Fra læseklubben Blandede Bolcher
Middlemarch
Læseklub
Af Karen Kærgård. Publiceret 01/06/2010. Opdateret 02/09/2010.
Bogen er til debat i august måned
Læse anbefaling på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/temaer/middlemarch-af-george-eliot
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- 1910 visninger
- Send til en ven
smag på bøgerne – en bid om dagen
Jeg kan ikke lade være med at citere fra leksikonartiklen fra Den store danske encyklopædi om Mary Ann Evans. Det er kort og præcist og meget rammende:
"... Georg Eliots humor, sans for hverdagsbeskrivelse og karakterfuld dialog samt hendes moralske engagement bryder med romantikkens højstemte tone og fantastiske kærlighedshistorier. Hendes lærdom og papirløse ægteskab var i konflikt med kønsrollen, men gav kunstnerisk kraft til de kvindelige hovedpersoner, hvorpå forfatterskabets værdier beror."
Da hun skrev Middlemarch i 1872 havde hun faktisk levet papirløst sammen med den gifte kritiker George Henry Lewes i 18 år. Skandalen må have været massiv, og har naturligvis udelukket hende fra det snerpede viktorianske selskabsliv. Men hendes utilpassethed har heldigvis været en af årsagerne til hendes store visdom og skarpe satire, som vi alle har kunnet nyde i dette hovedværk.
I har jo nok ikke kunnet undgå at opdage, at jeg er meget optaget af kønsroller og problematikken heromkring, men når jeg læser historiske romaner som denne, kan det som regel slet ikke ophidse eller irritere mig på samme måde, som når der er tale om bøger, der handler om samtiden. Derimod nød jeg som Ingrid det utroligt præcise tidsbillede, hvor der stilles skarpt på datidens omgangstone og moralbegreber og ærebegreber. Jeg har allerede nævnt forfatterens usædvanligt dybe psykologiske portrætter, men jeg er altså virkelig imponeret. Rendyrket feminin psykologisk sans og empati - og så gør det jo absolut ikke noget, at det også er morsomt. Hendes skarpsindighed er et tydeligt varsel om, at kvinder ikke vil blive ved med at finde sig i kun at være underdanige hustruer.
Jeg synes Connie har ret i, at borgerskabets kvinders trods alt fysisk tålelige kår sættes i relief af fattige kvinders virkelig usle lod på det her tidspunkt. Den undertrykkelse, der blev dem til del både fysisk og psykisk foruden nød og elendighed, kan vi nutidige kvinder sikkert slet ikke forestille os.
Middlemarch var så igen en af de bøger, jeg aldrig havde fået læst, hvis ikke det var i bogklubregi. Det er udmærket. I starten forekom den mig lang og omstændelig, men jeg blev nu meget optaget af den. Selvfølgelig skal den ses og forstås med baggrund i sin samtid, og derfor er der ikke så meget at diskutere, men mere at iagttage. - Jeg nød meget de rammende personskildringer. Det må have krævet mod af forfatteren af afsløre sine medmennesker med så skarp og egentlig også morsom en pen.
Må jeg supplere månedens bog, med anbefaling til læsning af ; Pia Fris Laneth`s bog ; " Lillys danmarkshistorie". Det er en dramatisk fortælling med udgangspunkt i forfatterens egne familiære rødder ( det er kun 4 generationer ) , og den beskriver arbejderkvindernes historie i Danmark set og oplevet igennem de sidste 150 år. Det er virkelig tankevækkende læsning, der sætter " Middlemarch `s kvindeproblemer i relief til datidens hårde virkelighed, som den udspandt sig for flertallet af befolkningen, ( nok både i Danmark og England ) og som nok er virkelighed for mange 3. verdenslande i dag.
