Moonwalk med Einstein

Læseklub

Fra læseklubben Fagbogklubben

"Moonwalk med Einstein" af Joshua Foer

Bogens forside

Efter forfatteren overværede USA's mesterskab i hukommelse, beskriver han hukommelsesforskning fra hvordan flere af de store skakmestre tænker, over skuespillerne, til eksperter i kønsbestemmelse a

Oversætter: 
Ingeborg Christensen
Udgivet: 
2011
Forlag: 
Hr. Ferdinand
Sidetal: 
317
Lån bogen - Køb bogen

Er erindringer det, der gør os til dem, vi er, og kan vi forlænge vores fornemmelse for livet ved at skabe nye erindringer? Deltag i debatten om 'Moonwalk med Einstein'.

Kender du noget til hukommelsesmesterskaber? Har du hørt om hukommelsespaladser? Joshua Foer fortæller sprudlende og spændende om at huske det hele. Deltag i debatten i januar.

Læs om Moonwalk med Einstein på bloggen Peters Udsigt, Lyt til Jonathan Foer og Politiken anmelder.

Nåede I  ikke at høre" Kunsten at huske alt" så kan I downloade udsendelsen fra DRs hjemmeside
og lytte til hjerneforsker Troels Kjær, der fortæller om de forskellige hukommelsesteknikker.....

 

Jeg er nu kommet nok et nøk videre i Joshua Foers bog, som jo er til debat i denne måned. 

Jeg er glad for at der også bliver rettet et blik mod kritikere af denne hukommelsesteknik. Jeg citerer lige et par steder som satte tanker igang under min læsning; 

s. 202 " De er imponerende , men i sidste ende overhovedet ikke til nogen nytte" Francis Bacon siger allerede i 1600 tallet "Jeg lægger ikke større værdi i at gentage et stort antal navne eller ord efter at have hørt dem e`n gang...end jeg gør i de tricks , der bliver udført af gøglere, linedansere og badutspringere;"

Lige derefter kommer så eksemplet fra Bronx på s. 203. Her fortælles om en ambitiøs lærer der formår at få sine elever til at forbedre sig , og alle medlemmer af den talentfulde gruppe har i de sidste 4 år bestået studentereksamen med bravour, og til dette eksempel  kan jeg da kun tilføje at det er imponerende hvad disciplineret undervisning kan gøre ved unge mennesker.

sidst  på s. 205 stilles det spørgsmål , jeg også selv kom på ;

" Hvorfor skal man have besværet med at fylde børnenes hukommelse op med fakta, hvis den i sidste ende forbereder dem til en verden, der benytter sig af ekstern hukommelse ? "

Ja der er mange spørgsmål om inteligens og udenadslærer - for bogen  handler jo også om hvad der bliver målt på , og hvordan.

Det er som nævnt i min overskrift, efter min beskedne vurdering,  en god drejning forfatterens fortælling  tager i historien   om denne mærkelige disciplin " kunsten at huske alt".

Teknikken der  helt sikkert er brugbar i nogen sammenhænge,  vidner netop kun  om teknik, ikke om virkelig viden,- hvilket jeg egentlig også er gjort opmærksom på igennem hele  bogen. Denne e ha oplevelse kan jeg bare først erkende nu

 Fortsat god debatlyst, og god weekend !

Jeg kan godt nikke genkendende til alle disse forsøg med at øve sig på hukommelsespaladser, og så gå død i det på halvvejen :)

Hvis jeg skal komme med en paralel fra mit eget liv har jeg vidst før nævnt at min mor har svær demens , og jeg tror , og mener bestemt,  at der er muligheder i at opøve hjernen via hukommelsestræning , som du jo også er inde på Ulla.

 Nyere hjerneforskning fortæller os  at hjernen er et plastisk materiale , og der er muligheder i at opøve andre dele / centre af dette organ hvis man får en sen hjerneskade.

Problemet er er  at der  ikke er nok ressourcer i dagens velfærds samfund til at sætte ind med stimulation i den tunge ende af aldersstigen, selv om det selv følgelig ud fra et humanistisk synspunkt er godt givet ud, bl.a. hvis man måler på den øgede livsglæde det giver disse mennesker.

Godt at høre om din indsats, men trist at den ikke varede ved Ulla.

Bogen ligger i øvrigt lidt stille for mit vedkommende, men jeg regner med at tage fat igen i denne weekend, og jeg håber da at der kommer andre med i debatten.

Metoden med at huske "lister" har jeg afprøvet, det gik fint,
så prøvede jeg  digte....men synes helt ærligt, det var noget
besværligt. Det føltes som dobbeltarbejde -også at skulle
finde  sine "paladser".!!så jeg ved ikke lige....
Det interessante kunne jo være om hukommelsesteknikker..
( hjernetræning..) kunne bruges på f.eks. demente / altzheimer..
Jeg arbejdede på et tidspunkt på et plejehjem, hvor der
blev  arbejdet med en gruppe demente., hvor man i en lille
gruppe trænede disse beboers hjerner og det at kunne huske
.....igen. Gennem bare 3 måneders   træning kom der
meget positive resultater. Senere erfarede jeg, at bevillingen
blev sløjfet og rimelig hurtig faldt disse mennesker tilbage
til deres ensomme og  isolerede verden!
Nu nævner Joshua Foer selv et sted , at meget hukommelses-
forskning kommer fra arbejdet med syge hjerner..så måske er der her et håb

 

Efter at have læst bogen, kan jeg sige, at jeg tror aldrig, at jeg vil kunne træne min hukommelse op til at huske lange lister af ord. Men derimod tror jeg på, at jeg vil kunne bruge en af de andre ting, som beskrives i bogen.

