Profeterne i evighedsfjorden

Oprettet: 18.11.2012 - 20:32

Bog: "Profeterne i Evighedsfjorden" af Kim Leine

Bogens forside

Den unge norsk-danske præst Morten Falck rejser i 1787 til Sukkertoppen i Grønland for at missionere - Mange voldsomme oplevelser venter ham, og efterhånden geråder han i tvivl om sig selv og

Forfatter: 
Kim Leine
Udgivet: 
2012
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
525
Lån bogen - Køb bogen

Medlemmerne af DR Romanklubben har valgt Kim Leines 'Profeterne i Evighedsfjorden', som modtager af årets DR Romanprisen. 

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • ktk

    tir, 03/12/2013 - 23:28

    Endelig er det lykkedes mig, at få nok eksemplarer på én gang af: Profeterne i Evighedsfjorden til romanklubben: Bogfinkerne på Tuse Næs, hurra.

    Jeg vil gerne takke Litteratursiden for - at vi selv efter et år - kan gå ind på disse noter og nyde godt af dem, tak for alle kommentarerne. Det er vældig spændende tanker, erkendelser, spørgsmål og forslag I alle kommer med. Bogen indeholder for mig at se, spændende menneskeskæbner – fantastisk nuanceret beskrevet, spændingerne og interessekonflikter indbyrdes og enormt meget magt, til meget få, uff sikke levevilkår, at leve under. Leine beskriver en spændende kultur med barske og forfærdelige - men ind imellem også meget varme levevilkår. Tak Leine, fordi du gør os meget klogere på datidens psykologi, filosofi, fysiologi, sexologi, kultur og  historie. Det har været en fornøjelse at Læse Profeterne i Evighedsfjorden.

    Leine, tillykke med alle priserne, du fortjener dem.

    Jeg glæder mig til at høre mere fra dig. Vh. Karin, Tuse Næs.

  • ridder1

    tir, 11/06/2013 - 10:06

    Jeg er meget enig med Connie. Det er en besynderlig disposition fra DRs side.

  • Rikke Smith

    man, 10/06/2013 - 17:58

    Hvor er jeg bare glad for det blev Profeterne i evighedsfjorden, der vandt. Helt klart den sejeste, smukkeste og bogen med meget på hjertet.

    Jeg bestiller ikke andet end at sende mit eks af Profeterne rundt til familiemedlemmer og venner, de skal bare læse den :-)

    Tillykke, Kim, fuldt ud fortjent!!!

    Rikke

     

  • Connie

    søn, 09/06/2013 - 23:19

    Jeg er vældig tilfreds og fornøjet over at juryen også valgte Profeterne i Evighedsfjorden som årets bedste bog, men jeg må lige af med min forundring over at DR søndags tv avis ikke nævner det med et eneste ord. Der er en fin omtale på kultur hjemmesiden, men det springer mig endnu mere i øjnene at tv ikke nævner denne begivenhed, netop fordi de på søndags avisen valgte at lave et rigtig langt indslag med Dan Brown om hans nyeste roman som foregår i Firenze. Finder det meget mærkeligt at man ikke med en eneste lille sætning nævner denne prisuddeling, for det er dog DR der er den glade giver af prisen på de sølle 25 000. kr
    Nu vil jeg nødig lyde som en sur tante, men i disse sparetider kunne jeg nu godt tænke mig at få svar på følgende;
    Gad vidst hvor dyrt det blev at sende DR produktionen til Italien for at lave aftenens kulturelle indslag der mest af alt var en reklame for Dan Brown imperiet, og lidt for byen Firenze ? Ja, en eller anden må da sidde med røde ører på DR kultur redaktionen , men tillykke til Kim fra en fra en licensbetalende læser og seer i Danmark :)
    Håber du får lige så meget medvind i medierne som den gode Dan fremover Kim ! Og måske copyright paster jeg dette indlæg , og videresender det til DR, ikke at jeg tror det ændrer på noget , men så kan det måske skabe debat om hvem man promoverer i aftenens bedste sendetid . Der er jo nok mange forfattere der havde mere brug for omtale end Dan Brown.

