Fire dage i marts

Læseklub

Fra læseklubben DR Romanklubben

"Fire dage i marts" af Jens Christian Grøndahl

Bogens forside

Et opkald til den succesfulde arkitekt Ingrid om, at hendes 15-årige søn er anholdt for vold, får hende til at tage sit liv op til revision - Og hun erkender modvilligt, at hun blot gentager svigt

Udgivet: 
2008
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
332
Lån bogen - Køb bogen

Bogen er til debat fra den 5. januar

Et opkald til den succesfulde arkitekt Ingrid om, at hendes 15-årige søn er anholdt for vold, får hende til at tage sit liv op til revision. Og hun erkender modvilligt, at hun blot gentager svigt fra sit eget og moderens liv.

Bogen er til debat fra den 5. januar 2009

Jeg har i eftermiddag holdt læsegruppemøde, hvor vi havde "Fire dage i marts" til debat. At dette fandt sted den 4. marts - er en tilfældighed, men alligevel til at smile lidt af.

Modtagelsen af romanen var blandet.

Romanens associationsspring i tanker og tid vanskeliggjorde læsningen for flere, og enkelte gav udtryk for, at de synes den decideret var kedelig. Et par stykker havde faktisk slet ikke orket at læse den til ende. Debatten gik mest om de "dårlige mødre" - og om hvordan Grøndahl skriver om kvinders indre liv. Nogle synes, at det var tydeligt, at romanen var skrevet af en mand - bla. pga valg af sprog (patter) - men om den holder, når man også medtænker Lone Kühlmann og Lotte Heise, ja det er spørgsmålet. En anden udtalelse var, at denne forkusering på det slette (dårlige mødre) hos kvinderne også var et tydeligt tegn på, at det var en mandlig forfatter.

Når dette er sagt, så skal jeg huske at sige, at der bestemt også var en bastant gruppe, der var meget imponeret af romanen.

Alle var begejstrede for sproget og beskrivelserne. - og når det kom til stykket var der jo masser at tale om. Romanen kom undervejs i snakken til at indvolvere de fleste i en eller anden grad. Jeg er spændt på hvad gruppen vil vælge, når vi har været igennem alle de nominerede titler.  

ja- så lykkedes det mig at komme på igen, og Inger s kommentarer og Michael og hans fysiske læseklub bringer nogle overvejelser op ang. romanens tidsperspektiv.
Som læser oplevede jeg at hovedpersonen Ingrid på de 4 konkrete dage i marts gennemlever dele fra barndommen der gør at hun kan gøre op med en masse fastlåste handlemønstre- eller kan hun egentlig det ? Ja -nu bliver jeg også helt i tvivl om hvor fremadrettet udviklingen egentlig er for Ingrid- for hun vælger vel egentlig samme løsning som mor Berthe ( som også overlod Ingrid til farmand da " hun skulle finde sig selv i Rom ) når hun overgiver sønnen til farmand Anders - men har hun noget andet valg ? Efterfølgende er der da frit valg på alle livets hylde for hende - ingen familiære eller kæresteforpligtigende forhold, - så jeg tror hun ender i karrierre chef stolen. Bare hun nu bliver en rummelig chef.

Jeg har flere gange tænkt over titlen og dermed handlingen, der foregår over 4 dage i marts. 

Og så kommer jeg til at tænke øjebliksbillede - et udsnit:

romanen beskriver, hvordan Ingrid tænker og føler de fire dage, hvor der-  som Michaels læsegruppe også nævner - er mange ting der falder på plads - løse ender der bindes, eller gør de ??  

Jeg tænker på alle de tilfredshedsundersøgelser man pt udsættes for på arbejdspladserne - når de skal evalueres, så tales der ofte om, at der jo skal tages højde for, at det er et udtryk for et øjebliksbillede... Eksempelvis er jeg ikke vildt tilfreds på jobbet når der to gange på en uge har været indbrud - æv. 

Det er lidt svært for mig at konkretisere hvad jeg egentlig mener med det her i forhold til romanen. Jeg vil bare af med tanken - og måske kan andre supplere ? 

I går havde vi møde i vores DR.Romanklub her på Odense Centralbibliotek, hvor vi diskuterede "4 dage i marts".

Der var ikke enighed om bogen (men det er der jo aldrig om en bog:-)). Nogle syntes den var rigtig god, andre at den var for fortænkt og utroværdig med et handlingsforløb over 4 dage, hvori alle tanker og (manglende) handlinger bliver puttet ind i. Men der var enighed om, at Grøndahl er rigtig god til at bruge sproget til at beskrive personernes følelser med.

Vi snakkede lang tid om Ingrids affære/forhold til Frank. Hvor troværdigt var det, og ville hun ønske at de flyttede sammen. Eller passer det hende fint, at have et halvt forhold, som hun ikke behøver at invistere sig selv helt i.

Vi snakkede også lang tid om de 3 kvinder i bogen. Om hvorfor de var som de er. Og om der er nogen mulighed for udvikling i deres liv.

Men det var/er en rigtig god bog at snakke om, da der var mange at tage op. Ting som der blev nikket genkendende til. Men også ting, som flere fandt utroværdige og banale.

Tak Malene for dit gode råd. Det var ganske rigtigt et langt link, som gjorde at man ikke kunne se hele teksten. Men nu er det rettet, - så vi fortsætter bare, hvor vi slap på den gamle side.

9762 Michael/redaktør for læeklubberne
03-02-2009 09:14:04
Vi flytter
Først og fremmest beklager jeg, at jeg ikke har været så synlig på siden her på det sidste.

Vi har været ramt af noget influenza herhjemme
Og som I ved, så er vi også ved at lave litteratursiden om.

Så fra i morgen vil I se en noget anderledes side end I er vant til. Og I skal også oprette jer som medlemmer igen.

Men debatten fortsætter selvfølgelig. Og jeg håber meget at I alle har lyst at fortsætte medlemsskabet i DR.Romanklubben på det nye site.
Og benytte nogle af alle de mange nye funktioner vi nu får mulighed for at bruge.
vis mindre ...

9758 inger marie
02-02-2009 17:57:58
Hvor blev glæden, tilliden, kærligheden af ?
Må jeg sætte min psykologiske vinkel på:
("4 dage i Marts ")

Som små børn er vi blevet ramt på vore følelser. Det "forfølger" os, fordi vi som små ikke har ord at sætte på, når det følelsesmæssige ikke bliver tilgodeset.eller vi som små individer oplever noget sårende, ubehageligt osv.
Tilliden bliver til mistillid..
Som voksne kender vi ikke disse barndommens "følelsesknuder" -(de er gemt godt og dybt af vejen)-men vi må på bedste måde f.eks. ved meditation -for blot at nævne een metode - søge ind i vort indre - "blive som børn påny"- for atlære at kende vor egne følelser - ikke tro at andre mennesker kan leve vort følelsesliv osv. Vi må kende vore egne følelser for at kunne leve livet, men der skrives mangt og meget om alle de følelsesmæssige forviklinger ..

vis mindre ...