Foer skriver om den følelse, som vi nok alle kender, hvor tiden opleves, som om den bare haster afsted. Han skriver om, at man kan afhjælpe denne følelse, ved at sørge for at opleve en masse ting. Hvordan hænger det nu sammen? En af personerne i bogen, Ed, udtrykker det således: "Jeg arbejder på at udvide den subjektive tid, så det føles, som om jeg lever længere". ---"(Jeg vil gøre det) ved at huske mere. Ved at forsyne mit liv med flere kronologiske pejlemærker. Ved at gøre mig selv mere opmærksom på tidens gang".

Foer skriver sammenfattende om det, som at når vi skaber nye erindringer, udstrækker vi den psykologiske tid og forlænger vores fornemmelse for livet.

Se DET kan jeg bruge til noget. Så fra nu af har jeg alletiders undskyldning for, at jeg med god samvittighed kan lade støvsugeren stå, og i stedet gå på kunstudstilling eller tage på en spændende udflugt.

Hej Tina
Det var dog  irriterende! Det er desværre et stigende problem, da bibliotekerne generelt køber færre ex. af de enkelte bogtitler!
Håber du kan være med  til februarbogen.....

 

Jeg når ikke at få bogen fra biblioteket tids nok til at deltage i denne måneds debat, desværre!

Ja Connie , det er selvfølgelig ikke grundforskning.....så din sammenligning med Oddbjørn Byes bog er relevant...
Men for mig er det den spændende måde, han fortæller på....og
sætter det at huske i perspektiv!  som siger mig noget.Sidst i bogen forholder han sig også lettere ironisk til alle disse mesterskaber.... og så har han en god pointe:
"Vores erindringer gør os til det vi er"

 

Jeg har fået fat i bogen , og er nu ca. halvvejs. Det er en tankevækkende bog, men jeg kan ikke lade være med at sammenligne den med den unge nordmand Oddbjørn Bys bog "Memo" .

Den  udkom vidst for fem år siden ( mener det var i 2007 )  så er det ikke gammel vin på nye flasker, nu med ameerikansk indpakning ?  Jeg husker at have set et forsøg i tv hvor denne nordmand lærte to medicinstuderende et meget omfattende pensum på kort tid, netop ved hjælp af memoreringsteknik.

Ang. månedens bog finder jeg det mest interessant at læse om antikkens brug, for er det ikke lidt passe`med alt det udenadslære ( mesterskaber o.s.v.) i de her computertider hvor vi jo altid kan slå op på det store vilde world wide web ? Kan godt se det smarte i at blive bedre til at huske, og jeg må da indrømme at jeg følte mig en smule ramt da Joshua Foer nævner at udviklingen for læsere er gået i retning af kvantum i stedet for at dvæle lidt mere ved læseoplevelsen.

På den anden side set syntes jeg jo netop, at jeg ved min indmeldelse i div. læseklubber , og ved at følge med her på sitet "Litteratursiden" iøvrigt , er blevet bedre til at tænke over  det jeg læser.

Ved at deltage i en læseklub tvinger man jo sig selv til at tage stilling til det læste, og det er jo også en slags dvælen, også selv om det ikke er udenadslære.

 Jeg vender tilbage når der kommer gang i debatten.

Jeg har nok mod på en ebog, men desværre ikke den nødvendige teknologi.

Tak for input ellers!

Jeg kan se at flere venter på Moonwalk med Einstein, så jeg vil lige gøre opmærksom på, at bogen kan lånes som ebog via eReolen.dk. Der er ingen ventetid, så hvis man har mod på at læse en ebog kan man være i gang i løbet af fem minutter. Ebøgerne kan læses på ebogslæsere, tablets (fx iPad) og smartphones (både iPhone og Android).

Som Connie venter også jeg på at få "Moonwalk med Einstein" fra biblioteket.

Så ingen input fra mig indtil videre.

Hej Connie
Håber du når at få læst Moonwalk...det kan jo ofte være et problem at få fat i bøgerne fra biblioteket ..til tiden.
Men Moonwalk er vær at vente på!!
Jo Hippie er også på i januar, også her ved jeg, der er flere
som først lige har fået fat i den....

 

Jeg er skrevet op på biblioteket , og kan se at jeg får bogen omkring d. 17. januar,-  og med en mor med Altzheimers diagnose ,  er det nok en god bog at blive klog på for mig  .

Jeg tror jeg vil bruge læsningen til at  opøve nogle teknikker undervejs, for det er vel nok en grim og grum sygdom.

Håber i øvrigt at der stadig er nogle der har kommentarer til Peter Øvigs "Hippie" bog. Den er da langt fra færdigdebatteret endnu , er den ? 

Hvorfor er det så vigtigt at læse en bog om hukommelse,når vi ellers vælter os i Ram og Simkort........Kast dog lige et blik på s.101 i Moonwalk..og lad blikket glide ned over de 15 meget forskellige ord...og luk bogen! Kan du derefter ikke sige de 15 ord højt i den nævnte rækkefølge - så læs videre og lær den meget gamle teknik om hukommelsespaladser.....

Til top