  • Tina Karina Mor...

    søn, 09/06/2013 - 15:08

    Kære alle
    Som mange af jer sikkert allerede  ved, kan vi nu sige tillykke til Kim Leine med denne fornemme pris, som bliver afgjort af læsere, som rent faktisk har læst bogen :-)
    Læs mere her på DRs hjemmeside

    Mød årets romanjury
    Læs mere om Søren Dahls interview med Kim Leine og lyt til Café Hack 

    Her fra Litteratursiden siger vi stort tillykke til Kim Leine og tak til alle jer, som har læst, snakket, skrevet og været med i debatten. Tak til årets 6 forfattere - det er dejligt og meget givende for os, at I bruger tid og energi på at skrive sammen med os læsere her på Litteratursiden.

    Vi har haft nogle gode debatter om alle 6 DR romanklubbøger. Hedigvis er det ikke slut og vi er godt igang med at debattere Jan Kjærstads "Normans område", en dejlig drilsk bog om en forlagsredaktør, som får kvalme, når han læser bøger. Det er ikke helt let for ham, skulle jeg hilse at sige, men underholdende for os.
    Kik ind og vær med i debatten - der er altid plads til dig :-)
    Hilsen Tina

  • Karen Bertelsen

    tor, 10/01/2013 - 23:14

    Også tak fra mig. De fleste ser ud til at have opbrugt krudtet, men jeg var glad for, at jeg lige nåede med!

  • Ane Öhrström

    tor, 10/01/2013 - 23:09

    Tak for "snakken", jeg blev i hvert fald klogere på korsbærer og morder (tror jeg!)

  • Ane Öhrström

    tor, 10/01/2013 - 22:41

    Jeg tror I har ret, Bertel har det i sig. Sønnens død har nok gjort ham ekstra hårdfør.

    Harpunmand-afsnitte var markant anderledes i sprog end resten af bogen, jeg skulle lige omstille mig, men kunne egnetlig også meget godt lide det.

  • Rikke Smith

    tor, 10/01/2013 - 22:34

    Godt set med skakspillet, det havde jeg ikke opdaget.
    Jeg havde også lige til det sidste Morten i tankerne som ham der gjorde det, men hvor Bertel er mere stærk og robust, fortsætter med at leve på Grønland og får kolonien til at fungere. Idet hele taget var afsnittet om harpunmanden meget fascinerende læsning, denne sorg-druknede mand, der gang på gang går i krig med hvalen, mekanisk og næsten intet sprog. Flot flot afsnit.

  • Karen Bertelsen

    tor, 10/01/2013 - 22:24

    Bertel ser ud til at have evnen til at gøre det nødvendige og komme "hel" ud på den anden side. Jeg troede (og håbede egtl.) også først, det var Morten, der gav det sidste skub, han følte sig skyldig, ikke? Men han havde nok for mange anfægtelser. Bertel øvede det så at sige som harpunmanden, der hver gang druknede lidt, men kom op og blev vakt til live igen og igen. Man ser det også i Morten og Bertels skakspil. Selv når Morten er lige ved at vinde, taber han igen, fordi han bliver nervøs og laver fejl

  • Ane Öhrström

    tor, 10/01/2013 - 22:02

    Sådan opfattede jeg også personerne i bogen, dvs. som folk er flest: både gode og onde!

    Da Falck er på besøg hos kobberstikkeren i sidste del af bogen, og pludselig ser danskernes blik på grønlænderne via kobberstikket, det gjorde også stort indtryk. Det var som om at han der for alvor tog beslutningen om, at han ikke kunne leve andre steder end i Grønland. Han identificerede sig med grønlænderne, sine trængsler med (nogle af) dem til trods.

    Jeg vil også gerne høre, hvem I tror der myrdede enken. Jeg gik jo hele tiden og troede at det var Morten, men...og kronologien med hvem der havde korset missede jeg åbenbart...

  • Karen Bertelsen

    tor, 10/01/2013 - 21:49

    Bogen er så smukt komponeret, 1.del er så fuld af antydninger og mystifikationer, som langsomt bredes ud, så både personer, dilemmaer og koloniseringens vilkår udfoldes.

    Det er faktisk utroligt, at der er så få rene skurke, som missionær Oxbøl eller smeden, der mere er stupid. Lige så vel som der er få rene helte, som måske Maria Magdalena, eller måske Bertel, der fremstår en bærer af fremtiden

  • Rikke Smith

    tor, 10/01/2013 - 21:45

    Du har ret, Ane hele koloniaseringen, det er vanvittigt godt beskrevet, magtspillet mellem de forskellige og hvor meget det grønlandske folk blev holdt nede.
    Apropos Rosseau, så fik jeg endelig set En kongelig affære for nylig og som i dag blev Oscar nominerer, her optræder Rosseau også. Et meget stærkt citat.