9754 Anette
02-02-2009 12:05:46
Svar på: mændene i romanen (9737)
mændene
Godt spørgsmål, Connie. Jeg tror, jeg synes, at mændene har lige så mangelfulde som kvinderne(sådan som vi mennesker jo er). Jeg giver dig ikke ret i beskrivelsen af Svend,jeg mener, Inger har ret. Han er rygklapper, ikke pligtmenneske, for han lader Jonas slippe for at tage ansvar og mener åbenbart, at han er uskyldig i hele sagen. Jeg tror, hans livsindhold er at tage sig af sit barnebarn, og det er svagt og ansvarsløst at leve gennem andre - særligt sine børn og børnebørn.

De andre mænd ser jeg også som fraværende, undtagen Per W, som du skriver Connie.

Man kan vel sige, at der ikke er plads til mændene i kvindernes liv, ligesom der ikke er plads til andre. Måske er det forståeligt, at Frank bliver hos sin kone, for gad egentlig vide, om Ingrid overhovedet ville have ham, hvis det kom til stykket? Kvinderne er vel så selvcentreret at der ikke er plads til andre end dem selv, og derfor bliver mændene som skygger?
vis mindre ...

9751 Bendt Lund Nielsen
02-02-2009 10:19:29
boglån - et problem med nye bøger!!!!!!!!!!!
Jeg har endnu ikke fået "4 dage i marts". Nu må jeg håbe, at den næste bog snart er på banen. Som efterlønner har jeg ikke råd til at købe alle de nye bøger. Der er jo også andre udgifter, selv om boglæsning er et vigtigt element i livet...

9743 Henriette
01-02-2009 20:16:46
Efter endt læsning..
Hej alle
Som flere andre har bemærket, sad også jeg tilbage med en vis irritation over Ingrids manglende evne til at træffe valg og til at slippe sin familie-historie.. Som om fortiden og skeletterne i skabet fylder mere end sønnens problemer og hendes egen tilværelse.
Men samtidig får jeg i slutningen ondt af hende: Hendes manglende valg fører til at beslutninger med store konsekvenser træffes af andre, Jonas flytter til sin far, elskeren forlader hende og Ingrid står meget alene tilbage med karriere og succes.
En god læseoplevelse fuld af nuancer og detaljer.
vis mindre ...

9737 Connie
01-02-2009 13:06:13
mændene i romanen
Jeg får lyst til at sætte luppen på mændene der optræder i romanen.
Selv om de er bipersoner i forhold til handlingen spiller de jo alle en central rolle for hvordan og hvorfor kvinderne agerer som de gør.
Nu tager du fat på farfar Svend Inger , og du kalder ham en der har valgt rygklapperrollen. Her er jeg uenig. Den måde syntes jeg tværtimod Jonas far Anders bliver beskrevet på. På et tidspunkt tænker Ingrid om Anders at der var noget fidelt ved hans måde at være sammen med sønnen på - det er jo i det hele taget ikke meget kontakt Jonas i det hele taget har haft med sin far i teenageårene-( var det ca. 2 gange om måneden de havde kontakt ? ) så det er sikkert den rigtige løsning at lade romanen ende med at de to kommer til at lære hinanden at kende igen.
Svend derimod er et pligt menneske der får indhold i sin tilværelse ved at påtage sig ansvaret for - først barnet, siden barnebarnet. Det er jo påfaldende beskrevet at han aldrig fik en ny kone efter Anders´mors død- højst nogle bekendtsaber der ikke blev introduceret nærmere for familien.
Frank minder måske lidt om Svend i sin reaktion på konens sygdom- igen den " gamle skole" hvor man af misforstået ridderlighed 7 medlidenhed ? bliver i et forhold .
Det undrer mig at Ingrid har så meget imod Svend ( måske hendes egen utilstrækkelighedsfølelse der bliver blotlagt når hun er i kontakt med ham . ) for egentlig minder Frank og Svend for mig at se ( høre - jeg har jo lyttet til bogen og kan derfor ikke komme med konkrete sidehenvisninger )lidt om hinanden. Så er der jo også Per weincke - han er jo den store helt - på trods af selvmordet. Han formår jo at give al det kvinderne ikke formår. Hvad med Ingrids far ? - han er da påfaldende usynlig til trods for at Ingrid har boet hos ham i teenageårene. Måske er skaden sket i barndommen, så deres forhold ikke kan repareres ? - hvad er det lige der gør at hun får så perifert et forhold til faderen ? - Er det moderen og mormoderens reaktioner på ham der kommer til at ødelægge deres forhold ?- eller var han bare en perifær skikkelse p.g.a. tiden ? Tænk jeg kan ikke engang huske navnet på ham, men han spiller nu også en rolle for alle de tre kvindelige hovedpersoner.
Hvordan er jeres syn på alle de her mænd ? Har de lige så store følelsesmæssige brist som kvinderne ?
vis mindre ...

9723 Inger
30-01-2009 07:34:12
Svar på: At lade følelserne bestemme (9684)
Trøst/grænser - hvem gør hvad ? Hvad mener I ?
Jeg vil her supplere din bemærkning - Anette - om, at Jonas's farfar kommenterer overfaldet med, at "oferet havde nok selv været ude om det." Samtidig hører vi meget om den trøstende og beskyttende adfærd farfaren har overfor Jonas. Da Ingrid ringer skal hun PRESSE for at få sønnen til telefonen. Jeg tror med Grøndahls egne ord, at vi måske har med uløselige problematikker at gøre. Hvem skal sætte grænserne - det skal Ingrid og kun Ingrid - Jonas' far er over alle bjerge og farfaren har valgt rygklapperrollen, som bedsteforældre almindeligvis og forstående nok vælger. Vi hører også på et tidspunkt om, at Ingrid opgiver at konfrontere Jonas med hælervarerne, som han opbevarer på sit værelse. Hun demonstrerer dog sin uvilje overfor det, han foretager sig, idet hun smider effekterne væk. -og jeg synes som dig Anette, at det er en god løsning Ingrid vælger, når hun lader Jonas flytte op til sin far i Sverige.
vis mindre ...

9708 Inger
28-01-2009 06:56:19
Svar på: Information om næste bog: længsel på bestilling (9704)
Tak til Anette for information
..om manglende tilgængelighed af næste måneds bog. Jeg checkede lige bibliotekerne i Kbh. og det ser heller ikke vildt godt ud, og hvis den er udsolgt fra forlaget kommer der nok heller ikke suppleringer med mindre de allerede er påvej - det vil jeg så krydse fingre for.

9704 Anette
27-01-2009 17:06:14
Information om næste bog: længsel på bestilling
Længsel på bestilling er udsolgt fra forlaget, så hvis man har planer om at anskaffe sig den, må man nok hellere slå til, hvis man ser dem ved en boghandler. Jeg kan ikke finde et sted på nettet, hvor man kan købe dem.

