Helt enig Pia. Bogen skildrer en virkelighed, som desværre er aktuel lige nu i Nordafrika - ja, mange steder i verden/Afrika!

Min bibliotekar sagde: "Den bog vil jeg ikke læse! Hvorfor mon? Vi er jo desværre krigspartnere i Afganistan!

Jeg blev også berørt af denne roman og ikke mindst af Ismael, der leder (forgæves) efter sin kone Otilia. Bogen er poetisk midt i denne grusomme krig, hvor "hærene" kæmper og de civile er ofrene. Ja, hvor er kaptajnen og generalen? Jeg tænker på de mange krige  og uroligheder rundt i verden: Afganistan, Mellemøsten, Afrika osv.

For nylig så jeg en tv-udsendelse med en dansk soldat, der var ramt i hovedet af en kugle (i Afganistan) og nu fik en flot have i Danmark! (en lille solstråle i en ellers mørk verden)..

Men hvad med alle de orfre, som ikke kommer i medierne og hvad med flygtninge og ofre fra krige f.eks. i Afrika (jeg har venner fra DR.Congo og Burundi)...Hvordan modtager vi flygtninge i Danmark (f.eks. børn i asylcentrene)??? Ja, svaret er desværre negativt. Jeg har selv som lærer mødt traumatiserede børn (og voksne). Uhyggeligt. Og samtidig skærer vi ned for udlandsbistanden, gør livet surt for flygtninge og indvandrere (med flere og flere regler)

der er jo ikke ligefrem trængsel!!!!!!!hvad det så end skyldes?????

nå men jeg kan fortælle ar jeg har læst et par bøger af Magnus Mills, han har engang været på tapetet i ad libitum, nogle meget finurlige bøger, , hvor der foregår en masse, og ingenting- med et surrealistisk  skær.

Min forside på bogen hedder hærene, men på afbildningen her på siden hedder den hæren---og hvorfor så det????

Nå men det er en bog der kravler helt ind under huden på en, og tankerne på den vil ikke slippe, det er flere dage siden jeg blev færdig med den- og den gamle Ismael har suget sig  helt fast.

I det frodige Columbia, ligger der er lille rolig, sagtmodig by, hvor han stille og rolig plukker sine modne frugter, alt imens han ikke kan holde øjnene fra nabokonen, der er ung og lækker, og han er jo forlængst over sin bedste alder-- det mener ialfald hans kone Otilia, der skælder ham ud for at lure- men ellers er de to gamle jo hinanden meget forbundne.

Så bryder helvede løs og 4 horder bekriger hinanden, guerillaen,de paramilitære,militæret og narkohandlerne--- men desværre går det i den grad ud over civilbefolkningen, der må lide, både med tortur, mord, og må flygte ud af deres trygge rammer.Vi følger Ismael, på hans vej gennem byen for at lede efter sin forsvundne Otilia, som sikkert er taget til fange som gidsel.Vi møder mange af hans mærkelige venner, der en efter en forsvinder.

Det er en glimrende bog, men man blir bare så trist over konfrontationen med livsens ondskab, og så ved man at det ovenikøbet ikke er løgn.- men læs den, jeg synes også at man mærker Marques stil- og det er jo ikke det værste man har.

Læste iøvrigt den bog vi skulle have læst af Paula Fox, om hendes  forvirrede opvækst, og blev grebet af den, så jeg lånte  en anden af hende: desperate personer-- anbefalesesværdige.