Madame Bovary

Oprettet: 15.01.2009 - 12:17

Bog: "Madame Bovary" af Gustave Flaubert

Bogens forside

En fransk provinsfrue går moralsk til grunde ved sin trang til romantik og dagdrømmeri

Originaludgave: 1857

Forfatter: 
Gustave Flaubert
Udgivet: 
1968
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
437
Lån bogen - Køb bogen

Bogen var til debat i oktober og november 2008

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Michael Linde Larsen

    tor, 15/01/2009 - 12:18
      Skriv nyt indlæg 8890 Kathe
    23-11-2008 14:37:05
    Færdig
    I modsætning til første gang, jeg læste bogen, synes jeg denne gang, at den var både underholdende og tankevækkende. Emma er stadig irriterende, forkælet og egoistisk og min sympati for hende kan ligge på et meget lille sted; jeg mener ikke, at tiden er afgørende for, hvad hun må have kunnet få ud af livet, men hendes personlighed. vis mere ... Hun står nærmest i stampe, har ingen særlige talenter, udover sin skønhed, og er derfor den mest kedsommelige af alle personerne i bogen. Jeg fik meget ondt af Charles, det stakkels naive skvat.
    Ellers er bogen fyldt med dejlige, pudsige beskrivelser, sjove, skæve personligheder, og det er vist ikke sidste gang jeg læser Flaubert.
    vis mindre ...

    8689 Stine
    12-11-2008 11:30:34
    Hvem er fortælleren?
    Så kom jeg igennem bogen, da den endelig åbnede sig for mig.
    Jeg synes fortællerens rolle er interessant, da fortælleren starter med at være en del af bogen på de to første sider.
    Der skrives "vi" og "den nye elev" om Charles, og herefter sløres eller forsvinder fortælleren ud af historien. vis mere ... Hvem er det egentlig som fortæller historien? Er det én af Charles skolekammerater, som har fulgt Charles liv, eller opdigtes historien måske ud fra synet af den nye elev?
    Hvorfor begynder forfatteren med at præsentere sin fortæller som en jeg-fortæller for derefter at forsvinde?

    Som Tove skriver, synes jeg, at bogen er interessant på flere planer, da den både skildrer den store historie blandt andet gennem præsten og Homais' konflikt mellem kirke og videnskab, men også et samfund, som er plaget af gamle værdier blandet med nye, som Charles og Emma ikke forstår at navigere i, og i sidste ende betaler datteren Berthe prisen, samtidig får vi den lille historie med personskildringer gennem Emmas "lidelseshistorie".

    Fra et moderne perspektiv, hvor vi har andre muligheder samt friheder og ikke sidder fast i gamle værdier og en herskende moral, er hun røvirriterende og en klynker, der ikke tager sit liv i egne hænder, men forlader sig på at drømmene kommer til hende. Hun er fanget mellem en gammel skæbnetro og en ny tids individualisme.
    vis mindre ...

    8586 Stine
    05-11-2008 19:53:06
    Katten om grøden
    Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at komme igennem bogen. Jeg er nu halvvejs.
    Det er lige som om, at bogen aldrig helt afslører, hvad den handler om. Den går, som katten om den varme grød. vis mere ... Bogen kommer ikke rigtigt i gang og åbner sig for mig.
    Måske er det netop det geniale ved bogen,for den fænger mig alligevel et eller andet sted, fordi Emma synes ligesådan på dette punkt i bogen.
    Jeg kan ikke tænke andet om Emma end "forkælede møgunge - kom dog ud af din fantasiverden". Hun peger på alle andre end hende selv, som skyld i sin sorg og livslede. Hun går også som katten om den varme grød uden egentlig (indtil videre) at gøre noget ved sin egen situation, indenfor den ramme tidsperioden, som hun lever i, sætter.
    Frustrerende...
    vis mindre ...

    8558 Kathe
    04-11-2008 12:28:00
    Madame Bovary
    Bogen er bestilt, og jeg håber jeg kan nå at få den læst. Jeg husker, hvor dybt irriteret jeg var på Emma Bovary, første gang jeg læste bogen, så jeg er spændt på, om jeg holder ud denne gang. Jeg kan nikke genkendende til, hvad flere af jer siger om bogen. I hører fra mig.

    8454 Irene
    28-10-2008 14:41:32
    med igen senere
    Hej. Jeg har været væk et stykke tid. Når nok ikke at være med til denne, men er klar igen i december.
    Uh det lyder ellers som om jeg går glip af noget med denne bog. Men den står på reolen, så jeg må få den læst på et tidspunkt.

    8401 Så er der nye bøger!
    24-10-2008 09:19:12
    Michael redaktør for Læseklubberne
    Marie har nu valgt de næste 4 bøger i klubben.

    I kan se dem på forsiden. To lidt tykke bøger, og to lidt mindre.

    God fornøjelse:)

    8400 Michael/redaktør for læseklubberne
    24-10-2008 08:35:29
    Velkommen
    Velkommen til Stine, som er nyt medlem i klassikkerklubben.
    Jeg kan se, at en af dine favoritbøger er "En landsbydegns dagbog" af Blicher.
    Så allerede nu kan du glæde dig til november, hvor det bliver månedens bog.

