Fra læseklubben DR Romanklubben
Hildegard
Læseklub
Af Rikke Smith. Publiceret 23/08/2011. Opdateret 30/12/2011.
Bogen er til debat i November og December
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- Send til en ven
smag på bøgerne – en bid om dagen
Jeg blev fuldstændig indfanget af Hildegards univers, da jeg læste bogen. En udvidelse af oplevelsen var en lille ferie i Bingen og omegn, så jeg nu også har set stederne.
Bogen fik jeg anbefalet af en kollega og har selv anbefalet den videre til de mennesker, jeg ved kan lide bøger, der har en lang tidshorisont, hvor tiden gerne må føles lang og kort på én gang.
Jeg vil gerne kommentere på Hildegard 1 , men min svigermor har bogen, så jeg får den ikke genlæst før til jul hvor hun medbringer den.
Jeg kan nu altid tilslutte mig jubelen over en god historie, godt fortalt, og ganske medrivende i sin meget maleriske og sanselige beskrivelser.
Glæd jer - jer der har den til gode.
Tak Rikke:-) Egentlig betragter jeg ikke bøgerne som to bøger, men mere som en lang sammenhængende hsitorie, der bare ville blive for tyk at have i et bind. Men der er selvfølgelig den skarpe adskilelse, at i slutningen af bind 1 får Hildegard pavens ord for at hun står i kontakt med Gud og dermed begynder en nye rejse i hendes liv i bind 2.
Det som rørte mig mest i bind 1 er beskrivelsen af, hvordan hun kommer i kloster mens hun endnu er et barn. Det er svært at forestille sig det liv hun har haft. Og for mig er det endnu sværere at forestille sig, at hun udviklede sig til det helstøbte menneske som senere bliver beskrevet. Sikken en opvækst. Hendes senere bedrifter må have været på trods af årene i klostercellen.
Eller så er det bare mig som undervurderer den opdragelse og undervisning som hun modtager, der er med til at skole hende.
Jutta husker jeg også som fremragende beskrevet. Hvilken skæbne der overgår hende, og hvilket liv hun selv valgte at få. For mig at se er der stadigvæk rigtigt meget at snakke om i forbindelse med Hildegard. Så det håber jeg der bliver her på siden - sideløbende med at vi tager hul på den ubarmhjertige hverdagsrealisme i "Sorg og camping".
Jeg må lige korrigere Michael vi debatterede Hildegard II sammen med Marstrand Jørgensen, ikke Hildegard I :-)
I denne omgang er det Hildegard I vi skal debattere, og jeg må sige som Michael: det er en formiddabel bog. Faktisk var dette min første historiske roman som jeg har læst med stor stor fornøjelse, før havde jeg det rigtig skidt med, at forfatteren lod de historiske personer i bøgerne sige noget, som de ikke havde sagt. Det kan jeg jo godt se nu, at det er fuldkomment umuligt for en forfatter, at finde frem til, hvad en peron har sagt. Hildegard er så smukt smukt lyrisk skrevet at den holdt mig oppe et par nætter og det samme med Hildegard II, for øvrigt.
Hildegard er den sidste i denne omgang historiske romaner i DR.Romanklubben.
Bogen var også til debat sidste år her i klubben, hvor Anne-Lise Marstrand Jørgensen skrev i klubben sammen med os. Det, og selvfølgelig bogen, gav en rigtig god debat og vi nåede rundt om mange ting. I kan se debatten her.
Personligt så syntes jeg jo Hildegard er en glimrende bog, for ikke at skrive en formiddabel bog. Marstrand Jørgensen formår at få beskrevet en spændende handling i et poetisk og nuanceret sprog som jeg blev rigtig begejstret for. Skulle dog lige læse de første 10 sider, før jeg var fanget af såvel sproget som handlingen.
Bogen er også et eksempel på, hvor en skønlitterær fremstilling kan gøre historien levende. For jeg kendte jo godt Hildegard af Bingen, men jeg havde aldrig gidet læse en faglitterær fremstilling af hendes liv. Men med Hildegard fik jeg alligevel et blik ind i hendes verden og tanker. Så som historisk roman syntes jeg også den fungerer glimrende. Men men men...den er også så meget andet en kun en historisk roman. I og med at personerne er skildret så detaljerede, så bliver det også en bog man kan spejle sine egne menneskelige træk i.
Den er bare god....