9703 Michael/redaktør for læseklubberne
27-01-2009 15:40:10
Noget helt andet....
Kære Alle
Som I måske ved, så får litteratursiden nyt design fra den 4. februar.
Det betyder, at vi alle skal oprette os som medlemmer igen på den nye side.
En ny side, som kommer til at se noget anderledes ud, og som vil have en del flere funktionaliteter.
Nye ting som Tina og jeg håber I bliver glade for.

9702 Anette
27-01-2009 13:46:35
Svar på: Dilemma (9700)
Dom
Ja, måske er du faldet i den, Anni og jeg forstår det godt, det er jeg vist også selv. Jeg forstår også godt, hvad Grøndahl mener. For dommen står nok i vejen for indlevelsen, men er den ikke også en konsekvens af indlevelsen? Og hvor er egentlig grænsen mellem at være uenig og måske irriteret og så fordømmende?

Det er vel det samme med mennesker, vi møder i det virkelige liv. Hvis vi dømmer dem, udelukker det, at vi kommer til at kende dem bedre, men nogle gange er det bare så svært at lade være.


vis mindre ...

9700 Anni, gæst
27-01-2009 12:34:20
Dilemma
Jeg er lidt i et dilemma vedrørende denne bog. Egentlig synes jeg det er en god bog, men kan ikke lide den selvoptagede hovedperson Ingrid. Hun kredser om sig selv, sin mor og mormor. Hendes mand, som hun har gjort meget ondt, og hendes søn, som er den der burde fylde mest i hendes liv, hører vi mindre om.
Har andre problemer med at skille meningen om bogen fra den usympatiske hovedperson? (som jeg synes hun er.)
Jeg er med i en lokal DR Romanklub, og her skal jeg til næste møde give forfatterportrættet. I forbindelse med forberedelsen af dette, har jeg fundet en udtalelse fra Jens kristian Grøndahl, som siger:'I det hele taget skal man ikke dømme sine romanpersoners handlinger, for dommen vil altid stå i vejenfor den indlevelse, som er nødvendig, for at kunne forstå et andet menneske.'
Den grøft er jeg vist faldet i.
Hvad siger I?


vis mindre ...

9684 Anette
26-01-2009 13:03:44
Svar på: Frihed og valg (9675)
At lade følelserne bestemme
Frihedens ofre. Det er rigtig godt, synes jeg. Det er helt rigtigt, at kvindernen i bogen afgør alt ud fra deres følelser - og det gør dem ensomme og ufrie. Ufrie, fordi de jo skal føle hele tiden og træffe beslutninger ud fra det. Ensomme fordi der jo så ikke er plads til andre mennesker i deres liv, men kun til dem selv og deres egne følelser - ikke engang deres børns følelser er der plads til. Det samme mønster ser jeg hos Jonas, det er derfor han kan banke et andet menneske (og farfaren støtter ham jo i det ved at sige, at ham, der blev slået selv var ude om det)

Men som Michael og vist også andre håber på, så er der måske en åbning til sidst. For da Ingrid accepterer at Jonas skal til sin far, er det ikke hendes følelser, der afgør det, men hendes fornuft. Hun gør ikke det, hun føler, men det, der er det rigtige. Og det er frihed.
vis mindre ...

9675 Inger
25-01-2009 19:47:09
Svar på: Nogle spørgsmål ? (9634)
Frihed og valg
Forfatteren kommer, når han taler om denne roman ind bå frihedens forbandelse, der går i arv hos de tre kvinder. De foretager alle tre "frie" valg, Adda godt nok på et tidspunkt, hvor hun i højere grad mærker omgivelsernes fordømmelse. - og så har vi, som du også nævner Connie - frihedens ofre. Kvinderne vælger selv det, som de selv har været ofre for - Ingrid gentager formødrenes mønster. De lader alle tre følelserne være det afgørende - følger kærligheden for at blive sig selv på en mere inderlig måde.
Grøndahl ligner måske Auster om ikke andet så på den måde, at de begge beskriver det indre liv.
vis mindre ...

9674 Inger
25-01-2009 19:35:23
Svar på: Gode kommentarer (9665)
De interessante relationer....
ja Helle - vi er vist meget på linie omkring oplevelsen af personernes svigt og behov for tilgivelse. Jeg oplevede i den forgangne uge forfatteren præsentere denne roman, og bl.a. gav han udtryk for, at han denne gang havde valgt at skrive en roman om de relationer vi IKKE selv vælger - i et samfund, hvor der er stor lighed såvel som stor frihed.

9665 Helle Lundø Jensen
25-01-2009 12:51:42
Gode kommentarer
Jeg har tænkt meget over Ingrid og synes,at hun har været ude for store svigt igennem sin opvækst. Dette gælder også for hendes moder. Hvis man er bliver udsat for store svigt, bliver man vel bange for at knytte sig for tæt til andre. Det gør ondt at blive svigtet.
Jeg tænkte også, at det måske passede Ingrid godt kun at være elskerinde. Dejligt uforpligtende. Men på sigt har alle vel brug for nogle nære og varme relationer for ikke at gå til grunde. Jeg vælger at tro, at Jonas er i stand til at tilgive sin mor for de svigt, hun har tilføjet ham. Spørgsmålet er så, om Ingrid kan tilgive sig selv?
vis mindre ...

9658 Michael
23-01-2009 08:59:06
Svar på: godt bud (9651)
Svar på svar
Hej Connie
Efter jeg skrev her i går, læste jeg anmeldelsen af 4 dage i marts fra weekendavisen. Det var Klaus Rothstein som havde anmeldt den. Og gav den fine ord med på vejen. Men i en bisætning fik han skrevet, at Jens Christian Grøndahl gav Lars Bukdahl "røde knopper" - husker ikke præcis ordlyden, men meningen var i hvert fald ikke til at tage fejl af.
Så formuleringen "4 dage på mars" er ikke positivt ment!

9651 Connie
22-01-2009 19:03:49
Svar på: 4 dage på Mars (9649)
godt bud
Hej Michael- ( og evt. andre interesserede) .
Ja- nu skal det jo ikke udvikle sig til fortolkninger af Bukdahls anmeldelser, men dit bud lyder sandsynligt.

9649 Michael
22-01-2009 16:44:41
Svar på: sidste indlæg fra mig i denne omgang. (9635)
4 dage på Mars
Hej Connie
Jeg ville egentlig have svaret på dit spørgsmål med Lars Bukdal for et stykke tid siden, men kom fra det.

Ja, nu er det jo ikke sikkert at jeg svarer rigtigt. Men jeg har engang læst, at Lars Bukdal er meget skeptisk over for Jens Christian Grøndahs forfatterskab. Og kan forestille mig, at han lidt ironisk referer til bogen "Mænd er fra mars og kvinder fra venus" (eller så er det omvendt).

Altså at han betegner Grøndahls bog som en slags simpel skønlitterær samlivsbog fuldt op med klicheer. Måske...det er mit bud.
vis mindre ...

