Svar på: Interessant astrologisk vinkel... (9251)
møde forfatteren Helle Helle
Tak for din reaktion på mit indlæg - i en læseklub er vi mange forskellige "opfattelser" og det oplevede jeg på vort første 7-mands møde den 9.12. Meget interessant. Nu har jeg fået oplyst, at forfatteren vilkomme til Vildbjerg bibliotek den 29.jan kl. ? og her vil jeg møde op, forhåbentlig sammen med mange interesserede i bogen "ned til hundene" Vi sss.

Svar på: forfatteren til Ned til hundene (9217)
Interessant astrologisk vinkel...
du her bringer til torvs. Der findes simpelthen ingen grænser for hvor mange forskellige læsninger der findes, mulighederne er utallige. - Og ærlig talt Inger Marie - så kan jeg ganske godt følge dine slutninger.

forfatteren til Ned til hundene
Tirsdag den 9. afleverede vi Helle Helles bog. Nu har jeg så haft tid til at kigge på forfatteren.- Jeg har ikke læst andre af hendes romaner.
Mht at forfatteren er Skytte, født 14.12. vis mere ... og således har planeten Jupiter som står for filosofi, religion og tro, passer det udmærket -for mig - astrologisk set- at hun i den tid, som hun beskriver i sin roman, nemlig omkring nytår - et sted står der i romanen"det er årets 3. dag - så er det planeten Saturn, der øver indflydelse og den står for at "bringe himlen ned til jorden". Derfor astrologisk synes jeg det passer udmærket - "måske havde det hjulpet at pudse vinduer"-(side 5) (min kommentar: således kunne hun selv måske se mere klart) og endelig er der de to sekretærer, som kommer med forslag/tilbud til hende om at bruge deres "unaturlige oplevelser" med skoene og kokosmåtten.
Er der andre, der kan følge mig ??
vis mindre ...

Svar på: F F - Farverne og Følelserne (9207)
9207 -lidt mere om farver og følelser mm
dejligt at få et svar på indlægget-tak.
Jeg prøver at forklare bl.a. om orange, som ikke er en ren farve, det kan du læse i mit næste indlæg- men ellers ved jeg noget om chara og farver og jeg har studeret farvernes psykologi på en daghøjskole, hvor vi malede og på den måde fik kendskab til farverne.
håber, det kan lede dig lidt mere på vej.
Du er velkommen igen.

Svar på: Ned til hundene (9190)
F F - Farverne og Følelserne
Fin udlægning du kommer med Inger Marie - jeg kan følge dig et langt stykke af vejen lige til du kommer til det med farverne - og som du også selv bemærker, så er det nødvendigt at vide noget om farverne for at forstå præcis hvad du mener. vis mere ...
Men jeg fornemmer følelserne i romanen bl.a. i indledningen, hvor jeg-personen leder efter et sted hvor hun kan græde. Hun har troligt fundet dette sted hos John og Putte. Et sted i teksten er der en af de andre der siger til hende: hvordan er det du ser ud... uden at der fortælles meget mere om den sag. Så her har hun muligvis givet følelserne så meget frit løb, at det har været synligt. Hvad det så egentlig er, at hun er så ked af, k an måske være interessant at grave lidt i. At forholdet til Bjørnvig er slut - AT LØBET ER KØRT.... - Hun har (måske som det sidste) mistet hans bekræftelse af hendes identitet - ved det åndelige utroskab som tidligere er nævnt af Henrik og Helle: Da han udgiver en bog sammen med sekretæren.
vis mindre ...

Svar på: Hvor er følelserne henne? (8769)
8769 Hvor er følelserne ?
Jeg "opdagede" følelserne ved at lægge mærke til alle de forskellige farver.
det kræver selvfølgelig at man ved noget om farverne (eks. at Orange, så kan man ikke reflektere -ikke tænke tingene igennem, på den anden side er det den intellektuelle måde at tænke på, som er fremherskende. På grund af forkert brug af sanserne, er der en forkert forbindelse mellem det indre og det ydre.)

Svar på: Ja hvor er følelserne ?? (8811)
svar til 8811
Her må det være afsnittet hvor Bente mødes med en veninde, der er "noget ude af den" græder og vil have aftalt nyt møde med Bente - men Bente "havde heldigvis ikke sin kalender med" og
s. 81: "det var SOM OM JEG ALTID SÅ FREM TIL AT OVERSTÅ ALTING
OG S. 82: nÅR JEG SAD PÅ DEN MÅDE kunne jeg nærmest forsvinde, blive til ingenting med evnen til at se og høre på samme måde, som når
hun skrev".Måske har hun clairvoyante evner ??

Ned til hundene
Er "irriterende godt" skrevet -
for der er forskellige personers opfattelse af livet/livskvaliteter. Der er Putte og John med deres medmenneskelighed, der er Ibber, Pilegård og onklen d.er er mere egocentrerede . vis mere ... En fin beskrivelse af personer i deres sociale sammenhæng i en mindre landsby .og så er der hovedpersonen, som måske hedder Bente.Efter at have læst bogen 3 gange er jeg kommet til det resultat, at denne Bente er en person, der er psykisk i krise. Hun fokuserer ualmindelig meget på sin lugte-, syns- og høresans, men ikke på sine følelser. Gennem hele bogen følger man hendes div. op- og nedture, gradvist kommer hun til at mærke sine følelser igen og får styr på sine tanker. Gennem hendes "tilbageblik" i sit liv kommer hun langt om længe op til "Nuet", og klar til at komme videre med sit liv.
vis mindre ...

13 kvinder og 7 mænd
Velkommen til vores nye medlem Klaus:-)

Vi er nu 20 medlemmer i klubben. 13 kvinder og 7 mænd.

Jeg syntes den første bogdebat er gået (og går) over al forventning. vis mere ... Masser af gode indlæg, og stor aktivitet fra medlemmerne.

Og at Helle Helle er med i debatten er bare super. En stor tak til dig, fordi du har lyst at "snakke" om din bog med dine læsere.

Snart kommer det til at handle mere om den næste bog "Dinusaurens fjer". Men hold jer endelig ikke tilbage med flere indlæg. Debatten her er åben helt indtil maj måned, når vinderen kåres blandt de 6 bøger.
vis mindre ...

Læsernes dom
Så har vi her i Odense haft det første møde i Romanklubben på Odense Centralbibliotek. Og hvad syntes vi 13 mennesker omkring bordet så om "Ned til hundene".

Som altid i en læseklub er der forskellige meninger. vis mere ... Nogle var fantastisk begejstede, nogle var sådan lidt, - "hvad er det her for noget" og et par få var skeptiske over for bogen.

Nogle af de temaer vi berørte var:
Hvor troværdige er John og Putte?
Hvad er meningen med bogen? (stort spørgsmål, som vi vidst ikke helt fik svaret på:-))
Er Bente kommet videre i sit liv til sidst i bogen?
Handler bogen også om en forfatters arbejdsmetode?
Er det også en bog om Helle Helle's liv?
Hvad betyder titlen?

Og en masse andre ting.....

Men et dejligt første møde mellem 13 mennesker som stort set ikke kendte hinanden på forhånd, og pludselig sad vi omkring et bord og kunne udveksle tanker om den samme bog.

Jeg glæder mig allerede til det næste møde i klubben. I mellemtiden kan vi så fortsætte diskussionen på nettet. Her er altid åbent!
vis mindre ...

Svar på: Åndelig utroskab (9094)
Ja!
Så sandt, som det er sagt!

Svar på: et par kommentarer til ????????????????? (8838)
Åndelig utroskab
Jeg opfatter bogen med sekretæren som det sidste strå. For en forfatter med skriveblokering kan der vel næppe være noget værre end at hendes mand skriver en bog med sin sekretær.

