Eventuelle pårørende

Oprettet: 03.02.2009 - 00:45

Bog: "Eventuelle pårørende" af Dorthe de Neergaard

Bogens forside

Helle er hjemmehjælper i København og har haft en svær barndom med sin mor og søster -  Langsomt afsløres en del af fortiden og forklaringen på, hvorfor Helle "stjæler" klienternes fortid, og hvorf

Forfatter: 
Dorthe de Neergaard
Udgivet: 
2008
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
176
Lån bogen - Køb bogen

Bogen er til debat i februar måned.

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Pernille Lisborg

    fre, 27/02/2009 - 17:03

    Jeg er bange for, I har ret, at Helle ikke er til at redde. Det er bare så sørgeligt. Jeg er også lidt bange for, at det bliver meget værre nu, hvor hun har været så tæt på at åbne sig for Gerhard. At det hele ramler for hende. Fordi hun et kort øjeblik vovede at række efter et andet menneske.

  • solveig

    fre, 27/02/2009 - 15:39

    Nej , jeg tror desvæærre ikke på, at Hellle bliver reddet.Hun er er for ensom til at tage imod hjælp og opsøge den selv, kan hun heller ikke.Jeg mener ikke hun er dybt psykotisk men "bare" meget ensom. Jeg tror ikke hun ender som posedame, men som en, der gør noget for fuglene.

    En aften så jeg i fjernsynet en gammel mand, der lever og ånder for at fodre fugle (ganske unødvendigt) hver dag. Sådan en kan Helle blive, tror jeg.

  • Annette Rugholt

    fre, 27/02/2009 - 14:52

    Jeg tænkte lige på det med, at Helle så gerne vil finde en svane, som hun kan begrave. Hvad kan det betyde? Er det fordi, hun gerne ville forvandles til en smuk svane ligesom den.

     

    Nej jeg tror desværre ikke, at Helle kan eller vil reddes. Helle havde en chance for at blive reddet af Gerhard, men hun turde desværre ikke tage den. Søsteren forsøger også at række ud efter hende, men hele tiden så forskanser hun sig og vil ikke tage imod hjælp.

  • Karin Pedersen

    tor, 26/02/2009 - 18:09

    Jeg vil så prøve at skrive på et nyt indlæg, så det kommer øverst, selvom det er bedre at svare på et indlæg, fordi man så har det man gerne vil svare på lige for næsen. Nå, men det må vi jo bare vænne os til.

    Jeg blev fanget af det med fuglene som skulle have en eller anden bestemt betydning. I givet fald er jeg enig med Solveig, der håber at symbolikken ikke er for for indforstået - jeg er helt enig i at den slags er, om ikke ligefrem snobbet så i bedste fald fjollet. Jeg foretrækker langt at man siger tingene direkte, eller at eventuelle symboler kan forstås direkte - fx som at fugle er frie og kan stækkes (eller dø) og kun på den måd ekan holdes nede. Sådan tænkte jeg lidt da jeg læste bogen - at der er egentlig er noget ondt, eller indædt misundeligt over den måde at behandle de frie fugle på. Det er jo ikke omsorg overhovedet, de er jo døde. Men at fredsduer tommetykt skal symbolisere den manglende fredsslutning med moderen synes jeg til gengæld er en lille smule dumt, som om forfatteren løfter pegefingeren og siger: Har I nu forstået hvad jeg mener? Det skulle være nok at skrive/beskrive tingene uden at skulle ty til symbolik for at forklare sig. Jeg har det bedst med at man skriver direkte hvad man mener (ha ha det blev I nok overraskede over at høre).

    Kan Helle reddes, spørger Pernille. Jeg er enig med dem der ser rablende galskab. Helle hører stemmer, hun gør de ting med fuglene, hun isolerer sig socialt. Hun har hårdt brug for en god psykolog og dybtgående kognitiv terapi. Jeg tror ikke hun kan reddes - i den forstand at hendes forstand ikke kan reddes. Jeg tror hun går sin undergang i møde som posedame, eller som sådan en der lukker sig inde og samler store bunker af skrammel, skidt og møg omkring sig og bliver mere og mere psykotisk. Så, nu digtede jeg sørme lidt videre alligevel :-)

  • Pernille Lisborg

    tor, 26/02/2009 - 13:38

    Jeg kom til at tænke på, hvad man egentlig kan gøre for at hjælpe et menneske som Helle.

