Hypnotisøren

Oprettet: 15.01.2010 - 10:29

Bog: "Hypnotisøren" af Lars Kepler

Bogens forside

Krimi - Eneste overlevende efter en brutal nedslagtning af familien, en teenagedreng, kan måske fortælle om gerningsmanden, hvis han hypnotiseres - Lægen med ekspertise i hypnose gør det

Forfatter: 
Lars Kepler
Oversætter: 
Jesper Klint Kistorp
Udgivet: 
2010
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
584
Lån bogen - Køb bogen

Bogen udkom 15. januar og var til debat i januar og februar.

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • antonogsif

    lør, 13/02/2010 - 22:07

    Jeg finder "hypnotisøren" tilfredsstillende. Jeg havde forventet mig, det, der for mig, er typisk er en god krimi ( eks. Jo Nesbø's serie med Harry Hole)... men jeg fik noget andet. Det har ikke gjort bogen dårlig, men interessant. Den har måske ikke den overraskende og chokerende slutning, men langt hen i bogen, sad jeg med en fornemmelse af, at det ikke var denne unge sociopat/psykopat der havde ansvar for disse lig. Det vidste sig, at dette var en historie, der var en slags omslag for den "virkelige" historie... Det var en nem læselig bog, og måske ikke den største litterære oplevelse, men jeg glæder mig til fortsættelse, jeg må tilstå, at jeg har en hel klar forventning om at lære Joona bedre at kende, og jeg håber ligeledes forfatteren gør ham mere interessant. En bog, hvor jeg blev godt underholdt.  

  • Anette Fanø

    tor, 11/02/2010 - 14:57

    Lige en kommentar omkring det med volden i Hypnotisøren. Jeg følte mig heller ikke specielt påvirket af volden i bogen. Jeg tror at det er fordi den ikke på nogen måde er realistisk. Bogen fik mig ikke på noget tidspunkt overbevist om, at en 15 årig dreng kan begå så grusom en forbrydelse - hverken fysisk og psykisk. Hvis forfatterne for alvor ønsker at "ryste" læseren, kræver det andre virkemidlerend end bare beskrivelser af volden. Det kræver også, at personerne beskrives på en måde så man kan leve sig ind i deres følelser og motiver.

    Jeg synes dog ikke at forholdet mellem Erik og Simone er beskrevet urealistisk. Når Simone er utro er det vel fordi, at Erik ikke er "tilstede" i deres ægteskab.

  • birgit bjerregaard

    tir, 09/02/2010 - 21:53

    Jeg er meget enig med  Birgitte Tindbæk. Der er alt for meget puttet ind i een bog, jeg tror ikke på personerne, slet ikke på Simone og Erik, hvorfor er Simone så forarget over Eriks sidespring, når hun selv er ret hurtig til det samme?

    Tror ikke et barn kan blive så afsporet af svigt fra moderens side. Og volden er alt for afstumpet. Også jeg synes sexscenerne er rigtig gode, og hypnosedelen kunne være en meget spændende synsvinkel, hvis ikke alt det andet kom oveni. Jeg mangler også mere substans i sproget.

    Men underholdt det blev jeg, siderne blev hurtigt vendt! Bogen hurtigt læst og glemt igen.

     

  • Stine Bang Iversen

    tir, 09/02/2010 - 12:30

    Tak for dit indlæg Birgitte. Dejligt at høre fra en rigtig krimi entusiast!
    Og rigtig godt med nogle læsetips, for de af jer der skulle have lyst til mere - endnu bedre læsestof.

    Og til dig Pia. Du har helt ret. Virkeligheden er rå og voldsom. Jeg synes bare i litteraturen og på film/fjernsyn er det ofte detaljeret og bizart (afskåren næsetip) - mere end det vi høre om i virkeligheden?
    Jeg kan ikke lade være at tænke på hvem/hvad der avler hvad. Udspringer voldsfiktionen af virkelige hændelser? Eller bliver de virkelige hændelser mere rå og voldsomme i dag, fordi vi vi ser så meget i fiktionen?