9635 Connie
21-01-2009 13:46:17
sidste indlæg fra mig i denne omgang.
Må lige svarer på mit eget spørgsmål stillet tidligere på måneden ang. Lars Bukdahls udtalelser om 4 dage på mars. Måske hentyder han til at tonen imellem generationerne indimellem er så krigerisk og ond ? jeg mener Mars er jo en krigsplanet ikke ?- eller er det for søgt ???
God fornøjelse til jer der skal opleve forfatteren " livde" imorgen-
I kan jo prøve at spørge ham om hvorfor han ikke vil deltage her på siden ?

9634 Connie
21-01-2009 13:42:21
Nogle spørgsmål ?
er Grøndahl vores danske udgave af Poul Auster ? Hvad betinger de valg vi tager, og hvordan påvirker de andre ?

Jeg syntes begge forfattere har fat i nogle eksistentielle spørgsmål i deres forfatterskab.

9633 Connie
21-01-2009 13:37:26
Svar på: Gør vi det ikke bare så godt vi kan ? Hvad siger I til den påstand ? (9628)
sorg , tab af kærlighed og tilgivelse.
Jeg har netop lyttet færdigt til Grøndahls fantastiske roman om tre kvindeskæbner, der er indspundet i både arv og miljø.
For mig at se handler romanen om de ord jeg har skrevet i overskriften. Og for at svare på dit spørgsmål først-Inger. Jo - de fleste i romanen gør det så godt de kan.( jeg har dog stadig mindst forståelse for Adda- skønt hun jo også er en modig kvinde der tager nogle ret usædvanlige valg i hendes tid -
Min manglende forståelse for hende også præget af at hun bliver beskrevet så utiltalende...mesterligt godt ramt af forfatteren. men - en mand ville vel egentlig ikke virke så utiltalende hvis han besad sådanne karakteregenskaber ?
Berthe er jo også en karrikatur på et menneske af sin tid ( mor har fundet sig selv ) og sit miljø- Den livsvarrige afhængighed af moderens accept , den moderbinding der aldrig kappes mellem Berthe og Adda, og kærligheden der aldrig bliver udtrykt direkte mellem de to ældre generationer er bare så godt beskrevet .
Og jeg er enig med Michael og Anette i at hovedpersonen Ingrid langsomt bliver klogere på sig selv , netop ved gennemlevelsen af de fire dage i marts - men hendes forhold til sønnen Jonas er efter min mening sat på stand by - iøvrigt syntes jeg også , ( som blandt andet Ole nævnte )at sproget er blomstrende, og meget berigende. Nu har jeg fundet ud af hvad "salvie-grønt og empirisk kjolesnit er- for ikke at tale om en genopfrisker af forskellen mellem konveks og konkav.
Tænkte på lige at slutte af med et par spørgsmål- men tror jeg laver et nyt indlæg for læsevenlighedens skyld :-)
vis mindre ...

9628 Inger
21-01-2009 06:08:41
Svar på: 4 dage i marts (9547)
Gør vi det ikke bare så godt vi kan ? Hvad siger I til den påstand ?
Jeg tror det er Anette, der tidligere har skrevet i debatten, at vi mennesker gør det så godt vi kan. Er det så ikke derfor tilgivelsen bliver så relevant. Det er sjældent forsætligt når forældre gør sig skyldige i såvel fysisk som psykisk omsorgssvigt, og når "barnet" som menneske skal kunne komme videre med sit liv, er det måske i erkendelsen af først og vigtigst, at barnet selv ikke er den skyldige -,men at det hændte skyldes forældrenes manglende evner. - man er jo ikke forpligtet udover sine evner - Hvis man så kan løsrive sig fra vreden og måske ovenikøbet tilgive forældrene, at de ikke magtede det ansvar de havde påtaget sig - eller som Anette skriver - tilgive sig selv, at man ikke kan tilgive. Jeg oplever, at Ingrid i løbet af romanen - som Michael også er inde på - bliver klogere og klogere på sit eget savn, og klogere og klogere på hvorfor moderen ikke magtede at give Ingrid det hun havde brug for. Jeg synes han gør det godt - Grøndahl.
vis mindre ...

9607 Michael
19-01-2009 14:30:28
Svar på: måske, måske ikke (9592)
Godt sprøgsmål
Det er et godt spørgsmål du stiller, Anette, syntes jeg.
For er der en slags tilnærmelse mellem mor og søn til sidst i romanen.
Umiddelbart Ja - men på den anden side får vi jo ikke meget at vide om Jonas i bogen, så jeg syntes det er lidt svært at sige om tilnærmelsen bare er i situationen eller om den rækker ud i fremtiden.

Jeg tror at Jens Christian Grøndahl gerne vil vise at Ingrid rydder op i sit liv, og på en eller anden måde bliver mere kendt med sig selv. Om hun tilgiver sin mor ved jeg ikke. Men scenen til sidst i bogen, hvor de alle er sammen og drikker kaffe/the i lejligheden giver da et vidst håb.
vis mindre ...

9601 Inger
19-01-2009 08:17:00
Svar på: Tak for tippet om lydbog Annette (9584)
ikke altid lige skarp...
Så sandt så sandt Connie, i min hukommelse kan navnene ændre sig, specielt når bogen forlængst er afleveret på biblioteket og videre til næste låner. Jeg er glad for det endelig er lykkedes dig at få fingrene i titlen. Så vi hører nok mere fra dig inden længe - dejligt med aktive medlemmer.

9592 Anette
18-01-2009 11:07:39
Svar på: Har jeg misforstået ??? (9582)
måske, måske ikke
Jeg ved ikke, om romanens slutning viser hen mod lysere tider. Det kan evt. også viser, at sønnen har dårlig samvittighed - og så er vi vel tilbage i den onde cirkel. Eller hvad mener I?

9591 Anette
18-01-2009 11:03:19
Svar på: Tak for tippet om lydbog Annette (9584)
Lydbog
Det lyder hyggeligt, Connie, jeg ønsker dig god fornøjelse.

9584 Connie
17-01-2009 08:09:01
Tak for tippet om lydbog Annette
Først på måneden var jeg ved at gå til i frustration over ikke at kunne deltage i debatten om bogen fra starten, og jeg bestilte straks en mp3 version - ( lydbogs-cd )og den er nu ankommet fra Ålborg til lille Ærø- sikke en service iøvrigt- og tak for tippet om at gå den vej Annette-
Det er således lykkedes mig at få min første lydbog downloaded på min nye mp3 , og jeg må sige at det er en fornøjelse at få historien læst op af forfatteren selv :-)
En lille sjov oplevelse var det nu, da jeg efter en lille time fandt ud af at mit tekniske vidunder stod med " shuffle / random" knappen trykket ned, så jeg fik kapitlerne i tilfældig rækkefølge, og selv om der vidst bliver sprunget i tid og sted , var jeg noget forvirret, så nu glæder jeg mig til at starte forfra -der blev nu ikke afsløret nogle logistiske fejl af den grund- som det skete i Sissel Jo Gazans " Dinosaurens fjer "-
Og så lige til sidst til dig Inger - en lille drilsk bemærkning- Hvem er Irene ? Hovedpersonen hedder da Ingrid...så langt er jeg med, men jeg kender nu godt det der med bare at sætte sig hurtigt til tasterne !- og så vil jeg iøvrigt også sige alle jer bidragydere - so far - tak for alle jeres fine betragtninger - det er slet ikke tosset bare at følge med i debatten fra sidelinien,nu går jeg igang med en masse input jeg vil have i baghovedet mens jeg " lytter" -
men jeg tror nu nok alligevel jeg kommer med et par kommentarer eller to hen ad vejen.
God weekend fra Connie
vis mindre ...

