Vivian Maier er en interessant person og en fantastisk dygtig fotograf. Der findes mange uddybende artikler og meget billedstof om hende på nettet, og flere fandt det mere interessant at fordybe sig i Vivian Maier som person end i romanen. Vi takker alle Christina Hesselholdt for at åbne vores øjne for en så spændende personlighed.

    Denne sidste eftermiddag i 2017-sæsonen blev også brugt på at sammenligne og diskutere alle de nominerede romaner. Vi har lavet en top-3-liste ud fra en helt demokratisk afstemning. Vores liste ser sådan ud:

    1. Folkets skønhed af Merete Pryds Helle
    2. Haabet af Mich Vraa
    3. Himlen under jorden af Niels Lyngsø
  • Jørgen Dissing ...

    tir, 02/05/2017 - 11:23

    Hej Inge Marie. Det vil vi rigtig gene gøre bedre og nu er debatten om "Vivian" også just landet der. Tak fordi du efterlyser den slags - det gør os jo kun bedre.

    vh Jørgen

  • I Moritzen

    man, 01/05/2017 - 18:45

    Det er mest en efterlysning, hvorfor er romanklubben ikke mere på forsiden af litteratursiden?

  • Jørgen Dissing ...

    man, 01/05/2017 - 13:48

    Velkommen til dig, Christina. Vi er rigtig rigtig glade for at du har mod på at være med i debatten her på siden.

    Her kommer også lige et LINK til en meget fin artikel om Vivian. Skrevet af Diana Bach fra DR Kultur.

    Vi ses i debatten!

     

  • christina hesse...

    man, 01/05/2017 - 11:29

    Så er jeg med i debatten om Vivian

     Vivian  er en  stemmeroman fortalt af Vivian og en række andre karakterer, for eksempel hendes mor, og medlemmerne af en familie, hvor hun i mange år fungerer som barnepige, nemlig Sarah og Peter Rice og deres barm Ellen. Fortælleren i bogen er også en karakter af 'kød og blod' og har også en stemme. Han er i øvrigt den, der holder i alle trådene og sørger for, at læseren ikke mister overblikket. Stemmerne bringer handlingen i romanen frem som en stafet.