  • Pia Karina Jensen

    fre, 05/02/2010 - 22:42

    Hej Stine.
    Jeg kan kun give dig ret i det hele...

    Jeg tænkte da lidt over volden i mine pauser og stadig ind i mellem, især når jeg så læser dit "indspark", dette er altså et meget spontant og hurtigt svar, har faktisk kun læst et enkelt indlæg før dit, men jeg var bare nød til det...
    Jeg synes egentlig ikke at der er så meget mere vold her end i flere andre forfatteres værker, jeg har da ofte stødt på massemordere i flere krimier som har indeholdt mere vold end denne, kan desværre ikke lige p.t. komme på hvilke.

    Vi ser da også meget i medierne, men hvem tænker egentlig på at det faktisk somme steder er sådan at virkeligheden ser ud?
    Der er så meget vold i vores virkelighed. Hver eneste dag bliver vi konfronteret med det i mediernes nyhedsudsendelser.

    Forleden blev en sagsbehandler fra Jysk kommune, dræbt på vej på arbejde...
    DET er vold...
    og DET er V I R K E L I G H E D...

    Pia

  • Birgitte Tindbæk

    fre, 05/02/2010 - 00:29

    Det er altså synd for krimi-genren, at der bliver puttet så meget middelmådigt i den!! Og 'Hypnotisøren' er ingen undtagelse! Jeg  troede ellers, at NU kom den, mesterkrimien, solgt til 30 lande ½ år inden udgivelsen og også på det tidspunkt allerede på den svenske bestsellerliste. Men det er jo bare endnu en pengemaskine, og ikke mange siger noget negativt om den, for den SKAL jo være den nye Stieg Larsson ...

    Efter min opfattelse er den alt for lang, alt for kedelig, alt for løs i kødet, for mange lig, for mange efterforskere, uden overraskelser! Og det sidste er godt nok en dødssynd for en krimi. Hypnose-idéen er ellers spændende nok, men bliver mast til plukfisk af alt for mange sidehandlinger. Og læseren efterlades med løse ender undervejs, som først samles op 100 sider senere - ikke godt! Og det virker totalt utroværdigt, at forældrene til det bortførte barn ikke er mere obs på tragedien, men har gang i alle mulige andre ting undervejs. Så er der pludselig midtvejs tilløb til lidt samfundskritik, men kun på 2 sider, så holder den vinkel op! Det bedste og mest velskrevne i bogen var faktisk 2 sex-scener, så det kunne være, de to svenskere skulle satse på den erotiske litteratur i stedet?

    Jeg har læst og elsket krimier i 50!!! år og har læst mange fantastiske! Men 'Hypnotisøren' er et flop! Læs meget hellere Jo Nesbø, Håkan Nesser, Liza Markund, Karin Fossum - hvis det skal være nordisk. Selv Stieg Larsson er næsten litteratur i sammenligning - han er ihvertfald spændende!

     

  • Stine Bang Iversen

    ons, 03/02/2010 - 10:04

    Dejligt at høre Barbara, ajour21 og Steen havde nogle gode page-turner læseoplevelser.
    Nogen gange er det bare rart at lade sig underholde, uden der skal være de store politiske magtspil i gang.
    Og hvem ved - det kan han (de) garanteret nå endnu. Jeg mener der er planlagt 7 til i serien om Joona med de isblå øjne.

    Mht. volden er det næsten pinligt at skrive jeg ikke rigtig bemærkede det. Jeg synes ikke det var så voldsomt, at det var noget jeg lagde mærke til. Det er først her efterfølgende i debatten om det, jeg har bidt mærke i det. Måske er man bare så vant til al den vold i TV og meget litteratur. CSI, Crime Scene osv (amerikanske TVserier) ligger da i hvertfald ikke fingre imellem.
    Hvad mener i?

