Røde hænder

Læseklub

Fra læseklubben De gode gamle debatter

"Røde hænder" af Jens Christian Grøndahl

Bogens forside

Da en ung pige efterlader en garderobenøgle hos den ansatte i værelsesanvisningen på hovedbanegården er det starten på en lang affære - Pigen viser sig at have forbindelse med tyske terroriste

Udgivet: 
2006
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
177
Lån bogen - Køb bogen

Bogen var til debat i juni 2007

Hanne Skåning
29-06-2007 20:33:47
Svar på: Til Connie... (2208)
God/dårlig roman
Jeg ved ikke, det er vel en større debat..... men de bøger man/vi husker, vil vel altid være "en god ting" - men man kan også huske en roman, der er så kedelig, at det er det, man husker - kendetegner det så "god-bog" - en bog, som flytter noget - som får os til at se tingene fra anden side, er vel godt - når og hvis vi tør ...... Hanne

2208 Line
19-06-2007 19:04:05
Svar på: identitet og kærlighed (2161)
Til Connie...
Tak for "besøget" Connie - og dine kommentarer!
Efter endt læsning "sidder" romanen i mig, og jeg synes, at det endte med at blive en ganske god roman, bortset fra at denne roman - fremfor så mange andre - ikke forsøger at få læseren til at leve sig ind i hovedpersonerne (og kunne lide dem)...
Er I enige ... og er det en god/dårlig ting?

2181 Hanne Skåning
17-06-2007 21:00:54
Grøndal
jeg har i vinter læst "Røde Hænder" og fandt den heller ikke fængslende - den blev aldrig helt vedkommende ..... men "Lucca" og "Et andet lys" var for mig eminente, og bøger jeg ikke lige glemmer - nå, det var bare et lille pip herfra ..... Hanne

2166 connie / gæst
14-06-2007 16:56:57
Svar på: identitet og kærlighed (2161)
rettelse
klassisk fejl- jeg mente selvfølgelig at det er forfatteren ikke fortælleren der holder en distance til sine hovedpersoner-
og m.h.t. temaer er det vel også noget om skyld og medansvar og valg her i livet- f.eks.karrieren frem for børn, og politisk "med på en kigger" frem for direkte politisk deltagelse- det kender jeg godt- og den er jo netop aktuel m.h.t domsafsigelsen vedr. rydningen af jagtvej.Chr. Grøndahl piller lidt i 70`ernes politiske engagement, og berører jo også grænsen mellem engagement og fanatisme. Hvem gavnede rote armee fraktion egentlig mest? Nu i bagklogskabens klare lys kan vi jo konstatere at palæstinenserne ikke engang enes indbyrdes, så der er så gu`plads til desillusion på den politiske scene
vis mindre ...

2161 Gæst/ Connie
13-06-2007 21:56:20
Svar på: Romanens overordnede tema? (2152)
identitet og kærlighed
Hej-
jeg blev interesseret i Grøndahl efter at have læst jeres debat, og jeg må sige at jeg må være en af dem der godt kan holde forfatterens skrivestil ud.
Det er en fornøjelse for mig at stifte bekendtskab med ham, og jeg synes faktisk hans skrivemåde er skarp, selv om fortælleren i sin stil er distanceret til sine personer, er der ikke noget der virker uroværdigt i historien, og hovedtemaet ( for mig at se ) må være hvordan tilfældighedernes spil får indvirkning på hovedpersonernes identitet.

2152 Line
13-06-2007 08:04:06
Romanens overordnede tema?
Mit bud på det overordnede tema i "Røde hænder" er søgen efter identitet.
Hele afsnittet fra s. 75-88 handler om Sonja og hendes personlighed; Museet med udstillingerne uden personlighed, Sonja forklædt som en anden kvinde og fantaserende om at være en anden og tanken: "Hun var ikke i tvivl om hvem hun var, men til gengæld usikker på alt andet" (s. 87)

Har I andre bud på tematikker?

2151 Line
13-06-2007 07:58:13
Svar på: Har Sonja røde (blodige) hænder? (2116)
Hvorfor er jeg-fortælleren så fascineret af Sonja?
Jeg er enig i, at personerne fortsat står mærkeligt uklare for mig efter endt læsning. Vi får ikke et detaljeret billede af dem og deres bevæggrunde til at handle som de gør.
Mest mærkeligt er dog vores jeg-fortæller, som på en eller anden måde kun er statist i fortællingen.
Jeg synes, at det er skræmmende at jeg-fortælleren og Sonja ikke har fortalt deres ægtefæller om fortiden. Det virker ikke som om de er særligt knyttede til deres ægtefæller...
Hvorfor er jeg-fortælleren så fascineret af Sonja, at han aldrig slipper hende i tankerne?

vis mindre ...