    Hendes mor styrer jo næsten fuldstændigt hele Helles liv. Er der noget at gøre? Hun burde have professionel hjælp, men det kommer hun nok ikke til at indse af sig selv. Kan hendes søster hjælpe? Kan Gerhard?

  • Pernille Lisborg

    man, 23/02/2009 - 15:31

    Jeg har fundet ud af, at hvis man i stedet for at svare på hinandens indlæg skriver et nyt indlæg eller en ny kommentar hver gang, så kommer indlægget øverst.

    Ja, Helle er virkelig blevet svigtet som barn. Og selvfølgelig har moren på en eller anden måde selv været psykisk syg, siden hun har passet sine børn så dårligt, men som du også skrev et sted, Annette, kan det virkelig undre en, at der ikke er blevet grebet ind fra de sociale myndigheders side, om ikke før så da lillesøsterens far opdager, hvor slemt det står til

  • solveig

    man, 23/02/2009 - 10:50

    Fuglene har helt sikkert en betydning, men jeg håber ikke den er indforstået.
    Fx er der jo i meget kunst symboler som i nogen grad er for de indviede, og den slags synes jeg er lidt snobbet, men hvis der er tale om en mere åben symbolik, så kan jeg vældig godt lide det. For mig er fugle frie, og Helle er jo overhovedet ikke fri, så de har for hende noget hun ville ønske hun havde men ikke har. Og det er fredsduer, Helle og moren har jo aldrig sluttet fred. Sikke en ubehagelig mor der på den måde ødelægger og styrer hele Helles liv, men det er jo nok den sociale arv, der gør sig gældende, moren var jo også ensom .
    Jeg har ikke noget imod åbne slutninger, hvor man selv tænker sig til det videre forløb.
    Men denne litteraturside forvirrer mig totalt.
    Ingen kronologi i indlæggene og nogle kommer dobbelt og nogle får mails og andre ikke.
    Karin, jeg kan godt lde dine faste meninger.

  • Pernille Lisborg

    søn, 22/02/2009 - 22:32

    Selvfølgelig er det forfatteren, der kender historien og personerne i den. Men forfatteren har jo også i den type bøger, jeg snakker om, lagt de andre lag ind i historien, således at jeg kan digte videre. Det er ikke fri fantasi fra min side, tror jeg da ikke. :-)

    Hm, ja Annette, hvad er der nu med de fugle i litteraturen. Det er rigtigt, de symboliserer altid et eller andet. I tilfældet med Helle og fuglene symboliserer de vel på en eller anden måde det vanvittige i, at Helle drager omsorg for disse døde fugle, mens hun ikke reagerer på sin mors dødsannonce. De understreger på en eller anden måde, hvor syg i sjælen Helle er.

  • Annette Rugholt

    søn, 22/02/2009 - 21:01

    Ja for søren, hvor har I været flittige. Også jeg har været optaget af et stort privat arrangement, som nu er vel overstået.

     

    Nej, jeg forstår heller ikke helt sidens nye layout, jeg håber, at den bliver bedre med tiden.

     

    Jeg opfatter ”Eventuelle pårørende” sådan, at den foregår i to ”dele”. Den ene er den socialrealistiske skildring af Helle og hendes hverdagsliv som hjemmehjælper. Den anden del skildrer Helle og hende psyke. Der er lagt megen symbolik ind? Hvad er det nu med fugle i litteraturen plejer det ikke at symbolisere noget bestemt, som jeg ikke lige kan komme i tanke om.

    Betyder det noget, at det især er små fugle, som Helle tager sag af.

    ”Eventuelle pårørende” er nok ikke en bog, man sluger på samme måde som en krimi, men jeg synes helt bestemt, at det er en fin lille fortælling.

     

     

  • Karin Pedersen

    søn, 22/02/2009 - 20:08

    Jeg fatter ikke rækkefølgen af vores kommentarer......