  • Barbara (ikke efterprøvet)

    søn, 31/01/2010 - 10:23

    Perfekt at blive hypnotiseret til at sidde stile under tæppet i denne kolde tid. Villige hænder står på spring for at overtage mit eksemplar af Keplers hypnose, som jeg kun kan anbefale, hvis man er til spænding og krimi.

    Ja til begge Stines spørgsmål. Hypnotisk OG over-hypet. Jeg har været mest begejstret for den mere politiske krimi tidligere (gerne med en fordrukken, idealistisk og lommefilosofisk svensk kommisær i hovedrollen) men jeg synes bestemt, denne her var en rigtig page-turner og jeg glæder mig til mere fra det svenske ægtepar. 4 stjerner og 2 gange spoleret nattesøvn!

     

  • ajour21

    ons, 27/01/2010 - 12:25

    Hypnotisøren af Jens Kepler.

    Det var med blandede følelser at jeg modtog Hypnotisøren med posten. Nu havde der været så meget snak om det i medierne om den kære Jens Kepler. Generelt bryder jeg mig ikke om forfattere der bruger synonymer. Jeg kan godt lide at vide hvem jeg læser, så jeg var lidt forudindtaget da jeg startede, men men men. Min forudindtagelse blev gjort til skamme.

    Jeg synes bogen var forvirrende og det var svært at holde styr på det relativt store persongalleri der er, men lidt efter lidt blev det dog nemmere, desuden synes jeg det var rart med lidt udfordring. Man skal ikke forvente det store politiske tema som fx hos stieg larsson (jens kepler er kåret til at være den nye stieg larsson) jeg synes stieg larsson har meget mere dybde end jens kepler. Men hvis man godt kan lide et godt gys og spænding helt til sidste kapitel, så synes jeg bestemt man skal læse den.

    Der er har været en del snak om at bogen er voldsom og det er ligegyldig vold og ja der er en del ligegyldig vold, men der eksistere vel ikke vold der acceptabelt. Den ville heller ikke være så spændende hvis man ikke var nød til at vrænge lidt på næsen når det bliver voldsomt J

    Jeg mener personligt at Hypnotisøren har stor underholdningsværdi. Jeg er ikke den store krimi elsker til dagligt, men jeg er dog blevet enig med mig selv om at den næste fra Lars Kepler også skal læses.

  • Steen Brøchner

    lør, 23/01/2010 - 16:33

    Ja, så fik man ødelagt de aftener af Gys og dårlig søvn.

    Denne bog er helt klart en af de bedste bøger jeg har læst længe,den er fængslende og spændende, med helt præsice person beskrivelser, og en historie som har et plot som man skal pløje mange bøger igennem indne man finder noget som bare når det til livet.

    Person beskrivelserne af Joona Linna og Erik Maria Bark er så levende at man kan se dem for sig , i stil med Stieg Larsons , men med mere dybde og en mere personlig beskrivelse.

    Plottet er bygget rigtigt godt op unden de lange "lidt kedelige" pasager, og det køre langsomt op i tempo og ender i et tempo såm gør at man glæder sig til efterfølgerne.

    Jeg mener som tidligere nævnt at dette er en krimi som er på højt plan som Ders kolegaer i Sverige , Jan Guilou , Henning Mankel, Marklund og Lars Bill Lundholm.

    Der kan srives meget for og lidt imod denne bog, men det bedste råd man kan give er nok at Du selv prøver at læse bogen på en laaang week end , for er du først igang er den svær at slippe.

     

     

  • Stine Bang Iversen

    tir, 19/01/2010 - 22:39

    Laura skriver meget fint om krimi-begrebet, synes jeg. Og jeg er også enig med Anette i Hypnotisøren er en meget genretypisk krimi.

    Jeg er med på krimier kan være mange ting. Og som i al anden litteratur findes der jo alt fra dårlige kioskbaskere til horisontudvidende bøger.

    Det jeg referede til var også at jeg ikke er den der hiver alt ned fra krimi-hylden. Jeg har læst Marklund, Minette Walters, Mankell, Alvtegen (som i øvrigt ikke er krimier, men spændingsbøger) m. fl.

