Fra læseklubben Chicks
En chance til
Læseklub
Af Marianne Agger. Publiceret 18/01/2010. Opdateret 22/03/2010.
Bogen er til debat i februar.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- 2056 visninger
- Send til en ven
smag på bøgerne – en bid om dagen
Synes bare lige jeg ville "hilse på" efter at have fundet siden her idag og hurtigt tilmeldt mig den! Hvor dejligt med en læsegruppe, der gider læse det samme som mig :-)
Jeg har læst nogle af de kommende måneders bøger, men ikke denne måneds, så vil fluks have den bestilt på biblioteket. Hov, jo Hypnotisøren var skam udemærket, men i min verden er der ikke så mange krimi forfattere, der slår Nesbø og Adler Olsen, og helt på højde med deres bøger kom den altså ikke, men spændende læsning var det :)
/Heidi
Jeg læste bogen på et par dage på skiferie, og som nogen har skrevet, så er det nok ikke en af de bøger, som bliver hængende længst (faktisk begyndte jeg på Ind i kampen, som vist er maj måneds bog en time efter denne, og dét var jo en helt anden sag, men det glemmer jeg lige lidt. Vil dog sige, at den stadig spøger i mine tanker...)
Vil ikke skrive en masse om denne bog, der er sagt meget, som jeg er enig i. Bl.a. sad jeg også lidt og håbede på, at hun ville vælge Gonzo... Håber han fandt en sød pige derude!
Hej.
Jeg er enig med Connie, det er godt nok manden der har bukserne på i denne bog.
Jeg ved faktisk ikke om det er fordi den foregår i Irland? Om de muligvis har en anden indstilling til kønsrollefordelingen, end vi har her i Danmark.
Feks. synes jeg at scenen hvor søsterens mand tager med flyet, på trods af at Kate meget tydeligt har sagt, at hun IKKE henter drengene, er helt vildt - nærmest grotesk.
Jeg synes også Kate er meget underdanig overfor Sam. Hun vil så gerne have ham tilbage, og hun har SÅ dårlig samvittighed over at mange år tidligere tog til England for at forfølge en drøm.
Jamen hallooooo!?
Der er virkelig et eller andet der skurrer i mine ører der. Selvfølgelig er det i orden at have en drøm - også selv om man er kvinde.
Man må da i hvert fald sige, at søsterens mand ikke er bange for at forfølge sine drømme, på trods af at hans kone er syg.
Jeg er stadig ikke færdig med bogen, så det kan godt være jeg kan komme på andre tanker - men indtil videre må jeg sige at jeg synes kvinderne i romanen, er lovlig meget underlagt mændenes luner.
Men Derek og Gonzo - herlige fyre :-)
Jeg prøver lige at skabe lidt debat om kvindesagen i denne historie. Jeg påstår at Kates svoger ( tænk jeg har allerede glemt navnet på ham ) er en rigtig mandschauvinist, og jeg syntes det er et rigtigt skidt dilemma han stiller vores hovedperson i . Det er ufint af ham at presse Kate ved at bruge konens selvopofrelse fra teenagetiden ( tænk hvor pinligt - nu har jeg også lige svedt søsterens navn ud ...ti hi ) , og hvorfor skulle svogerens projekt have større prestige og opmærksomhed end Kates drømmejob ?
Jeg mener - hun har jo kæmpet mindst lige så meget for at opnå hvad hun kunne i sin branche, men uden dette dilemma hvor hun - Kate - vælger (som kvinder jo er tilbøjelige til ) familien for karrieren , så var der selv følgelig ikke kommet nogen historie, eller i hvert fald ikke denne historie- og manden/ svogeren undskylder sig vidst også med at han jo må tjene pengene til familien. Det kunne være lidt sejt hvis vores hovedperson havde holdt fast i sin første indstilling om at komme så ofte det kunne lade sig gøre - så havde han nok været tvunget ud i at være nød til at komme mere på banen for hans egen families skyld. Penge og prestige er jo trods alt ikke alt, og slet ikke når vi kommer ud for kriser af denne art.
Ang. slutningen syntes jeg også det ville være lidt sjovere hvis hun virkelig valgte broderens ven " Gonzo" ( Han havde da et navn der sad fast).
