Svar på: Forfra (6110)
lykkelig slutning
Jeg sad også med en lidt tom fornemmelse efter endt læsning - den er jo vældig morsom hele vejen igennem, men til sidst er den trist ...
Det er på en måde godt at forfatteren ikke selv tager stilling til, om "projektet" lykkes, men lader os læsere drage vores egen slutning. Jeg har i øvrigt ikke lige noget svar på hvorvidt han opnår det han søger... Jeg tror du Irene har besvaret det: at han som 50årig kan starte forfra - i stedet for at tænke "nu lakker det mod enden"...

Svar på: Slutningen? (6019)
Forfra
Jeg tror heller ikke man kan begynde forfra sådan mentalt (i hvert fald ikke aldersmæssigt), men jeg ser også slutningen som Kasper. At han fysisk slutter, som han blev født.

Og jeg synes det er interessant, at bogen netop ikke rigtig giver svar på, om hans "projekt"/foryngningsudvikling lykkes mentalt... vis mere ... Eller hvad?

Mange ting gik ikke som han havde forestillet sig. Men han ender alligevel i en status quo og herfra begynder et helt nyt liv. Det er jo på en måde lykkeligt for ham. I stedet for at han som 50 årig bare tænker, at nu lakker det mod enden/døden, og forfald er det eneste, man har får øje, selvom der kan være mange år endnu at leve i, så vender han netop rundt og begynder at leve sit liv.

Nå det er sagt, så synes jeg alligevel at slutningen er lidt trist. (ved ikke helt hvorfor - og hvad synes I?) Måske fordi der er noget ynkeligt over ham, som han sidder der helt nøgen. Boende på kollegieværelse og universitetsstuderende igen. Hvad ønsker forfatteren vi skal sidde med til sidst. Er han lykkelig? Ønsker forfatteren at slutte med et positivt billede?
Måske finder jeg det ikke helt positivt, fordi jeg ikke selv ville ønske at vende tilbage til studenterlivet (ikke at det var dårligt)

...Det er nu ganske morsomt fundet på at gå imod hele den gængse udvikling om at skabe familie, få hus, blive gammel og hvad så? .. døden. Specielt når forfatteren selv er ung.

vis mindre ...

Svar på: Slutningen? (6019)
Slutter som spæd
Eller også er det blot for helt igennem at illustrere, hvorledes han har gennemgået sin foryngringsproces og nu er som spædbarn, fysisk hvert fald?

Slutningen?
Hvad synes I om slutningen?

Han sidder i et tomt rum, nøgen og uden hår...
Jeg tror han forsøger af al magt at viske tavlen ren og begynde helt forfra. Men det kan man ikke: erfaringer, vaner, minder osv... forsvinder jo ikke bare.
Så for at svare på Irenes spørgsmål om man kan begynde forfra: nej ikke i "mental" forstand, men måske nok i "fysisk" betydning. Tiden vil selvfølgelig gøre sit til at hans gamle vaner og tankemønstre brydes...

Svar på: tanker om bogen (6009)
Relisme igen
Jeg mener ikke at man kan leve et fuldstændigt almindeligt familieliv, for derefter at vende sin familie ryggen UDEN NOGEN FORKLARING.
Bogen er en smule ekstrem og absurd, synes jeg. Men selvfølgelig kan det godt finde sted, det der sker. vis mere ... Det er bare ikke så mange, der kaster en græsslåmaskine gennem stuevinduet, blotter sig for naboerne, ikke forklarer sin søn hvorfor han bryder med ham osv.
Jeg husker at en i min læsekreds fx ikke syntes at "Rådhusklateren" og "Afgrundens rand" var 100 % realistiske, og derfor ikke kunne forholde sig til dem.
Men jeg er enig med dig Irene! Den er forholdsvis realistisk (på et vist plan :-) )

vis mindre ...

Svar på: Enig enig (5951)
tanker om bogen
Så er jeg også blevet færdig.
Jeg synes også godt om parcelhusbeskrivelserne. Specielt med parret, der vil lave Kløverbladet. :-) Det er humor.