9582 Inger
16-01-2009 19:34:57
Svar på: Relationer (9569)
Har jeg misforstået ???
ender romanen ikke med en tydelig åbning i Irenes forhold til sin søn. Eller er det bare ønsketænkning fra min side?

9581 Inger
16-01-2009 19:32:43
Svar på: Aktive i Brønshøj (9579)
Håber du når det Bendt, før debatten stilner af...
..men så sætter du jo bare liv i den igen, og så går det nok alligevel. Men der skal ikke herske tvivl om, at jeg naturligvis synes, at det er ærgerligt, at det er SÅ svært at skaffe nogle af læseklubbens titler. - Og sådan må betingelserne jo nok alligevel forventes at være, når vi læser nyudgivelser med høj popularitet...beklager

9579 Bendt Lund Nielsen
16-01-2009 18:12:20
Aktive i Brønshøj
Ja, de er aktive i Brønshøj. Jeg har selv boet der to år. Nu venter jeg "bare" på bogen!!!

9569 Karen Jørgensen
16-01-2009 10:14:50
Svar på: Ingriderne findes (9563)
Relationer
Så blev jeg også færdig med romanen. 4 dage i marts beskriver meget godt, at hvis man bliver skadet i sine nære relationer som barn, forfølger det en, når man skal indgå i relationer som voksen. Ingrid er ikke i stand til at indgå i tætte forhold - det passer hende egentlig meget godt at have en elsker. Det er uforpligtende, og da det til sidst i romanen er på vej til at afsluttes, tager hun det egentlig med et skuldertræk. Heller ikke i forholdet til sin søn, kan hun klare en tæt relation.
På en måde var det en lettelse at blive færdig med romanen. Jeg synes, at sproget er smukt, og Grøndahl er meget velformuleret. Jeg mener bare, at sproget ofte skygger for indholdet. Jeg har ofte måttet læse sætningerne flere gange, fordi de var interessante. Det har derfor skygget for det indholdsmæssige i romanen. Grøndahl har et meget poetisk sprog, og jeg tror han ville være rigtig god til at skrive digte.
vis mindre ...

9567
9566 Inger
15-01-2009 23:34:24
Grøndahl live i Brønshøj
Jeg har netop reserveret en billet. Det sker på torsdag den 22. januar kl. 19:30 på Brønshøj Bibliotek.

9563 Anette
15-01-2009 20:42:06
Svar på: Noget om snakken... (9554)
Ingriderne findes
Jeg vil gerne være med til at give Ingrid den rusketur, Michael :-)

Men selvfølgelig har du og Jens Chr. Grøndahl ret, mennesker er ikke rationelle, det er vel i hovedsagen det, der gør os uforudsigelige og til mennesker og ikke maskiner. Og jeg ser beskrivelsen af Ingrid som meget realistisk. Det er nok også derfor, hun kan være SÅ irriterende.

Jeg er sikker på, at hun (og mange andre) ville få et bedre liv, hvis de gjorde op med fortiden. Hvis Ingrid nu kunne tilgive sin mor, ville hun være i stand til at bryde mønsteret - og hvis hun ikke kan tilgivie, så erkende at hun ikke kan og tilgive sig selv, at hun ikke kan. De betragtninger, Ingrid har om tilgivelse s. 315 om, at tiligvelsen ikke er noget værd, hvis den ikke kommer som en uventet benådning er sagen i nøddeskal, synes jeg: hun tænker på, at HUN skal tilgives, ikke at hun selv skal gøre det.

Jo, jeg finder hende særdeles (og skræmmende) realistisk.

vis mindre ...

9554 Michael/redaktør for læseklubberne
15-01-2009 10:17:57
Noget om snakken...
Jeg har jo været lidt negativ over for Ingrid, - ganske som nogle af jer andre. Hun handler for lidt - og man har lyst til at ryste hende hårdt, og sige "kom så videre". Men når det er sagt, så har Grøndahl vel ret.

For vi bærer jo alle rundt på irationelle reaktionsmønstre og følelser, der objektivt er at betragte som barnlige. Men ikke desto mindre sagtens kan styre et voksent liv. De ting/svigt vi har oplevet i barndommen kan det være meget svære at komme over.

Ganske som i "Dinosuarens fjer", hvor nogle af personerne også havde oplevede svigt i de første år af deres liv.

Så når Ingrid har svært ved at etablere kontakt til Jonas og en fast partner (i bund og grund passer det hende nok fint at være elskerinde, for så bliver det ikke alt for tæt og forpligtigende).

Det er lettere for hende at bygge huse, end at bygge et forhold op til sine nærmeste.

Men hvad siger I, - er det faktisk ikke en realistisk skildring af en kvinde som er blevet svigtet i sin barndom.
vis mindre ...

9552 Michael/redaktør for læseklubberne
15-01-2009 10:10:48
Velkommen til Karen
Dejligt at der stadigvæk er nye som melder sig ind i klubben.

I dag siger jeg velkommen til Karen fra Lyngby. Glæder mig til at læse, hvad du syntes om "4 dage i marts", og de øvrige bøger vi læser.

9547 Kirsten
14-01-2009 14:16:04
4 dage i marts
Jeg venter stadig på bogen. Har med interesse læst diverse indlæg og glæder mig. Har lige læst Piazza Bucarest og Røde hænder af samme forfatter. Spændende portrætter af specielle kvinder med strejf henover politiske og samfundsæssige temaer. I Middagsfruen af Julia Franck møder man også en mor, der forlader sin søn på en barsk måde. Han føler så megen afsky for sin mor, at han aldrig vil se hende.

9545 Inger
14-01-2009 11:44:19
Velkommen til dig Naomi
- nyt medlem i læseklubben Caffé Latte (Caffé Latte debaterer sammen med DR Romanlæsekluben 2008/2009).
Som du kan se har vi allerede en fin debat igang om Grøndahls: "Fire dage i marts" og du går bare igang med at skrive, når du har lyst.