God vinterferie- jeg skal i gang med Anne Marie Løns " Sekstetten"
Hej Læseklub.
Jeg har læst jeres kommentarer, og er rimeligt enig med I andre.
Det er en underholdende bog, men også lidt "letkøbt". Faktisk er jeg gået lidt i stå i den for tiden, jeg kom til at læse den nye krimi "Jeg ser dig" af Camilla Griebe og Åsa Träff, og den er godtnok en pageturner! Så "En chance til" blev lige lagt midlertidigt til side, men nu får den "en chance til", hehe.
Jeg er godt halvvejs i den, og jeg er ved at være lidt irriteret over de stereotype personer. Jeg er enig med I andre i at det hele er lidt for forudsigeligt (selv om jeg kun er halvvejs kan jeg jo se op I andres kommentarer, at bogen ender som den lægger op til).
Men samtidig bliver man da også underholdt mens man læser den, og den har også sine sjove passager.
Så.... jeg fortsætter med bogen, som er okay, fin chick-litt, men ikke den største læseoplevelse for mig.
MVH Merete
Jeg havde helt glemt månedens bog, men det er fordi det er ved at være et par måneder siden det var min tur i bibliotekskøen, så jeg har den ikke så friskt i hukommelsen mere!
Jeg kunne godt lide bogen, jeg synes måske nok der var nogle ting der var lidt overfladiske, som jeg tænkte at de var kommet lidt nemt om ved.
Jeg ved ikke om det er fordi jeg på en måde har misset et eller andet i bogen (med 2 piger på 3 og 6 til at komme med input kan det meget vel tænkes, og når de også gerne vil læse i min bog kan det jo være der er lidt der er smuttet i vendingen!), men jeg syntes det virkede vildt usympatisk af Sam, den måde han krævede at hun opgav sin karriere og kom tilbage, og først i slutningen fattede jeg så at hun egentlig rigtig gerne ville tilbage...!
Til gengæld var jeg overhovedet ikke vild med slutningen, det blev alt for overdrevet og forudsigeligt.... selvom det jo nok var den slutning det skulel være, for hvad ellers ;o) men den måde det hele bare lige pludseligt faldt i hak på faldt ikke lige i min smag!
Men alt i alt synes jeg det var en rigtig fin bog
Beklager, hvis det lyder som om, jeg "hader" bogen. Det gjorde jeg bestemt ikke - og det faktum, at jeg læste den på 1½ dag, taler nok for sig selv ;-)
Jeg er enig med dig, Marianne, i at Gonzo er en sjov type, og det samme er Derek, synes jeg. Det kunne have været cool nok, hvis han havde fået Kate, men det skulle i denne omgang være den flotte, succesfulde Sam.
Du har nok ret i, at drengene er overdrevne for at fremme forståelsen i bogen, og at der er en del drenge, der er sådan (jeg er skolelærer, så jeg ved, at det er rigtigt ;-)).
Jeg tror nok, min største anke er det valg mellem karriere og familie, Kate bliver tvunget til at træffe, og den meget stereotype måde, det bliver fremstillet på. Det ærgrer mig lidt, at det skal være så sort-hvidt fremstillet. Den scene til slut, hvor hun holder en tale for sin familie og undskylder, hvor belastende hun har været, synes jeg lige kammer en smule over... men det er måske bare mig? ;-)
at både I, Connie og Mette, har ret i meget af det, I skriver. Sproget er ikke det bedste - det er bestemt ikke stor litteratur. Og jo, tvillingerne fremstilles ret usympatiske til tider, men helt urealistisk tror jeg nu ikke, det er. Jeg elsker børn, og i 5 års alderen er de jo bare ikke til at stå for. Men drenge kan være vilde, og hvis man så har to af slagsen! Plus at i historien har de det ikke for let med en syg mor (som de nok ikke helt forstår), en mærkelig far, der ikke er der så meget og en moster, som de ikke kender så godt og forsøger at sno om en lillefinger. Men det er jo sat på spidsen, for overdrivelse fremmer forståelsen. Det er nok tiltænkt som et virkemiddel til at gøre beskrivelsen af dem mere humoristisk. Det er chick lit, og alt er lidt overdrevet. Det bærer jeg over med, for jeg ved, det ikke er erindringer, jeg sidder med. Det hører til genren. Jeg kunne godt lide personkarakteristikken, selvom den er stereotyp. Hører også med til genren, synes jeg. Jeg havde lidt håbet på, at hun ville falde for Gonzo. Det ville da være dejligt anderledes, at det ikke altid er den høje, flotte fyr, der vinder. Alt i alt synes jeg stadig, det er en fin chick lit-bog. Men indrømmet, den sætter måske ikke kæmpe store spor i min hukommelse, men alligevel synes jeg, den har noget på hjerte. Men fedt med en diskussion, hvor vi ikke er helt enige :-)
Så blev også jeg færdig med denne måneds bog. Ganske underholdende bog, og jeg læste den på 1½ dag, så den har fænget.