  • Karin Pedersen

    søn, 22/02/2009 - 20:07

    Jamen jeg får ikke mails ellers.....så måske har du trykket på en eller anden notifikations-knap her på den avancerede side. Jeg har ikke fået dit seneste indlæg via mail, kun her på siden.
    Jeg kan godt intellektuelt forstå at du synes det er spændende med det usagte og at du kan lide at digte videre på Helles liv. Men jeg har det altså lige modsat. Jeg hader at sklle gætte mig (alt for meget) frem. Det er (set fra mit synspunkt: forhåbentlig!) forfatteren der ved noget om personerne og historien. Hvis ikke jeg får den forløsning, at forfatteren kan forklare og fortælle hvordan det går, føler jeg mig snydt. Det er selvfølgelig det samme med film. Jeg bryder mig ikke om open endings, så hellere en ond slutning!
    Nu skal jeg selvfølgelig heller ikke totalt jorde bogen, som jeg selvfølgelig synes også har sine gode sider. Men samlet set scorer den mig ikke.

  • Pernille Lisborg

    søn, 22/02/2009 - 19:02

    Nå, hvor skal jeg begynde. I har været flittige de sidste par dage, hvor jeg enten har haft gæster eller været i byen, så jeg desværre ikke har haft tid til at snakke med her.

    Vi er meget forskellige læsere, og det er virkelig interessant at læse jeres indlæg både om denne bog, men også i det hele taget om andre bøger, I læser. Jeg kan også godt lide tykke bøger, og jeg er da enig i, at der skal være en overordnet historie, som forfatteren gerne vil fortælle i de bøger, jeg læser. Men jeg kan rigtigt godt lide, at det hele ikke fortælles, at der står noget mellem linjerne, at noget af det, der sker, kun antydes.

    "Eventuelle pårørende" er socialrealistisk roman om ensomhed og stille eksistenser, men den måde man som læser gøres opmærksom på Helles omsorgssvigt som barn - igennem de fordømmende kommentarer fra moren og igennem Helles samtaler med Anna Iben om natten, den synes jeg, er meget raffineret. De små kommentarer fra moren siger jo rigtigt meget uden at de behøver forklares nærmere. Ihvertfald løber det mig koldt ned af ryggen efter blot et par linjer.

    Jeg synes også, det er eminent godt skildret, hvor smerteligt nær Helle er på at åbne sig for Gerhard, og hvordan hun bare ikke kan (slutningen af bogen). Jeg kan godt lide, at jeg efter at have lukket bogen kan tænke videre på Helles liv. For mig slutter historien ikke på sidste side.

    p.s. Kære Karin, jeg havde nu ikke sendt mail til dig. Men jeg får også mail hver gang, en af jer andre har skrevet en kommentar her på siden. Det er åbenbart en del af den nye side.

  • Karin Pedersen

    lør, 21/02/2009 - 17:24

    Den lyder rigtig spændende! Jeg sætter den straks på min biblioteksliste. Jeg har i det seneste par år læst en lang række historiske romaner specielt omkring den elizabethanske periode i England som jeg er meget facineret af. Har selvfølgelig også læst Jordens søjler, Uendelige verdem & Havets katedral som alle er dejligt tykke, brede og saftige. Ikke altid lige stilistisk sikre hele vejen, og ind imellem temmelig kulørte, men alligevel hvad jeg synes er rigtigt gode bøger. Jeg tror netop også de tiltaler mange fordi der er så mange forskellige emner og sidehistorier. Jeg kan absolut heller ikke snuppe Ib Michael. Han er netop et eksempel på en forfatter der godt kan skrive - altså behersker sproget, men har alt for lidt at fortælle. Han er en skribent, der vil være forfatter, ikke en skribent der er nødt til at være fortfatter. Jeg har det også på samme måde med Mærkedage. Hold k... hvor jeg synes den var kedelig. Som om forfatteren var startet med at lave et regneark og så havde udfyldt det. Ind imellem ganske underholdende iagttagelser, men slet ikke nok til at bære igennem. Og selvom han har fået meget ros og mange priser og mange er rigtigt begejstrede - ja så ved jeg også at jeg ikke er den eneste, der har det på denne måde.
    Jeg synes det er spændende at vi med Eventuelle pårørende (og de andre bøger vi læser) som udgangspunkt diskuterer litteratur og bøger i det hele taget.