Svar på: Bjørnvig, Ole, Torben (9080)
Godt gættet
Kære Helle

Det er jeg nemlig, selvfølgelig genkender du mig.
Tillykke med nomineringen, godt gået. Jeg vil fortælle det "der hjemme", og svaret kunne være: Najj... "Hm Nordisk råd"?? Det ve' jeg ik' noget om!
Men jeg gav min mor bogen og hun var meget glad for den. Ligesom Rødby-puttgarden også var et stort hit.
Tak for det og god jul

Hilsen
Marianne

Bjørnvig, Ole, Torben
Kære alle.
Mange tak for jeres kommentarer.
Jeg kan ikke lade være med at sige til Niels Ole: Godt set, hundene sætter nemlig personerne i aktivitet. Sådan havde jeg ikke selv tænkt på det. vis mere ... Hundene skal passes. Hundene skal luftes i det fri. Men ikke for længe, så løber de bort og kommer grusomt til skade.
Bjørnvig er det rigtige navn, også, fordi det lyder mere som et efternavn end et fornavn. Jeg kunne godt lide distancen dér. På et tidspunkt prøvede jeg at kalde ham først Torben, så Ole, men det var slet ikke det samme. Der er noget særligt ved parforhold, hvor en partner kalder den anden ved efternavn.
Det kan også godt være, at Bjørnvig i virkeligheden hedder noget andet.
Til Birgitte: Ja, dét er jo nærmest i din baghave.
Til Marianne: Er du min farmors søster Veras Marianne? For jeg kunne godt høre Vera sige "Damefrisørens mand døde jo her forleden". Og næste sætning ville så være: "Men nok om det".
Kærlig hilsen Helle
vis mindre ...

Hvorfor hedder Bjørnvig Bjørnvig?
Er det en leg med ord: en sammensætning af noget stærkt, en bjørn, og noget svagt, en der viger, en der er veg/vag? Er det en reference til digteren Bjørnvig? "Bente"'s Bjørnvig bliver jo netop også forfatter. Thorkild Bjørnvig havde et forhold til Karen Blixen og skrev om det i "Pagten". Havde "Bente" og Bjørnvig også en form for pagt, som han så brød, da han selv skrev en bog og så oven i købet sammen med en anden. Har nogen et bud på hvorfor Bjørnvig hedder Bjørnvig?

Svar på: Chokolade og andet (8881)
Slow living og livskvalitet
Kære Helle helle
Har lige læst "Ned til hundene", og hørte dig på p1 for lidt siden, så måtte jeg jo ind på Litteratursiden, for at finde ud af det med omslaget.Rigtig god historie, og underbygger selve romanen, hvor livet udvikler sig uforudsigeligt,og alligevel ukompliseret.
Jeg er helt vild med den roman, og må have læst de andre du har skrevet.
Jeg støder gennem mit arbejde på de mennesker du beskriver. vis mere ... Det kan da godt være at de er gået i stå, som en læser udtalte, men folk som ikke er med på "beatet kan også have et fint liv.Det handler også om livskvalitet,væren og "slow living". Sådan har jeg læst din roman: uskyldigt give sig hen til oplevelsen og stemningen, uden ødelæggende analyser og tolkninger. - Og så finder jeg ud af at den foregår i min "baghave"- jeg bor i Køng !!
vis mindre ...

Eksistenser
De stille eksistenser oplever og rummer meget. Det er derfor de er stille, de behøver ikke gøre sig bemærket.
Men vil man skrive om disse mennesker, uden at det bliver trivielt at læse, må man have en høj grad af fantasi og kunne udtrykke sig poetisk, og det er ikke lykkes i Ned til hundene. Karen

Der er fløjter og så er der fløjter...
Tak til Helle Helle for det fine lille "hint" - med at nævne en forbindelse mellem fløjten og hundene og så det at være forfatter. Ved læsningen af romanen observerede jeg også at forfatteren flere steder benytter "fløjten" - hos hundene samt i forbindelse med fløjtenissen der bliver væk. vis mere ... Fløjten hos hundene bliver også væk. og hvad så... bliver forfatteren så også væk - måske er det derfor hun ikke ved om hun vil findes - og John huskede hende jo desværre blot som hendes mands kone og ikke som forfatteren. ... ja, ja fantasien fejler ikke noget....heldigvis
vis mindre ...

Svar på: At komme hjem (9007)
ordet jo...
Som lollik kan jeg kun bekræfte at vi gerne bruger ordet "jo". Alle ved (jo) alt, og det kan du da nok forstå. Intet for stort og intet for småt. " Damefrisørens mand døde jo her forleden", siger min mor i telefonen. vis mere ... Jeg har aldrig undret mig over brugen af jo, før jeg er blevet gjort opmærksom på det af en københavner. "Man kan da ikke bruge jo, med mindre at vedkommende også kender historien", lyder argumentet. Men det kan man altså godt på sydhavsøerne bare så I ved det. (Alle ved alting alligevel)
vis mindre ...

At komme hjem
Det, der først slår mig ved fortællingen er den tætte skildring af personerne i miljøet, der umiddelbart accepterer fortælleren bare fordi hun er der og uden at stille spørgsmål. vis mere ... Ikke nok med, at de giver hende accept, men de giver hende også en ny identitet og mad til at overleve på. De giver hende opgaver efterhånden som hun er klar til det, og hun kvittere ved selv at bidrage med at lufte hundene og ved at bære brænde ind.
Jeg oplever en stor fortrolighed ved historiens syddanske miljø, hvor man selvfølgelig hjælper hinanden med at købe ind og med at indlevere lottokuponer, men hvor man også kommer galt afsted, så der er en kupon der bliver væk. Sådan er det, for det er risikoen ved at være menneske. Det accepteres også i miljøet med lidt efterfølgende interne brokken, men man ved godt, at det ikke står til at ændre.
Og så er det hverdagens gøremål, der fylder. Intet er for småt til at have en betydning.
Det er også et miljø med en stor indforståethed.
"Hun er henne i Brugsen, jo", og så ved alle hvad det betyder. Tinge afslører sig for os andre, når de skal.
Hundene spiller flere roller. Det er dem, der får personerne i en fælles aktivitet. De giver flere an umiddelbar forpligtigelse, der pludselig stopper, da ejeren dukker op, og så er der pludselig ingen, der tager sig af dem. Var de kun en status for ejeren? Eller sker det først, da hans magtstatus rokkes?
vis mindre ...

Den individuelle læseoplevelse
Kommentarer til bl.a. "vi læser med hver sin baggrund" / Bendt - "Gæstfrihed - naivitet - tidslomme?" / Tina.
Jeg er meget enig i at mange (for ikke at sige alle) de indlæg og kommentarer, vi hver især har til denne og andre romaner, er meget præget af hvordan vores egen "andedam" ser ud. vis mere ... Jeg selv er et bymenneske og som Tina nævner er jeg således også med på at tale om, at vi er endt i en tidslomme. Den langsomhed - og tør jeg kalde det "stilleståenhed" - vi finder i "ned til hundene" er fremmed for mig set i forhold til min egen dagligdag.
Og hvor holder jeg så iøvrigt rigtig meget af Helle Helles romaner på grund af denne langsomhed, der fylder såmeget uden at være sprængfyldt med aktiviteter.

vis mindre ...

Gæstfrihed - naivitet - tidslomme?
Tænker meget på spørgsmålet om vi i romanen er røget ind i en "tidslomme".

Det tror jeg ikke, for der er dog stadigvæk mennesker, som er så gæstfrie og naive, som John og Putte. Men, i den virkelige verden bliver deres gæstfrihed måske misbrugt. Det har jeg set et eksempel på.
Måske bliver vi bymennesker narret til at tro, at det er en slags tidslomme, fordi tiden går langsommere på landet og fordi hverdagen på landet er så forskellig fra hverdagen i byen.

