Fra læseklubben Ad libitum
En kongelig læser
Læseklub
Af Tina Karina Mor.... Publiceret 30/06/2010. Opdateret 04/07/2011.
Bogen var til debat i november 2010
"Underfundig lille perle af en bog om, hvordan litteraturens væsen kan ændre mangt og meget, selv i det engelske kongehus". Lone Krøgh, materialevurdering fra DBC
Læs anbefaling på Litteratursiden
Læs anmeldelse i Bogrummet
Læs om Alan Bennett på den engelske Wikipedia
smag på bøgerne – en bid om dagen
Jeg har også læst bogen for nogen tid siden og synes som de fleste af jer andre, at den ud over humor og satire har et rigtig fint budskab om litteraturens værdi - for både høje og lave, herskab og tjenestefolk. Tit tænkte jeg også, at forfatteren var noget modig at bruge Dronning Elizabeth som figur, så åbent og ærligt, og ikke bare "Dronning XX" eller "dronningen". Der er ikke noget ondt i den måde, han fremlægger hende på, men med sin slutning mere end antyder han den mulighed at abdicere - hvad årsagen så end måtte være - og dermed give plads til yngre generationer. En diskussion, der er kun er blevet mere aktuel med endnu et prinsepar i køen her efter Prins Williams forlovelse.
Fin pointe, Bente, for det er jo netop det, der er så fantastisk ved god litteratur, at man kan lade sig fange ind i en helt anden verden og lukke alt andet ude. Det gælder, hvad enten man er dronning, døv eller bare trænger til et hvil fra den pulserende verden
at den fiktive Elisabeth og jeg har noget tilfælles. Da hun får øjnene op for litteraturens verden, finder hun også ud af at hun kan gemme sig væk i den- hun har et værn overfor alle de krævende udvendige handlinger hun skal foretage sig- så alt imens hun smilende og vinkende sidder i sin challup, har hun øjnene langt nede i teksten af sin gode bog- her kommer sammenligningen, ganske vist er jeg ikke dronning, men jeg er tilgengæld halvdøv, og når jeg ikke gider folk, det være sig i tog, busser,ventesale og -værelser og selskaber ( der kan det nu oftest være lidt svært at hive en bog op af lommen)
stikker jeg også næsen langt ned i min bog, og er fjernt fra denne verden.
Så dronninger og døve forener eder.
Hvor var det ærgerligt, at dit indlæg forsvandt, Bente. Måske vil du prøve at skrive noget af det igen? Jeg er så nysgerrig efter at læse dine kommentarer.
Som flere af jer andre, synes jeg også, at "En kongelig læser" er en lille perle. Fantastisk humor og satire. Egentlig er det vel en satire på det britiske samfund og ikke på kongehuset.
En begejstret anmelder sætter "En kongelig læser" ind i den store tradition fra Voltaire og Holberg, og kalder dens stil en krydsning mellem "Den lille Prins", et eventyr af H.C. Andersen, en Monty Python-sketch og en dosis romanrealisme! Det kan jeg godt følge, selvom det kan kan være svært at forestille sig sådan en cocktail.
Jeg synes, at det er en opmuntrende bog, der viser litteraturens og læsningens store kraft og betydning. Som dronningen siger et sted: "En briefing er kort og klar, faktuel og saglig. Læsning er kaotisk, vidtløftig og uophørligt lokkende. Briefing lukker et emne, læsning åbner det".
Jeg kan godt se, hvad du mener, Christina, med at det er en trist bog, når man ser på dronningens liv og muligheder, men jeg tænkte ikke på den på den måde, da jeg læste den, men var mere grebet af og begejstret for alt det, læsning og litteratur kan udrette.
'En kongelig læser' er en lille perle af en bog. Nyder stadig at tænke tilbage på den - måske skulle den genlæses.
Har lige skrevet en lang plamamse, men den forsvandt ud i æteren- og nu orker jeg ikke forfra-- så jeg vil bare sige at jeg nød bogen i fulde drag- elgelsk humor og satire når det er bedst synd at i skulle gå glip af mine guldkorn!
Så har jeg læst 'En kongelig læser', og jeg kan rigtig godt lide denne lidt underfundige bog. Jeg synes, at bogens stemning, skrivestil og emne går i hver sin retning på en forunderlig vellykket måde.
Jeg opfatter bogens egentlige indhold og emne, som ret trist: Dronningen, der på trods af sit oplevelsesrige liv, føler sig ensom og behandlet mere som en ting, end som et menneske. Der sker en masse ting omkring dronningen, uden at hun kan deltage i noget af det. Hun kan ikke tillade sig at føle noget eller mene noget. Hun kan kun gøre, som planen foreskriver. Det er som om dronningen blot er en tilskuer til livet på trods af, at hun ofte står i begivenhedernes centrum.
Alt dette er hun ikke rigtig bevidst om, førend hun begynder at læse. Via læsningen oplever hun pludselig, at hun kan deltage på lige fod med alle andre. Pludselig er hun ikke blot tilskuer. Hun lever! Det er bare alt for sent i livet, at hun opnår denne oplevelse og følelse.
Bogens skrivestil går lidt imod denne triste historie, fordi den er så 'enkel' (sproget ligger tæt op ad sproget i børnebøger) og underfundig humoristisk (jeg kom til at tænke lidt på Flemming Jensen visse steder).
Stemningen i bogen er fantastisk. Den fik mig til at føle en dobbelthed i læsningen. Dels fik jeg den overfladiske følelse, som kan sammenlignes med den stemning, der omgiver dronningen: overfladisk ligegyldighed. Dels blev jeg grebet af medlidenhed og følte med dronningen, der står midt i denne verden af liv uden at kunne deltage.
Jeg glæder mig til at høre, hvad I andre har fået af indtryk, da I læste bogen.
Det lyder godt nok som et spændende arrangement Michael.
Det er den eneste af de bøger, Pia har valgt til efteråret, som jeg selv har læst på forhånd - og jeg tilslutter mig Tinas holdning, glæd jer :-) Det er en lille perle, som forstår at få smilet frem hos sin læser.
Venlig hilsen
Malene - som efterhånden slæber rundt på en lidt rigelig stor og tung mave! Håber snart at kunne bytte den ud med en lille baby ;-)
Tak for tippet - Tina
Den passer som fod i hose til vores kommende bog-øl og musik arrangement i Odense til oktober med titlen "Rule Britannia.
Bare bagsiden tiltaler mig, - en bogbus ved Westminster Palces køkkenregioner.
Jeg vil glæde mig til at læse den.
Glæd jer til denne lille perle! Jeg ser i hvert fald frem til at genlæse den :-)
Hilsen Tina