Fra læseklubben Ad libitum
God ven af liget
Læseklub
Af Pia Weimann Harder. Publiceret 26/01/2011. Opdateret 04/07/2011.
Bogen var til debat i april 2011
Bag den lakoniske tone og de mildest talt absurde handlinger gemmer sig en overbevisende fortælling om eksistens og ensomhed, der på bedste Woody Allen'sk vis på en gang er latter og tankevækkende. Lotte Kirkeby Hansen, Kristeligt Dagblad 11.10.2010
Læs om Andrej Kurkov på den engelske Wikipedia
smag på bøgerne – en bid om dagen
Ja, så er det første maj og vi skal snart i gang med en ny bog. Den vil jeg låne (selv om maj er havemåned!).
I har ret: Det er ikke sjovt at være russer! Og bogen er fyldt med sort humor. Som nævnt har jeg været flere gange i Rusland. Der er optimisme for de rige og dem der er på vej, men for bl.a. syge, pensionister og andre (etniske mindretal) er tilværelsen barsk. I mange supermarkeder er der vagter, politiet (og det hemmelige politi) har gode kår og mange russere "flygter" til vesten. Der er mere rigdom for de få, men samtidig mindre tryghed for de mange og pensionerne er små (der er mange arbejdsløse). Bogens hovedperson "vælger" til sidst "livet" - på trods!!!!!!
Ok. Det er sort humor, men undertiden overgår virkeligheden "fantasien"..... Det kan jeg da skrive under på, da jeg som sagt har besøgt Rusland nogle gange. Derimod har jeg ikke været i Ukraine og Hviderusland (hvor forholdene er endnu mere groteske. Det er jo stadig et diktatur!)...
Undskyld mit lange fravær, men ferie og sygdom har gjort, at dagene bare er gået for mig. Som Bente synes jeg også, at "God ven af liget" er fyldt med små finurligheder og har en dejlig grotesk sort humor og på en god måde kobler samfundsudviklingen i Ukraine sammen med Toljas liv. Også naturen bliver koblet på: "Måske havde naturen bare ikke længere råd til alle de gule og røde farver, som om også den var begyndt at komme i klemme i forbindelse med landets trøstesløse økonomiske situation." (s. 12). Bogen tegner et billlede af et samfund, hvor al moral og etik er gået fuldstændig fløjten og alt - vidneudsagn, drab, kvinder - kan købes for penge. Samtidig synes jeg at "God ven af liget" er en almengyldig fortælling om eksistens og ensomhed. Tolja sidder i en tom lejlighed og venter på at telefonen skal ringe, og den følelse behøver man ikke at bo i Kiev for at have. Den findes hos mennesker overalt i verden.
En lille ting, som jeg ikke synes, man som læser får en forklaring på, er, hvorfor Marina kommer så sent hjem den aften, hvor Tolja passer lille Misha. Det er muligvis ikke vigtigt for bogen, men det pirrer min nysgerrighed. Hvor er hun mon henne hele aftenen? Er der nogle af jer andre, der har et bud på det?
Grunden til at jeg valgte "God ven af liget" til vores læseklub var, at jeg var meget begejstret for "Døden og en pingvin", der er en anden af Kurkovs romaner oversat til dansk. Jeg håber, at der bliver oversat noget mere og gerne nogle nyere ting af ham til dansk.
Jeg er selvfølgelig glad for at du, Bente, kan lide de bøger, jeg udvælger til "Ad Libitum". Jeg prøver netop at finde nogle titler, der ikke er blandt de mest omtalte.
Så fik jeg læst den finurlige roman fra Ukraine. Jeg kender ikke så meget til Ukraine, men jeg har besøgt Rusland flere gange efter murens fald (både land og by) og jeg kan genkende tristheden og de barske forhold. Nu er er der mange nyrige og helt sikkert endnu flere fattige end under kommunismen. Der er varer, men ingen penge! Det er også et samfund, hvor mafien bolstrer sig og der er vagter i de fleste butikker. I boligområder er dørene sikret to-tre gange for at undgå indbrud og "et menneskeliv regnes ikke så højt i nogle kredse!" - Jeg har altid været fascineret af Rusland/Sovjetunionen "på godt og ondt", men det nuværende samfund er langt fra 100 % demokrati. Liberalisme er blevet til "klar dig selv" (lidt som i Danmark)...Det gode er kulturen, naturen, sammenhold i familierne....
Det er et stykke tid siden jeg har læst ”God ven af liget”, som jeg følte mig rigtig godt underholdt af- Jeg synes at plottet er originalt, og så med stemningen efter sovjetunionens fald.
Toljas livssituation er jo ikke direkte opløftende, og der har han jo i og for sig fundet ud af, da han har fået arrangere sin egen død, vha en lejemorder-men så gik det galt i svinget, og så kommer der en tid, hvor han føler sig evigt jaget, indtil det lykkes tolja at nakke ham,væk med ham, men så er der jo lige killerens kone, som han synes at han skylder er hel del. Man bliver hurtig klar over at der nok skal blive et par ud af de to, hvilket også sker.
Der er mange finurligheder, og en dejlig sort humor.
I det hele taget er jeg ret glad for de bøger der foreslås i ” ad libitum”- bøger som man måske selv ikke ville have fundet, og mange af forfatterne, har jeg fulgt op, og læst mere af.