Du taler ikke for døve ører eller blinde øjne Malene :-)

Det lykkedes mig at blive færdig med bogen. Satte læsetempoet i vejret og valgte som du at droppe noter osv. Den bedre/alvidende fortæller blev da heldigvis mere tavs som historien skred frem. Eller også læste jeg så hurtigt at jeg ikke så de små kommentarer :-)

Mht. tegnsætning/mangel på punktummer er jeg helt enig med dig, Malene. Man bliver hurtigt vant til at læse den specielle stil. Gad vide hvorfor forfatteren har valgt at skrive i ekstremt lange sætninger og næsten uden afsnit? Jeg tænker, at det kunne være for at læseren bliver suget ind i en flydende (a la mundlig) fortælling, der strømmer afsted uden afbrydelser. Man bliver ikke indbudt til at "holde pause" og tænke. Hvad tænker du/I?

Jeg er som Malene vildt med den underspillede humor og ironien i bogen. Der er desværre bare alt for lidt af den. Under min læsning kom jeg flere gange til at tænke på ordsproget "Den kloge narer den mindre kloge". Subhro er jo en lille bandit, der kan sno folk (fattig og rig) om sin lillefinger. Hvordan er han egentlig blevet så klog og veltalende? Som Malene har jeg også indtryk af, at han ikke har nogen uddannelse og er af en slægt der alle har været mahutter. Den med de mange sprog havde jeg ikke tænkt på før du nævnte det Malene. Men du har ret. Hvor har han lært det? Han er lidt af en gåde ham Subhro.

"Elefantens rejse" var en sej omgang men det er også godt engang imellem. At blive udfordret som læser er vel ikke det værste der kan ske. :-) Jeg må dog indrømme, at det ikke er en bog jeg vil læse igen og jeg er heller ikke sikker på at forfatteren er en jeg gider læse mere af.

Jeg glæder mig til næste måneds bog, som jeg netop har hentet fra biblioteket.

Ja, Christina havde på forhånd meddelt, at hun ville være fraværende her i januar :-) Men derudover så har Gitte enten ret i, at stilen har skræmt klubbens medlemmer i denne omgang (og det beklager jeg i så fald!) Eller også er I alle  blevet ramt hårdt af en travl hverdag her i det nye år...

Uanset hvad så er det selvfølgelig helt ok - men jeg håber på en mere livlig debat i næste måned ;-)

Jeg har dog selv gjort mig nogle tanker om bogen, som jeg har brug for at lufte lidt (også selvom jeg risikerer at tale for døve øren, haha).

Mine tanker drejer sig om mahuten Subhro (eller Fritz, om man vil). Jeg ved ikke, hvorfor jeg skulle helt hen i slutningen af bogen, før det begyndte at undre mig - men pludselig slog det mig: Hvor er han blevet så sprogkyndig?! Uanset hvor på rejsen fra Portugal til Østrig vi befinder os, så formår han at føre samtaler med alle omkring sig. Og ikke kun simple kommandoer og spørgsmål! F.eks. da karavanen overnatter i bjergene i byen Bolzano (s. 140):

"Det eneste fritz blev afkrævet som betaling var at han fortalte elefanthistorier, og det var mahuten villig til, han begyndte med sin pièce de resistante, det vil sige med ganeshas fødsel, og endte i nutiden med den efter hans mening heroiske vandring over alperne..."

Herefter fortæller faderen i familien om Hannibal og hans elefanter, hvilket leder dem til en samtale om nationalitet, tilhørsforhold, stridigheder og krig.

Jeg har ingen sidehenvisning til det men mener meget bestemt, at det på et tidspunkt bliver nævnt, at Subhro ikke er specielt veluddannet fra Indien. Og vi hører flere gange om, hvordan både han og elefanten synede lidt hen i glemslen i Portugal, efter den første interesse havde lagt sig, så dér har han jo heller ikke modtaget hverken undervisning eller skoling. Hvordan i al verden er han så blevet så dygtig til sprog :-p Men mindre der er noget jeg har overset, så synes jeg måske, det er min eneste rigtig store anke i forhold til forfatteren... Jeg kan sagtens indstille mig på bogens præmisser med skrive- og fortællestil, men Subhros rolle undrer mig altså en del.