  • vibi

    tor, 10/01/2013 - 21:37

    ...og er det lettere at komme til Bistrup Kirke i Birkerød, så får vi på onsdag den 16. jan. kl.19.30 besøg af Kim Leine, der fortæller om romanen

    Vi glæder os

    http://www.bistrupkirke.dk/voksne/litteraturaftener/

  • Ane Öhrström

    tor, 10/01/2013 - 21:34

    Hej!

    Denne bog er helt sikkert også en af de store læseoplevelser for mig i 2012. Når jeg tænker tilbage på den, så tænker jeg meget på dens sanselighed= vældig godt fortalt, så man kan se, høre og lugte hvad der sker.

    Jeg tænker også på det historiske aspekt, altså hele kolonialiseringen og at få gjort grønlænderne kristne. Tænk hvor magtfuld Danmark var!  

    Sidst men ikke mindst bliver Rosseau-citatet ved med at køre i hovedet, det med at bryde lænkerne og dermed få sin frihed/delvis frihed.

  • Rikke Smith

    tor, 10/01/2013 - 21:27

    Hvis nogle skulle være på de nordsjælandske kanter d 17 januar; her er linket til arrangementet.

    http://www.torupkirke.dk/Gudstjenester.aspx

  • ridder1

    tor, 10/01/2013 - 21:18

    Hej du nordatlantiske menneske! Glæder mig til at møde dig som Forfatter på prædikestolen i næste uge, hvor du besøger Torup Kirke v. økolandsbyen i Nordsjælland. Det bliver spændende - jeg var meget optaget af at læse og diskutere din roman med romanklubben her!

     

  • Rikke Smith

    tor, 10/01/2013 - 21:13

    Der var mange rigtig gode indlæg om bogen, mon der kunne være noget vi ikke har berørt? Nogle personer, episoder, kom også gerne med jeres tanker om bogen....

  • Rikke Smith

    tor, 10/01/2013 - 21:08

    På mit ur slår klokken 20.
    Rigtig hjertelig velkommen til første live debat i DR-Romanklubben i 2013. Jeg har glædet mig til i aften, glædet mig til at læse jeres ord om bogen. Profetterne i Evighedsfjorden står stadig meget stærkt og klart for mig og har givet mig en unik læseoplevelse af de sjældne.

    Velkommen til livedebatten

  • Karen Bertelsen

    tir, 08/01/2013 - 01:19

    Først nu er det lykkedes for mig at få læst Profeterne i Evighedsfjorden, samt den spændende debat her på siden. Så jeg glæder mig virkelig til at være med, når live-debatten går i gang. For det er en bragende god bog, og ikke mindst en bragende god bog at diskutere og forholde sig til!

  • Ane Öhrström

    man, 31/12/2012 - 00:36

    Kære Kim.

    Vise ord - særligt det med altid at have en god bog med sig! Jeg vil på egne, Rikke og hele klubbens vegne også sige dig mange tak for din deltagelse, det har været en absolut fornøjelse, og givet en ekstra dimension på debatten.

    Det har været en af de livligste debatter længe, synes jeg, hvilket jeg er sikker på, at du med din aktive medvirken har en stor del af æren for.

    Jeg er sikker på, at vi er flere der glæder os til at høre mere fra dig på den litterære front.

    Rigtig godt nytår!

    På DR Romanklubbens vegne

    Ane

  • Kim Leine

    søn, 30/12/2012 - 23:07

    Nu vil jeg takke af for denne gang og ønske alle herinde et godt nytår. Det har været en bragende god diskussion med mange overraskende og lærerige pointer og læsninger. Fortsat god konkurrance med de følgende fem. Måtte I alle derude få et rigtig godt og fremgangsfuldt år, med eller uden krise, global opvarming og hvad vi ellers har af lurende katastrofer som litteraturen kan bruges til, enten at flygte fra eller forholde sig til på nye måder, men hvordan det nu end forholder sig med den enkelte, husk altid, hvad end I foretager jer, hvor meget verden end presser sig på, og hvor end I rejser hen: Tag altid en god bog med!

    Kærligst 

    Kim

  • Rikke Smith

    søn, 30/12/2012 - 12:55

    Fik jeg skrevet godt nytår? rigtig godt nytår til jer alle og tak for de mange gode debatter i 2012, jeg glæder mig allerede til de mange debatter vi har foran os i 2013.