  • solveig

    lør, 21/02/2009 - 16:51

    Du har ret Karin . En god bog er en bog, der taler til flere forskellige typer af mennesker på en gang.
    Fx har jeg selv lige læst en bog der hedder "Blåtårn" af Thorarinn Eldárin.
    Det er en historisk roman som foregår i 1649, og den er god både, fordi den er historisk men samtidig også fortæller noget om det barske island og tro og overtro i småt befolkede områder.
    Jeg er også meget begejstret for "Mænd der hader kvinder" og skal også se filmen, men jeg tror nu, at nogen bare læser den fordi Stieg Larsson er forfatteren, som alle læser altså et statussymbol.
    Selv kan jeg bare ikke kapere en forfatter som Ib Michael. Alle andre roser hans bøger til skyerne, men på mig virker hans bøger overmåde snobbede..
    Nå nu bevæger jeg mig igen langt væk fra "Eventuelle pårørende"

  • solveig

    lør, 21/02/2009 - 16:51

    Du har ret Karin . En god bog er en bog, der taler til flere forskellige typer af mennesker på en gang.
    Fx har jeg selv lige læst en bog der hedder "Blåtårn" af Thorarinn Eldárin.
    Det er en historisk roman som foregår i 1649, og den er god både, fordi den er historisk men samtidig også fortæller noget om det barske island og tro og overtro i småt befolkede områder.
    Jeg er også meget begejstret for "Mænd der hader kvinder" og skal også se filmen, men jeg tror nu, at nogen bare læser den fordi Stieg Larsson er forfatteren, som alle læser altså et statussymbol.
    Selv kan jeg bare ikke kapere en forfatter som Ib Michael. Alle andre roser hans bøger til skyerne, men på mig virker hans bøger overmåde snobbede..
    Nå nu bevæger jeg mig igen langt væk fra "Eventuelle pårørende"

  • Karin Pedersen

    lør, 21/02/2009 - 16:20

    jeg er helt enig med dig, Solveig, i at det er dejligt at blive præsenteret for andre bøger end dem man vælger med rygmarven fordi man ved på forhånd at de holder. Og det er netop som jeg også tidligere har skrevet en af grundene til, at jeg er med her i læseklubben. Jeg er også glad for at have læst Nærmeste pårørende og andre af de bøger, som vi har læst og som jeg måske heller ikke har været særligt begejstret for :-( Jeg er en utålmodig person med hang til helheder frem for deltajer og derfor kan jeg ikke som nogle andre fornøjes over og dvæle ved sproglige lækkerier. det er skønt, når de er der - og dårligt sprog har jeg slet INGEN tålmodighed med - men for mig er det altså vigtigt at der er en overordnet historie og at det er bogens væsenligste opgave at fortælle den. Jeg respekterer selvfølgelig at andre ser anderledes på det - at mange fx læser poesi og lyrik som jeg naturligvis havde jeg nær sagt har meget lidt ud af hvis det ikke lige netop kan bruges til noget, fx som en sangtekst. Da vi læste Oh Romeo var jeg skuffet over så tynd den var. Det er en knaldgod historie og forfatteren skriver så godt . hvorfor skal vi så nøjes med så lidt? Det er som slæbesild for mig! Til gengæld er det jo fantastisk at tænke på at nogle bøger tilsyneladende fanger alle - som Stieg Larsson. Jeg tænker, at det må skyldes, at der er forskellige elementer sat sammen og at disse hver forsig tiltaler forskellige typer læsere. Som Rosens navn - nogle læser den udelukkende for det spændende krimiplot, andre for de historiske detaljer, nogle fokuserer på den lnghårede filosofi - osvosv. Det er dybt fascinerende, ik?

  • solveig

    fre, 20/02/2009 - 23:17

    Jeg læser også en del krimier , især svenske , norske og islandske(oversat til dansk), men det er netop derfor, jeg synes det er fint at blive præsenteret for andre genrer også, og jeg tror ikke, at mange af de bøger vi har læst her i klubben normalt ville være havnet i min stue. De fleste bøger har efter min mening været rigtig gode.
    Jeg ville heller ikke vælge en bog bare for sprogets skyld. Den skal også være vedkommende, men det synes jeg også "Eventuelle Pårørende" er.
    Om der er et plot eller et "point of no return" eller andre finurligheder gør ikke mig noget. Jeg synes faktisk, at det er fint, hvis man ikke kan sætte en bog ind i skema opstillet af andre.
    Karin, jeg kan godt forstå, at din tålmodighed med denne side er sat på en prøve. Jeg undrer mig såre over at denne nye side er blevet fejret sådan i medierne.
    Nu vi snakker om sprog, så synes jeg faktisk at sproget på siden er meget meget dårligt.
    Fx står der: "alle indlæg: feed side".
    Bruger I andre et ord som "notifikationer" sådan almindeligvis?
    Altså jeg ved godt, at der fx kommer mange engelske ord ind i vores sprog, og det er fint nok. Men her på siden virker det rodet. Alle de bøger, vi har læst, har haft et meget mere konsekvent sprogbrug.