9543 Inger
14-01-2009 10:06:45
Interview med Jens Christian Grøndahl
Til orientering ligger der på litteratursiden.dk et videoklip med et ganske kort men rigtig godt interview med Jens Chr. Grøndahl. I klippet interviewes Jens Chri. Grøndahl af Litteratursidens Lise Vandborg om sin roman "Fire dage i marts".
Der ligger et direkte link på forsiden af litteratursiden dags dato - ellers er webadressen som følger:
http://www.litteratursiden.dk/sw139106.asp

9540 Henriette
14-01-2009 09:45:03
Ingrids valg eller mangel på samme..
Som flere andre har jeg også (nu halvvejs i 4 dage i marts) undret mig over Ingrids handlinger. Det er som om hun hænger utrolig megeet fast i forholdet til mor og mormor, og dermed aldrig rigtig bliver aktivt handlende i sit eget liv..
Forhodlet til Jonas.. Uha, det virker meget fastlåst på nuværende tidspunkt.
God og ubehagelig læsning på samme tid.

9528 Cecilia
13-01-2009 11:18:24
venter...
Hejsa
Jeg er også en af de 'heldige' der er i kø på biblioteket til bogen - og det hjælper ikke at anføre at den skal bruges til læseklub... Såååå - I hører fra mig når jeg engang har fået den hjem.

9527 Inger
13-01-2009 10:11:25
Svar på: Venter Ingrid sit liv væk? (9522)
usikkerhed..
Den er jeg nok med på Anette...
Jeg tror Ingrid med sine dårlige relationer til sin mor bliver usikker hvis hun ikke er "rigtig på". Måske er det ikke så dårligt det hun har gjort for Jonas - det er måske mere inde i hende selv, at det er så dårligt/usikkert. Slutningen peger vel egentlig også i den retning....Hvis livet for Ingrid kun er rigtig virkeligt når hun er på - og hun må jo også erkende, at hun HAR ventet på at elskeren skal forlade sin kone, - ventet på at hendes liv skal begynde præcis som du foreslår, Anette.
vis mindre ...

9526 Inger
13-01-2009 10:01:49
Svar på: Fantastisk og provokerende læsning. (9521)
Kvinder/Mænd
Ja Helle - vi er nok enige et langt stykke af vejen, og jeg må også slutte regnskabet af med din slutlinie - at mænd har vel altid gjort, - men er bestemt også blevet klandret for, - hvad romanens kvinder gør. - Jeg håber ikke jeg får startet en kønsrolledebat, da jeg ikke finder den SÅ relevant. Istedet vil jeg kommentere på, at forfatteren med disse tre kvindebillede viser hvordan en ikke særlig bekræftende mor desværre kan gå i arv: Det kan måske være svært at bekræfte videre til sine børn hvis man ikke selv som menneske er i harmoni på dette område og ikke mindst har oplevet hvordan det gøres.

vis mindre ...

9522 Anette
12-01-2009 18:23:50
Svar på: Fantastisk og provokerende læsning. (9521)
Venter Ingrid sit liv væk?
Jeg er enig i, at det er provokerende læsning. Nu er jeg færdig med bogen, og jeg må indrømme, at jeg slet ikke kan lide Ingrid. Sikkert pga. hendes distancen, jeg tror, Ole har ret i, at det er derfor kvinden på bogens forside sidder med ryggen til.

Jeg tænker på, om Ingrid er så distanceret, fordi hun venter på, at hendes liv skal begynde. Hun venter på, at Frank forlader sin kone og jeg tror også, at hun venter på, at Berthe skal vise sin kærlighed til hende. Jeg ser det som et af bogens temaer. Det er tydeligt, at Berthe hele tiden søger at behage Ada, f.eks. julen i Rom, hvor Ada lyver(?) om, hvor hårdt det var at være gift med Per og Berthe sætter sig grædende ved hendes fødder af medlidenhed. Også senere i lejligheden, da Ada fortæller om, hvordan hun mødte Per og Ingrid forholder hende hendes tidligere påstande om Pers sygdom, dén samtale er tydelig ubehagelig for Berthe. Det virker som om, at hun hele tiden håber på, at hun kan blive forenet med sin mor.

Jeg tror, at det er gået i arv til Ingrid, for hvorfor i alverden tager hun hen til Berthe efter hun er flygtet fra sin lejlighed, hvor hævnerne er? Hun synes ikke, hun har andre steder at tage hen (s. 328), men er det ikke fordi hun håber på, at Berthe endelig vil tage imod hende, at hun tager dertil? Hvorfor skulle hun ellers søge hendes hjælp? Jeg begynder at tro det.

Jeg overvejer om ikke det er denne ventetilstand, der distancerer Ingrid. Det gør, at hun ikke involverer sig eller tager ansvar, fordi hun hele tiden venter på, at tingene ændrer sig. Hvad siger I?

vis mindre ...

9521 Helle Lundø Jensen
12-01-2009 17:34:59
Fantastisk og provokerende læsning.
Jeg var så heldig at få bogen i julegave. Grøndahl er da bare fantastisk. Hans sprog fanger en. Synes nu alligevel, at han kan være lidt svær at læse. Men denne er da skøn.
SIKKE 3 egocentrerede kvindemennesker. Den ene næsten værre end den anden. Ingrid er jo en tro kopi af hendes mormor og mor. Det er skræmmende. Jeg håbede, at man lærte af ens mors evt. dårlige/mindre heldige handlinger. MEN NEJ! Ikke i denne roman i hvert fald. Jeg synes, at Grøndahl formår at provokere mig som læser. Er vi kvinder virkelig blevet så fokuseret på at forsøge at få et lykkeligt liv, uanset prisen for andre? Det har nogle enorme omkostninger, når en kvinde bl.a. ønsker sig en karriere og ovenikøbet måske en ny mand/nyt parforhold. Mænd har vel altid kunnet gøre/og har gjort det, som kvinderne i romanen gør? Det er bare ikke så smukt, når kvinden gør de samme ting. Romanen er skøn at læse. Grøndahl er en fantastisk dejlig forfatter. Jeg bliver nødt til igen at læse nogle af hans tidligere romaner.
vis mindre ...

9520 Iris
12-01-2009 16:56:15
Rystende!
Jeg læste "4 dage I marts" mellem jul og nytår. Jeg slugte den nærmest, som jeg før har gjort med Grøndahls bøger, men jeg var rystet og ofte meget vred på Ingrid og hendes "formødre". Ikke mindst da hun forlader Anders og Jonas, det kan man ikke, tænkte jeg. Men det kan MAN måske godt.....nogen kan jo mishandle børn og hinanden. Jeg blev dog ikke opløftet af at læse bogen, men virkelighedens virkelighed kom ind på nethinden mens jeg sad og læste.

9517 Karen Jørgensen
12-01-2009 15:34:16
brutale mødre - forstående bedstefædre
Jeg er ca. halvvejs i romanen, og kan tilslutte mig de forrige indlæg angående kolde kvinder - ja jeg vil sige brutale kvinder. Den måde Ingrid forlader Anders og Jonas på er direkte brutal. Ingen trøst - men sandheden slynget i angsigtet på de 2, og hun må skubbe Jonas ind i entreen. "Nora" forlader ikke hjemmet på grund af undertrykkelse, som i forrige århundrede, men p.g.a. ren egoisme og selviskhed. Hun tager ikke ansvar for de mennesker, hun har valgt at dele livet med -og hun har jo dog selv valgt at sætte et barn i verden.
Gudskelov for bedstefædrene i romanen - og den ene er endog "kun" pap-bedstefar.
Sproget i romanen er utroligt smukt, og jeg fryder mig over de mange smukke billeder - men sproget står i skærende kontrast til de egoistiske kvinder og deres selvskabte plager.
vis mindre ...

