Fra læseklubben Fagbogklubben
Jeg er Zlatan Ibrahimovic
Læseklub
Af Ulla Kardel. Publiceret 03/05/2012. Opdateret 02/07/2012.
Zlatans historie fra den hårde opvækst i Rosengårdkvarteret i Malmø til berømt fodboldspiller. Klik ind og deltag i debatten i Fagbogklubben. Bogen er til debat i juni 2012.
Læs : Zlatan -rebellen fra Rosengård
Download gratis Jeg er Zlatan fra e-reolen
Smagsdommerne og Zlatan
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- Send til en ven
smag på bøgerne – en bid om dagen
Hvad mener I egentlig om "ghostwritermetoden" i forbindelse
med at skrive biografier.....?
f.eks. nu med Zlatan..
Synes det er sjældent det lykkes - ofte virker det kunstigt og
utroværdigt på mig... Zlatan bogen er dog en af de bedre synes jeg -
måske fordi David Lagercrantz og Zlatan kommer fra så forskellige miljøer..
Vil lige citere Klaus Rothstein fra Weekendavisen "David Lagercrantz er en god historie i sig selv. Dels er han søn af Dagens Nyheters fhv. chefredaktør, litteraten Olof Lagercrantz, som altid gik med nobel butterfly og i øvrigt skrev bøger om James Joyce, Joseph Conrad og Dante. Og dels fører han sig selv frem med denne fuldkommen ubetaleligt selvsikre og blærede etikette: ‘Jeg skriver kun om genier og undtagelsesmennesker’"
Klik lige her på Big Ben det er lidt sjovt at sidde og se
Zlatan spille i Em med hans bog i baghovedet..... og så bagefter lytte til P1 Morgen som blev sendt lige før bogen udkom......
... med bogen. Det bedste er dens ærlighed. Zlatan giver et autentisk billede af sig selv, intet skønmaleri, ikke navlebeskuende. At det er svært at holde ham ud, er derimod noget helt andet.
Jeg havde hentet den fra ereolen, men der har den bare 305 sider. E-bogen må altså have en anden ombrydning.
Zlatan skriver om sin vej og opfordrer andre unge, at finde deres egen vej. Det er for så vidt godt, at han ikke giver den som rollemodel. Han medgiver, at han har gjort mange dumme ting - og det har vi rigeligt kunne bevidne. En af de ting jeg ikke kan lide er hans ubeherskede vrede. På s. 278 (fx) hedder det ligefrem: "Så skal I lade mig smadre ting i fred". - Og det er ikke nok med at nogen eller noget er "provokerede", nej, han kan også gå fra koncepterne når noget "føles provokerende". Klubben burde sende ham til et eller andet anger management kursus.
Han skriver en del om sin opvækst. Det er vel ikke Rosengårds skyld, at hans mor er hysterisk og at faren er en drukkenbold. Jeg blev ikke forundret at svenskerne prøvede at lave en underskriftsaktion imod ham. Er det ikke forståeligt, at de ikke ville have at deres unger kom hjem med brækket næse. Så skal ingen Zlatan lade som om det var en småracistisk aktion imod ham.
På den anden side skulle han ser klarere, at han ikke kom til sidst til at bebo et fængsel, fordi der hele tiden var nogen som så hans potentiale og hjalp ham ikke at være i vejen for sig selv.
Hvad tænker hans fans mon om ham som person? Synes de, at hans facon er cool?
Jeg er som nævnt før ikke den store fodbold fan og kan ikke udtale mig om spillestil osv. Men det er et positivt træk i Zlatan, at han ikke smører tyk på med sine bedrifter om alle de gode driblinger og hvad ved jeg - han fortæller måske mere om de ting, som ikke var så god. Og det understreger igen hans ærlighed.
Lad mig med det samme skrive, at jeg ikke har læst biografien om Zlatan. Men dit seneste indlæg, Ulla, fik mig til at tænke på den jævne strøm af fodboldbiografier der bliver udgivet. Det er som regel op til jul, at man kan møde mange fodboldspilleres erindringer hos boghandlerne.