    Jeg må igen sige, det var helt forrygende med debatten om profeterne i evighedsfjorden, vi skrives ved igen den 10 januar om bogen...og lige om lidt skal vi igang med Min mor siger....

    De bedste nytårs hilsener

    Rikke

  • Ane Öhrström

    søn, 30/12/2012 - 11:12

    Hej Henrik.

    Livedebatten om Profeterne i Evighedsfjorden er torsdag d. 10.1 kl. 20. Det er meningen med livedebatten,at så mange som muligt af medlemmerne logger sig på denne aften og "chatter" om bogen. Der er ikke noget officielt sluttidspunkt, der bliver skrevet så længe folk har noget på hjertet, men det plejer at strække sig over max. 2 timer.

    Live-debatterne kommer til at foregå under de pågældende bøgers "sider."

    Godt nytår!

    Ane

  • hherskind

    lør, 29/12/2012 - 18:45

    Hvordan foregår en livedebat?

    Tilbage 19/11 fik vi pr. email besked om, at "Profeterne..." ville komme under livedebat torsdag 10/1 2013 kl. 20.

    Er der f.eks. noget sluttidspunkt for debatten?

    Skriver vi bare her på denne side under livedebatten også?

    /Henrik

     

  • Eveline

    ons, 19/12/2012 - 17:47

    Til Kim

    Både du og Herman Bang beskriver ildebrandene mesterligt. Læseren føler at være til stede. Man kan fornemme varmen, lugten, råbene og den uhyggelige atmosfære, der må herske under så voldsomme begivenheder. Flot skrevet.

  • moldt

    ons, 19/12/2012 - 13:49

    At ville se verden tydeligt, er det Morten vil, skriver Kim Leine, og det forsøger han med sin tegnekunst. Det er jeg helt med på. Tænkte bare at det kunstneriske kunne være en ikke anerkendt side. Og jeg er enig med dig. Det ER en god bog. Der er så mange facetter og den giver så mange tanker om godt og ondt, og om hvor svært det er at vælge. Vælge noget til og dermed andet fra. Om at give op og alligevel klamre sig til livet. Om at ville holde sin sti ren og alligevel ikke kunne det. Om at ville leve efter de 10 bud og alligevel ikke kunne det. Og som du skriver, man identificerer sig med Morten og har det svært, når man synes han vælger forkert - eller skulle gøre noget andet end det han netop gør. Han er et menneske.

     

  • Michael Linde Larsen

    ons, 19/12/2012 - 10:10

    Hej Moldt, - jeg læste heller ikke Morten's person som en kunsterisk person, men som et menneske der kæmper for at finde et ståsted i livet.
    Og et menneske som er parat til at tage nogle kampe for at finde sin plads. Han er ikke tilfreds med det næstbedste, - som kunne være en tilværelse i Danmark eller en tilværelse i en tryg norsk byg. Han vil udforske livet og er ikke bange for at bruge sig selv i den forbindelse.

    Så i den sammenhæng kan man måske godt sammenligne med en kunstneres stræben efter at skabe det perfekte værk.

    Jeg har altid elsket romaner, hvori der var noget på spil. Romaner hvor det ikke er ligegyldigt, hvad som sker og hvad som personerne foretager sig. Det kan være bøger af Henrik Stangerup eller Lykke Peer af Phontoppidan og sidst men ikke mindst bøger af Kim Leine, hvori livet altid er på spil. Og at historien så også er pakket ind i en fantastisk historisk ramme gør det jo bare endnu bedre.

    Men jeg kom også til at tænke på, at i budskabet med, at vi mennesker alle er født frie og vi rasler i vores lænker (kan ikke huske citatet 100%), deri ligger også en fantastisk befrielse og erkendelse af, at vi hverken er i fejlfri eller perfekte.
    Og det synes jeg netop kommer frem i personen Morten Falck. Man/jeg identificer mig med ham, fordi han er et menneske på godt og ondt.

    PS. Rigtigt spændende at læse alle de mange indlæg om bogen. De er med til at gøre læseoplevelsen bredere. Har også lige købt bogen som en julegave til et nært familiemedlem. Den fortjener nemlig at ligge under mange juletræer i år, - ganske som det bliver spændende at se, hvordan den klarer sig når Nordisk Råds store litteraturpris skal uddeles.

