Fra læseklubben DR Krimiklubben
Møgkællinger
Læseklub
Af Kirstine Louise.... Publiceret 22/12/2010. Opdateret 01/02/2011.
Bogen er til debat i januar måned.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- Send til en ven
smag på bøgerne – en bid om dagen
Så blev jeg i sidste øjeblik færdig med 'Møgkællinger' og jeg blev faktisk positivt overrasket. Ligesom flere af jer andre er det første gang jeg læser noget af Gretelise Holm, og jeg tilslutter mig at hendes holdninger kan være lidt firkantede, men til gengæld så forstår hun 100% at underholde! Jeg mener også at 'Møgkællinger' er en femi-krimi... hvorfor vil ingen kvindelige forfattere være ved den genre? Det er som om genren har fået lidt det samme ry som chick-lit, at så må der være tale om dårligt skrevet litteratur. Det synes jeg ikke nødvendigvis behøver være tilfældet.
Jeg med stor fornøjelse læst alle Gretelise Holms krimier. Med fornøjelse, fordi der er så megen humor i bøgerne - tænk bare på Robinsommordene. Netop humor kan man godt savne hos mange krimiforfattere. Jeg synes også, at en styrke hos Gretelise Holm er, at hun får sagt så mange relevante ting - og at hun står ved, at hun er feminist. Selv om jeg har hørt hende sige, at hun ikke skriver femi-krimier. Det er jeg ikke enig i! og hvad er der iøvrigt galt med femi-krimier? befriende også, at hendes heltinde Karin Sommer er en halvgammel(!) kvinde
Hej Susse
Det er godt set, det med Miss Marple! Hun har den samme uskyldige "gamel dame" tilgang til tingene, men er i virkeligheden skarp og opmærksom.
Jeg tænkte også over, at personerne var lidt firkantede, men jeg tror, som du også skriver, at det er for at fremhæve forståelsen.
Jeg har heller ikke læst Gretelise Holm før, og hun var et behageligt bekendtskab. Der var lidt miss Marple over bogen - eller er det bare mig? En sentens jeg læste flere gange var der sidst i bogen hvor der filosoferes over hvad forbrydelse er. I den religiøse kultur er gudsbespottelse den værste synd af alle, i et pøbelvælde er det de intellektuelle, der står til straf og i det kapitalistiske samfund er det de riges interesser, der beskyttes. Den slags eftertænksomhed er dejlig at møde også i en krimi. Dog synes jeg Gretelise Holm er lidt firkantet i sine holdninger - eller jeg skulle måske sige at hun lader sine personer være det. De har meget gennemførte meninger. Men det fremmer selvfølgelig forståelsen.
efter min mening.. Jeg læste bogen i efteråret da vi skulle have besøg af Gretelise Holm på Brønderslev Bibliotek og så skulle jeg anmelde bogen på vores hjemmeside.
Jeg var helt opslugt til min store overraskelse! Det er den første krimi jeg har læst af Gretelise Holm så jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle forvente. Men jeg blev hurtigt grebet af handlingen og fortæller måden. Jeg har læst en del mere seriøse krimier end denne, men den fangede mig, og jeg var underholdt!