Pelle Erobreren

Oprettet: 29.09.2017 - 14:06

Bog: "Pelle Erobreren" af Martin Andersen Nexø

Bogens forside
Forfatter: 
Martin Andersen Nexø
Udgivet: 
1996
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
516
Lån bogen - Køb bogen

Oktober måneds klassiker, og sæsonens sidste bog er Martin Andersen Nexøs "Pelle Erobreren" bind 1. 

Vi glæder os til at diskutere denne udviklingsroman med jer. 

Tilføj en kommentar nedenfor for at komme med din mening om bogen og deltage i debatten. 

Læs en analyse af bogen her

Her er en anmeldelse af den

 

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Lars Ulrik Thomsen

    søn, 08/10/2017 - 12:11

    Det er en fin karakteristik som Anja D. Rasmussen har givet af Nexøs bog. I denne forbindelse undrer det mig, at der i flere år har været talt om at filmatisere bind 2, senest læste jeg at Per fly ville filmatisere den.

  • Anja D. Rasmussen

    lør, 07/10/2017 - 14:01

    Martin Andersen Nexøs bog Pelle Erobreren er en rørende dannelsesroman. Den er skrevet i 1906-1910. Man følger drengen Pelle og hans far Lasse, som emigrere fra Sverige til Bornholm for at få arbejde. Moderen Bengta er død.

    Bind ét indeholder ‘Barndom’ og ‘Lærerår’. Hvor man følger Pelle fra han ankommer til Danmark og til han er uddannet skomager og drager mod København. Den skildrer bl.a. arbejderklassen og de fattiges kår.

    Nexø er utrolig god til at gøre karaktererne levende og interessante. Især Pelles uskyldighed og fantasi i starten er rammende; “Det besynderlige var at jorden havde samme farve som hjemme, skønt det var et fremmed land. I Tommelilla havde han set et landkort, hvor hvert land havde sin egen farve. Men det var altså løgn det!”

    Man lever sig nemt ind i den. Det er spændende at opleve de forskellige lag i samfundet. Pelle og Lassefar bor i stalden på gården. Stengårdsbonden Kongstrup er konstant sin kone utro og gør tjenestepigerne gravide. Konen er ulykkelig og skaber dårlig trykket stemning med hendes humør.

    Det er rørende at opleve det tætte forhold mellem far og søn. Det er utrolig velskrevet. Man får ondt af Lasse når Pelle bliver ældre og løsriver sig mere og mere.

    Jeg fik meget lyst til at læse bind 2 for at finde ud af hvordan det kom til at gå Pelle. Man bliver helt fænget af bogen og dens karaktere.

    Bogen er filmatiseret i 1987 af Bille August, med Pelle Hvenegaard og Max Von Sydow i hovedrollerne. Den kan også anbefales! 

    Hvad synes i om bogen? Hvad husker i bedst? Ville i anbefale den til nogen?