kære alle og især Connie

I kan glæde jer til den næste bog, som jeg er blevet ret vild med efter at have læst bogen. Glæder mig til at høre hvad I andre mener om den. Bent Hallers bog Katamaranen var jo den bog som byrådet i Thisted ikke ville have på byens biblioteker.  Der står en hel del om ham på litteratursiden.dk

pernille

Jeg må indrømme, at i modsætning til Pernille har bogen spøgt ganske meget i min bevidsthed. Jeg synes i det hele taget, at det er en rigtig dejlig bog med et smukt sprog og dybe troværdige personer, så måske vil jeg gå videre i forfatterskabet med f.eks. "Køkkengudens hustru", som jeg kan forstå, er hendes mors rigtige brutale og smertefyldte historie fra Kina før Kulturrevolutionen. Hendes mor opfordrede hende faktisk til sidst selv til at skrive den. En anden bog "Benbrudslægens datter" er måske alligevel den mest selvbiografiske roman, som handler om et mor-datter-forhold, hvor moderen bliver mere og mere dement.

Her i denne bog er den grusomme historie om bedstemoren der narres til at blive en rigmands konkubine og afgive sin søn til andenhustruen og derfor begår selvmord faktisk hendes egen bedstemors historie, og Amy Tans mor var i et godt stykke tid ret fortørnet over, at hendes datter havde brugt så intime familiehemmeligheder i sin bog.

Det er modigt at bruge sig selv og familien på denne intense måde, men jeg synes godt nok også, at resultatet er sjældent vellykket og troværdigt.

P.S. Jeg har faktisk set filmen, men som det så ofte er tilfældet, kan filmen slet ikke leve op til bogen.

Jeg synes, det er meget tydeligt, at forfatterens bruger egne erfaringer både i denne bog og i de andre hun har skrevet. Hun havde et meget besværligt forhold til sin egen mor, som hun skammede sig over p.g.a, hendes dårlige engelsk og tøjstil, hidsede sig op over og blev såret af -  en mor der kritiserede alt og alle - a`la Waverlys mor i bogen. Amy Tan siger, at forholdet først blev mere nuanceret, da hun havde været med sin mor i Kina - igen genkendeligt fra bogen - for her kunne hun jo se, at folk i Kina syntes, hendes mor var lige så irriterende som folk i USA. Derefter blev det mindre personligt. Hun kunne se, at moderens kritik af hende nærmere var kulturbestemt og ikke fordi hun selv var specielt mislykket.

Hun siger, at amerikanere jo bliver opdraget til, at den personlige frihed er det væsentligste. Individualismen er i højsædet. Kinesiske mødre forsøger nærmest at putte sig selv ind i hovedet på deres børn, og det skaber naturligvis uundgåeligt en voldsom konflikt.

Jeg finder stadig de asiatiske opdragelsesmetoder og især da "tigermoder"-måden dybt rystende. Det må have ødelagt mange barndomme og psyker.  Naturligvis er større krav med til, at barnet gør sig større umage og dermed også bliver dygtigere, men omkostningerne for de børn, der ikke kan leve op til deres forældres ønskedrømme og skyhøje krav kan simpelthen ikke retfærdiggøres. En kinesisk-amerikansk kritiker af bogen "Tigermødre"  skrev, at "mødre som Amy Chua er forklaringen på, at så mange asiatiske børn senere må gennemgå terapi, og at de i overtal begår selvmord." Kritikerens mor var selv en "tigermor" , og hendes liv var i mange år et helvede. "Amy Chua bruger kun ordet glad en eneste gang, og det er i forbindelse med, at hun er glad for at være hadet. -  JEG er kommet ud på den anden side og er i dag bare glad for at være glad."

Ang. Pernilles hjertesuk over mange medlemmer, men få debattører.

Jeg har gået og funderet over hvad det er der gør at debatten ikke rigtig kommer i gang ? Om folk bare melder sig ind i læseklubberne, uden at føle sig forpligtiget netop fordi det er en uforpligtigende form når det sådan er on line, og det jo netop er op til medlemmerne hvornår og hvor tit , og hvor meget der skal skrives, gør det jo mere uforpligtigende at komme med bidrag eller ej , end det ville være i en fysisk læseklub,-  men u -anset at jeg også er blevet ramt af skriveblokering ; ( vil jeg alligevel bidrage endnu en gang ved at spørge jer om I der har læst bogen kendte de forskellige måder at spille det her kinesiske domino lign. vendespil Mah Jong på ? Selv har jeg vidst kun kendskab til den " jødiske " udgave, men det virker jo til at den kinesiske form er meget mere avanceret, og strategisk når man skal tænke verdenshjørner og den slags med i sit spil. Jeg tror jeg må læse mig til reglerne andetsteds for at blive klogere på dette spil, med mindre altså at der er en af jer derude der kan forklare forskellen på spillemåden ?