  • Kim Leine

    tir, 18/12/2012 - 21:46

    Tak for påmindelsen om ildebrandsartiklen af Herman Bang. Den har jeg ikke læst, men jeg vidste egentlig godt at den fandtes. Jeg vil snarest finde den og læse den.

  • Kim Leine

    tir, 18/12/2012 - 21:45

    Jeg har ikke tænkt på Morten som decideret kunstner, men som en der forsøger at komme ud af nogle konventioner han er bundet til. Og den stræben er jo kunstens natur. Hans egenskaber som tegner tyder selvfølgelig på at han har en kunstnerisk åre, men for mig handlede dette mest af alt om hans forestilling om at han vil se verden så tydeligt som muligt, altså som naturvidenskabsmand. At mødet med Grønland så koster ham en del af dette syn, er så selvfølgelig en pointe.

  • moldt

    tir, 18/12/2012 - 14:31

    Når man læser - og tror på - Kim Leines beskrivelse af datidens lus og lopper og besværligheder iøvrigt, så er det  tankevækkende, at der samtidig - i sidste del af 1700-tallet i Europa skrives, spilles og opføres den smukkeste klassiske musik. Jeg ved ikke om Mozart havde lus i parykken, men i 1785 skrev han Klaverkoncert nr. 21. Den der har fået tilnavnet "Elvira Madigan". i 1785 er Morten Falck 29 år og går rundt i København. I 1787 ankommer han til Grønland og Mozart skriver "Figaros bryllup", "Tryllefløjten" mv. 

    Beethoven levede fra 1770 - 1827, kæmpede en smertelig kamp med sin tiltagende døvhed. Skrev i 1803 3. symfoni, også kendt som "Eroica". Morten døde 1807. 

    Så til det du skriver Connie, om hvor spændende det er når en roman inspirerer til at gå på opdagelse andre steder, vil jeg bare sige at du har ret.

    Tilfældigvis har jeg et stykke tid undersøgt klassiske komponister, dvs.læst om dem og så hørt musikken... det er anbefalelsesværdigt og kan give spændende tanker om tid og kultur i Europa i forhold til "vores" roman her.

    ps: på et loppemarked i Nyk. F. fandt jeg i sommer 3 små bøger til 10 kr. stk. "Lyt til Beethoven". "Lyt til Brahms og Bruckner", "Lyt til Carl Nielsen". Det har jeg gjort og kan anbefale disse små bøger af Steen Chr. Steensen.

  • moldt

    tir, 18/12/2012 - 12:49

    Jeg kunne tænke mig at vide, hvilke tanker du har gjort dig, Kim, om at lade en side af Morten være en kunstnerisk side? Jeg læser det som en temmelig vigtig del af Mortens liv?

    Er der andre der har bud? 

  • Eveline

    tir, 18/12/2012 - 10:16

    Jeg har det på samme måde som Connie og Rikke. Ord bliver slået op og f. eks. beskrivelsen af Københavns brand gav mig mindelser om Herman Bangs artikel om branden på Christians borg. Den måtte jeg så læse igen, og ja man føler næsten at være til stede i de to forskellige beskrivelser af brandene.

  • Rikke Smith

    tir, 18/12/2012 - 09:17

    Hej Connie

    Hvor er jeg glad for du rejser det spørgsmål, minder og oplevelser når man læser. Når først jeg bliver grebet af en bog, som profeterne, så er det som regl fordi jeg kommer i en helt speciel stemning, sådan starter det. Jeg bliver grebet af den gode historie først og fremmest, jeg er ikke den store kirkegænger, kun juleaften, men pga jeg læste denne bog, har jeg været i kirke hele to gange, allerede nu.
    Det er virkeligt interessant som en bog kan påvirke! Jeg gør som regl også som du, Connie, slår perioden op på nettet, om Reausseau, Grønland, Habakuk og Maria magdalene, skriftet som MIchael henviser til af Mads Lidegaard kan varmt anbefales. http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1986-6-Artikel01.pdf