  • Karin Pedersen

    fre, 20/02/2009 - 19:06

    at min kommentar kom to gange.....det skyldes utålmodighed med den langsomme side Og så kom indlæggene øverst???

    Jeg har i øvrigt skimmet indlæggene på Ad libitum uden at det har gjort mig mere begejstret

  • Karin Pedersen

    fre, 20/02/2009 - 19:04

    Jeg synes jeg har fået en kommentar via mail som ikke fremgår her på siden, så nu er jeg forvirret på flere planer. Pernille Lisborg skriver:

    Jeg synes, "Eventuelle pårørende" er en rigtig god bog. Godt skrevet; troværdig og stilsikker. Beskrivelsen af Helles ensomhed og psykiske ustabilitet er meget realistisk efter min mening. Forfatteren har da helt klart noget på hjerte. Ovenikøbet noget som på mange måder berører os alle. Hvad er det for et plot, du savner, Karin? Det er jo ikke nogen krimi, det her....;-

    skriver altså Pernille i følge min mailboks.

    Og nej, ikke nogen krimi derfor er plot måske også et dumt ordvalg - men jeg savner som skrevet står den gode historie, som fanger læseren og holder fast fordi man bare MÅ vide hvad der nu sker. Det er rigtigt at (nogle/en del/mange/) kriminforfattere er specielt gode til denne disciplin og det er nok også mange år som inkarneret kriminlæser der har gjort mig forvænt i den retning, Men jeg mener ikke et "plot" nødvendigvis indebærer noget kriminelt, men en historie, som folder sig ud undervejs. Umiddelbart tænker jeg f.eks på en bog som Den lukkede bog, som jeg synes var fremragende og som afgjort har et plot uden at være en krimi. Det var bare lige det eksempel jeg kom på, der er masser af andre. Også Hanne Vibeke Holst's trilogi om sosserne har masser af plot. En bog som Nærmeste pårørende er ganske rigtigt godt skrevet men jeg er altså ikke den type læser, der bare nyder sproget for sprogets skyld - så skal der i hvert fald være en sexet herrestemme til at læse op! Igen slår det mig, hvor forskelligt vi læser og hvor forskelligt vi opfatter ting. Herligt!

  • Karin Pedersen

    fre, 20/02/2009 - 19:03

    Jeg synes jeg har fået en kommentar via mail som ikke fremgår her på siden, så nu er jeg forvirret på flere planer. Pernille Lisborg skriver:

    Jeg synes, "Eventuelle pårørende" er en rigtig god bog. Godt skrevet; troværdig og stilsikker. Beskrivelsen af Helles ensomhed og psykiske ustabilitet er meget realistisk efter min mening. Forfatteren har da helt klart noget på hjerte. Ovenikøbet noget som på mange måder berører os alle. Hvad er det for et plot, du savner, Karin? Det er jo ikke nogen krimi, det her....;-

    skriver altså Pernille i følge min mailboks.

    Og nej, ikke nogen krimi derfor er plot måske også et dumt ordvalg - men jeg savner som skrevet står den gode historie, som fanger læseren og holder fast fordi man bare MÅ vide hvad der nu sker. Det er rigtigt at (nogle/en del/mange/) kriminforfattere er specielt gode til denne disciplin og det er nok også mange år som inkarneret kriminlæser der har gjort mig forvænt i den retning, Men jeg mener ikke et "plot" nødvendigvis indebærer noget kriminelt, men en historie, som folder sig ud undervejs. Umiddelbart tænker jeg f.eks på en bog som Den lukkede bog, som jeg synes var fremragende og som afgjort har et plot uden at være en krimi. Det var bare lige det eksempel jeg kom på, der er masser af andre. Også Hanne Vibeke Holst's trilogi om sosserne har masser af plot. En bog som Nærmeste pårørende er ganske rigtigt godt skrevet men jeg er altså ikke den type læser, der bare nyder sproget for sprogets skyld - så skal der i hvert fald være en sexet herrestemme til at læse op! Igen slår det mig, hvor forskelligt vi læser og hvor forskelligt vi opfatter ting. Herligt!