Og så må jeg lige indvende, at jeg ikke rigtig har læst den som urealistisk...
Måske forstår jeg ikke helt, hvad I mener med ordet. vis mere ...
Altså jeg ser selvfølgelig ikke, at han bogstaveligt bliver yngre (det gør han jo heller ikke selv), men hans handlinger er da realistiske nok i forhold til at være blevet ramt af en følelse af pludselig at se sit liv udefra og opdage, at man ikke har været helt med i det liv, som man selv har levet og opbygget. Jeg synes faktisk ikke det er urealistisk, at han forlader sin familie.

For mig at se, er det en fortælling om at finde sig selv og have sig selv med i de valg, man træffer. (hvilket Henrik ikke var - heller ikke i valg af kone)
Nu, efter alle disse år, siger han så endelig fra og vælger til af de ting, han har lyst til.
Jeg kan mægtig godt lide de steder, hvor han går imod pænheden, sådan-plejer-man og hvad der ses for rigtigt og fortkert at gøre.

Men lærer han så noget? Finder han ud af at få sig selv med i sine valg? Det synes jeg er svært at gennemskue og måske er det meningen. Han opdager jo undervejs, at det ikke er alt, der går, som han ønsker eller håber. Man ringer feks. ikke bare på og bliver budt på kaffe hos vildt fremmede, selvom han ville ønske, at verden således var åben imod ham.
Tror han, at han kan begynde forfra? Eller kan han rent faktisk begynde forfra? Bliver han lykkelig af at leve som en ung? Måske er han virkelig sådan og holder af at leve sådan.
Eller prøver bogen at fortælle, at man uanset alder ikke skal give helt slip på sin ungdom?....
vis mindre ...

Svar på: Det Leth'e liv (5945)
Enig enig
Helt enig med Michael i at Retrograd rammer præcist med skildringen af ParcelhusDanmark. Man kommer jo næsten til at væmmes ved tanken ;-) om et sådant ensformigt liv - og især til at grine højt!
Torben Munksgaard stiller parterne meget skarpt op overfor hinanden, og jeg kan godt lide hans samfundskritisk synsvinkel leveret på en humoristisk måde ....

Svar på: Formen. (5941)
Det Leth'e liv
Hej Kasper og Line
Jeg tror du har en pointe der, Kasper med Jørgen Leth som for mange lever et liv, hvor drømmene bliver foldet ud, og der ikke er langt fra tanke/drøm til handling. vis mere ... Også selv om alderen trykker.

Dog er jeg aldrig blevet grebet af hans to seneste bøger. Begyndte på "Det perfekte menneske" men lagde den fra mig, da jeg fandt den kedelig at komme igennem. Men det er sikkert min fejl, for ellers ser jeg som mange andre op til Jørgen Leth som en eminent historiefortæller og formidler.

Derimod syntes jeg at Retrograd fungerer rigtig godt som litteratur.
Og som du skriver Line, så stiller den nogle relevante spørgsmål op, - såsom det der med at hvorfor skal livet altid lukke sig mere og mere jo ældre man bliver - og er ungdommen den store lykke, og er der ingen fordele ved at blive ældre.

Jeg må indrømme, at jeg syntes bogen rammer præcist i sin skildring af parcelhus-familien der er sat ned på villavejen sammen med de andre. Og nu skal de så leve lykkeligt til deres dages ende.
Så for mig at se, er retrograd også et spørgsmålstegn ved den måde vi indretter vores liv på. Og det samfund som tilbyder masser af kasser at blive puttet ned i.
vis mindre ...

Svar

Svar på: Formen. (5941)
Jørgen Leth
Tak for input Kasper - godt at høre fra dig igen ;-) Jeg har dog ikke selv læst Leths bøger, så det kan jeg ikke snakke med om...