Svar på: Tak for orientering (8979)
Samme mødetid
Jeg tror nok, at de fleste romanklubber mødes i den samme uge. Dvs vil sige i næste uge for "Ned til hundene's" vedkommende.

Og her i den digitale læseklub, ja, der kan vi jo mødes hele tiden.

Regner forøvrigt med om et stykke tid at oprette et debatrum med overskriften "Hvem skal vinde".
Her kan vi diskutere den ene bogs styrker og svagheder frem for den anden.
For til maj bliver der jo kåret en vinder, og der skal vi da give vores mening til kende.

Svar på: DR Romanklubben i DR (8971)
Tak for orientering
Tak for alle de gode tips om at følge DR Romanklubben i diverse medier.
Mon alle lokale Romanklubber mødes på samme dag og tid?

Velkommen til Marie
Endnu et nyt medlem i klubben!

Velkommen til Marie fra Århus, som er gymnasieelev.

Og det er jo det dejlige ved læseklubberne på litteratursiden, - at uanset alder og køn har vi glæden ved litteratur til fælles.

Hundeliv
Kære alle.
Romanen hedder først og fremmest Ned til hundene, fordi Putte og John og Bente hele tiden skal lufte onklens hunde. Fordi onklen ligger inde på Næstved. Men selvfølgelig er der mulighed for at læse titlen på flere måder. vis mere ... Inde i bogen siger de, at de skal "ud til hundene". Det er kun Elly, der spørger Bente, om hun skal "ned til hundene". Men jeg ville ikke have bogen til at hedde Ud til hundene. Jeg ville gerne have den nedstigning med. Som at gå i hundene (som flere af jer også skriver). Men også som at flytte sig ned til et liv nærmere jorden. Måske. Man kan selvfølgelig også sige, at Bente foretager en nedstigning rent socialt, fra det beskyttede middelklasse-hudlæge-roastbeef-liv til John og Puttes lidt mere trange kår. Flere har spurgt mig, om det er John og Putte, der lever et hundeliv. Sådan ser jeg ikke på det. Det gør de vist heller ikke selv.
Det er rigtigt, som Inger skriver, at Bente har en ret god oplevelse med at lufte de hunde. Hun står på marken og betragter dem og ser, hvordan de ikke kan nøjes med at løbe rundt, de må også hoppe imens. Der er sådan et overskud af energi i dem, sikke et hundeliv.
Og så kalder hun dem til sig med fløjten og føler sig glad over det.
At skrive en bog er på en måde også at have sådan en fløjte. Som man styrer med. Og Bente er jo forfatter, og det er også det romanen handler om. At bevæge sig ud til de hunde og folk, man måske ellers ville have skrevet om hjemme på sin gamle sofa bag en plaid.
Men en fløjte er selvfølgelig først og fremmest en fløjte.
Forresten vælter Bente på cyklen og lander nede hos hundene.
Kh. Helle
vis mindre ...

DR Romanklubben i DR
Hej med jer - I får lige en lynkort oversigt over hvad DR sender om DR Romanklubben i den nærmeste fremtid

Kulturnyt 26/11
I går i anledning af offentliggørelsen af de nominerede bøger lavede Kulturnyt et indslag om DR Romanklub, som I kan høre her:

http://www.dr.dk/P2/Kulturnyt/Udsendelser/2008/11/26155559.htm

Kulturguiden DR2 7/12 kl. vis mere ... 18.00
Der et opstarts-program på Kulturguiden på DR2 søndag den 7.december kl. 18.00. Det bliver en hel udsendelse om DR Romanklubben/Romanprisen. Udsendelsen handler om de nominerede bøger og vi viser interview med alle nominerede forfattere.

Kulturnyt 2/12 - P2 kl. 15.30 og P1 kl. 19.00
Kulturnyt på tirsdag interviewer Helle Helle og de reaktioner, læserne er kommet med på hendes bog - bl.a snakker Kulturnyts vært Tore Leifer med Helle Helle om diskussionen her i den virtuelle klub.

P4 dækker løbende
P4 har også meldt tilbage at de dækker romanprisen på de lokale biblioteker eller med lokale læsere - det bliver spredt ud over sendefladen og det er vigtigt, for de har tråde ude i alle landets hjørner. Sendes hist og her og løbende...

Kulturkontoret 12/12
Kulturkontoret på P1 laver en udsendelse om læseklubber den 12. december kl. 10.03 - 11.30.

Fortsat god diskussionslyst!

Kåre V. Poulsen
Romanklub-bestyrer
DR
vis mindre ...

Velkommen til Laila
Velkommen til Laila, som lige har meldt sig ind i romanklubben.

Svar på: Alle bøger (8959)
Nye bøger
Og nu kan I også se dem her i klubben:)

Svar på: De nye bøger (8934)
Alle bøger
Har lige været på www.dr.dk/roman. Her kan I se, hvilke 6 bøger der er nomineret.

Svar på: Et lille sidespring fra 'Hundene' (8933)
De nye bøger
Hej Henriette
Det bliver i løbet af de næste 3 dage, at jeg sætter bøgerne på siden.

Tror nok at Danmarks Radio sender en pressemeddelse ud på fredag. Så det bliver i hvert fald i den her uge.

Dog kan jeg afsløre, at de resterende 4 bøger, alle er rigtig gode:)

Et lille sidespring fra 'Hundene'
Jeg er bare ganske spændt på de næste bøger, som vi skal læse.. Hvornår offentliggøres titlerne mon?

Svar på: vi læser med hver sin baggrund (8924)
Hvordan får vi en identitet.
Ja jeg har faktisk også tænkt på det med identiteten. Vores hovedperson er forfatter , det er hendes identitet blandt andre. Når hun ikke kan skrive så har hun et problem, for så er hun bare "sin mands kone" . vis mere ... Da han så oven i købet skriver en bog er det bare med til at gøre det hele endnu værre. Måske føler hun at han stjæler hendes identitet. Ja jeg ved det ikke , men jeg kunne forestille mig at det er medvirkende til hendes deroute.

Og det er en sjov historie med omslaget. Først så jeg det som et kakkelbord!! og først langt senere at det var bunden af en chokoladeæske. Omslagsdamen Neel Dich Abrahamsen lavede i øvrigt også et genialt omslag til Rødby Puttgarden!
vis mindre ...

Svar

Det er godt at være nede hos hundene...mere om titlen
Jeg erindrer at noget af det første og mest positive, der nævnes af jeg-personen om eget velbefindende. Kan selvfølgelig ikke lige huske hvad det er, men det kommer i forbindelse med, at hun er ude at lufte hundene. Jeg tror det er noget med, at hun nyder deres tilsyneladende livsglæde og måske ubekymrethed. Hun bliver også glad da hun fløjter og de kommer til hende.

vi læser med hver sin baggrund
Det har været interessant både at læse Helle Helles indlæg og alle indlæg fra jer alle. Det viser, at vi alle prøver at fortolke romanen på hver sin måde uanset om vi har en lang eller kort uddannelse, har bestemte læsemodeller i baghovedet og uanset hvor vi bor. vis mere ... Ja, vi har alle forskellige oplevelser bag os, er opvokset i forskellige miljøer og har boet forskellige steder. Min kæreste kommer fra Congo. Det giver en helt anden baggrund end min og som jeg har nævnt er der langt ( ikke geografisk) kulturelt fra Brønshøj/København til f.eks. Mors, Thy og Salling. Ja, jeg kunne jo også have nævnt Holte eller miljøet, hvor romanen foregår. Jeg tænker på de mange indlæg om forsiden og om romanen foregår i nutiden eller før! Og kan jo også nævne snakken om hjørnesofaer og kakkelborde! Romanens titel: Ja, I har sikkert ret.Hundene kan være en metafor for begrebet: " At gå i hundene" og en metafor for de svageste i samfundet. Spørgsmålet er jo: Hvem er sociale og hvem er nærmest nassere? Det er også interessant med overvejelserne omkring ordene: "vil hun findes"??? Nogle lever anonymt( og måske på nas) og andre vil frem i rampelyset (og nogle tramper måske på andre for at komme frem). Hvordan får vi identitet? Ikke kun ved at være os selv - men også sammen med andre. Kunsten er både at kunne være alene og sammen med andre. Og det er jo ikke altid lige let -uanset hvor man bor og i hvilket miljø man bor? Og i virkeligheden er det måske et luksusspørgsmål: Jeg tænker p.t. på de stakkels mennesker i Gomaområdet i DR Congo! Her drejer det sig om at overleve!
vis mindre ...

