Fra læseklubben De gode gamle debatter
Middagen
Læseklub
Af Jane Østgaard S.... Publiceret 21/05/2010. Opdateret 12/04/2011.
Læst af Paul Becker og udgivet af Audioteket.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- Send til en ven
smag på bøgerne – en bid om dagen
Jeg blev fuldstændig grebet af historien, som starter så harmløst med, at to brødre - den ene en kendt politiker - spiser middag sammen med deres hustruer på en gourmentrestaurant. Og sikke en historie, der så udspiller sig under den middag! Den passede perfekt med sine korte afsnit til havearbejdet. Da jeg koncenterer mig mere om indholdet end stemmen - kan jeg næsten holde alle oplæsere ud. Egentlig ville jeg gerne have lyttet til Børnene. Men den gjorde så dybt indtryk på mig, da jeg læste den, at jeg slet ikke tør forsøge
Jeg kender ikke Herman Koch og jeg er helt blank på titlen. Jeg kan ikke huske at jeg har læst anmeldelser eller lign. Jeg downloadede derfor en hel time, og satte mig til rette med strikketøjet. Efter mindre end 10 minutter stoppede jeg, for jeg kan ikke holde Poul Beckers stemme ud. Faktisk vidste jeg det godt, for jeg har for lang tid siden hørt ham indlæse en Jan Guillou roman "Tyvenes by". Jeg holdt ved hele romanen igennem, simpelthen fordi historien var så spændende, men Beckers indlæsning bryder jeg mig generelt ikke om. Jeg finder hans stemme høj og skærende, og så føles det enormt anstrengende at lytte til. Han er meget energisk og pågående og holder sig ikke tilbage med at fortolke på dialekter og accenter. Det er simpelthen for påtrængende for mig. Så vil jeg heller læse bogen på gammeldaws vis. Derfor er der ingen tvivl hos mig Poul Becker får en sidsteplads, eller rettere de 2 sidste pladser for han er jo med på hele 2 indlæsninger i denne konkurrence.