Men - for det første synes jeg, den problematik med karriere og familieansvar blev lige lovlig ensidig, og samtidig blev det lidt "nemt", at bare havde været en dum kælling, mens hun boede i London, og da hun så kommer hjem, så bliver alt fantastisk og godt... Så enkelt er livet vel ikke?
Jeg er meget enig med Connie i, at de to tvillingedrenge mere lyder som en pestilens end som to supercharmerende drenge. Ærgerligt. Om det har med engelsk børneopdragelse at gøre eller ej, ved jeg ikke - men jeg ved, at de lyder mere uopdragne, end deres mors Fionas indsats lægger op til. Måske det bare er nutidens børn? Jeg var til fødselsdag hos min niece for et par uger siden, og hun kan nærmest ikke tale i et almindeligt tonefald - eller råber hun, eller også taler hun så skingert, at det skærer igennem ens nervesystem...
Under alle omstændigheder en underholdende roman med en snert af alvor under søsterens sygdom. Jeg ku' godt lide den, trods alt ;-)
Her kommer min umiddelbare kommentar efter endt læsning.
God historie, men dårligt og trivielt sprog- og ret stereotype portrætter af de medvirkende- de kom aldrig rigtig ind under huden på mig.
Om det er oversætterens eller forfatterens fejl, når hovedpersonen hele tiden bruger de samme vendinger, skal jeg være usagt, men det irriterede mit øje at jeg hele tiden mødte vendingen " den ko.." og iøvrigt syntes jeg ikke de her tvillinger blev beskrevet troværdigt.
De var da bare så u charmerende de to tvillinge brødre, og det skaber ikke et retfærdigt billede af hvor sjove i hvert fald danske børn i den alder er.
Måske er det kultur forskellen i opdragelsesmetoder, jeg mener at kunne se kulturforskelle i måden at tænke børneopdragelse, og det siger jeg som også har kendskab til flere engelske familier, udover at jeg dagligt er omgivet af smårollinger i den størrelse. Bogen yder ikke børn retfærdig omtale, men problemstillingerne vedr. karriere kontra familieliv, pludselig krise og sygdom , det slap forfatteren efter min mening okay fra, men det ændrer ikke på min opfattelse af at sproget og fortællemåden var ret simpel. Men suma sumarum- historien fængede alligevel så meget at jeg da fik læst bogen færdig, og sikke en slutning. Var det for rosenrødt til sidst ? Eller kunne den kun ende sådan ? .
Jeg er helt vildt klar til at komme igang med at læse denne måneds bog. Jeg satser meget stærkt på at vinterferien giver tid til læsning, når jeg ikke lige er på vej ned af de norske løjper.
Og tak for tippet med Alt for damerne, jeg nåede det lige på falderebet.
Kh, AM
PS. God vinterferie til jer.
Hej Læseklub.
Jeg er kommet godt i gang med "En chance til" her i weekenden. Ligesom Marianne har jeg også læst "Projekt Baby" af samme forfatter. Det er godt nok længe siden, men jeg kan huske jeg syntes den var god - og den handlede også om et alvorligt emne, nemlig barnløshed.
Nu tør jeg godt afsløre lidt af handlingen, for jeg er ikke selv kommet langt i bogen endnu, men har dog opdaget at det er en varm og humoristisk bog om det meget alvorlige emne brystkræft.
Jeg synes det lader til at blive en god bog, og jeg har svært ved at lægge den fra mig, hvilket altid er et godt tegn.