Svar på: Hundene (8918)
Det var også min tanke
Ja- overskud er ikke nødvendigvis økonomisk betinget.
Medmenneskelighed er også en slags overskud... ( men det hjælper selvfølgelig med lidt kapital til at forsøde tilværelsen med !).
Og så er de jo nede og fodre hundene, så den overskrift kan vel både forståes bogstaveligt og i overført betydning.

Svar på: 'Langsom' bog med mange handlingstråde under overfladen (8911)
Hundene
Min første indskydelse var, at man sagtens kan være nede hos hundene - samfundets svage - uden menneskeligt at gå i hundene.

'Langsom' bog med mange handlingstråde under overfladen
Hej alle
Ligesom flere andre har jeg hæftet mig ved historiens umiddelbare 'langsommelighed' og manglende handling. Nogen brugte udtrykket isbjergs-teknik, og det finder jeg meget sigende. Jo mere man læser, jo flere konflikter og forhistorier dukker der op, men det er ligesom gemt under overfladen. vis mere ...
Det afsluttende spørgsmål til 'Bente' gav mig helt gåsehud: 'Vil du findes?', kan netop opfattes på flere måder: 'Er du færdig med at skjule dig?' eller 'vil du gerne eksistere?'. For hun har vel netop været i skjul eller i hi 'nede hos hundene'. Uforpligtende og anonymt ved første øjekast, og så bliver hun alligevel afkrævet en stillingtagen.
Har I andre grundet nærmere over titlen? Hvorfor 'Ned til Hundene'? Har du selv, Helle, en ide om, hvor du fik titlen fra?
vis mindre ...

Svar på: Chokolade og andet (8881)
Tak Helle Helle
Hvor er det dejligt at høre fra dig, og jeg læser med interesse dine beskrivelser om forsiden og historisk tid. Det vil jeg tage med i Romanklubben, når vi mødes først i december. vis mere ...
Jeg føler mig tæt på bogens geografi, da jeg skal mødes med Romanklubben i Fuglebjerg, bor tæt på Karrebæksminde og ikke så langt fra Vordingborg/Svinø. Det gør det hele mere nærværende.
Det er også meget interessant, at trods megen tolkning og analyse på forsiden, så er det såre enkelt. Sådan er det sikkert også med meget. Lidt af en øjenåbner.
vis mindre ...

Svar på: Chokolade og andet (8881)
Chokolade
Sjov historie med forsiden på "Ned til hundene". Og måske et eksempek på, at bag alle tolkninger og forsøg på at forstå, hvorfor forsiden ser ud som den gør. Ja, så ligger der en noget mere jordnær historie bag.

Tine
Velkommen til Tine, - vores nye medlem i Romanklubben.
Du skriver bare på livet løs:)

Chokolade og andet
Kære alle.
Jeg har siddet lidt i det stille og fulgt med i jeres kommentarer. Mange tak for interessen. Med hensyn til omslaget har jeg ikke haft indflydelse på det, bortset fra at jeg har godkendt det. vis mere ... Historien om det er, at min omslagsdame (som har lavet de fleste af mine omslag) efter at have læst bogen kørte til Karrebæksminde en lørdag først på året med sit fotografiapparat for at se, om hun kunne tage et foto, der ville egne sig til forsiden. Og hun havde en forestilling om, at bogen foregik dér (hvilket næsten er rigtigt, den foregår mellem Næstved og Vordingborg, i nærheden af Svinø og Kostræde, men selve den lille flække, John og Putte bor i, findes ikke). Men det eneste foto, hun fik taget, var af en lille mager hund på et fortov. I ærgrelse gik hun ind i en Dagli'brugs og købte 500 gram fyldte Anton Berg-chokolader, og så kom hun til at spise alle stykkerne på vej tilbage til København. Da hun var hjemme, tog hun et foto af den tomme plastbakke inde i æsken. Det er den, forsiden forestiller, og jeg synes, det er rigtig godt set, at hun brugte det foto dér. Der optræder - som I skriver - chokolade flere steder i bogen, blandt andet hos onklen. Hen mod slutningen har Bente også købt en æske til John og Putte. Men hun får aldrig givet æsken til dem, bogen slutter forinden. Jeg syntes, det var godt set af Neel Dich Abrahamsen (som omslagsdamen hedder) at lade den tænkte gave til John og Putte fylde omslaget.
Det er altså virkelig mærkeligt at skrive herinde. Det bliver så definitivt at sige noget om bogen på skrift, jeg er vist bedre til at gøre det, når jeg holder foredrag.
Til Palle vil jeg sige: Jo, jeg synes også, det er barnligt og selvisk og latterligt af Bente.
Til jer andre: Tak igen, jeg læser hvad I skriver. Og bogen foregår i januar, 2008 (hvis ellers der havde været en lille orkan).
Mange hilsner Helle
vis mindre ...

Svar på: chokoladeforsiden (8873)
Forside
Ja - de spiser chokolade, men også masser af toast, fyrer med briketter, spiller Lotto og har en Fløjtenisse. Jeg tror derfor stadig, at der er noget symbolik i denne tomme chokoladebakke. Helle Helle - jeg ser frem til din deltagelse i debatten; bl.a. din mening med forsiden.

Svar på: chokoladeforsiden (8873)
godt husket
jeg har stadig ikke fået genlånt bogen, men da du skriver det med chokoladen nede ved hundene Kasper så kom der lige en a ha oplevelse frem hos mig-, ja- så er det selv fø ´lig derfor forsiden ser sådan ud- det tror jeg i hvert fald på. Sikke mange detaljer jeg får tænkt over, ved at læse jeres debatindlæg, og selv deltage i debatten.
God weekend til alle.

Svar på: At læse mellem linjerne (8801)
chokoladeforsiden
Hænger chokoladeæskeforsiden ikke sammen med, at de spiser chokolade når der "nede ved hundene"?

De stille eksistenser
Det er nogle måneder siden jeg læste bogen, men jeg kunne rigtig godt lide den. Jeg læste den meget som en cadeau til B-holdet. Vi kan ikke allesammen have x-faktor eller ligge ude i overhalingsbanen. Man skal ikke skue hundene på hårene - kakkelborde eller ej. John og Putte har ikke meget at gøre med, men har alligevel masser af hjertevarme og lever også et slags liv i periferien af vort fortravlede samfund. Og har vi ikke alle nogen fordomme om de stille, marginaliserede eksistenser?

Svar på: nutid? (8865)
x-faktor
Jo, John og Putte er troværdige og der findes hjem, hvor x-faktor ikke eksisterer. Og kakkelborde og hjørnesofaer eksisterer også i mange hjem i "den yderste provins". Ja, i virkeligheden er der langt fra Brønshøj og Indre København til Mors, Salling og Thy. Og f.eks. Vestjylland. Min fødeø, Fyn, og lidt af en "mellemting"!

Mangler der en omverden ??
Er vi røget ind i en tidslomme - det er værd at overveje, om det kan være en forklaring. For mig passer det meget godt, og ligenu er mit bud, at vi ("Bente") møder en traumatiseret familie, der er gået i selvsving ved dem dramatiske hændelse, der omtales sidst i romanen. -
Vejen ud af dette selvsving kan måske være at vinde i lotto.

