Fra læseklubben Chicks
En bid af lykken (September)
Læseklub
Af Marianne Agger. Publiceret 08/07/2011. Opdateret 06/10/2011.
Hannah åbner sin egen kagebutik samtidig med at hendes kæreste forlader hende for en anden kvinde. Hun giver sig selv 7 måneder til at komme på fode igen, og den lille, gule cup cake butik viser sig at være et glimrende sted at møde nye mennesker.
Bogen er til debat i september.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- Send til en ven
smag på bøgerne – en bid om dagen
Hej Anne-Mette.
Ja, helt ok, at du ikke nåede bogen i sidste måned. Tiden flyver jo også bare af sted! Håber, du når denne måneds bog :-)....
Jeg forsøgte mig med månedens bog, men den tabte mig ret tidligt, da der et sted står, at forholdet, som blev brudt, var 19 måneder gammelt eller noget i den stil... Det gjorde altså for mig, at jeg ikke kunne tage det helt seriøst. Beklager.
Er sikker på, at det er en fin bog, men jeg kommer ikke igennem den.
Hej med jer i læseklubben. Jeg er ny og vil her give mit besyv med for En bid af lykken.
Det er en fin letbenet bog, som jeg blev godt underholdt af. Jeg kan indimellem godt have det svært med genren men denne var en af de bedre. Personerne og historien bliver bundet sammen på en fin måde. Dog fandt jeg Adams facination af Vivienne utroværdig. Der blev bogen lidt for "sød" for mig, men selvfølgelig dejligt at også de fik hinanden til sidst :-)
Har nu afsluttet min læsning af "En bid af lykken" og giver Marianne ret i at det er en fin chick-lit bog. Super hyggelig til en søndag på sofaen.
Hvis bogen var en cupcake tror jeg den ville være en med jordbær. Let og dejlig med en overraskende sød men lækker eftersmag.
Lige en tilkendegivelse, som jeg egentlig troede jeg havde givet,- men jeg kan ikke se den nogen steder - så altså - Jeg vender tilbage på siden til oktober,
Håber bif turen med "Samme dag, næste år " bliver en god oplevelse. Jeg er som nævnt på privat kontakten , desværre ikke i stand til at deltage d. 2/ 10 , - men jeg skal helt sikkert se filmen - før eller siden :)
...ja, Gitte vejret er (eller var i hvert fald i går!) ved at være temmeligt gråt og trist. Lige tid til indendørs hygge med te, bøger og tæppe i sofaen. Nu har jeg godt nok læst bogen, men jeg burde nok have kigget lidt i den i går igen, da jeg lige havde bagt kanel/æble-muffins :-)...
Vejret er gråt og trist, men hvad gør det, når der er frisk te på kanden og "En bid af lykken" der bare venter på at blive læst.
God søndag til jer :-)
En dejlig historie om lykke og ulykke, og med en lidt overraskende happy end. Jeg nød denm og følte mig særdeles hgodt udnerholdt. Så meget, at jeg efter læsningen lånte 2 bøger mere af samme forfatter. de er læst og var osse hyggelige
Ja, nu er det ingen hemmelighed, at jeg elsker cupcakes :-). Så denne bog måtte jeg jo læse, ha ha. Det handler dog ikke så meget om de lækre, pyntede kager men en hel del om kærlighed, parforhold og familieliv. Jeg hørte bogen som lydbog på vej til arbejde her i sommerferien, og jeg synes, det er en fin chicklit-bog. Jeg glæder mig til at høre, om I også kan li' den...God fornøjelse!