  • Annette Rugholt

    tor, 19/02/2009 - 17:25

    Jeg har lige opdaget, at svar på indlæg, står lige efter indlægget og ikke, som vi er vant til øverst.

    Siden opdaterer også meget langsomt, men mon ikke det bliver bedre.

     

  • Annette Rugholt

    tor, 19/02/2009 - 17:20

    Helle har en søster, som hedder Anna. Hvorfor hun kalder hende Anna Iben, er jeg ikke helt klar over. Kan det være fordi, hun tillægger hende nogle andre egenskaber end søsteren havde?
    Mærkeligt at Annas far ikke fortæller kommunen, om de forhold der findes i Helle's barndomshjem? Hvorfor mon han ikke gør det?

    Litteratursiden drillede også mig lidt, som I kan se. Jeg havde ikke opdaget, at mine kommentarer faktisk blev sat ind. Hvorfor mon man så ikke kan slette sine egne kommentarer. Kommentarerne står så vidt jeg kan se heller ikke kronologisk.

  • solveig

    tor, 19/02/2009 - 00:16

    Hej.
    Så er jeg åbenbart ikke den eneste, der havde besvær med at komme på den nye litteraturside. For mig virker "Litteratursiden" noget rodet, og jeg kan ikke se, at det skulle være nødvendigt med et login.
    Nå til bogen: Jeg kommer til at tænke på hvor mange ensomme mennesker, der er i vores samfund.
    Helles kolleger er vant til at arbejde med mennesker, men ingen opdager noget om hendes ensomhed. Det er sikkert mange der i det skjulte er lige så ensomme,som hun er, og hvad med alle de enlige mennesker der står uden for arbejdsmarkedet? Er det mon i hundredtusindvis herhjemme?
    Har Helle en søster der hedder Anna Iben? Eller er det også en hun opfinder, når hun har brug for noget familie?

  • Pernille Lisborg

    tir, 17/02/2009 - 12:04

    Kære alle

    Jeg har haft nogle irriterende tekniske problemer med at komme på den nye litteraturside, men nu ser det ud til at være lykkedes. Så kan jeg endelig være med til at diskutere månedens bog.

    Jeg synes, "Eventuelle pårørende" er en rigtig god bog. Godt skrevet; troværdig og stilsikker. Beskrivelsen af Helles ensomhed og psykiske ustabilitet er meget realistisk efter min mening. Forfatteren har da helt klart noget på hjerte. Ovenikøbet noget som på mange måder berører os alle. Hvad er det for et plot, du savner, Karin? Det er jo ikke nogen krimi, det her....;-)

  • Annette Rugholt

    man, 16/02/2009 - 16:51

    Alle oplysninger vedr. vores læseklub er overført centralt. Måske er de ikke blevet færdige med at overføre alle oplysninger.
    Vi afventer lige, om de ikke bliver ført over. Endnu har vi ikke fået en manual til den nye version af Litteratursiden.

  • Annette Rugholt

    man, 16/02/2009 - 16:51

    Alle oplysninger vedr. vores læseklub er overført centralt. Måske er de ikke blevet færdige med at overføre alle oplysninger.
    Vi afventer lige, om de ikke bliver ført over. Endnu har vi ikke fået en manual til den nye version af Litteratursiden.

  • Annette Rugholt

    man, 16/02/2009 - 16:50

    Alle oplysninger vedr. vores læseklub er overført centralt. Måske er de ikke blevet færdige med at overføre alle oplysninger.
    Vi afventer lige, om de ikke bliver ført over. Endnu har vi ikke fået en manual til den nye version af Litteratursiden.

  • Annette Rugholt

    man, 16/02/2009 - 16:50

    Alle oplysninger vedr. vores læseklub er overført centralt. Måske er de ikke blevet færdige med at overføre alle oplysninger.
    Vi afventer lige, om de ikke bliver ført over. Endnu har vi ikke fået en manual til den nye version af Litteratursiden.

  • Annette Rugholt

    man, 16/02/2009 - 16:44

    Hej Læsevenner
    Så er den nye Litteraturside gået i luften, og som med alt nyt, så skal man vist lige vænne sig til den.
    Siden jeg sidst var inde på den, havde jeg faktisk glemt mit login, så jeg måtte på den igen.