Svar på: Forskellige samfundsklasser mødes (8864)
nutid?
Ja det er interssant hvorvidt det er en roman fra nutiden eller vi er tilbage i 80'erne???
Jo enig der findes masser af kakkelborde, men der findes også halballer, narko/drukproblemer,blandt unge mennesker på "landet". Jeg ser det når jeg kommer "hjem" og læser avis. Og jeg synes også at Putte og John er troværdige, men bare lidt bedagede og umoderne til at findes i 2008. Hvor er x-factor,ol. henne? Det er nærmest som om vi er ramlet ind i en tidslomme fra 70-80'erne

Svar på: Historisk tid (8849)
Forskellige samfundsklasser mødes
I forbindelse med mine overvejelser om en anden bog ( Mads Nygårds " Den gamle mand og trækvognen" og i forbindelse med en af dagens nyheder på p1 morgen om at vores samfund er ved at blive klassedelt ( akademikere vil helst have at deres børn leger med børn fra akademikerfamilier ) slår det mig at " Ned til hundene" netop er et møde mellem borgere med forskellig placering i samfundet. vis mere ... Det storslåede i romanen er for mig at se erkendelsen af at samfundssindet / medmenneskeligheden er størst hos dem der har mindst. Sådan er det jo ikke altid, men her virker det rigtig troværdigt, og jeg tror ikke hovedpersonen ønsker at blive fundet for at vende tilbage til sin tidligere tilværelse - Og ja, jeg er også blevet overbevist om at typer som John og Putte findes, og jeg tilslutter mig i samme sætning tanken om at romanen foregår i nutiden - et udsted hvor tiden er stået stille.
vis mindre ...

En langsom bog
Jeg kan godt lide Helle Helles skrivestil. Den langsomhed der er over sproget og fortælligen giver læseren tid og ro til at fordybe sig i historien. Den måde, de mindste detaljer i dagliglivet er beskrevet, virker godt. Man kan som læser næsten se situationen for dig.
Jo, John og Putte findes da derude... Prøv at gå en tur ved aftenstid og kig ind af folks vinduer. Hjørnesofaerne og kakelbordene lever i bedste velgående i folk stuer.

Historisk tid
Følger interesseret de mange indlæg, og vil gerne som gæst blande mig lidt igen.
Vedrørende bogens historiske tid, mener jeg, at det er helt aktuel nutid, selv om en masse ting omkring personernes påklædning og adfærd, hjemmenes indretning, miljøet m.m. lyder meget 'gammeldags,. Det kunne være for 20-30 år siden, men jeg tror det er nutid, hvor tiden i det beskrevne miljø bare har stået stille lige så mange år.
Hvad mener I?

Den store by
Man siger jo, at litteratur er perfekt som afsæt til at snakke om noget andet!
Så her kommer lige et par bemærkninger om storbyen og landet, som Bendt og Connie har skrevet noget om. vis mere ... Ikke fordi det har så meget at gøre med "Ned til hundene".

Nu var jeg jo til bogmesse i København i sidste weekend. Og som sædvanlig elsker jeg at komem til København, og jeg elsker at være i storbyen. Men jeg elsker også at tage toget hjem til Fyn igen. For hold da op, hvor er tempoet hurtigt og hvor er der mange mennesker. Jeg mærker helt klart en anden puls i København end i Odense. Og jeg kan godt blive træt i hovedet af at være omgivet af mennesker hele tiden.

Men om man kommer hinanden mere ved på landet end andre steder, kan jeg måske godt tvivle lidt på.
vis mindre ...

Svar

Putte og John
Skøn roman.Igen lever Helle Helle op til de store forventninger. Jeg er selv fra provinsen og genkender rigtig meget i H.H's bøger. Der er alligevel noget der har undret mig. Putte er i starten af tyverne men både hun og John virker meget gammeldags og meget ældre. vis mere ... Puttes mor er på alder med mig (sidst i 40'erne)...hold da op kan det virkelig være rigtigt? Jeg synes at der er noget der ikke passer. Eller er det bare fordi jeg ikke kan se mig selv som mor til Putte. Eller har Helle Helle beskrevet hovedpersonerne som 40 - årige, og glemt de var først i tyverne? Hvor er festerne, stofferne, "gang i den med de jævnaldrende", det er jo to rendyrkede sofakartofler,der mindst har 60 år endnu, med mindre de dør af forhøjet blodtryk, og fedme
vis mindre ...

Svar på: provins kontra storby / (8827)
Man mødes i brugsen
Det gik lidt for stærkt. Jeg ville skrive: "Man mødes i Brugsen"!

Svar på: ???????????????????????? (8781)
et par kommentarer til ?????????????????
Sætningen: vil du gerne findes ? - får mig til at tænke, at hun måske føler at hun forsvinder HELT i det øjeblik hvor Bjørnvig udgiver en bog sammen med den ene af sekretærerne. vis mere ... Når hun vil finde et sted at græde - lægger hun vel op til at hun ikke vil findes - hun får jo på det tidspunkt idéen med, at hun vil HELT ud på øen.
Om det er synd for Bjørnvig, kan jeg svært forholde mig til p.t. da han som figur virker meget udvendig på mig. Men henimod slutningen af historien, hører vi om det forgangne drama, er det en kvinde der forlader sin mand, der sætter det hele igang....det er da noget af en ulykkesfugl..
vis mindre ...

Svar på: provins kontra storby / (8827)
jantelov også i storbyerne
Kære connie og I andre. Jeg mener helt klart at Janteloven også findes i byerne og ikke kun på Mors, hvor Sandemose lancerede begrebet. Jeg har ikke udtrykt mig helt klart. Måske har Janteloven andre udtryksformer i storbyen. På landet kan den jo ikke så godt skjules. Der er færre mennesker og man kommer oftere i direkte kontakt med hinanden. "Man" mødes i bruges, på biblioteket og mange andre steder og mange på Mors læsr f.eks. Morsø Folkeblad. I København læses ikke samme avis.

Svar på: Ensom blandt mange (8821)
provins kontra storby /
Hej Bendt- og I andre.
Hyggeligt at du er med her- jeg kender dig jo lidt fra Klassikerklubben - og ved at du er et engageret menneske,og jeg syntes (som regel )dine indlæg er fornuftige d.v.s. vis mere ... jeg er enig med dig ...men den der påstand med at der kun er jantelov i provinsen- den holder vidst ikke.
Janteloven er jo et udtryk for et menneskesyn som goddt nok kom til verden på Mors ( opfundet af Sandemoes ) men den er jo ogsså et udtryk for et bestemt menneskesyn. " Du skal ikke tro du er noget" er vidst det første bud. Tilbage til Helle Helles roman- Her udfolder den positive jante lov sig - er det psykiatrikeren Mogens Jacobsen der lavede den omvendte ? I min dagligdag blandt små mennesker forsøger vi virkelig at møde alle i en anerkendende ånd. Der er efter min mening meget anerkendende væsen i John og Puttes væremåde, selv om den ( desværre ) måde de reagerer på den fremmede der kommer til deres by , vidst ikke er så brugt i dag.
vis mindre ...