    Så det var mere for at fortælle jeg ikke har det helt store sammenligningsgrundlag og passion for genren som mange andre har. Ikke at det er "dårlig" litteratur.
    Det er vel ligesom nogen aldrig læser digte og andre ikke læser Science fiction - uden det nødvendigvis er dårligt.

    Nå -noget helt andet jeg kom til at tænke på:
    Det jeg bedre kan lide ved fx Stieg Larsson end Lars Kepler, er helten/heltinden. Lisbeth Salander var det der solgte de bøger til mig. Heltinden der næsten er overnaturlig og som man sidder og hepper på - selv når hun gør forfærdelige ting. Jeg har det på samme måde med Jan Guillou. Både Ondskaben, Arn og Hamilton har den type helte jeg elsker at sidde og heppe på.
    Det savner jeg nok lidt ved Hypnotisøren og er bange for Joona aldrig bliver den type.

  • Anette Fanø

    tir, 19/01/2010 - 19:29

    Når jeg skriver , at jeg ikke er en erfaren krimilæser, er det nok fordi jeg ikke bevidst, som mange andre, vælger de bøger som jeg læser udfra om der er et mord, en krimigåde eller noget lignende.

    Jeg er enig i at grænserne i en eller anden forstand er flydende. Jeg tror nu godt, at man kan kalde Hypnotisøren for en klassisk krimi, idet hele handlingen udspiller sig om forbrydelsen eller opklaringen af denne. Eriks familie beskrives f.eks. meget, fordi de spiller en rolle i "forbrydelsen", imens Joonas kæreste har en langt mindre rolle. I det hele taget beskrives meget få hændelser i bogen, som ikke har betydning for eller spiller en rolle i relation til forbrydelsen

  • Laura Michelsen

    tir, 19/01/2010 - 14:12

    Hej Pernille
    På bibliotekerne har man ofte krimierne pillet ud af samlingen og stillet op for sig selv, netop fordi så mange går målrettet efter dem. Det kriterie vi anvender for udvælgelsen her i Tårnby er såmænd ret enkelt. Der skal finde et (eller flere) mord sted, og handlingen i bogen skal være drevet frem af opklaringen af dette (eller disse) mord. Jeg kan godt følge din stejlen over for begrebet "krimilæser". Jeg stejler også selv lidt, når jeg hører folk sige, at de ikke er "digtlæsere", netop fordi digte og lyrik er så mange forskellige ting. Akkurat som krimierne. Når det er sagt, må vi bare konstaterere, at der er en meget stor gruppe mennesker, der stort set kun læser kriminalromaner og læser rigtig mange af dem. Derfor synes jeg egentlig godt man kan tale om deciderede krimilæsere.
    Bedste hilsner fra Laura - der til enhver tid vil definere sig selv helt enkelt som "læser"

  • Pernille M

    man, 18/01/2010 - 12:16

    Jeg når ikke med på bogen, da jeg ikke kan skaffe den i tide. Men vil tillade mig - som inkarneret krimilæser m.m. - at kommentere to af klubbens læsere, der skriver "jeg er ikke den store krimi-læser"...
    Hvad er en krimi? Jeg vil påstå at genren efterhånden er så mangfoldig fra det argeste bras (kioskbasker, eller Dan Brown) til yderst velskrevne og særdeles horisontudvidende bøger (f.eks Alvtegen, Theorin, Mankell) - og så selvfølgelig en hel masse indimellem.
    Så jeg vil påstå udtalelsen næsten svarer til at sige, at "jeg er ikke den store skønlitteratur læser"....
    Spændt på at høre Jeres mening.
    Og på at få fat i Hypnotisøren engang.

  • Stine Bang Iversen

    man, 18/01/2010 - 10:47

    Jeg er meget enig med dig Anette.
    Jeg er heller ikke den store krimi-elsker. Læser også typisk dem der bliver hypede som Stieg Larsson og Dan Brown.