    8390 Tove
    23-10-2008 16:02:36
    Tanker om Bovary
    Så blev jeg også færdig med romanen, som jeg på mange måder finder interessant og ikke speciel tung at læse. Jeg synes, den afspejler den brydningstid, der var i 1800-tallet, hvor kunsten og litteraturen bevæger sig fra romantik til realisme. vis mere ... Også videnskaben forsøger at overhale religionen - her tænker jeg på apotekeren ctr. præsten - ligesom nye moralbegreber vinder frem, og det er pudsigt at forestille sig, hvilken furore bogen vakte den gang.

    Jeg kan godt se den som en kvindeskildring, hvor kønnene er sat ind i datidens roller, men endnu mere synes jeg det er en skildring af mennesker, der lever uengageret og uegentligt. Emma drømmer og flygter og forholder sig ikke til sit virkelige liv, er ikke nærværende. Kunne hun ikke engagere sig i hverdagen, f.eks. i datteren, som kommer til at lide en krank skæbne. Hun fylder ikke meget i Emmas liv. Godt nok er Emma ulykkelig, men hun er også krævende, dominerende og stiller store romantiske krav til livet, men hvad bidrager hun selv med? Er det ren og skær kedsomhed og meningsløshed, der driver hende så vidt?

    Charles er forblændet af hende, men komplet uduelig som læge. Heller ikke han er ansvarlig eller engageret i livet, men viser dog en mere uselvisk kærlighed og ydmyghed.

    Det er slående, at de mandlige skurke (Homais, Lheureux og Rodolphe) er dem, der har et klart, men fordægtigt, projekt og iflg. romanen måske også det mest realistiske?
    vis mindre ...

    8370 Marie
    22-10-2008 14:20:52
    Livet ulidelige lethed
    Ja, Madame Bovary beskiver ikke just den ideelle livssituation for nogen af bogens personer. Jeg synes at Marie S-H's betragtninger om Emma som kvindeskikkelse og de begrænsninger der fulgte med kvinderollen i den tid, hvor bogen foregår, er meget rammende. vis mere ... Som kvinde har Emma ikke muligheden (som vi har i dag) for at forfølge mange af sine drømme og impulser. Jeg tror dog alligevel, at det ligger til Emmas natur at stræbe efter et drømmeliv der slet ikke eksisterer i virkeligheden, og at dette ville blive hendes livs tragedie, selv hvis hun havde været en mand.

    Ligesom Line, syntes jeg også at bogen var tung at komme igennem, med sine mange detaljerede beskrivelser af hverdagsbetragtninger, sine usympatiske figurer og sin til tider lidt monotome handling. Man er vant til figurer der udvikler sig og handlingsmønstre, der flyver i mange flere retninger.
    Men jeg synes også, at det er også bogens store styrke og pointe, at figurerne, og især Emma, ikke udvikler sig og lærer at tackle deres liv bedre. Det er i høj grad det der giver stof til eftertanke og provokerer mig som læser til at tage stilling.

    Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres tanker om hvordan bogens forskellige figurer forholder sig til Emma. Kunne det hele været gået anderledes hvis hun blev konfronteret hende med sin mangel på realitetssans, eller ville hun ikke have lyttet? Hvorfor gør bogens figurer ikke hinanden lykkelige, hvad er det der står i vejen for dem?
    Glæder mig til jeres kommentarer!
    vis mindre ...

    8275 Line Eriksen
    16-10-2008 11:48:55
    Bliver jeg mon færdig?
    Madame Bovary er den første af bogklubbens bøger jeg er gået i gang med. Jeg må nok med skam melde at jeg ikke tror jeg får den læst helt til ende!
    Aldrig har jeg set en bog med så mange usympatiske personer samlet et sted. vis mere ...
    Charles Bovarys far: fordrukken
    Charles Bovarys mor: Manipulerende
    Charles selv, er i bedste fald naiv i værste fald lidt af et skvat.
    Selv bipersoner som ammen er et ubehageligt menneske, der vil have kaffe og brændevin.
    Et kort sekund følte jeg en gnist af sympati for madame Bovary, hun virkede som en kvinde fanget i sit liv og med en voldsom udlængsel (muligvis et resultat af at have læst for meget Austen og Brontë). Men det viser sig at det hun ønsker er rigdom og højere status. Da hun tilsyneladene af kedsomhed starter en affære er sympatien væk igen.
    Når bogen er lukket er der ingen jeg savner og jeg begynder at mene at uanset hvilken krank skæbne der venter dem har de fortjent den. Nej, jeg bliver nok ikke færdig.
    vis mindre ...

    8247 Marie S-H
    14-10-2008 12:16:41
    Madame Bovary som kvindeskildring
    Selvom romanen både begynder og slutter med at skildre Charles, er det Emma, som er vigtig.Jeg spekulerer på Emma som kvinde, på de muligheder og begrænsninger der er i hendes liv. vis mere ... Hun har ikke så mange muligheder, men et kolossalt behov for at opleve verden fx ved at rejse. Hendes liv er begrænset til at udfolde sig i et småborgerligt provinsmiljø med broderier og en smule husførelse.Hun drømmer om at få en søn, for sønner har alle muligheder.Hendes trang til at leve bliver stækket(som det var normen dengang)og vendes til sentimentalitet og forskruethed - med gentagne forelskelser.Det er en utrolig spændende roman, som jeg læste som ung og nu har genlæst. Flauberts beskrivelse af personernes psykologiske sider er utrolig rammende.
    vis mindre ...