Svar på: Provinsdanmark.. (8812)
Ensom blandt mange
Provinsdanmark har mange betydninger. Nogle københavnere bruger det måske som et nedsættende ord. Ja, jeg nævnte reklamen om myter i Danmark, hvor vi ser hvordan "lokalbefolkningen slås, når landbetjenten går hjem ved aftenstide"(og der siges: "Der sker ikke en skid i provinsen") og reklamen for samme kreditforening, hvor der siges: "Det er nødvendigt at have en trailer i provinsen". vis mere ... Jeg har boet både i provinsen og i København/Århus. Nu bor jeg i en mindre provinsby. På Mors oplevede jeg både hjælpsomheden, det langsommere tempo,dagsrytmen, de manglende trafikforbindelser i weekenderne, nedlæggelse af en lang række institutioner (sygehus, lægepraksis, told og skat,osv.) Med andre ord afvikling af øen, desværre! Her kan man, som du nævner, ikke kan gemme sig i mylderet. I København og vel også Århus kan man nemt blive ensom blandt mange. Der kan dog også være negative ting ved provinsen: På Mors (og Salling/Thy) skal man i høj grad stikke fingeren i jorden for at undgå janteloven. Nekrologer i Morså Folkeblad er alenlange og det er læserbrevene også. Jeg har selv prøvet det. Inten er du inde eller også er du ude på Mors. Jeg var heldigvis inde på Mors, men skriver du lidt kontroversielt i et læserbrev får du godt nok tørt på i et tilsvarende langt læserbrev, især hvis der skrives om indvandrere! Altså: Man skal kunne tåle mosten. Jeg skrev om stilheden en vintersøndag i Nykøbing Mors. Ja, det er en kontrast til København med mange cafeer. I Nykøbing Mors er der vist nu kun en enkelt cafe og ellers er alt lukket en søndag, bortset fra søndagsgudstjenesten. Om det er kedeligt er jo et stort spørgsmål? Enhver kan jo selv være opsøgende og skabe "et mere stille, både indre og ydre liv" med f.eks. sine gode naboer. Der er det vigtigt med gode naboer på Mors og alle andre steder! Og det havde jeg heldigvis. Ergo: En helt anden rytme i i storbyen. På øer som Ærø, Læsø og Mandø må der være endnu mere ekstremt. Jo, Helle Helle rammer tonen. På Mors og i Salling/Thy siger man jo heller ikke for meget! I København er der større armsving og der siges måske for meget? Ikke alt der siges er jo lige dybt!
vis mindre ...

spændende synspunkter
Angående forside billedet af den tomme chokoladeæske- ja- det er jo et godt billede på et menneske i krise- trøstespiseri og den slags..., men jeg er nu ikke sikker på at forfattere altid har så meget at skulle have sagt vedr. vis mere ... bogens lay out. Eller hva Helle ? kom nu snart på banen , og giv os dit bud på de mange spørgsmål og fortolkninger vi forsøger os med.
Vedrørende John og Putte vil jeg give Michael ret i at de virker en smule naive - og nok ikke så troværdige mennesketyper i dagens samfund - eller ? Måske netop i provinsen kan det forekomme at du kan rende ind i dem ?
og ja Inger - byen er vel nok et forstyrrende sted - slet ikke et sted hvor man viser følelser- det kan jeg godt mærke efter 14 år i provinsen. Da jeg var på cafe på Frederiksberg i fredags i forbindelse med bogmessen blev jeg helt forpustet af al den virak og trafik, og pludselig dansede en ung mand elektrik boogie foran vinduet på cafeen hvor vi sad - ja hvad gør man ikke for at få opmærksomhed i den anonyme storby- I Marstal hilser vi på dem vi møder- og kan endda finde på at stoppe op og sludre sammen ;-)Og ja Tina- det er både nemt, og ikke nemt at læse bogen.Det er tydeligt at læse at det er en bog der sætter tanker igang hos os alle.
vis mindre ...

Provinsdanmark..
Kedelig eller ej - så vil jeg vove den påstand, at forfatteren ved at vælge at henlægge romanen til provinsen også undgår at der optræder formange forstyrrende elementer - for umiddelbart synes jeg, at Helle Helle er rimelig detaljeret omkring middagslure -mellemmåltider - indkøbsture m.v. Der er heller ikke mulighed for at flygte ud i vrimlen - der er plads til at græde og det tror jeg også "Bente" får lov til.

Ja hvor er følelserne ??
Jeg leder efter et godt sted at græde. Det er måske det nærmeste vi kommer udtrykt følelse -resten af vejen skal vi "føle" os frem...men med det udgangspunkt at romanens jegperson er ked af det. Sent i romanen erfarer vi som læsere - uden at røbe formeget - at der er andre, der er/eller ihvertfald har været meget chokerede og kede af det.

Svar på: Forsiden (8796)
At læse mellem linjerne
Jeg synes ikke, at det er en styrke, at skulle læse mellem linjerne og selv skulle fortolke en roman.
Jeg synes, at det er meget svært at læse. Vi læser/opfatter/fortolker jo forskelligt.

Men jeg tager hatten af for Helle Helles, for hun ophøjer hverdagslivet og de mennesker, som har nok i det, til noget specielt.
Og, det specielle her er gæstfriheden og mellemmenneskeligheden.

Svar på: Forside? (8782)
Vedr. forside
Har ikke tænkt over forsiden tidligere.
Jeg tror, at det er et meget bevidst valg fra forfatteres side af.

Bagsiden af et indlæg fra en chokoladeæske er noget, som symboliserer hverdagen. Det almindelige, det menneskelige. Det er noget alle mennesker kender og hører alle samfundslag til. Hvis forsiden havde været tomme ølflasker og fyldte askebægre, vidste vi godt hvor vi var henne. Men, chokolade bliver nydt i alle samfundslag.

Svar på: Forside? (8782)
Forsiden
Tror du har ret med at det er bagsiden af en chokoladeæske, der er vidst på forsiden. Og hvorfor så det? - Ja, det er jo et godt spørgsmål.
Det er bagsiden af noget sødt. vis mere ... Noget der engang har været der, men nu er blevet spist. Det er vel også noget affald, som skal smides væk på et tidspunkt. Eller så er det noget som ikke forgår i nature, men som tager lang tid om at blive nedbrudt.
Hvad ved jeg jeg når det kommer til stykket....

I det hele taget syntes jeg at det er styrken (og svagheden?) ved "Ned til hundene". Denne mangelende fortolking af historien fra forfatterens side. Det er op til os selv/læseren at lægge en betydning ind i teksten. Og meget af teksten er skrevet med så megen åbenhed og så mange fortolkningsmuligheder, at der er rig lejlighed til at tolke løs, - syntes jeg.

Men der er da i hvert fald et tema med "udkants-Danmark". Og der er noget med nogle skæve eksistenser som er fasinerende at følge på deres egen måde.
Er meget enig med dig Connie, i at det er en utrolig næstekærlighed (eller gæstfrihed) de udviser.
Kom til at tænke på "the julekalender", hvor Benny banker på Oluf's Sands dør, og får sig husly. Men det er vidst ikke en sammenligning som hører til, her:-)

Og så syntes jeg også, at det er en finurlig slutning Helle Helle skriver. Det der med at Putte spørger forfatteren/hovedpersonen om hun gerne vil findes. Og hun svaret at det ved hun ikke. For mig at se er det næsten som om at personerne i bogen spørger den rigtige Helle Helle om hun er klar til at forlade historien, og blive fundet af det virkelige liv.

Der er rigtig mange åbne spørgsmål i bogen, og jeg føler det er svært at svare klart på dem alle. Ja, historien er faktisk noget mystisk. Og jeg sad også med spørgsmålet: kunne det finde sted i virkeligheden? Putte og John virker som noget naive typer på mig.
vis mindre ...

Svar

Forside?
Jeg besøger jævnligt litteratursiden, og har tidligere været medlem af Bogfinken. Er nu kommet med i den lokale DR Romanlæseklub, hvor 'Ned til Hundene' skal diskutres først i december. Jeg kan læse at Helle Helle vil deltage i diskussionen her på siden, og vil derfor spørge til bogens forside. Jeg har læst et sted, det viser bunden af en bakke, der holder chokolade på plads. Er det mon rigtigt og hvorfor dette valg?
Mon nogen af medlemmerne har et svar eller en mening om det?

????????????????????????
Der er en udmærket bog med et godt sprog, men der dukker hele tiden nogle såkaldte dumme spørgsmål op i min hjerne. Man siger godt nok
der ikke findes dumme spørgsmål, men dumme svar....

