Fra læseklubben Ad libitum
Hr. Arnes penge
Læseklub
Af Malene Majchere.... Publiceret 04/01/2010. Opdateret 04/07/2011.
Bogen var til debat i maj 2010
"Når man lukker 'Hr. Arnes penge' af Selma Lagerlöf i efter endt læsning, er det, som om en tone slået an på et fint krystalglas klinger ud. Så smuk har oplevelsen været, og man sidder med et herligt gammelt ord, bjergtagen, tilbage. Det er virkelig en stor, stille glæde at have befundet sig i Hr. Arnes univers." Mette Winge, Politiken d. 3. oktober 2004
Anbefaling af bogen på Litteratursiden
Anmeldelse af bogen i Bogrummet
Portræt af Selma Lagerlöf på Wikipedia
- 2493 visninger
- Send til en ven
smag på bøgerne – en bid om dagen
Dejlgt at høre, Tina at du også kom i mål med Hr Arnes penge. Måske har du ret i, at vi har været godt omkring bogen og jeg er i hvert tilfælde enig med dig i at man husker sproget længe.
Jeg har netop læst bogens slutning endnu engang, og kigget igen på bogen forside, som jeg synes passer utrolig godt til bogens stemning. Det er simpelthen så rørende da Marstrands kvinder grædende og i samlet flok henter Elsalil og bærer hende tilbage til byen : "efterhånden som kvinderne skred frem, brød storm og bølger ind bag dem og væltede isen op hvor de nylig havde gået, så da de var kommet ind til Marstrand med Elsalil, stod alle havets prote åbne":
Større tilgivelse opnåes næppe trods Elsalils tvivl.
Smukt, synes jeg, og mere symbol tungt end resten af bogen.
Så fik jeg også læst "Hr. Arne´s penge" færdig, vist som den sidste her i gruppen.
Angående handlingen har jeg ikke så meget at tilføje, I andre har vist allerede vendt hver en sten :-)
Ellers vil jeg nok mere huske bogen for dens smukke sprog fremfor historien.
Venlig hilsen
Tina
Ja, Tina. Jeg mener selvfølgelig kun at hun er "medskyldig" i at beskytte Archie og ellres er hun oprigtig og et kærligt menneske. Derfor er historien tragisk. Ja, Elsalil er et smukt navn
Kære Bendt
Et langt stykke hen af vejen kan jeg følge dig. Men er Elsalil skyldig ? Jo hun er selvfølgelig skyldig i at ville beskytte den hun tror, hun elsker - og dermed medskyldig. Er det mon det, du mener?
Elsalil - fantastisk navn. Det emmer af uskyld og lethed, så man kan intet ondt tro om en pige med så smukt et navn. Det kan da ikke være tilfældigt?
Jeg har for flere år tilbage fået bogen her læst højt, og selv læst dele af den højt. Det egner den sig glimrende til, og det er en fryd for tungen at sige "Elsalil" :-). I det hele taget - undskyld jeg har vist nævnt det flere gange - synes jeg i høj grad det er sproget som bærer denne roman. Jeg er netop gået igang med at læse Siegfried Lenz og har store forventninger og håber på lidt af samme oplevelse som med denne bog.
hilsen Tina
Hilsen Tina
Ja, både Tove og Suzanne er inde på et rigtig godt tema: Straf, skyld og tilgivelse. "Kun Gud kan tilgive, thi vi er alle mere eller mindre skyldige" er jo et grundlæggende tema i kristendommen, som Lagerløf ser, som sit grundlag. Både hr. Arne og Archie er skyldige på forskellige planer og måske også Elsalil (medskyldig). Ja, hvem kaster den første sten?? Guds tilgivelse er større en menneskets domme og straffe, som jo er verdslige målestokke og dog kan et samfund ikke fungere uden etiske/juridiske love! Samfundsreglerne/moralen har gennem tiderne skiftet karakter: Synet på tyveri, hærværk, vold og drab. Og især indenfor ægteskabets normer er der forskellighed: utroskab osv. (tænk f.eks. på normer i strenge islamiske samfund og kristensamfund!)...
Som du nævner, Tove, tænkte jeg også, at der var noget mytisk over romanen: Hvordan spiller religionen ind? De døde, der tager hævn. Guds straf - både over hr. Arne, der har stjålet fra klostrene, og over Archie, der har brudt etaf de 10 bud. Og hvad er vigtigst?: Straf eller tilgivelse - det Gamle Testamente over for Det Nye.
Jeg kom også til at tænke på Karen Blixens novelle/fortælling "De blå øjne", da jeg læste romanen.
