Jeg kender nu heller ikke så mange fra kultureliten, men syntes at netop det eksistentielle tema med at være alene når der er problemer, skildrers rigtig fint. Trods arv og miljø som vi jo alle (uanset klassetilhørsforhold ) har med i bagagen, viser forfatteren efter min mening på fremragende vis, at vi når alt kommer til alt er vi nu mest alene om at tage vores valg, og leve med konsekvenserne af dem her i livet.
Jeg kan nu heller ikke forstå at der er nogle der mener at forfatteren er en kedelig skribent , for selv om der ikke er så mange nutids-begivenheder i hans bøger, formår han da alligevel at gøre handlingen ( i de bøger jeg har læst af ham), både nutidige og spændende. I "4 dage i marts " hvor fortællingen jo spinder sig meget over tilbageblik og refleksioner, får han da også lagt et lille bandeopgør ind til slut, og det er efter min bedste overbevisning meget realistisk beskrevet, og jeg syntes det var spændende om Ingrid nu klarede den udfordring også.
Ang. de tilbagetrukne mænd , tror jeg det ender med at blive sådan , netop fordi fokus i bogen er på kvinderne, og her syntes jeg faktisk at forfatteren der jo er en mand, er god til at gå ind i hovederne på de tre mere eller mindre " skrækkelige " fruentimmere, så det altså ender med at vi om ikke holder af de medvirkende , så dog forstår dem-
og på falderebet vil jeg lige ytre en lille uenighed.
Jeg er ikke enig i at Ada s baggrund ikke er nævnt så meget- jeg syntes da de sidste kapitler udpensler tiden op til at hun tager beslutningen om at forlade den trygge borgerlige idyl med advokat manden Erik Hvidbjerg , og til hun flytter sammen med Per Weincke ( der hvor de tre kvinder mødes tilfældigt i Adas lejlighed en søndag eftermiddag ) men i betragtning af hvor meget Adas mor ( Berthes mormor ) betød for Adas karrieremulighed , undrer det mig at hun bare forsvinder ved at blive skrevet ud af bogen , men måske brød Ada med den del af familien også ? Det virker nu ikke troværdigt , selv om hun jo netop kom fra et borgerligt hjem, og vel egentlig brød med denne verden også. Det hørte sig måske også tiden til at faderen bare ikke kæmper for samvær med datteren ( han er dog advokat )de holdt jo da af hinanden Berthe og faderen , men bortset fra disse knaster, syntes jeg som sagt at bogen virkede troværdig på mig, og jeg levede mig virkelig ind i familieproblematikken. Godt fortalt ved hjælp af det smukke sprog :-)

Jeg ved ikke om det er forfatter eller fortællerstemmen der på s. 212 giver sin karakteristik af hvordan de tre kvindr normalt opfattes, netop ved at defoinerre dem ud fra hvad de ikke var i den givne situation ( der hvor lille Jonas på 12 år finder på at lege tjener en juleaften ).
" Ingrid var alligevel ikke hans ravnemor...Berthe var ikke det selvoptagede flæbehoved...hun plejede at være, og Ada var ikke heksen over alle hekse "...Her syntes jeg det er super godt ramt, som en beskrivelse af hovedpersonerne i denne roman, for er det ikke lige sådan vi møder dem i gennem romanen- med denne lille undtagelse ?

Jeg er nu ca. halvvejs i min læsning, og til forskel fra da jeg lyttede bogen, syntes jeg at jeg får flere sproglige nuancer med ved selv at lade øjnene flyve, selvom forfatteren var en udmærket oplæser,som selvfølgelig vidste hvordan betoningerne skulle lægges. Jeg er fascineret af hans skrivemåde, og den der kritik med at han er konstrueret har jeg tænkt lidt over, og vil så sige til hans forsvar- Hvilken forfatter konstruerer ikke sine historier ? Kedelig syntes jeg nu heller ikke hans bøger er, de er da altid vedkommende , og de problemstillinger han tager op i denne bog er da genkendelig for de fleste.
I romanklubben sidste år blev debatten ( så vidt jeg husker ) drejet over på hvorvidt Ingrid bare er et produkt af sin sociale arv, siden hun vælger samme mønster som mor og mormoder, eller kommer hun lidt videre end dem i sin videregivelse af omsorg til sønnen ? Formår hun egentlig at give omsorg ? Og hvis ikke er hun vel et produkt af hendes egen opdragelse.
Ellers vil jeg da lige tilkendegive at jeg syntes Grøndahl rammer rigtig genkendeligt når han beskriver sine medvirkende.
Der er efter min mening ikke nogen af deltagerne der er specielt elskelige, eller charmerende, men jeg forstår godt hvordan de er blevet som de er
( på nær Adda ? Hun er dog efter min beskedne mening dog et skrækkeligt menneske.- Uden grund ?

Ja- overskriften kommer af at der i øjeblikket er en debat i gang på læseklubben " Min egen bogreol" netop om dette emne.
Selv må jeg erkende at jeg har det lidt dobbelt med hans forfatterskab.
Jeg kan kun give dig ret i, at han skriver et formfuldendt sprog, men vil også give de kritikere ret,der på peger at hans historier tit er for konstruerede.
Jeg har som sagt læst og debatteret månedens bog, og jeg nød den, så glæd dig/ jer ( hvis der er andre med på linjen ).

Jeg vil bare melde mig på banen, med en tilkendegivelse af at jeg deltager i debatten om månedens bog. Jeg har faktisk debateret den i DR.roman klubben sidste år, da den var blandt de udvalgte til årets bog, men her hørte jeg den på lydbog oplæst af forfatteren selv, ( god oplevelse ).

Nu hopper jeg så ud  i den gammeldags bog udgave, og glæder mig til at genopfriske denne udmærkede historie, og er spændt på debatten i dette forum.