Jeg vil lige sige bogen har en sætning der er glasuren på citronmånen.
-der er telefon. vis mere ... Vil du gerne findes?

Her er muligvis nogle dumme spørgsmål

Kunne man forestille sig AT JOHN ville
ignorere "Bente" hvis han ikke vidste det var
Lægefruen. Det der næstekærlighed fra John og Putte,
gælder den alle ,eller er der forskel på fisk????

Bjørnvig vil så gerne hjælpe Bente. Han skaffer
hende en skolepsykolog, som nok hjælper hende mere
end rigeligt. Det er kun et gæt, men der må jo være grund til hun begynder at ligge vågen det halve af natten med sætningen, løbet er kørt. Da så Bjørnvig fortæller han har skrevet en bog, skrider hun, så hun kan finde et godt sted at græde.

Er det ikke barnligt,selvisk og latterligt af Bente.????

Er det ikke synd for Bjørnvig????????

vis mindre ...

Svar på: hjem til hunden (8744)
Udkantsdanmark
Ja, jeg tror du har fat i noget rigtigt, Connie, om Helle Helles roman, hvor sproget jo viser toppen af isbjerget og følelser er skåret næsten væk. Tempoet er langsomt og det handler om "almindelige mennesker der drikker kaffe" i et "provinshul", hvor der også vises menneskelighed af John og Putte. vis mere ... Jeg har boet to år på Mors og også haft min gang i Thy og Salling, så jeg kender til livet "i provinsen". Ja, læs f.eks. Morsø Folkeblad. Her er ALT med!
Ja, hvad er i grunden provinsen? I København og andre storbyer er der jo en lidt nedsættende holdning til folk, der bor i provinsen: De er lidt langsomme og tungnemme i forhold til København (jeg har arbejdet to år i Nordvestkvarteret og boet i Brønshøj) og som det siges i en velkendt reklame: "Der sker ikke en skid i provinsen"!!!
Det er nu ikke sandt, men rigtigt er det, at f.eks. Nykøbing Mors ikke er det livligste sted en vintersøndag!
vis mindre ...

Svar på: hjem til hunden (8744)
Skrivestilen
Jeg har det ligesom Connie. At sådan en roman kan gøre så stor indtryk på så mange mennesker. Måske når forfatteren ud til så mange ved at benytte den bestemte skrivestil. For teksten er jo ikke svær at læse. Man må jo sige, at hun har skabt sin egen stil.

Hvor er følelserne henne?
Jeg synes at bogen er svær at læse med hjertet og med maven. Helle Helle beskriver ikke hvordan personerne har det rent følelsesmæssigt, og det gør det svært for mig at læse den. For jeg skal føle en bog og ikke bare kigge bogstaver.
Er det mon meningen, at det skal være op til mig selv at gætte mig til følelserne hos personerne?
Jeg har også læst Rødby-Puttgarden. Og, den var skrevet i samme stil.

Svar på: Velkommen til en succes (8306)
Jeg holder af hverdagen
Ja - den titel kom jeg til at tænke på, da jeg læste bogen. for hvor er der meget hverdag i "Ned til hundene". Der er hjørnesofa, kødsovs, nescafe og kiks og udtryk som "ligner lort". vis mere ... Ja - bogen er helt nede på jorden, men så behandler den alligevel et stort spørgsmål som næstekærlighed.
Jeg-personen modtager masser af næstekærlighed fra de personer, der modtager hende i en "down-periode" i hendes liv. Ja - men hvordan modtager hun så den næstekærlighed. Der er et vendepunkt i romanen, da John bliver indlagt og jeg-peronen er alene. Da synes jeg at ulykkerne for alvor tager fart. Jeg-personen undgår Elly, hun går i seng med en af vennerne i huset, selv om han er gift, osv. Ja - hvor langt kan man komme ned. Jeg synes, at hun misbruger næstekærligheden.
Helle helle har en fantastisk skrivemåde, hvor der hele tiden er lejlighed til at stille spørgsmål. F. eks. indledningen, hvor vi møder en person, der mangler et sted at græde. Straks må man stille spørgsmålene hvorfor og hvem osv.
Slutningen er også meget åben, for vil hun findes eller ikke?
en rigtig spændende og velskrevet bog
vis mindre ...

Lisbeth og Karen
Velkommen til Lisbeth og Karen, - vores to nye medlemmer i klubben.

Solidaritet
Et gammeldags udtryk falder mig pludselig ind,da jeg sideløbende med denne roman også læser Mads Nygårds " Den gamle mand og trækvognen".
Jeg finder mange fællestræk, bl.a. vis mere ... solidariteten med folk fra socialklasser vi sjældent hører om.
Jeg syntes det er befriende at opleve den solidaritet der udspiller sig i romanen.
Putte og John tilbyder hovedpersonen" Bente" husly og varme uden mistro . Det er dog skønt at læse om folk der stadig har overskud, omend det er på det medmenneskelige plan,.
Økonomisk overskud. I de her liberalistiske "jeg er mig selv nok- og fanden hytter sine finanskrisetider" er der nok mange der må kigge langt efter forståelse i tiden der kommer.Bare se udviklingen på Island (De fæle kapitalister har jo bare været griske...- ) men her kan de / vi jo lære af typer som Putte og John.De har efter min mening personlige egenskaber der er værd at hive frem igen ,nemlig medfølelsen for medmennesket, uden spørgsmål til skyld.
Det finder jeg er et eksistentielt tema i bogen, - eller er jeg for langt ude i mine tolkninger ?
vis mindre ...

Sikke en bog!!!
Hold da op. En virkelig dejlig bog. Jeg er vild med sproget. Jeg er meget interesseret i sprog, og jeg er vild med Helle Helles sprog. Det er smukt, flyder godt og virker naturligt. Alt passer ligesom ind. vis mere ... Der er ikke for meget eller for lidt. Jeg ved endnu ikke helt, hvad jeg mener om slutningen, og ved ikke helt hvad meningen bag bogen er - hvis der er nogen. Jeg må vende tilbage, når jeg har tænkt mere over den - for det er jeg slet ikke færdig med. Men det ændrer ikke ved, at det er en skøn bog. Sproget bærer det hele!

Jeg glæder mig til at høre fra jer andre.
vis mindre ...

Svar

hjem til hunden
Netop hjemkommet efter en begivenhedsrig dag på bogmessen er jeg lige fyldt med masser af indtryk. Nåede også at høre forfatteren på stand 85 kl. 13 30, selv om lyden var dårlig, og standen alt for lille til det tilløbsstykke, så fik jeg da alligevel fat i at forfatteren forsøger at lave det rigtig svært for sig selv ved at skrive sætninger som( og nu citerer jeg efter hukommelsen ) "og så sad hun der i en by uden færgeforbindelse...ja det er jo lidt sjovt for en Ærøbo at høre. vis mere ... Har netop idag været nød til at bruge rigtig meget færgetid ( og endda brugt nabobyens færge for at nå frem til den arrangerede tur fra Svendborg- og dermed inddirekte måske været med til at nedlægge vores egen rute ...og hvad mon der så sker med vores by Marstal ? )
Nå ja jeg ville bare lige tilkendegive at jeg er med i debatten.
Jeg skal bare lige have genlæst historien- men mit umiddelbare indtryk er at det er underligt at sådan en egentlig indholdsløs ( eller meget stillestående ) historie gør så stort indtryk på så mange læsere. Jeg mener det må være forfatterens fortjenneste at hun formår at sætte spot på udkants-Danmark / "den rådne banan", det Danmark vi ellers ikke høre så meget om i de ellers meget Københavnerfokuserede kulturelle kredse. Tak for det Helle Helle. Vi er mange der lever fint i provinsen, og alligevel formår at have et åndsliv !
vis mindre ...