Suzanne
Ja, jeg nævnte også i mit første indlæg at hr. Arne ikke er blandt Guds bedste børn: Han stjæler fra klostrene. Så måske er det nemesis, som Tove anfører! Det gør ikke Archie uskyldig, men flere er skyldige - på et eller andet niveau. Vil Archie omvende sig: Jeg er som I meget i tvivl. Nej, jeg tror det ikke. Og Elsalil: Hvorfor gennemskuer hun ikke Archie?
Hej Tove
Godt at du bringer Hr Arne på banen. Han lå i mit baghovede uden at jeg rigtigt kunne få hold på problemet, men jeg tror da bestemt du har ret i dine tvivl om hans rolle. I bogen bliver han fremstillet som en from mand, der altid har et måltid mad tilovers til en fattig omrejsende, men formodentlig har han fået fat i en del af sine penge på samme måde som de 3 røvere. Om ikke helt så voldsomt som de 3 ugerningsmænd (ja, skønt ord:-) men de mange penge, han har i sin kiste, har helt sikkert haft sine ofre.
Om Elsalils tilgivelse af og kærlighed til Sir Archie ville omvende ham, er jeg faktisk ret meget i tvivl om. Jeg ville gerne tro det, men jeg er faktisk ikke helt sikker. Det er vel som du skriver Tove et af romanens helt store temaer.
Det er anden gang jeg læser denne bog - og måske ikke sidste, for jeg tilslutter mig jeres begejstring både over sproget og selve fortællingen.
Jeg er mest fascineret af temaet omkring skyld, hævn og tilgivelse. Er det en slags nemesis, når hr. Arne får frarøvet de penge, som han selv har stjålet fra klostrene? Er han ikke mere en stridsmand og høvding end en ydmyg præst? En dansk/svensk udgave af sir Archie?
- Og hvad med Elsalils dilemma omkring fostersøsteren og ugerningsmanden (skønt ord) - skal hun hævne sig på søsterens død eller skal hun tilgive og lade nåde gå for ret? Har Elselil ret, når hun tænker "Det er sandelige bedre at en ugerningsmand omvender sig og lever efter Guds bud, end at han bliver straffet og slået ihjel". Ville Elsalil kunne have reddet sir Archies sjæl, hvis hun havde indvilliget i at rejse med ham?
Jeg har ikke svarene, men fornemmer at der er rigtig meget på spil i denne lille roman, som nærmest har noget mytisk over sig.
Helt enig sproget i Hr Arnes penge er bare helt vidunderligt. Helt fra starten er man slet ikke i tvivl om at der kommer til at ske noget forfærdeligt og selvom Torarin jo sådan set er munter nok kan hunden Grim heldigvis lede os på rette spor.
Bogen er jo ingen krimi, men mange gange sad jeg med tilbageholdt åndedrag som jeg ofte gør, når jeg læser uhyggelige krimier. Det er simpelthen så flot som Lagerlöf med så få ord kan sætte læseren i sådan en stemning.
Pudsigt nok blev jeg faktisk - selvom jeg jo inderst inde godt vidste bedre - i tvivl om det virkelig var Sir Archie som var morderen. Er det ikke fabelagtigt gjort af forfatteren? Som Elsalil ville jeg så gerne tro, at Sir Archie ikke var morderen- eller rettere sagt så synes jeg, Sir Archie er en "skidt karl" og jeg undrer mig lidt over at Torarin og hans mor lader ham være alene med Elsalil, men måske under de hende blot (som jeg) en smule lykke.
Sammenligningen med Lundin synes jeg er flot set, Bendt. Og hvorfor (nogle) kvinder sådan lader sig forblænde er nok meget svært at forklare. Jeg tænker at Elsalil er en klog men ikke særlig erfaren ung kvinde, som jo har levet et lidt ensomt liv i præstegården. Hun falder for den første den bedste, som viser hende interesse - for hun trænger simpelthen så meget til kærlighed.
Selvom jeg som sagt inderst inde godt vidste at Sir Archie narer Elsalil, fik jeg dog kuldegysninger da han indrømmer at han blot har brugt hendes kærlighed så hun ikke skulle røbe ham. Hvor er det bare sørgeligt.
Om Archie elsker hende spørger du Suzanne. Ja, det tror jeg faktisk han gør. Men som du antyder, tror jeg også, at han bruger hende til selv at opnå tilgivelse for sine ugerninger både i Hr Arnes hus og måske også i krigen. Det viser vel bare at vi alle har brug for tilgivelse og kærlighed, men det kan være svært at opnå.