2150 Line
13-06-2007 07:52:55
Svar på: Han kryber uden om! (2106)
Det politiske er ikke det væsentlige i denne roman
Jeg synes ikke at han kryber udenom mht at tage et politisk standpunkt. For mig var det ikke så meget "Rote Armee" osv., der er det væsentlige i denne roman (jeg ved som nogen af jer andre heller ikke så meget om det). Det er mere de følgevirkninger ungdommens naivitet / oprør kan have senere i livet.
Ofte er det bedre hvis der ikke tages stilling til alt i en roman og at den efterlader nogle løse ender, synes jeg. Så er vi som læsere mere "involverede" i se at danne vores slutninger.

2140 Hanne
12-06-2007 10:10:16
Færdig med Røde hænder
I mere end en forstand: færdig med Grøndal.
Efter sidste sætning tænkte jeg: NÅ!
Bogen fanger ikke min interesse(jo - emnet), men..
Jeg ser frem til den næste bog og håber på en større læseoplevelse.

2116 Jette
07-06-2007 22:37:05
Har Sonja røde (blodige) hænder?
En letlæst bog og på mange måder god bog, som dog ikke for alvor fik tag i mig. Personerne bliver ikke rigtig vedkommende, synes jeg. De kommer ikke "ind under huden" på mig. Der er noget distanceret ved bogen/personerne, som gør at jeg hele vejen igennem oplever den udefra. Jeg glemmer ikke, at det "bare" er en bog, jeg læser.
Det er bestemt ikke, fordi problemstillingen omkring ansvar og skyld i terrorismen ikke er relevant - det synes jeg den er. Og jeg synes egentlig det er OK at Grøndahl ikke er så klar i forhold til Sonjas skyld/ansvar - har hun for alvor røde (blodige) hænder? For det er vel ikke så nemt at svare på? Jeg har i alt fald ikke et færdigt svar.
vis mindre ...

2106 Anne
07-06-2007 11:26:38
Svar på: Røde hænder af Grøndal (2061)
Han kryber uden om!
Jeg forsøgte at læse Lucca for nogle år siden, men kom aldrig igennem den. Den har sikkert været for langtrukken. Røde hænder er i sammenligning med jo heldigvis en ret tynd bog og forholdvis letlæst.
Jens Grøndahl er jo en forfatter som deltager aktivt i den politiske debat i medierne, så jeg havde forventet at bogen ville have en klarere stillingstagen til sit emne - den aktive/passive støtte af venstrefløjsterror i halvfjerdserne. Så på det punkt er jeg blevet noget skuffet!
Men bogen beskriver meget godt hvordan tilfældigheder kan drive mennesker i en helt anden retning end det, der er deres udgangspunkt. Sonja tiltrækkes af terrorgruppen fordi de til forskel fra hende er målrettede og ved hvad de vil.
Men selv om der går mange år og hun rejser til tyskland for at følge retsagen og sige undskyld - erkender hun så nogen sinde helt, hvad det er, hun har været en del af?
vis mindre ...

2105 Sonja Hult
07-06-2007 07:42:58
Studenterjob
I Røde Hænder ser vi, hvad et studenterjob kan føre til.
Jeg-personen møder Sonja Evers/Hertz og fortæller hendes historie, som han oplever sammen med hende eller får fortalt af hende.
Sonja kommer til Tyskland, hvor hun tilfældigt ramler ind i nogle terrorister fra Rote Arme. Som person er hun usikker,utilfreds og nok vigtigst uden mål. Hun ved ikke, hvad hum har lyst til.
I fortællingen kommer forfatteren ind på mange af tilværelsens problemer/spørgsmål, som jeg synes kan være vigtige at tage stilling til og at debattere, så jeg synes, bogen egner sig glimrende til en læseklub. Man behøver jo ikke at være enig med forfatteren!
Spørgsmål der stilles:
Er Gud retfærdig?
Om livets mening - livsdrømmen
Børn?
Hvordan opleves frihed?
- m.fl.

Jeg ved ikke nok om terrorismen i Tyskland i 60'erne og 70'erne, men hører meget gerne jeres mening om dette.

vis mindre ...

2063 Line
02-06-2007 14:48:37
Svar på: Røde hænder af Grøndal (2061)
Min første Grøndalroman
Dette er min første Grøndalroman, så jeg har ingen forudfattede meninger. Har hørt at enten kan man lide hans stil/sprog eller også kan man ikke!
Er ikke helt færdig med den endnu, så jeg venter lige et par dage med at udtale mig om hvorvidt jeg kunne lide ham eller ej.

2062 Line
02-06-2007 14:32:07
Hvad syntes I om bogen?
Kom med jeres input om hvad der var godt eller skidt i "Røde hænder"!

2061 Hanne
02-06-2007 12:58:09
Røde hænder af Grøndal
Bogen købt - er lige startet og den virker lovende..
Har tidligere læst Luca, som jeg fandt kedelig og meget svær at komme igennem, så det er lidt spændende at se, om det gælder for mit forhold til forfatterens forfatterskab gennerelt!

Navn:

Til top