Enig i at sproget er fint oversat til nutidsdansk, og der er nogle fine dialoger der viser hvordan livet måske har formet sig i overklasse / middeljklasse england i 18 00 tallet, men problemstillingerne ? De er efter min mening ikke helt " up to date"
Er enig i at kvindesynet er oldnordisk, og sådan var det vel dengang- men der var da også de her " sufragetter" eller hvad de nu hed ( har min viden fra Mary Poppins, hvor børnenes mor da virkelig var på barikaderne, men det var måske alligevel lidt senere i historien at de kom på banen ? )- Ja - kvinderne har jo kun haft valgret herhjemme siden 1915, men der er da også sket rigtig meget siden da, og heldigvis da også på ligestillings området.
Min mening om bogen er lidt blandet. Kan ikke lige sætte ord på hvad det er der gør at jeg er så længe om at blive færdig med den, er ca. 2/3 i første bind, men jeg fortsætter, og håber at den overrasker med lidt mere udvikling for hovedpersonerne, og ikke så meget indre monologer om det at være en gift kvinde, og så er jeg også ved at gå til i irritation over alle de døgenigtemandetyper.
Der hvor jeg syntes at bogen godt kan have troværdighed, er beskrivelsen af pige / drenge opdragelse. Familien Garth er et glimrende eksempel - der hvor drengen og pigen Letty bliver undervist af moderen i køkkenet, og pigen bliver sat på plads af den ellers ret intelligente mor, fordi søsteren skal lade drengen komme til orde. Der kan jeg godt se nogle lighedspunkter til nogle kulturer ( og de findes sikkert i alle lande og samfundslag ) der stadig laver forskel mellem drenge og pigeopdragelse...Ja- ligestilling starter med lige opdragelse.
Hvor er jeg dog enig - noget af det, som først slog mig ved læsningen var, hvor hurtigt den var læst - hovsa - jeg opdagede nærmest ikke, at det var en af disse klassikere som man normalt - med al respekt - skal TYGGE sig igennem. Det var i sig selv befriende. Selv om man kan irriteres over den tids kvindesyn er den værd at læse - men måske mere om den sag senere, når I andre har fået læst den...
Jeg er nu næsten færdig med at høre lydbogen. Jeg har hørt den på vej til og fra arbejde, og da jeg har langt, har jeg kunnet tage dejligt store bidder af gangen. Jeg må sige, at det tit har været ret meget til overs at standse oplæsningen for at komme videre i programmet:-)
Det er ganske ubegribeligt, at der skulle gå over 100 år inden denne klassiker blev oversat - men man må sige, at netop denne oversættelse har været værd at vente på. Man kunne ellers godt forvente, at sproget ville være NOGET støvet i en over 100 år gammel bog, men oversætteren Claus Bech har formået at fange romanens tone og tidsånd, uden at sproget bliver overflødigt moderne men alligevel flyder smidigt og elegant. Imponerende.
Georg Elliot er jo pseudonym for Mary Ann Evans. Igen ubegribeligt, at man ikke skal længere tilbage i historien, før det var umuligt for kvinder at blive anerkendt for egne evner. Men hvor er hun dog vis og skarp i sin iagttagelsesevne. Som overklasse/middelklassekvinde har hun åbenbart ligesom andre kvindelige forfattere som Jane Austen og Bronte-søstrene brugt det meste af sin tid og energi på at observere og analysere sine medmennesker.
Så må det vist være på tide, at jeg blander mig igen, efter en længere pause. Har haft en vildt kaotisk tid med alvorlig sygdom i familien, og håber nu på et fredeligere efterår/vinter med mere ro til læsning.
Middlemarch hører til én af mine allerbedste læseoplevelser. Jeg læste den for et par år siden, og husker den for tilgængeligheden, trods dét at den er en klassikker.
I, der ikke har haft fornøjelsen endnu, har noget at glæde Jer til.
Glæder mig til at følge med i debatten.
Så er jeg på banen i læseklub regi igen,og jeg må sige at jeg er glad for at have en uges ferie endnu, eftersom det jo er et digert to binds værk vi skal i gang med her til august. Har aldrig hørt om bogen før, men glæder mig til at stifte bekendtskab med endnu en klassiker.