Ja, jeg slugte også bogen. Den var gribende og Lagerløf er jo en fremragende fortæller. Hende vil jeg gerne læse mere af (har gjort det lidt! -men gerne mere). Er Elsalil uvidende om Archie forbrydelser? Jeg ved det ikke. Det siges jo at kærlighed gør blind? Men som sagt forstår jeg stadig ikke kvinder, der er/var forelsket i Lundin? Hvorfor vil de ikke se bagsiden af medaljen? Charme kan gøre meget -men alligevel. Der bør jo også være en moral/etik! Vil Archie tilgive? Jeg tvivler. Ja, det er ulykkelig kærlighed, hvor kun den ene part Elsalil elsker! Og det fører jo til en /selvvalg???) tragedie, som hos Blicher!
Jeg må simpelthen indrømme, at jeg slugte bogen. Jeg startede en aften kl. ca. 22, da mændene herhjemme så fodbold, og så slap jeg den ikke igen før ved midnat, da jeg var færdig med bogen. Og jeg må give anmelder Mette Winge ret: Man føler sig bjergtagen. Den er grum og smuk på samme tid, og sproget er så smukt, så smukt.
Ja, man kan undre sig over, at hun fascineres af Archie, men i starten ved hun jo ikke, at han er morderen. Og hun ender jo med at anmelde ham til sidst, selv om det koster hende livet.
Mon Archie elsker hende? Næppe. Han ved jo, at hun er et vidne til mordet og er vel i starten mest interesseret i at vide, hvor meget hun ved og har set. Men jeg tror alligevel, at han drages af hendes uskyld og føler, at den kan være med til at redde ham. Hvis han elsker og ærer hende, vil han vise sin anger og måske opnå tilgivelse af Vorherre.
Suzanne
Kære Tina
Hvor kan jeg godt lide din kommentar med at Hr Arnes penge er en bog "man sparer lidt på". Nogle gange kan man komme til at bogsluge, men jeg synes du har ret. Denne bog skal nydes.
Jeg er i fuld gang med at nyde, men er ikke helt klar til at skrive noget endnu :-)
Hilsen Tina
Jeg må bekende, at det er første gang, at jeg læser Selma Lagerlöf.
Og det begynder meget lovende...
Indtil videre har jeg læst dertil, hvor Torarin har indfundet sig på præstegården og deltager i aftensmåltidet.
Selma Lagerlöf sparker historien flot i gang, og på under en side er læseren klar over, at denne historie bringer noget grumt med sig.
Glæder mig til at læse videre, samtidig med at dette er den slags historie, man "sparer" lidt på, for at få den til at strække længere.
Venlig hilsen
Tina
Elsalil er dybt forelsket i morderen, Archie og ser ikke hans pengegriskhed og voldsomhed. Det ender tragisk for Elsalil, der på voldsom vis rejser med Archie tilbage til Skotland (og som med et spyd dræber sig selv på "hjemrejsen"). Hr. Arne er vist ikke blandt "guds bedste børn" (han plyndrede jo uskyldige ofre), men alligevel: Et rovmord på hr. Arne og hans husstand kan jo ikke stå uimodsagt. Morderne fortjerner en straf, men de lever i sus og dus i Danmark indtil de må flygte til deres hjemland: Skotland. En rigtig krimi fra Selma Lagerløf, men også en poetisk roman med fantastiske natur- og menneskeskildringer. Jo. Lagerløf er fantastisk! Hvorfor faschineres Elsalil af chamøren (og rovmorderen) Archie? Ja, et stort spørgsmål:
Og i vores hjemlige andedam: Hvorfor fashineres "nogle kvinder" af morderen og psykopaten Lundin? Ja, det er et endnu større spørgsmål. Lundin er jo et eksempel på en person med to ansigter (han malede jo bogstaveligt sit ansigt todelt)... Hvorfor ses ondskaben ikke?????
Tusind tak for din kommentar, Susy :-) Det lyder, som om vi har en spændende bog i vente! Men som der står, så debatterer vi først bogen her i klubben til maj, så der går noget tid, inden vi er klar til at melde os på banen ;-)
Bogen er både uhyggelig og fantastisk. Vi gennemgik den i den nordiske læsegruppe på Horsens Bibliotek og hvis ikke vi havde vidst det før, så fandt vi i hvert fald ud af hvorfor Selma Lagerlôf fik Nobelprisen i sin tid. Jeg tror jeg vil læse den for 3. gang i maj måned! De kvindeskildringer er der vist meget få forfattere der kan præstere så godt som Lagerlöf!