Fortidens tåge

Læseklub

Fra læseklubben DR Krimiklubben

"Fortidens tåge" af Leonardo Padura

Bogens forside

Krimi fra Havana, hvor Mario Conde for mange år siden har forladt politiet for at leve af handel med antikvariske bøger - I en guldgrube af et privat bibliotek støder han på en notits om en bo

Oversætter: 
Kirsten A. Nielsen
Udgivet: 
2010
Forlag: 
Sohn
Sidetal: 
374
Lån bogen - Køb bogen

Bogen er til debat i juni og juli 2010

En dejlig bog, men hold da op - sikken en indledning - den trak paraleller til fortidens tåger ifm tysk grammatik. 'Symptomerne ramte ham' starter bogen med og først på side 22 er den indledning afsluttet. Akkurat som at verbet kommer til sidst i tysk. :0)

En rigtig krimi blev det aldrig for mig - den var simpelthen for svulstig på den gode måde, nærmest lyrisk - den er bare mere end en krimi. Der var ikke kun fokus på et plot men også på hele to livsstile med tilhørende moraler - ren Bildung, for at blive i det tyske.

Vil varmt anbefale den - men ikke hvis man skal 'thrilles' dertil vil denne bog for meget. Bl.a. åbner landet Cuba sig for en med alt tilhørende - pragtfuldt at stifte bekendskab med synes jeg. Landet er kommet mere ind under huden, hvor det før hang i en tåge.

Tak for denne bog - det var en sanseoplevelse!

 

Hvis ferien går til sommerhuset i Danmark kan en tur i hængekøjen med denne bog alligevel give en eksotisk fornemmelse. Og det er dette, der gør denne bog speciel; beskrivelserne af Cuba idag. Jeg undrer mig faktisk over, at den er sluppet igennem den (vist nok stadig eksisternede?) kommunistiske censur. Jeg synes det er en bog, der kræver tid. Man fræser ikke lige igennem den, og den er på den måde ikke letlæselig, som krimier jo oftest er. Men den bliver hængende bagefter og egentlig syntes jeg at det var en god læseoplevelse med mange flere facetter end der normalt er i de bøger, vi diskuterer her i krimiklubben. Man skal bare ikke sætte sig op efter noget der ligner Stieg Larsson, som een af anmelderne gør bagpå bogen, for så bliver man skuffet.

Til top