Koordinater

Oprettet: 31.01.2014 - 11:09

Bog: "Koordinater" af Amalie Laulund Trudsø

Bogens forside

En ung kvinde flytter til København. Gennem 60 kapitler med københavnske gadenavne som overskrift oplever vi en periode i kvindens liv

Forfatter: 
Amalie Laulund Trudsø
Udgivet: 
2012
Forlag: 
Rosinante
Sidetal: 
91
Lån bogen - Køb bogen

Er Koordinater også for jyder?

Hvert lille kapitel i Koordinater står for sig selv. Ingen cliffhangere, men derimod små stykker erindring som man kan drage paralleller til sit eget liv i mere eller mindre grad. Amalie Laulund Trudsø beskriver små brudstykker fra et ungdomsliv og sætter gang i erindringerne, særligt hvis man kender stederne. Jeg kom til at tænke på at specielle lugte og dufte kan frembringe erindringer hos os, og sådan tror jeg også det er med lokaliteter, om så det er Kronprinsensgade i Esbjerg eller Vester Søgade i København.

Jeg måtte holde pauser undervejs, da hvert kapitel er meget mættet. Jeg har boet 20 år i København og kender derfor stederne som nævnes, men jeg bliver ved med at kredse om, hvorvidt bogen er interessant for en person som aldrig eller kun meget lidt har været i København.

Som ikke-kendt i København, kan man så bare bytte stederne ud med gader i Holstebro eller hvor man nu er stedkendt?
Hvad siger læserne som ikke er stedkendt i København? Amalie Trudsø Laulund siger selv at byen er hovedpersonen i bogen.
Ville bogen være det samme hvis gaderne ikke var angivet som de er for hvert kapitel, men hed noget helt andet?

Med venlig hilsen Marlene Andkjær Christensen, redaktør