9513 Michael/redaktør for læseklubberne
12-01-2009 10:50:45
Svar på: Flere spørgsmål (9511)
Grøndahl i læseklubben?
Hej Ole og andre

Jens Christian Grøndahl har fået budet om at deltage i debatten om hans bog her i læseklubben.

Men jeg har ikke hørt fra ham, så jeg regner ikke med, at han deltager. Hvilket jo selvfølgelig også står ham helt frit for:-)

9511 Ole Jørgensen
11-01-2009 18:59:00
Svar på: Kold kvinde? (9509)
Flere spørgsmål
Ja, jeg synes også, at Ingrid er ret kold. Hvordan kan hun gøre alle de ting, hun har gang i henover de 4 dage, hvor hendes søn har allermest brug for hende.
Mon ikke også billedet på omslaget af kvinden (Ingrid), der ser bort, symboliserer hendes flugt fra virkeligheden?
Jeg synes, at det flotte sprog står i skærende kontrast til de 3 kvinders mindre vellykkede liv. Måske er det forfatterens mening, at det skal vise forskellen mellem deres pæne overflade og problematiske indre?
Mon Grøndahl, lige som forfatterne til de 2 første bøger, kommer på banen her?
vis mindre ...

9509 Anette
11-01-2009 16:36:11
Svar på: Opslugt men alligevel med lidt "sund" skepsis.. (9479)
Kold kvinde?
Dejligt med kommentarerne og jeres meninger. Det er rigtig sjovt det her.

Jeg er sædvanligvis også helt vild med Jens Chr. Grøndahls bøger. Den første side i 'Lucca' gav mig mig kuldegysning, en oplevelse jeg ikke har haft hverken før eller siden, så det havde jeg ikke regnet med denne gang. Men alligevel... Jeg er stadig ikke færdig med bogen, men jeg giver Michael ret: Ingrid gør alt for lidt i forhold til sønnens overfald, i hvert fald i forhold til det, hun tænker. Det er som om, at hendes verden mest er i hendes hoved, forekommer det mig. Og så er der så mange følelser hele tiden, puh, det er svært. Og jeg forstår til fulde, hvad Ole mener, det er næsten som om det dejlige sprog er spildt. Det er nok fordi det er for stilestående efter min smag. Alle de tanker og følelser, der ikke omsættes til handling. Nå, i stedet for at skrive her, vil jeg læse bogen færdig. Måske kan jeg komme til at holde af Ingrid?
vis mindre ...

9497 Ole Jørgensen
09-01-2009 17:39:05
Sprogblomsterne visner
Efter at have læst 2/3 af romanen synes jeg, at sproget er rigtig flot. Det er bare en skam, at det dejlige sprog bliver "spildt" på at beskrive de tre kvinders frygtelige mor/datter forhold.
Jeg håber, at mit indtryk efter at have læst romanen færdig bliver bedre.

9486 Michael
09-01-2009 10:21:15
Endnu et medlem
Så har Anne fra Holte meldt sig ind i DR.Romanklubben.

Velkommen til:-)

9479 Inger
08-01-2009 19:58:33
Opslugt men alligevel med lidt "sund" skepsis..
MÅ nok indrømme at jeg uden tvivl er fan af Jens Chr. Grøndahl. Jeg har med glæde læst de fleste af hans romaner og har som oftest følt mig rigtig godt underholdt. Jeg oplever en vis pageturner effekt i romanerne samtidig med, at de indimellem kan være lidt stillestående. En mystisk men bestemt også en god kombination - synes jeg. "Fire dage i marts" er ikke en undtagelse - men når I nu er et par stykker Annette og Michael der er faldet over persontegningen af Ingrid, så må jeg give jer ret et stykke af vejen. Ingrid som person indgyder heller ikke mig, som læser følelsen af at være et varmt og nærværende menneske.
Nu kommer jeg så med en påstand: Sådan er der mange af Jens Chr. Grøndahls kvindelige personer der er..hm. Kort sagt - underlige ikke særlig konstruktive, distancerede og egoistiske mennesker(kvinder). Nå - hvis forfatteren skulle være med på sidelinien kan det jo være, at jeg får svar på tiltale....
vis mindre ...

9469 Inger
08-01-2009 14:14:58
Velkommen Kristine - nyt medlem
i læseklubben Caffé Latte (Caffé Latte debaterer sammen med DR Romanlæsekluben 2008/2009).
Du går bare igang med at skrive, når du har lyst.

9468 Michael/redaktør for læseklubberne
08-01-2009 14:09:35
Svar på: Hvad er der med Ingrid? (9458)
Ingrid
Ja, hvad er der med hende Ingrid. Jeg må indrømme, at jeg fik de samme tanker som dig Anette. Nemlig at hun virker meget distanceret til sine omgivelser.
For at sige det lige ud, så syntes jeg at hun handler alt for lidt i forhold til, hvad som er sket med hendes søn.

Der går lang tid før hun kontakter sin eksmand i Sverige, og det er ikke fordi at hun er særlig opsøgende i forhold til Joans og Sven, -syntes jeg.

Men jeg ved ikke rigtigt, - på en måde blev jeg opslugt af bogen. På den anden side føler jeg også lidt at forfatteren flytter rundt på nogle figurer, som aldrig helt bliver levende for mig.
På en eller anden måde virker det også utroværdigt for mig, at Frank har været Ingrids elsker gennem 8 år, uden at hans kone har anet uråd.

Så jeg har det sådan lidt dobbelt med bogen, og kan ikke helt blive 100% dus med den. Derfor glæder jeg mig til at høre jeres kommentarer.
vis mindre ...

9467 Michael/redaktør for læseklubberne
08-01-2009 13:58:13
Vibeke og Heidi
Velkommen til Vibeke og Heidi, som lige har meldt sig ind i klubben.

Jeg glæder mig til at læse, hvad I mener om "4 dage i marts".

9458 Anette
07-01-2009 23:49:22
Hvad er der med Ingrid?
Jeg er ca. halvvejs i bogen, men tænker, at man vel gerne må kommentere, selvom den ikke er færdiglæst? Jeg kan ikke rigtig greje hende Ingrid. Jeg synes, hun står på afstand af det hele og iagttager hendes liv på en distanceret og uengageret måde. Det gjorde kvinden i 'Ned til hundene' også, men der var alligevel mere deltagelse i hende, synes jeg. At Ingrid kan være elskerinde i 8 år, er vel også et tegn på, at hun ikke rigtig tør/magter et nært forhold? jeg synes, det understreger denne afstandstagen til livet. Eller hvad mener I?