Ja, det er faktisk som om, at har man spillet 1/2 år i udlandet, så kan man skrive en biografi om det. Det er selvfølgelig skrevet i spøg, - men...det er godt nok ikke alle af slagsen som når specielt store højder. Det har altid undret mig, at man ikke reflekterer mere over sine valg og gerninger, når man skriver en biografi. Det gælder ikke kun fodboldbiografier, men også andre kendte personer som får trang til/bliver opfrodret til at skrive en bog.
Det kan sommetider blive mere til en opremsning af så gjorde jeg det og det, end forholden sig til, hvorfor jeg gjorde det og det.
Hvis jeg skal fremhæve en god fodboldbiografi, så må det være "No regrets" af Stig Tøfting. Lige så ærlig Tøfting var i sit spil, lige så ærlig er han i sin erindringsbog. Han har f.eks. skrevet sine lønninger ned. Noget som ellers ofte er tabu i den verden.
Men jeg synes ellers at have hørt, at Zlatan også er værd at læse pga. sin ærlighed. Men selvfølgelig, hvis ærligheden bare viser et usympatisk menneske, så er det selvfølgelig ikke så godt.
Og helt ærligt, fordi man er en god fodboldspiller, så er det altså ikke sikkert, at man er en god forfatter/har en god og interessant historie at fortælle. * Hvilket også gælder mange andre!
Ja hvis det ikke havde været for Fagbogklubben havde jeg nok ikke læst Zlatan... nu er det jo med fodbold og Zlatan, at synes man fodbold er fascinerende ja så er fodbold på Zlatan niveau
en kunstart på linie med ballet - opera - eller lignende..
Heller ikke inden for disse kunstarter er udøverne nødvendigvis sympatiske og reflekterende.....
Jeg er ikke selv den store fodboldfan, men synes Zlatanbogen er et godt eksempel på pengenes magt inden for sporten..
( her fodbolden ) og jeg må anerkende, at Zlatan i høj grad er en mønsterbryder, hvad enten han er sympatisk eller noget
helt andet...alligevel havde jeg nok forventet noget mere
af hans egen historie og tanker i bogen.....
Ja, han skriver godt nok en del om respekt, bl. a, i kapitel 11, hvor han beklager den manglende respekt fra pressens side. Han huggede dette guldkorn fra en eller anden italiensk træner. - Men hvad er der egentligt respektabelt omkring Zlatan? Han er god til at sparke til nogle bolde - det er en færdighed, der fordrer ikke særlig meget respekt i min verden. Han er også uhyggelig god til at stjæle cykler - skal man respektere ham for det også? Eller når han skal af med nogen vrede - men kan jo altod sige 'undskyld' efter det - også meget lidt respektabelt.
Jeg kan altså slet ikke holde Zlatan ud. Han er vældig stolt at sin "vrede" og når han nikker endnu en skalle eller når han som adrenalin-junkie fræser hen over de svenske motorveje.
Jeg er kommet igennem ca. 2/3 af bogen og nu synes han at det er på tide til at blive voksen. Men i stedet for at blive i sygehuset da hans lille dreng skal opereres, tager han hellere hjem for lege med sin Xbox (skal han også have respekt for det?)
Det er svært at få sympati for dette primitive menneske, endsige respekt. Måske kommer det på de sidste 100 sider.
Jeg læser bogen kun fordi jeg har meldt mig ind i denne klub. -
"Respekt er ikke noget man får, det er noget man skal tag"
det står et sted i den 442 siders forrygende selvbiografi : Jeg er Zlatan. Det kunne være et motto for Zlatans selvopfattelse, mens vi følger ham fra ghettodreng til fodboldhelt. For mig er bogen ikke kun en berømt fodboldspillers historie, men ligeså meget et eksempel på endnu en mønsterbryder.....