Formen.
Der er i bogen ofte referencer til Jørgen Leths bøger, som er skrevet i denne essayform, som Retrograd på sin vis også er. Der er egentlig mange lighedspunkter mellem de to (tre) bøger, hvor jeg personligt synes Jørgen Leths fungerer langt bedre, idet de er den udlevede udgave af temaet for Retrograd.

Svar på: Lidt mere.... (5889)
Meningen med livet
Jeg har tænkt: hvad ville man gøre om hvis man fik muligheden for det? - for jeg synes heller ikke det er det mest meningsfulde han kaster sig ud i = øl og kvinder. Måske er det halvdelen af sandheden og skal ses i forlængelse af at han har så stærkt et behov for at bryde med det "accepterede" og "normale"... vis mere ... Genforeningen med vennen, den tidligere kæreste osv. er dog noget ret naturligt at ville opleve igen. Måske er det mest af alt en længsel efter den sorgløshed og at leve i nuet uden at tillægge tingene betydning og mening hele tiden (som i hans ungdom), han længes efter...
Han begynder jo dog også at studere igen, hvilket jeg ser som noget ganske konstruktivt (fordi jeg er en af de 99.9 % han sikkert ikke ville kunne lide!).
Jeg synes han kredser meget omkring, hvad han gjorde / ikke gjorde som ung. Men han kan jo aldrig løbe fra sine erfaringer, om ikke andet :-)
I denne sammenhæng at han har en god pointe på s. 271, om at jo ældre man bliver jo mere sætter man besindighed over lidenskab. Det lyder jo umiddelbart ikke særlig fedt at leve sit liv sådan, når man lige tænker over det...

Er lykken virkelig bare at være ung igen?
Er der ingen fordele ved at blive ældre?
vis mindre ...

Svar

Svar på: PS: (5854)
"Rablende" romaner
Line, du har da helt ret i, at selvom tematikken er realistisk, så er handlingerne måske ikke realistiske. Men det gør absolut ikke mig noget! Jeg er ret vild med "rablende" bøger... Der må gerne være realistiske træk, men det gør absolut ikke noget at handlingen tager skæve drejninger.

Jeg synes på en måde godt man kan sammenligne Retrograd med "Gud taler ud", som har nogen af de samme elementer og overvejelser.

Lidt mere....
Jeg ville egentlig gerne skrive meget mere om bogen, men venter lidt, da det nok ikke er alle som er færdige med den.

For selv om jeg syntes det er en rigtig god bog, som har optaget mig meget, skal jeg på et senere tidspunkt ikke undlade at komme med en kritisk bemærkning.

For hvad er meningen med livet? Som Sussi skriver, - fik han nået det han ville, og er det ikke hans fustrationer som nu må leves ud? Og er den ultimative frihed som 50 årig mand at tage til København med vennerne for at drikke øl?

Svar på: PS: (5854)
Sjov bog
Jeg er meget enig med dig Line. Bogen er sjov, og jeg grinede også rigtig mange gange. Og det har vel noget at gøre med at han lader hånt om hvad man må og ikke må.
Specielt afskeden/opsigelsen ude på hans arbejde, morede jeg mig rigtigt meget over. vis mere ... Han havde da tænkt på en ordentlig afsked, og havde derfor købt en kage og sat ud i køkkenet.
Brevet til grundejerforeningen er også sjovt. "Jeg vil hellere have jeres afsky end jeres kaffe!! - sådan...

Men det er rigtigt, at mange læsere har det med, at en handling i en bog helst skal kunne foregå i virkeligheden. Det synspunkt har jeg også mødt hos læsere af Retrograd:
"Jamen, den er nok ikke så realistisk når det kommer til stykket".
Nej, det er den måske ikke. Men på den anden side, kunne den jo godt være det!

Hmm , måske jeg skulle prøve at efterleve den om 9 år!
vis mindre ...

Svar

Bagud
Jeg er lidt bagud i læsningen, men synes allerede den er let at læse, sjov og tankevækkende.