Så starter vi....
Så starter vi debatten om Helle Helle's bog "Ned til hundene".
Og hvad kunne være bedre end at starte med at høre Helle Helle fortælle om bogen.
Hvilket jeg lige har gjort her på bogmessen i Forum. vis mere ... Spændende, spændende....

Men hvad siger I? Hvad er meningen med "Ned til hundene. Hvis der er nogen mening:)
Det var i hvert fald det spørgsmål som jeg først kom til at tænke på efter endt læsning af bogen.
Men misforstå mig ikke. Jeg syntes at bogen er fantastisk, og stadigvæk er jeg ikke færdig med at tænke på den.
Glæder mig til at høre jeres mening.
vis mindre ...

Svar

Svar på: Åh støn ! (8730)
Lidt grammatik
Hej Karin
Tak for dit lille grammatik-kursus:)
Jeg ved faktisk godt, at der er forskel, men kan aldrig helt huske, hvordan det nu er.

Generelt vil jeg sige, at det ikke er det grammatiske, stavningen eller det formfyldendte dansk som er i fokus i læseklubberne. vis mere ...
Der har tidligere været et medlem, som ønskede sig et stave og grammatik program, man kunne benytte, før man publicerede et indlæg.

Men...jeg syntes, bare at alle skal skrive med hver deres pen. Her er det glæden ved litteraturen som er i centrum, og udvekslingen af synspunkter omkring det læste.

I forvejen har jeg oplevet læsere været forbeholdne over for at skrive til nettet, fordi de måske ikke udtrykker sig så godt. Bl.a. derfor kunne jeg aldrig selv finde på, at påpege en stavefejl i andet medlems indlæg, så længe jeg forstod meningen i det publicerede.

Men jeg skal forsøge at lægge mig på sinde, hvornår noget skal ligge, og andet lægges til side.
vis mindre ...

Svar på: Ikke en dag... (8617)
Åh støn !
Man ligger ikke et indlæg ind. Man LÆGGER ! Der er forskel på aktive og passive verber

Ikke en dag...
...går der uden, at jeg ligger nye medlemmer ind i Romanklubben.

I dag siger jeg velkommen til Birgitte og Palle:)

Svar på: Så er der EN UGES tid... (8587)
13 er skidt
Det er selvfølgelig dårligt at være 13 omkring en computer, - eller hvordan er det ny lige det er.

I hvert fald er det dejligt at Susanne lige har meldt sig ind i klubben, så vi nu er 14! Velkommen:)

Og så glæder jeg mig efterhånden til at skrive sammen med jer andre om "Ned til hundene". vis mere ... For jeg skulle da være et skarn, hvis ikke jeg indrømmer, at der godt nok er mange spørgsmål som trængeer sig på.

Men forhåbentlig kan vi sammen finde ud af den højere mening med bogen, - hvis der er nogen?!

Ellers kan vi jo altid høre Helle Helle, hvad meningen er:)
Tak til dig, Helle, fordi du vil kigge indenfor i klubben. Vi glæder os til at skrive sammen med dig.
vis mindre ...

Så er der EN UGES tid...
..til vi starter debatten her. Velkommen til de nyligt tilmeldte - og Michael: 13 til bords, det lyder da ret spændende, som noget vi kan glæde os til.

13 til bords
Så er vi 13 medlemmer i Romanklubben. Carsten fra Frederiksberg har netop meldt sig ind.

Velkommen til:)

2 nye medlemmer
Velkommen til Winnie og Karen som lige har meldt sig ind i Romanklubben her i formiddag.

Nyt medlem
Velkommen til Lene, som lige har meldt sig ind i klubben.

Glæder mig til at snakke bøger med dig, -og jer andre i klubben.

Og der er jo ikke så lang tid til....

Svar på: NU-bøger (8305)
Tak for svarene
Hej igen, redaktører
Tak for rådene, vi har også på det bibliotek, hvor jeg arbejder forskellige former for 7-dages bøger og lign. Jeg når nok at få begge bøgerne læst, men spekulerede blot på systemet i, at vi ikke kender titlerne i lidt bedre tid.. også af ren nysgerrighed, må jeg indrømme :-)
Ser frem til nogle gode læseoplevelser og diskussioner

Velkommen til en succes
Kære alle - sikke en fornøjelse at se, at der allerede nu er så stor en interesse for DR Romanklubben. Velkommen til jer alle. Jeg glæder mig til sammen med Michael at debattere romanerne med jer.
- Og jeg vil da lige uden at gå nærmere i detaljer løfte sløret for, at både "Ned til hundene" og "Dinosaurens fjer" har givet mig god læsehygge i den forgangne uge.
Det er så ekstra spændende hvilke romaner der yderligere kommer på - Vi må alle væbne os med tålmodighed...

Svar på: Praktiske spørgsmål.. (8276)
NU-bøger
Hej Henriette
Jeg vil supplere Michaels svar med, at vi i også i Københavns Biblioteker har masser af NU-bøger, der udlånes udenfor køen. Slå titlen op i biblioteksbasen på www.bibliotek.kk.dk og se på hvilke biblioteker i Københavns Kommune man ved et besøg kan finde de eftertragtede bøger.
En NU-bog skal så til gengæld afleveres efter 14-dages udlån, og den kan ikke fornyes.

Svar på: Praktiske spørgsmål.. (8276)
At få fat på bøgerne
Hej Henriette
De næste bøger bliver først offentliggjort efter bogmessen. Det vi sige sidst i november måned.
Og du har ganske ret i, at det kan være et stort problem at få fat i nye og meget læste bøger.
Nu ved jeg ikke hvilket bibliotek du benytter. vis mere ... men i Odense har vi f.eks. en samling vi kalder "Lån og læs". Her holder vi nogle af de mest reserverede bøger uden for køen, så man kal være heldig f.eks. at finde "ned til hundene" i åbningstiden.
Vi forsøger også at hjælpe folk som går i læseklub langt hen af vejen med at skaffe de bøger som de skal læse. F.eks. ved at skaffe fra andre afdelinger eller biblioteker, hvor bøgerne måske er hjemme.

Jeg ved ikke om ovenstående kan hjælpe, - men prøv at tage en snak med dit lokale bibliotek og hør hvad de kan gøre. Nævn gerne, at du er medlem af DR.Romanklubben på Litteratursiden.
vis mindre ...

Svar

Praktiske spørgsmål..
Jeg har fået reserveret både ned til Hundene og Dinosaurens Fjer, men kan se frem til en ganske lang ventetid, da det jo er ret populære titler. Har i overblik over, hvornår de næste titler bliver frigivet? Det ville være rigtig smart at kunne tjekke reserveringsmulighederne på biblioteket inden alt for længe. Især hvis vi skal være klar til diskussionerne om en måned..
Jeg ser bortset fra det meget frem til nogle spændende læseoplevelser :-)

Nyt medlem
Velkommen til Bent, som lige har meldt sig ind i Romanklubben.
Jeg kan se, at du også skal være med i en "rigtig" læskreds på Holstebro bibliotek. Det syntes jeg lyde rigtigt spændende, - det skal jeg nemlig også her i Odense.

Så hvis nu vi kan lokke vores gruppefæller fra det virkelige liv over til klubben på Litteratursiden, tror jeg det kan blive rigtigt spændende.
På en måde fortsætte debatten/snakken fra biblioteket her på siden.

Også velkommen...
til Kasper og Birgit, som lige har meldt sig ind i romanklubben.

Velkommen
Kære Alle
Der er et stykke tid til DR Romanklubben starter op. Så det er jo ekstra dejligt, at der allerede nu er 4 som har meldt sig ind i klubben.
Velkommen til Connie, Henriette, Bendt og Sonja.
Og så er der jo også Inger og mig, som begge glæder os til at læse nye danske bøger og skrive om den her i klubben.

Har faktisk lige i dag fået fat i Ned til hundene, så den er nok snart læst, - men forhåbentlig ikke glemt:)