    Rikke

  • Connie

    man, 17/12/2012 - 21:07

    Fik lige lyst til at delagtiggøre jer i studier bogen medførte. Jeg gik ind på e bogs reolen og fandt Jes Adolphsens afhandling fra 1995 .
    "Om nogle klassikeres opfattelser af mennesker og samfund ,og om hvorfor de har dem"
    Her kan i opvakte læsere få en større historisk baggrundsviden om den filosofiske tænkning som findes på den tid Kim Leines,bog foregår i , Reausseau er samtidig med liberalisten Locke, Montesquieu ham med magtens tredeling, og Voltaire.
    Reausseau bliver beskrevet som romantiker , og mit første bekendtskab med denne filosof fik jeg da jeg skrev speciale med titlen "frie børn leger bedst" på Albertslund bh.seminarium i,1985. Her lånte jeg hans bog "Emile"der netop beskriver en fri opdragelse . Nå, det var vidst noget af en tangent jeg ligesom ud af der. : ) men det jeg også vil frem til med dette indlæg, er at det er dejligt når skønlitteraturen også kan sætte videre studier i gang , og mindst lige så godt, når ens egne erfaringer og minder kan blive en del af læseoplevelser. Tak for opmærksomhed. Er der andre der har lignende oplevelser eller erfaringer vedr. dette i forbindelse med læsning af denne bog, så del dem gerne med os,andre .

  • Kim Leine

    man, 17/12/2012 - 16:26

    Harpunmanden er jo et menneske i sorg. Og et menneske der føler stærk sorg, er jo bundet til sin sorg, men kan samtidig føle sig helt frigjort fra verden og dens konventioner. Han er endda frigjort fra sig selv, eller forsøger i hvert fald at være det, at miste sin identitet. Bundethed/frigørelse; "Mennesket er født frit, og overalt ligger det i lænker". Denne dobbelthed løber nok som en rød tråd gennem hele bogen og gælder mindst lige så meget for Bertel som for Falck.

  • Kim Leine

    man, 17/12/2012 - 16:22

    Nej, jeg har ikke tænkt på Blichers novelle. Det er meget længe siden jeg har læst den, og jeg kan intet huske af den. Men derfor kan jeg jo sagtens være påvirket af den.

  • Rikke Smith

    man, 17/12/2012 - 15:30

    Hej moldt

    Helt rigtigt, det er det der gør det så vanvittigt spændende at snakke/ skrive om, og det er vigtigt at tvivle og spørge og man skal ikke være bange for at stille spørgsmål eller komme med indput om hvad man syntes om bogen. Dette er hermed også en opfordring til at jer andre, der endnu ikke har skrevet, om at give jeres mening til kende. Jeg lover jer, I blir bidt af det.

    Jeg udfordrer jer, her op til jul; Skriv en kommentar om bogen, som KIm skrev i et af sine første indlæg; det må også gerne være kritisk.

    Det ville varme mit julehjerte......

    Rikke

  • moldt

    man, 17/12/2012 - 14:22

    Hej Rikke. Er det ikke bare spændende at diskutere en bog, hvor man kan blive ved med at tro - og tvivle? Det er for mig det, der kendetegner en god bog. Man bliver simpelthen nødt til at spørge - og at tænke sig om - og at nærlæse.   

  • Rikke Smith

    man, 17/12/2012 - 12:28

    Nu bliver jeg i tvivl.

    ..Bertel did it!

    Jeg genlæste jeres super indlæg, og Connie, medlidenhedsdrab, det lyder ikke helt tosset

  • Rikke Smith

    man, 17/12/2012 - 12:19

    Hej moldt,

    Dejligt med din spørgelyst!

    Jeg ved ikke helt mht smeden, blev han ikke frelst til sidst? Der er et og andet der siger mig at det ikke kan være ham,

    Bertel i samarbejde med Morten?

    Selvom jeg er vis på at det er Morten, så kunne det sagtens være Bertel, henfør til mit indlæg om Harpunmaden, så kunne det godt være ham, han har evnen til at slå følelserne fra

    Måske skulle vi ta den i plenum (citat Steffen Brandt)?

  • Rikke Smith

    man, 17/12/2012 - 12:10

    Hej Eveline
    Du har helt ret i dit syn på Bertel, med det akavede hos købmanden, hans søn og spittelse, man kan vel sige at han sidder mellem to stole? At han vil det gode for sin søn, uddannelsen, har kontakt med præsten, men han blir set ned på, da han er indfødt.