Vender snarligt tilbage.

Svar på: Ja, for søren da (5822)
PS:
PS: Jeg synes ikke selv at den er svær at forholde sig til (ifht. det realistiske) og at man godt kan få noget ud af den! Den beylyser bare tingene med stor humor og absurditet.
Nogle mennesker (påstår jeg! af erfaring med læsekredse) synes blot mindre godt om en roman, som ikke er helt igennem realistisk.

Jeg kan selv rigtig godt lide, at han totalt skider på konventionerne, skrotter det ensformige liv (som vi alle kører fast i nogen gange), og tør sige fra overfor andre mennesker.

Hvad kunne I godt lide ved romanen?

Bogen minder meget om Doppler
En af mine suverænt yndlingsbøger (man har jo et par stykker) er "Doppler" af Erlend Loe, og den har mange ligheder med "Retrograd". Robert Zola Christensens "Tennis" har også samme den samme tematik; mand går i panikalder og gør nogle mærkelige ting, tager nogle drastiske valg i sit liv osv.
Så hvis I var vilde med "Retrograd" kan de to ovennævnte titler anbefales, især "Doppler".

Svar på: Ja, for søren da (5822)
Rigtig god bog!
Ja Michael, jeg er synes også det er en af de bedre bøger, jeg længe har læst. Der er såååå mange sjove episoder; fx talen ved hans 50 års f.dag ... tankerne om A- og B-mennesker, fik mig til at grine højlydt.

Selvfølgelig er den på ét plan meget realistisk. vis mere ... Mange mennesker går vel på et tidspunkt i deres liv i tænkeboks omkring hvad de har opnået og hvad de ikke nåede at opleve i deres liv... Og mange tænker sikkert mange af de samme tanker som Henrik. Der er bare ikke så mange der lever det ud i så vild udstrækning som Henrik. Jeg mener at den er urealistisk i de drastiske valg han foretager. Hvem vender mere eller mindre kone og barn ryggen - uden at have nogen skrubler ved det (?).
Romanen skal selvfølgelig ikke læses helt bogstavligt, og der er mange gode iagttagelser i den, synes jeg...
vis mindre ...

Svar på: Kan man få noget konstruktivt ud af en urealistisk roman? (5820)
Er den mon så urealistisk?
Jeg synes Retrograd er en spændende og forholdsvis hurtigt læst bog. Og jeg synes godt jeg kunne få noget ud af den.
Som 30 årig kvinde var det interessant at få et indblik i det jeg læser som en 50-årig mands dybt eksistentielle krise.

Jeg læser det som om fødselsdagen bliver en anledning for ham til at stoppe op og "evaluere" sit liv - og han har åbenbart ikke fået helt det ud af det, han ønskede. Er det ikke hans uopnåede drømme han forfølger i sin tour de force ned gennem sit liv?

Ja, for søren da
Det er da bare en af de bedste romaner jeg har læst på det sidste.
Så, ja den fik jeg en masse ud af.

Og så kan man jo altid drømme, at det er virkelighed at stoppe alderen og blive yngre.

Kan man få noget konstruktivt ud af en urealistisk roman?
Undskyld den lille forsinkelse (arbejde!!), men nu er vi klar til denne måneds debat om "Retrograd".

Vi har i "Retrograd" at gøre med en mand, der højst ufrivilligt nærmer sig de 50 år og derfor beslutter sig for , at han vil være yngre. vis mere ... Tiden begynder at gå baglæns, og Henrik begynder at blive yngre af sind dag for dag.

Ofte i mine 2 andre læsekredse er der altid en der udbryder, at hun ikke synes at den eller den situation var realistisk - og at det derfor gør romanen utroværdig!!
Så mit første spørgsmål i denne måned til Jer vil være:
Er det muligt at diskutere en humoristisk men også til dels urealistisk roman seriøst? (hvis I også mener den er lidt urealistisk).
Med andre ord: Kan man få noget konstruktivt ud af den?

vis mindre ...