    8186 Bendt Lund Nielsen
    10-10-2008 08:35:42
    Sorgen og livet
    Ja, jeg er enig med dig i at sorgen er en væsentligt faktor både i romanen og i det virkelige liv. Det er f.eks. noget sludder at sige, at "tiden heler alle sår". Sorgen skal ikke ignoreres, men det er vigtig at tale om sine følelser/sorg og bebrejdelser over de døde føre kun til yderligere sorg. Det er jeg enig med dig i. Jeg mener dog at livet skal leves videre. Vi skal støtte hinanden på trods af sorg og modgang uanset hvor svært det kan være. Og vi må i det daglige leve livet og give hinanden livsmod/energi.

    8184 kk
    09-10-2008 22:48:08
    Sorgen
    Charles dør jo af sorg. Det er ikke kun hans sorg over Emmas selvmord, men sorgen over det i sig selv, at hun er død. Det er savnet af den kære, der fører til hans død.
    Som det heller ikke i det virkelige liv er til trøst, men det modsatte, for efterladte at bebrejde den døde sin handling. Bebrejdelse af den kære og savnede øger sorgen. Som man som Charles kan dø af.

    8174 Bendt Lund Nielsen
    09-10-2008 10:55:23
    hvor er lykken?
    Ja, det er en hård "skæbne" Emma Bovery" får. Om afslutningen kunne være anderledes? Ja, hvis Bovery have valgt livet og ikke selvmordet. Hun ville have have lykken 100 % og fandt den kun i nogle korte stunder. vis mere ... Hun levede med mindre lykke i hverdagen og det ville hu ikke acceptere. Hvorfor taler hun og hendes mand ikke så meget om deres liv? Vi skal jo som mennesker leve på trods af livets op- og nedture. Livet er jo en gave, selv om det kan være meget svært ind imellem. Vi må give hinanden styrke. Bovery lever hele tiden på kanten - måske også meget intens - men afslutningen for hende er tragisk. Og for hendes mand og venner.
    Det er med andre ord en roman, der giver stof til eftertanke og som sprogligt også er inspirerende.
    vis mindre ...

    8155 Michael/redaktør for Læseklubberne
    08-10-2008 11:31:28
    Nyt medlem
    Velkommen til Ane-Cathrine, som er nyt medlem i klassikkerklubben..
    Håber du bliver glad for det:)

    8142 Lisbeth Maja
    06-10-2008 21:47:49
    Madame Bovary
    Så har jeg læst Madame Bovary og jeg må sige, at jeg var ganske underholdt mens jeg læste den.
    I starten havde jeg sympati med Emma Bovary, men da hun begyndte hendes jagt på lykken med andre mænd mistede jeg sympatien for hende og fandt i stedet medlidenhed med hendes mand som må stå for skud for meget. vis mere ... Da hun fandt kærligheden med andre mænd fandt jeg hende til tider dominerende, forkælet, egoistisk, barnlig og tyrannisk. Emma Bovarys mand syntes jeg var en tøffelhelt, han turde ikke sige hende imod, men gav hun hvad hun ville have.
    Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om han dog ikke vidste hun var ham utro eller var han så blind ( eller naiv)at han ikke så det.
    Man kunne vist ikke have forventet en anden slutning eller hvad mener I andre?
    vis mindre ...

    8015 Bendt Lund Nielsen
    29-09-2008 09:00:42
    jagten på lykken!
    Det var spændende læsning. Madame Bovary er en dame, som man nogle gange beundrer og andre gange bliver irreteret over. Ja, hun søger lykken og finder den i glimt uden for ægteskabet. vis mere ... "Græsset er jo altid grønnere" på den anden side af bjerget. Jeg tænker lidt over forholdene anno 2008, hvor vi jo stadig taler om whisky- og champagnebæltet nord for København. Er det lykken at eje en masse rent materielt? Hvem er i grunden ensomme? Vi spiller næsten alle en eller anden for for spil: lotto eller.... Vi rejser for at søge lykken og nogle drikker sig fulde. Vi køber os til lykken og vi dagdrømmer. Nogle realiserer deres drømme: Skriver en bog, rejser verden rundt i ufremkommelige områder, bestiger bjerge, søger karrieren eller finder "lykken" i forhold uden for ægteskabet. Hvorfor er vi i grunden rastløse? Vi planlægger dag for dag. Time for time. Gør det os mere lykkelige? Og sådan kunne jeg blive ved. Jeg undrer mig lidt over Charles naivitet. Bogen er jo også en fortælling om datidens ægteskaber, som vel også kan findes anno 2008, selv om vi nu er mere "frigjorte". Frigjorte fra hvad? Fra ansvaret for hinanden?