I bogen fremgår det så vidt jeg husker kun at det er meget forsimplet at spille efter den jødiske måde.

Og til Karens in put om bogen om " Tigermoderen" Jeg ved ikke om jeg får lyst til at læse bogen, for den opdragelsesmetode  er mig meget fjern, så jeg gyser sammen med dig ; ) Ikke desto mindre må man jo anerkende at de kan noget med at pace deres børn frem  til at blive " vidunderbørn", men er det mon lykken ? Ikke ifølge min livsanskuelse.

Ja det er rigtigt, at der udkom en MEGET debatskabende bog - ja faktisk nærmest et kampskrift! i 2011 skrevet af den amerikansk-kinesiske professor i jura i Yale Law Amy Chua. 

Hovedpointen i bogen er, at asiatiske børn får meget mere glæde ud af, at deres mor og far stiller høje krav og har masser af forventninger, hvilket sikrer at børnene bliver mere flittige og dygtige og succesfulde - for "der er kun noget ved noget, hvis man er god til det." Efter hendes opfattelse opdrager vi i Vesten vores børn så frit, at vi risikerer at de aldrig bliver gode til noget, og aldrig får glæden af at opleve sammenhængen mellem hårdt arbejde og succes.

Hendes udgangspunkt er, at man som barn skylder sine forældre for sit liv og de muligheder de har stillet til rådighed. Da hendes datter havde besvær med at lære en bestemt violinteknik overdængede hun hende f.eks. med skældsord, og da hendes mere vestligt orienterede mand bad hende lade være med at fornærme datteren, sagde hun: "jeg fornærmer hende ikke; jeg motiverer hende." - og datteren fik lært teknikken! - efter at være blevet nægtet mad og drikke og endda toiletbesøg!

Som det fremgår af eksemplet har hendes to perfekte og succesrige døtre haft en meget "asiatisk" opvækst fyldt af forventninger og krav. Deres "tigermor" har virkelig holdt dem til ilden:

Døtrene har aldrig overnattet hos veninder!

De har aldrig optrådt i skoleforestillinger!

De har aldrig været hos andre børn for at lege!

De har aldrig spillet computerspil eller set TV!

De har aldrig fået lov til selv at bestemme, hvad de skulle lave efter skoletid!

De har altid skullet have et 12-tal!

De har altid skullet være nummer 1 i et fag, undtagen i gymnastik og formning!

De har aldrig måttet spille andre instrumenter end klaver og violin, og de skulle spille klaver og violin!

Jeg må indrømme, at jeg nærmest er i chok, men jeg er jo selvfølgelig også vesterlænding???

Dejlig roman.Jeg har dog stor glæde af oversigten over de medvirkende, for jeg har svært ved at skelne de medvirkende og deres historier , især i de første kapitler- hvem er nu hvem, og hvem fortæller ? Det er måske også grundet de mange fremmedartede navne ? - på den anden side er det vel også noget med at give sig selv tid til at komme ind i en ny bogs medvirkende , og   hvor får jeg meget indblik i mange kinesiske mødres tankegang. Hvor er det nogle forskellige skæbner de alle sammen har - og får . Kan forstå at bogen er blevet filmatiseret. Er der nogle af jer der har set filmen ?

Jeg er nu nået ca. 1/ 3 , og overvejer om jeg skulle skaffe filmen , eller bare læse videre og se filmen på et andet tidspunkt. Jeg syntes det er fascinerende at de her mødre er så ambitiøse/ ærgerrige / fremadstræbende  på deres børns vegne, men de vil vel bare sikre dem en god fremtid,.

Jeg  kom i tanke om en meget debatskabende bog der vidst var fremme sidste år, noget med " Tigermødre" eller lign. Ja- jeg syntes det er i orden at man har ambitioner på sine børns vegne, men hvor er det godt at de amerikanskfødte piger gør oprør mod denne kontrol. Og hvor er det sørgeligt at læse om den evige kritik mange af mødrene i misforstået higen efter at komme op ad den sociale rangstige pacer deres børn frem med. Alt med måde , efter min bedste overbevisning, eller hvad mener I andre.? Kunne vi vesteuropæere lærer noget af den kinesiske arbejdsomme kultur ???..