Måske er det al denne skyld, skam og dårlige samvittighed, som gør Ingrids person lidt stiv i det. Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig, at hun tog et ansvar. Gjorde op med fortidens forsømmelser, tillod sig at sige, at hun gjorde det bedste, hun kunne - og det gjorde hendes mor og mormor i øvrigt også - og så komme videre derfra, i stedet for helt at stivne i fortidens fortrædeligheder.
vis mindre ...

9457 Anette
07-01-2009 23:38:17
Svar på: Både og.... (9446)
tak for korrektionen
Jeg troede lige, det var sådan et godt råd, men det var det altså ikke - tak fordi du rettede det, Michael - og undskyld til jer andre.

9446 Michael redaktør for læseklubben
07-01-2009 13:34:18
Svar på: Lydbøger kan lånes (9442)
Både og....
Det er rigtigt at bibliotekerne for ca. et halvt år siden lancerede tilbuddet, at folk kan downloade lydbøger fra nettet.

Men...det sker fra siden www.netlydbog.dk. Ikke fra bibliotek.dk.
Og endnu er det ikke alle landets biblioteker/kommuner som tilbyder servicen til deres borgere.

Og desværre er det ikke endnu muligt at downloade "4 dage i marts" fra netlydbog.dk.

Fra bibliotek.dk kan man bestille en cd-lydbog. Men...man skal nok regne med nogen ventetid. Sådan er det i hvert fald i Odense.

Så hvordan du får fat på bogen hurtigt, Connie - da har jeg ikke nogen foreslag, andet end at klage din nød på det lokale bibliotek, og sige, at den skal bruges til en læseklub. Men om det hjælper ved jeg ikke.
vis mindre ...

9444 Michael/redaktør for læseklubben
07-01-2009 11:45:04
Nyt medlem
Velkommen til Ole fra Vejle, som lige har meldt sig ind i DR.Romanklubben.
Håber du bliver glad for det:-)

Umiddelbart kan jeg i hvert fald se på din tilmelding, at du har været glad for "Ned til hundene" af Helle Helle.

Og sagt mellem os to, - så er jeg også vild med Knud Sørensen og hans to bøger "En tid" og "En befrielse".

9442 Anette
07-01-2009 00:22:18
Svar på: venter på bog (9429)
Lydbøger kan lånes
Jeg er lige begyndt at læse bogen, så jeg vil vente med at kommentere den, men vil lige gøre opmærksom på, til dem, der overhovedet ikke kan vente på at låne den på bib, at man kan downloade lydbøger på Bibliotek.dk. Jeg ved godt, at det ikke er det samme som at læse dem - men måske kan utålmodigheden opveje det? Og så kan man jo strikke, vaske gulv eller andre fornuftige ting, mens man nyder bogen. Blot et forslag :-)

9435 Kasper
06-01-2009 15:16:45
Svar på: jeg må vidst selv punge ud, hvis jeg skal nå at deltage i debatten. (9425)
4 dage på mars
Synes personligt ikke, man skal lægge for meget i hvad og nok nærmere hvordan, Lars Bukdahl anmelder bøger. Måske det blot er mig, der har det sådan.

9429 Bendt Lund Nielsen
06-01-2009 11:19:50
venter på bog
Også jeg venter på bogen. Iøvrigt: godt nytår.

9425 Connie
05-01-2009 20:53:14
jeg må vidst selv punge ud, hvis jeg skal nå at deltage i debatten.
Jeg giver lige en melding ang. min deltagelse / eller manglende ?- det tvivler jeg nu på at jeg kan holde ud . Når først debatten starter , kan jeg nok ikke holde mig tilbage ?
Foreløbig er jeg nr. 2 på ventelisten, og Marstal bibliotek kunne ikke fremskynde eller skaffe bogen før engang i februar, så jeg vil overveje om jeg skal investere i bogen-
Har før læst "Lucca" og "Røde hænder" af forfatteren, og forventer mig en god læseoplevelse.
Bogen blev ellers godt nok ironisk omtalt i weekendavisen nr 1 ( som jeg kun købte grundet interviewet med Sissel- Jo Gazan )hvor - Lars Bukdahl ? konsekvent omtalte den som 4 dage på mars ?? hvorfor mon ???
vis mindre ...

9405 Michael/redaktør for læseklubberne
05-01-2009 09:04:55
2 nye medlemmer
Velkommen til Anette og Gydde som har meldt sig ind i Romanklubben mellem jul og nytår.

I begynder bare at skrive en masse når I syntes:-)

9404 Michael/redaktør for læseklubberne
05-01-2009 08:31:03
Det værste mareridt
Jeg læste "4 dage i marts" færdig mellem jul og nytår. Et tidspunkt, hvor jeg har været meget sammen med mine børn.
Og hold da op, hvor jeg aldrig håber, at mine børn vil føle samme afsky for mig, som Jonas gør for Ingrid. vis mere ... Det må da være noget nær en forældres værste mareridt.

Jeg skal skynde mig at sige, at Jens Christian Grøndahl aldrig har været min favorit forfatter. Men må alligevel indrømme, at jeg blev fanget ind i bogen, og Ingrids mange kvaler.

I første omgang vil jeg ikke skrive mere, men gemme nogle af mine betragtninger til lidt senere.

vis mindre ...

Kan det tænkes, at der har været et langt link (en lang url) i et af de gamle indlæg? Jeg har nemlig også oplevet at en gammel debat blev "skåret af" ude i siden, når jeg prøvede at flytte den til arkivet i min klub Ad libitum, og jeg opdagede, at det på en eller anden måde hang sammen med en meget lang url i et af indlæggene. Jeg løste det ved at lægge den gamle debat ind igen og slette selve linket - bagefter måtte jeg så lavet endnu et indlæg i debatten med linket (det kan man nemlig godt, når det ikke er kopieret over fra det gamle system, men bliver skrevet direkte i et nyt indlæg). Det var bogen "Nåde" jeg måtte gøre det på, så du kan jo evt. kigge på den, hvis det kan hjælpe, Michael :-)

PS: Vides det hvorfor så mange bog-forsider mangler nu? De var der for et par dage siden (inden sitet gik officielt i luften), men nu mangler der rigtig mange i min klub...

Jeg beklager at den gamle debat er skåret af ude i højre margen. Men lige nu kan jeg ikke se mig ud af, hvordan jeg gør det anderledes. Håber det giver mening alligevel.

Så er debatten fra den gamle side flyttet over fra den gamle side. Så vi fortsætter bare som intet er hændt:-)

..jeg glæder mig over den nye litteraturside, der er stopfyldt med masser af muligheder. Jeg er sikker på, at vi bliver glade for den, og jeg ser frem til at fortsætte den spændende debat, som vi forlod på den gamle side. Jeg kan så ikke lige finde de tidligere indlæg, men måske dukker op en af de nærmeste dage, hvem ved ?? Ellers må vi improvisere.... 

Velkommen til den nye litteraturside. Det er her vi forsætter debatten om "4 dage i marts".

Og snart begynder vi på "Længsel på bestilling".

Håber I alle bliver glade for den nye side, og at skrivelysten bliver lige så stor her, som på den gamle.

Til top