På onsdag skal jeg høre Marianne anmelde den til bogcafé på vores bibliotek, så det bliver spændende at høre :-)
MVH Merete
Jeg har netop fået en mail fra mit bibliotek om at bogen er ankommet, så jeg forventer at komme igang i næste uge. Jeg har også gang i mange andre bøger , men modsat jer andre små børns forældre er det kun i mit prof.liv at jeg er omgivet af de størrelser,( jeg er pædagog) og jeg kan da fortælle at efter mine unger er blevet teenagere har det skabt meget frihed til andre gøremål.( som f.eks. at genoptage en gammel lidenskab for litteraturen :-)
Dejligt at se dig på banen, Sara - og det lyder da til at du er kommet godt i gang med forårets bøger :-)
Vi har ikke bevidst set nogen rød tråd i vores valg af bøger - hverken Marianne eller jeg har læst dem endnu. Men det lyder da fedt at der faktisk ER en rød tråd :-) den glæder jeg mig til at opdage sammen med I andre.
Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at der er al for lidt tid til at læse. Jeg har selv en datter der fylder 5 til sommer, så det er først indenfor det sidste år at jeg sådan rigtigt er kommet i gang med at få læst en masse. De første år mens børnene er små, må man godt nok "stjæle" sig til lidt læsetid :-)
Jeg skal først nu til at i gang med månedens bog - jeg har altid gang i en masse gode bøger, fordi jeg skal læse til denne læseklub samtidig med at jeg også anmelder bøger her på litteratursiden, har en fantasylæseklub for børn, og af og til også anmelder i lokalavisen. Så der er nok at tage fat på - men jeg elsker jo at læse, så det gør ikke noget.
Jeg er selvfølgelig også i kø til "Hypnotisøren"... det lyder som en bog man bare MÅ læse :-)
Kh Merete
Jeg har endelig fundet ud af hvordan man skriver indlæg herinde, så et mere fra mig.
Jeg har en pige på 4 og en dreng på 1, så det er lang tid siden at jeg bare har læst igennem, men nu er jeg lige kommet ind i en stime, hvor det bare stryger derudaf, og jeg var så heldig at få hele dette "semesters" bøger allerede inden jul, da jeg bestilte dem på biblioteket, så det var bare i gang.
De fire første er rigtig gode, ja, og nemme at læse. Maj måneds bog er jeg ikke så imponeret over, men er da snart igennem den. Men efter alt det chick-.lit, er jeg ved at mangle noget krimi, så har bestilt "hypnotisøren". Det har dog lange udsigter, jeg er nummer 53 i køen:-)
Nå, bla bla fra mig.
Sara
Hej Sara (og I andre).
Nej, det er ikke bevidst med den røde tråd. Hverken Merete eller jeg har læst nogen af denne sæsons bøger i forvejen, så det er helt tilfældigt! Men ret smart egentligt :-). Du er godt nok hurtig - tyder da på, at vi har valgt nogle gode bøger, ha ha.
Mange hilsner fra
Marianne.
Her fik jeg ligepludselig gang i læsningen igen, og er faktisk i gang med maj måneds bog.
Februar, marts og apil måneds bøger, kan i godt glæde jer til. De er bare gode.
Er det bevidst med den røde tråd i årets tre første bøger?
Sara
Hej alle.
Ja, I kan godt glæde jer til denne måneds bog! Jeg synes i hvert fald, det er en rigtig god og vedkommende chick lit-bog. Jeg har læst den ret hurtigt, da jeg skal anbefale den til vores bogcafé-aften på vores bibliotek den 10. februar. Men den er ret hurtigt læst, da det en god og sjov men også rørende fortælling. Jeg havde i forvejen læst "Projekt baby" af Sinéad Moriarty, og den kunne jeg også rigtig godt lide. Så jeg er spændt på at høre, hvad I synes. Jeg vil ikke kommentere eller stille jer spørgsmål endnu, men det kommer :-).
Mette T, jeg tror, jeg springer over Dan Brown :-). Min kæreste kom igennem den, men var ikke helt vild imponeret. Men han synes vist, den var ok. Fik da læst den færdig :-). Jeg vil forsøge at læse en gammel klassiker "Forbandede ungdom" af J. D. Salinger. Har aldrig læst den og nu i forbindelse med hans død, er det måske på tide...?