    Jeg startede med at læse bogen, men så kom den desværre den så til at ligge lidt, inden jeg kom videre med den. Det var en fejl.
    Efterhånden, som jeg kom ind i den, så var det en handling, som åd sig ind under huden.
    At nogle mennesker kan være så ensomme, uden at nogen har blik for det. Helle arbejder jo i omsorgsbranchen, men ingen opdager, at Helle har brug for omsorg. Hvordan kan det være, at et menneske kan få lov til at blive så ensomt uden at nogen ser det?
    Titlen på bogen er godt valgt, man kommer straks til at tænke på de der opslag, hvor der søges efter eventuelle pårørende. 

     

  • Annette Rugholt

    man, 16/02/2009 - 16:44

    Hej Læsevenner
    Så er den nye Litteraturside gået i luften, og som med alt nyt, så skal man vist lige vænne sig til den.
    Siden jeg sidst var inde på den, havde jeg faktisk glemt mit login, så jeg måtte på den igen.

    Jeg startede med at læse bogen, men så kom den desværre den så til at ligge lidt, inden jeg kom videre med den. Det var en fejl.
    Efterhånden, som jeg kom ind i den, så var det en handling, som åd sig ind under huden.
    At nogle mennesker kan være så ensomme, uden at nogen har blik for det. Helle arbejder jo i omsorgsbranchen, men ingen opdager, at Helle har brug for omsorg. Hvordan kan det være, at et menneske kan få lov til at blive så ensomt uden at nogen ser det?
    Titlen på bogen er godt valgt, man kommer straks til at tænke på de der opslag, hvor der søges efter eventuelle pårørende. 

     

  • Malene M. Bisgaard

    tir, 10/02/2009 - 15:45

    I min læseklub "Ad libitum" har vi også haft denne bog på programmet, og vi var så heldige at få forfatteren med på sidelinien. Hvis I er nysgerrige efter hendes kommentarer - eller bare godt kunne tænke jer at se hvad vi fik ud af bogen i vores klub - så ligger debatten stadig i vores arkiv (flyttet med over fra den gamle litteraturside): http://www.litteratursiden.dk/node/74211

    Venlig hilsen
    Malene fra "Ad libitum" :-)

  • Karin Pedersen

    tir, 10/02/2009 - 15:22

    Hej Solveig - godt at se dig her! Jeg tror nok jeg skal blive glad for den nye side men det varer jo lidt inden man bliver helt fortrolig med alle afkroge! Man får jo et helt chok når det hele pludselig ser fremmed ud. Og så tror man jo, at det gamle indhold automatisk følger med og det gør det måske også efterhånden?

     

  • solveig

    tir, 10/02/2009 - 14:35

    Jeg synes nu egentlig, at det er en rimelig god bog.
    Men muligvis nok lidt konstrueret.
    At der ikke er noget rigtigt plot, synes jeg passer meget godt til bogen.
    For det er jo sådan livet er for nogen meget ensomme og ødelagte mennesker.
    Jeg synes godt jeg kunne følge hovedpersonen. Og jeg har også selv gået på Assistens Kirkegården i København.
    For mig var det meget svært at blive oprettet som bruger igen, og måske det er sådan for andre også

  • Karin Pedersen

    tir, 10/02/2009 - 11:51

    ....står der at vi kun er tre medlemmer????

  • Karin Pedersen

    tir, 10/02/2009 - 11:53

    Jeg synes den her roman lider af en udpræget mangel på plot, historie og handling. Forfatteren har et par gode ideer og skriver også ganske fermt, men jeg bliver aldrig fanget af personerne eller spændt på hvad der sker på næste side.  Det er som om det er en lidt akademisk konstruktion vi præsenteres for. En intellektuel øvelse, en stil...Alle kan skrive en stil, rigtig mange kan skrive en god stil. Men ikke alle kan skrive en roman, selvom man skriver godt og har gode ideer skal man virkelig have noget på hjerte og den gode, overraskende historie skal bære. Jeg tænker lidt på at jeg læste et indlæg i Politiken om Dinosaurens fjer, hvor skribenten kritiserede sproget i romanen - for mange klicheer og gentagelser, og det er da også rigtigt - til gengæld er det fandme en god historie og nogle rigtig spændende personer. Og så bærer man (jeg.....) over med meget.