Pigerne fra Riyadh

Oprettet: 21.07.2009 - 11:11

Bog: "Pigerne fra Riyadh" af Rajaa Alsanea

Bogens forside

Fire unge, moderne overklassekvinder i Saudi Arabien, i krydsfeltet mellem drømmen om et frit, ligeværdigt liv med ridderen på den hvide hest, og det konservativt islamiske samfunds snærende regler

Forfatter: 
Rajaa Alsanea
Oversætter: 
Annelise Schønnemann
Udgivet: 
2009
Forlag: 
Borgen
Sidetal: 
308
Lån bogen - Køb bogen

Bogen er til debat i november måned

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Karen Kærgård

    man, 24/01/2011 - 15:35

    Dejligt at få en ny indfaldsvinkel på denne bog, der jo bliver ved med at murre utilfredsstillende, fordi man som vestlig kvinde bare ikke kan være tilfreds med kvinders situation i Saudiarabien. Derfor er det sundt at få et mere velafbalanceret indlæg. Der er jo naturligvis tale om en brolæggerbog - som jo faktisk har haft ret meget effekt  i landet.  

  • Nina læsehest

    søn, 23/01/2011 - 12:23

    Da jeg selv har et ret godt indblik i arabisk kultur var det med stor fornøjelse og meget latter at jeg læste bogen. Korrekt - den litterære kvalitet er ikke bogen skal huskes for. Men det er en yderst vedkommende og bevidsthedsgørende bog, som alle kvinder, muslimske og ikke-muslimske, kan have gavn af at læse. Bogen har noget på hjerte, og min 20 årige datter læste den også og var meget grebet af den! I stedet for at være rystet over den manglende oprørstrang (målt med vestlige øjne) synes jeg man bør fokusere på den som en brobygger bog, der viser at kvinder verden over uanset alder og kultur kæmper med de samme grundlæggende udfordringer: at elske og blive genelsketelsket for den man er.

  • Karen Kærgård

    tor, 26/11/2009 - 17:14

    Hvor er det dog deprimerende, at det er mødrene, der fastholder  - eller i hvert fald forsøger at fastholde - de unge i det gamle mønster. De må jo selv have oplevet undertrykkelsen på egen krop som unge kvinder - men nu synes de åbenbart, at det er deres tur til at udøve magt - som mødre til sønner. Det næsten ikke til at bære.

    Jeg er enig med Aase i, at  bogen er et glimrende eksempel på, at skønlitteratur som oftest er en bedre øjenåbner end nøgen fakta. Kærlighedshistorier er altid dejlige og vedkommende, uanset om de ender lykkeligt eller ej. Så netop beskrivelsen af kærlighedsfrustrationer er uovertruffen når det gælder om at tydeliggøre en problematik.

    Ligesom Tove undrer jeg mig over pigernes manglende oprørsstrang.  Det er jo nok rigtigt, at opdragelsessystemet med den ekstreme forskelsbehandling er så effektivt, fordi der ikke er et offentligt rum, hvor tingene diskuteres. Vi må sandelig håbe, at der nu er taget hul på bylden.

    Efter min mening skal man ikke læse bogen p.g.a. dens litterære kvaliteter eller for de dybe psykologiske portrætters skyld. Der findes langt bedre forfattere, hvad det angår. Men bogens "nødvendighed" trængte i den grad igennem mit filter. Bogen er skrevet med glødende hjerte.

     

  • aaseotto

    man, 23/11/2009 - 02:02

    Det tog lidt tid og varede en del sider inden Pigerne fra Riyadh blev en rigtig god læseoplevelse og øjenåbner og igen viser det sig at skønlitteratur ofte gi’r en større indsigt end megen klog faglitteratur.
    Vi får fire gode kærlighedshistorier – tre endda med happy end og med så mange forviklinger, man kan ønske sig. Romanens force er i høj grad fremstillingen af, hvorfor kærligheden har det så svært i de pågældende lande.  Især kvindernes livsvilkår synes mig ekstremt vanskelige, og hvor er forfatteren kommet godt fra at beskrive dette med så mange vinkler, så man virkelig kan leve sig ind i dilemmaerne.
    Romanens opbygning er godt fundet på. Vi er med på en kigger på bloggen og kan læse synspunkter og holdninger fra ”den virkelige verden” om de fire pigers historier og citaterne fra Koranen og digte gi’r endnu en dimension.

  • Karen Kærgård

    tor, 12/11/2009 - 18:25

    Vi er sikkert mange, der har undret os over, at bogen ikke er blevet skrevet før. Kvindernes situation i Saudiarabien er jo nærmest surrealistisk - i hvert fald set med vestlige kvinders øjne. Det er dybt deprimerende, at styret  - og ikke mindst de ældre familiemedlemmer - tilsyneladende hidtil har kunnet holde al oprørstrang nede.