    Men jeg synes denne var en rimelig god en af slagsen - en pageturner.
    Den var hurtigt læst og jeg var godt underholdt undervejs. Men den er også rimeligt hurtigt glemt - den har ikke gjort et stort indtryk på mig.

    Joona synes jeg er lidt "usynlig". Men Erik og Simone synes jeg er godt portrætterede. Der kan man måske godt mærke det er et ægtepar der har skrevet bogen. Både de feminine og maskuline sider ved reaktionen på deres søns bortførelse er godt beskrevet.

    Men ja - jeg synes som dig Anette, der også er nogle ret usansynlige ting, der er lige ved at kamme over.

    Jeg sidder lidt med følelsen af de godt kunne have fået lidt mere ud af hypnose-temaet. For det synes jeg var rigtig spændende. Hvad kan hypnosen, og hvad kan man få folk til. Og hvad er rigtigt og forkert?

    Jeg er ikke sikker på det er noget vi får mere at vide om i de næste bøger, for nu er det jo Joona og ikke Erik der er hovedperson.

    Bogen var meget "filmisk". Især slutscenen bliver flot og dramatisk på det store lærrede. Og så kan jeg i øvrigt levende forestille mig Paul Bettany som Joona i en engelsk-sproget filmproduktion ;-)

  • Anette Fanø

    søn, 17/01/2010 - 11:33

    Jeg har egentlig været lidt i tvivl om, hvad jeg skal sige om Hypnotisøren. Jeg har ikke stor erfaring med denne genre bortset fra, at jeg har læst Stig Larsson trilogien.

    Hypnotisøren er let og hurtig læst, og man føler sig absolut godt underholdt undervejs. Historien bygges godt op undervejs, men ender i et meget speeded og temmeligt urealistisk klimaks. Jeg må indrømme at, jeg var noget skuffet over slutningen. Til gengæld synes jeg, at første del af bogen er rigtig god. Specielt den del, hvor man følger de samme hændelser fra både Eriks og Simone synsvinkel og hermed får noget af forklaringen på hvorfor deres forhold går skævt.

    Efter at have læst bogen står man tilbage med en række spørgsmål der er ubesvaret. Hvordan kan en 15 årig dreng begå en så bestialsk forbrydelse? Kan mangel på moderkontakt i den tidlige barndom virkelig skabe et sådant "monster" af en dreng - og hvor var faderen henne?.

    Jeg ved godt, at man ikke kan forvente udførlige forklaringer på de psykologiske mekanismer, men jeg synes denne bog lægger nogle tråde ud, der ikke følges op på.  

    Jeg er nu gået igang med at genlæse bogen og det kan den absolut godt tåle og alene det kendetegner vel en god bog! 

  • Stine Bang Iversen

    fre, 15/01/2010 - 12:17

    Så blev det 15. januar. Dagen hvor den hypede og ventede "Hypnotisøren" udkom på dansk. Det bliver spændende at se, hvordan bogen bliver modtaget i Danmark. I Sverige er den blevet dømt arvtager efter Stieg Larsson, og har solgt 200.000 eksemplarer i Sverige på et par måneder. Den er solgt til oversættelse til 30 lande, og solgt til filmatisering.

    Smagsdommerne debatterede den i går, den 14. januar. De var knap så begejsterede. Men det var heller ikke de store krimilæsere der var i panelet den aften.

    De danske anmeldere har været en del venligere stemt:

    "En forrygende cocktail: tiltrækkende, frastødende og vildt spændende! Hvilken hypnotiserende læseoplevelse! Man kan rolig glæde sig ..."
    - Jens Andersen, Berlingske Tidende

    "Overbevisende. Drama i bunker og masser af spænding ... Guf for den kræsne krimilæser".
     - Henrik Palle, Politiken

    "Oh, krimihjerte, hvad vil du mere!"
     - Bo Bjørnvig, Weekendavisen

    Men hvad synes du? Hypnotisk eller over-hypet?