    Men, jeg syntes nu også jeg ser noget sejllivedet over hans person, da jeg går ud fra det er ham som er Harpunmanden? Omend det er en form for sorgbearbejdelse ovenpå drengens død og konens forsvinden, så ser jeg dette træk at blive Harpunmanden, som en form for gåen tilbage til urfolket, til de indfødte for at finde sig selv
    Kim, hvad er der med Harpunmanden? jeg var meget fascineret af ham da jeg læste afsnittet. Han forekommer mig meget mekanisk; harpunman klar, yessur,sir harpunmanden (s. 412) som om han har slået alle følelser fra, og snakketøjet tilmed også, men så på et og andet punkt forekommer han mig mere fri end så mange andre. Han er en meget kompleks og splittet person.

    Bedste hilsener
    Rikke

  • moldt

    man, 17/12/2012 - 10:12

    Er vi sikre på, at det ikke er smeden? Hvordan går det til at det er ham der finder enkens lig?

    Men: lige nu tror jeg på, at det er Bertel. Men..... altså!

    Har smeden et motiv, som vi har glemt?

  • Connie

    søn, 16/12/2012 - 22:33

    Ja, Kim er en god forfatter, der forstår at drive gæk med os læsere;)
    Jeg tilslutter mig jubelkoret over Kims fortræffeligheder som forfatter. Der er skruet en god og troværdig historie sammen, som sætter os læsere på flere prøver.
    Jeg blev tidligere i dag spurgt til, om jeg havde gjort mig tanker vedr. Morderens motiv.
    Hertil vil jeg svare at det er de samme tanker som både Moldt og Eveline så fint har formuleret .
    En hjælpende hånd, er hvad enken selv ønsker, sikkert fordi der i datidens samfund blev set ilde på selvmordere .
    Det kan jo også betragtes nærmest som aktiv dødshjælp det der foregår deroppe i evighedsfjorden.
    Enken ønsker jo selv hjælpen,, og er gået ganske frivilligt op på klippen. Ingen har tvunget hende.

  • Svend

    søn, 16/12/2012 - 20:12

    Kim er en god

  • Eveline

    søn, 16/12/2012 - 19:14

    Bertel er også en meget kompleks, splittet og interessant person. Man får virkelig ondt af ham, da Morten inviterer ham til festen hos købmanden. Morten har ikke opdaget de uskrevne regler, der gælder i omgangen mellem grønlænderne og danskerne. Bertel bliver hængt ud, og må aflevere skindene til købmanden.

    Bertel er også i klemme, da hans søn gerne vil have en uddannelse og går til undervisning hos købmandskonen. Ja han er vel indirekte årsag til sønnens død? Man føler med ham i hans nederlag og ganske få sejre.

  • Caroline S.

    søn, 16/12/2012 - 16:57

    Kære Kim!

    Du beder os om at rette spørgsmål direkte til dig – så her er et, der konstant lå i baghovedet på mig under læsning af din fantastiske roman.

    Var du inspireret af Blichers: En landsbydegns dagbog i konstruktionen af fortællingen? Og i så fald hvad er så pointen i at hovedpersonen hedder Morten Falck og ikke Morten Vinge som hos Blicher?

    Dagbogsformen er (som hos Blicher) med til at skabe en højest utroværdig fortæller. Hvor meget kan vi stole på Morten Falck og sin fremstilling af sig selv? – ikke meget har jeg smilende konstateret og nydt under læsningen.

    Mange tak for en meget velkonstrueret og velskrevet roman.

    Caroline

  • moldt

    søn, 16/12/2012 - 12:52

    Enken gjorde sig til drabsmand, da hun forhindrede Bertel i at slå Oxbøl ihjel. Hun påtog sig at være morderen - for at redde Bertel.

    Redder han nu hende ved at lade hende få den død hun ønsker sig? Altså en slags medlidenhedsdrab.

    Men kan Bertel så gå gennem verden med fred i sjælen? Jeg mener at Kim Leine et sted her på linien skriver at han har kastet sine lænker. Er det dét?

    Måske er der så et tema, der hedder medlidenhdsdrab?

  • Eveline

    søn, 16/12/2012 - 12:31

    Tak for opklaringen Connie. Du har ret.

    Moldt jeg har også overvejet, hvilket motiv Bertel skulle have haft, og er kommet frem til, at det måske kan have været medlidenhedsdrab?

  • moldt

    søn, 16/12/2012 - 12:05

    Hej Connie. Jamen, du har ret, den  sidste gravstenskrift kan læses - som en forklaring og opklaring.

    Men hvis det nu ER Bertel, hvilket egentlig motiv har han haft? Hvordan tænker du dèt?