Fra læseklubben De gode gamle debatter
Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe
Læseklub
Af Søren Davidsen. Publiceret 21/05/2010. Opdateret 12/04/2011.
Læst af Dan Schlosser og udgivet af Klim.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- 2238 visninger
- Send til en ven
smag på bøgerne – en bid om dagen
Bogen er den kedeligste jeg er stødt på længe. Jeg holdt kun til ½ time. Det er derfor svært at bedømme indlæsningen. Går nu i gang med Hundrede år.
Lydbogsindlæsning kan da ikke blive bedre end den præstation, som Nis Bank-Mikkelsen her leverer.
En klassisk historie, klassisk indlæst, totalt medrivende...
Det er sjovt, jeg måtte også opgive Ramslands Sumobrødre. Jeg synes allerede at indledningen var ækel og den fangede mig aldrig.
Derimod nød jeg Hamanns " Enb dråbe i havet" Denne fine stemme til "Mette Mæt" var lige præcis sådan som hun lyder. Og bogen er jo fremragende.
Albinus læser Løgneren blændende, så det med at skuespillere ikke kan læse passer ikke. Morten Grunwald har en skøn let "fordrukken" stemme som passer så godt til Austers personer. Han er virkelig et fund og lige i øjet.
Jeg er helt enig med Nina W. i, at Jens Albinus er helt suveræn som indlæser af lydbøger. Har selv hørt trilogien Blå Bror, Sorte Huller, Vilde engle, hvor indlæseren højner bogens tekst. Han overtager ikke romanen, er ikke neutral, men med sin fine diktion og behagelige stemme får lytteren det hele serveret på et sølvfad.
Jeg er ikke fan af Morten Ramsland (Sumobrødre), men da Jens Albinus indlæser, fik den chansen. Indlæsningen er som forventet altd god, men jeg måtte stoppe i utide, da indholdet i romanen giver mig ubehag. Er det sådan drenge tænker og handler?
Jeg kan anbefale at høre en god bog, hvor det er forfatteren der indlæser, nemlig 'En dråbe i havet' af Kirsten Hamann, her går det hele op i en højere enhed.
Jeg ville meget gerne give min stemme til Jens Albinus, men p.g.a. indholdet i den nominerede bog, er det ikke muligt.
Min stemme går til 'Børnene' af Ida Jessen. Her er både forfatter, roman og indlæser (Grete Tulinius) mine favoritter.
Mon andre synes det er lidt kompliceret at deltage i debatten om Lydbogsprisen? Her skriver jeg under Murakami, men om alt andet end ham, fordi jeg gerne vil svare Nina W. Har for nogle dage siden skrevet lidt under 'Børnene', men her er der ikke kommet gang i debatten. Kunne redaktøren med fordel oprette en generel blog, hvor vi kunne sammenligne de nominerede lydbøger og om lydbøger generelt bl.a. anbefalinger og gode råd?
Ja, jeg har altså ikke fået hørt den aktuelle Murakami-titel, men har med stor begejstring lyttet mig igennem "Kafka på stranden". Det har været foråret absolut bedste litteratur-oplevelse for mig. Westi formår at understreger den naive tone. Jeg er også ret vild med Torben Sekov, fordi hans dejlige bas er ret neutral, men blød og lækker i lyden. Man skal dog lige vænne sig til Sekovs forkærlighed for endelser. Paul Becker er OK, men ikke min favorit-indlæser, og jeg ved ikke helt hvorfor - måske den lyse stemme og det, han skuespiller for meget (måske fortolker for meget). På den anden side er jeg helt vild med Jens Albinus' indlæsning af Ib Michaels "Blå Bror" - han skuespiller så meget, at man kan høre og forstå meget mere end man kan læse ud af teksten. Albinus er STJERNEN! blandt indlæsere
Det er sjovt, at Marianne Träff i sin kommentar lige netop er så begejstret for Murakamis "Hvad jeg taler om, når jeg taler om at løbe" som lydbog. Jeg har også været i gang med at lytte til den, men måtte opgive, fordi jeg synes, den var for kedelig. Jeg synes, det er en monotom og søvndyssende oplæsning. Jeg kan godt se, at det er svært at peppe op med en masse ta-da og trutterut i stemmen, fordi det netop ikke er skønlitteratur, men for mig blev det altså for kedeligt. Som om det ikke rigtigt ville mig noget.
Til gengæld er jeg nu gået i gang med "En landsbydegns dagbog" i stedet og indtil videre er jeg meget begejstret. Mere af den slags, tak.
Jeg har både læst og hørt : " Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe". Og det er en dejlig filosofisk og litterær bog og en fremragende oplæsning. Så derfor må det være min yndlingslydbog blandt de nominerede.Jeg har også hørt : "Kafka på stranden" oplæst af Kim Westi, hvilket han også gør fremragende.
Umiddelbart er det de mandlige oplæsere jeg foretrækker. Torben Sekov der læser Nesser, Morten Grunwald der læser Auster, Bent Otto Hansen der læser Nesbø og ikke at forglemme Jesper Christensens vidunderlige oplæsning af Harry Potter bøgerne. Mine sønner og jeg har hørt og hørt og hørt
Åh jeg glemte Paul Becker han er også helt perfekt. Da han læste "Duma Key" for mig, var jeg ikke til at komme i kontakt med i flere dage.
Nu lyder det som om jeg aldrig læser, jo skam, det gør jeg dobbelt så tit. Men inden jeg skal sove er det ofte en lydbog der vælges. Og hurra for lydbøger når man skal ud og rejse siger jeg bare