God mod nordenvind

Oprettet: 01.09.2011 - 11:03

Bog: "God mod nordenvind" af Daniel Glattauer

Bogens forside

Emmi begynder at skrive sammen med Leo på nettet- Efterhånden udvikler det sig, og det store spørgsmål er, om deres forhold kan holde til, at de mødes?

Forfatter: 
Daniel Glattauer
Oversætter: 
Simon Hastrup
Udgivet: 
2011
Forlag: 
Hr. Ferdinand
Sidetal: 
278
Lån bogen - Køb bogen

Bogen er til debat i september og oktober 2011

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Gitte Hansen

    ons, 28/09/2011 - 19:28

    Jeg har med stor begejstring læst "God mod Nordenvind" og som Jette ræsede jeg gennem bogen. Jeg synes den er meget medrivende og er vildt imponeret over, at forfatteren formår at holde læseren fanget på trods af, at Emmi og Leo ikke deler personlige holdning, meninger og liv i de første mange mange mange mails.

    Modsat Jette synes jeg det er super, at ægtemanden kommer med i bogen til sidst. Jeg var begyndt at undre mig meget over hvor han var henne i alt det her. Jeg har nemlig på fornemmelsen, at Emmi har brugt utrolig meget tid foran sin pc og jeg kunne ikke forstå, hvis ægtemanden kunne være ligeglad med det. Et frit ægteskab er en ting, at være lige glad er noget helt andet. Jeg kunne til gengæld godt have undværet den anden henvendelse fra ægtemanden. Den virker kluntet og malplaceret.

    Slutningen blev jeg til gengæld meget overrasket over. Tror faktisk det sagde "klonk", da hagen landede på brystet. Jeg måtte læse den sidste mail og efterfølgende autosvar to gange og var stadig lige forundret.

    Normalt synes jeg der er ok, at en bog har en åben slutning, så jeg selv kan komme med gætterier men... her føler jeg mig ganske uforløst og skuffet for hvad nu??? Blev så til gengæld rigtig glad, da jeg læste Lammet og Inas indlæg, hvor det fremgår, at der er skrevet en to'er på tysk. Jeg kan afsløre, at den endnu ikke er oversat til dansk, men mon ikke den kommer. Ellers må jeg jo melde mig til et tyskkursus, så jeg kan blive rustet til at læse bogen på originalsproget.

    Jeg synes bogen fortjener at blive læst. Jeg har følt mig godt underholdt og er da spændt på, hvad der kommer til at ske i en to'er, som jeg selvfølgelig vil kaste mig over som en glubende sulten ulv, når den engang kommer.

    Kh Gitte

  • Ina Gormsen

    tir, 27/09/2011 - 14:52

    Jeg så bogen som et teaterstykke for et par år siden i Salzburg, det var så morsomt at se - det er længe siden jeg har moret mig så kosteligt..

    Bogen læste jeg efterfølgende - også på tysk, og trods det at jeg kendte handlingen var bogen fyldt med morsomme finurligheder, der gjorde den så absolut læsværdig ..

    Alle sieben Wellen - jeg er ikke klar over om den på nuværende er oversat til dansk, fortsætter med samme humoristiske tone, iblandet den alvor der også hører med..

    Kan varmt anbefales :)..

  • Stine Bang Iversen

    man, 26/09/2011 - 09:21

    Jowni - du har måske nok ret i det er en mere realistisk slutning end den klassiske kærligheds-feel-good roman. Jeg havde bare troet det var sådan en, imens jeg læste den, og blev derfor skuffet. Det var ikke sikkert de skulle have hinanden, men i hvertfald mødes og se hinanden "i virkeligheden". Er ret spændt på hvad toeren bringer...

  • Stine Bang Iversen

    man, 26/09/2011 - 09:15

    Hvor spændende lammet - jeg anede slet ikke der var en toer. Altså med de samme personer og deres videre kommunikation? Den kunne jeg godt finde på at kaste mig over, hvis den giver lidt mere afslutning.

  • lammet

    fre, 23/09/2011 - 19:39

    God mod nordenvind er en dejlig bog - men slutningen !!. Til de af jer der også blev lidt skuffede over slutningen kan jeg kun sige et: glæd jer til fortsættelsen. Jeg læste begge på tysk sidste år, og genlæste "god mod nordvind" da den kom på dansk. Men måtte igen læse nr 2 på tysk.

    Den hedder "Alle sieben Wellen" og er og muligt endnu mere medrivende end den første. og konceptet med e-mails holder hele vejen

  • JOWNI

    ons, 21/09/2011 - 20:41

    Jeg synes bogen var spændende i den måde den var opstillet med emails som driver. Jeg synes begge figurer var nemme at leve sig ind i og jeg gjorde mig mange forestillinger om hvordan bogen skulle ende imens jeg læste den - handlingen ligger ligesom op til det. Jeg kan rigtig godt lide den måde de stiller forudindtagede spørgsmål til hinanden og svarer igen. Fornærmelserne og de stille perioder hvor de alligevel ikke kan lade være med at tænke på hinanden og derfor blev jeg på en måde skuffet over slutningen, men på den anden side repræsenterer den faktiske slutning jo en mere realistisk måde at ende en sådan mail-flirt på.

     

  • Stine Bang Iversen

    tir, 06/09/2011 - 09:07

    Hej Jette

    Jeg tror også den er hurtigt ude af systemet. Jeg synes egentlig det var fint nok med manden, men manglede lige det sidste. Men vi kan i hverfald godt blive enige om slutningen var skuffende...

  • jette.n

    søn, 04/09/2011 - 19:04

    Også jeg ræsede gennem bogen. Jeg blev med det samme fanget af e-mailformen og den måde Emmi og Leo ikke svarer på hinandens spørgsmål - og alligevel gør. En leg med sproget som jeg synes fungerer godt. 

    Handlingen synes jeg er lidt tynd - især blev jeg skuffet over at ægtemanden skulle trækkes ind for at forfatteren kunne slutte historien. Jeg havde forventet en mindre triviel slutning. Det er ikke en bog jeg fremover vil skænke mange tanker.

     

  • Stine Bang Iversen

    tor, 01/09/2011 - 11:15

    Først skal siges jeg læste bogen på 2 dage. Man ræsede igennem den; jeg havde lyst til at vide hvad den ville ende med. Desværre stod jeg uforløst tilbage. Jeg hader (for det meste) den slags slutninger der ikke rigtig slutter.

    Jeg var lidt skuffet over bogen. Havde set nogle gode anmeldelser, men jeg synes ikke den var noget særligt. Det var interessant det kun var emails bogen bestod af - det virkede meget naturligt og kunne sagtens have fungeret. Jeg tror mit største problem var Emmi. Jeg synes ikke hun var særlig interessant eller sympatisk. Jeg blev faktisk oftere irriteret på hende. Ikke fordi jeg moralsk fordømmer hende, mere at hun bare var en "pain in the ...". Leo derimod var en god figur, og jeg kunne godt forstå Emmis fascination af ham.

    Jeg er spændt på at høre hvad i andre synes.

    Derudover synes jeg det er en lidt "sjov" forside forlaget har valgt. Jeg synes den signalere mere seriøsitet og "interlekt" end romanen kan bære. Ikke at den skulle være i lyserød med et snabel-a på, men en blanding.