    Jeg er ret fascineret af udgivelseshistorien. Hvordan abonnenterne bare bliver flere og flere, så bølgen til sidst ikke kan standses. Efter udgivelsesforbud i første omgang, måtte det saudiarabiske styre til sidst alligevel give sig og tillade udgivelse. Rigtig godt gået! 

  • Tove

    ons, 11/11/2009 - 16:49

    Dejligt med et indspark fra dig, Connie, for her sker ikke meget. På www.dr.dk/Kultur/Kulturguiden/TVklip/boeger/2009/05/01193651.htm

    har jeg dog fundet et interessant indlæg med bl.a. Martin Krasnik. 

    Jeg er bestemt heller ikke fortrolig med hverken blogromaner eller chick lit, så som genre og skønlitteratur har jeg svært ved at forholde mig til romanen. Men som et stykke dokumentar, der via e-mails kan nå ud over Saudi-Arabien er den spændende, og i takt med læsningen gik det op for mig, hvor forbudt et område forfatteren er inde på. "Min indbakke står i flammer...." skriver hun et sted. I starten syntes jeg, det var irriterende med disse e-mails, men efterhånden var det dem, der var med til at fortælle den mest interessante del af historien.

    Selv om pigerne her er veluddannede og på mange måder præget af en vestlig horisont, synes jeg, det er overraskende, hvor lidt oprørstrang der egentlig er. Man affinder sig meget med sin ulykkelige kærlighed/situation, og kvindernes/kønnenes stilling bliver aldrig debateret i et offentlig rum, men vedbliver hele tiden at være et meget privat anliggende. Hvordan skal man kunne sætte gang i en frigørelsesproces, når muligheden får et fælles kvindepolitisk forum er umuligt. Man kan vel højst udføre lidt undergravende virksomhed, som Rajaa Alsanea her gør?

  • Connie

    tir, 10/11/2009 - 22:57

    Hej.

    Jeg gæster lige jeres læseklub, da jeg er i gang med jeres måneds bog, og derfor pipper jeg lige  lidt med- så kan det være der kommer lidt mere gang i " snakken"

    Tove nævner rodet- og jeg vil give hende ret så langt at man som læser lige skal vænne sig til stilen , som jo ikke er den gængse roman opbyggede -  den der " bloggenre"er vidst en svær størrelse..- og alligevel er den jo ikke ren blog roman ,som jeg kender dem- u ha, nu skal jeg vidst til at vare mine ord- men det jeg mener er at forfatteren griber bloggen an på en anden måde end den jeg kender ( og det er ikke fordi jeg har kendskab til så mange bllogromaner andet end Mjaise Njor / Camilla Stockmanns` og de blogromaner  jeg har debatteret i læseklubben " Chicks".

    Her er det at jeg syntes denne måneds bog giver mig en  indsigt i arabiske kvinders liv ( fiktion eller ej - jeg tror historierne måske er opdigtede, men de bygger da alligevel på nogle erfaringer ) . Bogen giver mig tanker om en helt anden kultur, der nok er forskellig fra vores vesterlandske, men alligevel er der jo også ligheder. For eksempel:

    A pro pos ligestillingsdebatten herhjemme,Det  sætter  jo problemerne i relief, når vi hører om hvad kvinder ( og det er endda de priviligerede rige af slagsen vi hører om...) i en arabisk kultur må affinde sig med. Ikke dermed være sagt at vi ikke skal kæmpe videre for ligestilling i Danmark, men vi er da trods alt kvantespring foran mange andre lande :-) Ja - jeg læser videre, og jeg vil da prøve at lægge mærke til mødrenes indflydelse- det er jo også et dobbeltmoralsk dilemma, det der med opdragelsesforskellen mellem drenge og piger- det er nok her vi skal starte hvis vi skal have ændret på måden vi behandler hinanden på.
  • Tove

    ons, 04/11/2009 - 15:19

    Jeg har læst bogen og kan ikke rigtig finde ud af, om jeg skal forholde mig til den som roman eller dokumentar. Under alle omstændigheder er det vel fiktion baseret på virkeligheden.

    Som roman synes jeg, den var lidt kedelig og rodet at læse og bidrog ikke med ret meget nyt i forhold til arabiske kvinders liv. Det, der slog mig mest, var faktisk mændene - at de i deres kærlighedsliv også ligger under for traditioner, og at mødrene har så stor magt i forbindelse med indgåelse af et passende ægteskab til deres sønner.

    Det mest interessante ved bogen er den måde den er blevet til på.