Hmm, jeg har tænkt meget over din kommentar omkring den altvidende (eller måske bedrevidende?) fortæller i historien, og jeg kan godt følge din irritation... Derfor har jeg spekuleret meget over, hvorfor det ikke irriterede mig på samme måde!

Jeg tror måske, det har noget at gøre med, den måde jeg læste bogen på. Som nævnt tidligere fandt jeg hurtigt ud af, at det var en bog jeg blev nødt til at læse lange stræk i. Derfor tog jeg næsten heller ikke nogen noter og forholdt mig måske lidt "overfladisk" (det er vist ikke det rigtige ord... hmm...) eller "distanceret" til fortællingen og dermed måske også fortælleren(?)

I bund og grund vil jeg nok frem til, at det ikke er den slags bog som berører mig dybt - jeg bliver ikke rigtig følelsesmæssigt involveret i handlingen. Og det kan meget vel skyldes fortælleren. Men samtidig tror jeg heller ikke, at det har været forfatterens hensigt! Som jeg ser bogen, er det en ironisk/humoristisk kommentar til rigtig mange ting i vores samfund (magt, religion - ja på sin vis endda indvandring og måden vi møder fremmede på), men ikke en bog der ønsker at trække på dybe følelser hos os. Kan du følge mig?

Og ang. Harry Potter - uha, hvor må det være fantastisk at læse bøgerne for første gang! Kan slet ikke tælle hvor mange gange jeg har gen-gen-gen-genlæst dem efterhånden ;-) Det er en af de ting, hvor jeg kan gå helt i nørde-selvsving med små detaljer og kommentarer. Sitet jeg linkede til er ikke åbent for alle endnu, men når det åbner, så bliver det et online univers, hvor man kan gå yderligere på opdagelse i bøgerne og bl.a. læse ekstra baggrundsmateriale som J.K. Rowling har skrevet (men som aldrig kom med i bøgerne!)

Helt i orden Vibeke - rart at du giver lyd fra dig :-)

Og Gitte, jeg kan til enhver tid sympatisere med "Harry Potter feber" - lider også selv jævnligt af denne udbredte sygdom ;-) Hvor hårdt ramt er du? Har du hørt om Pottermore? Sitet er desværre stadigvæk kun tilgængeligt for beta-testerne, men jeg er en af de heldige med sådan en beta-konto og kan godt afsløre, at der er noget at glæde sig til, når det engang åbner for alle! :-)

Glæder mig til snart at få lidt selskab i månedens debat om Elefantens rejse - indtil da, god weekend til alle :-)

Jeg holder pause et lille stykke tid!

Godt nytår allesammen :-) Håber I er kommet godt ind i 2012!

Jeg har været begravet i opgaveskrivning den sidste uges tid, men har nu afleveret her til morgen og er klar igen :-) Jeg kan se, at der ikke er nogen af jer andre, der har haft lyst til at tage hul på månedens debat uden mig - men det er også helt ok. Så gør vi det bare i fællesskab nu.

José Saramago er en af den slags forfattere jeg rigtig gerne har ville stifte bekendtskab med - uden at det blev til noget. Jeg har flere gange haft hans bøger i hånden eller læse anmeldelser og tænkt "Ihh, det lyder altså både spændende og lidt skævt" (og jeg kan engang i mellem godt li' "skæve" bøger).

Hvor står jeg så nu, efter mit første rigtige møde med Saramago? Jo, jeg synes faktisk, at både "spændende" og "skævt" stadigvæk beskriver ham meget godt.... Min allerførste tanke var dog bekymring over den anderledes skrivestil. Som jeg vist har sagt før, så er jeg generelt kritisk indstillet over for alt for mange eksperimenter med skrivestilen, da jeg synes, det tit fjerner fokus fra historien mere end fremhæver den. Jeg nåede dog hurtigt frem til, at det (for mig i hvert fald) bare handlede om ikke at læse alt for små afsnit ad gangen. Hvis jeg bare læste gode lange stræk, så blev jeg hurtigt vant til de manglende store bogstaver ved sted- og egennavne samt minimale tegnsætning. Og til sidst lagde jeg slet ikke rigtig mærke til det.

Hvad med jer? Var dette også jeres første møde med Saramago? Og hvordan forløb det?

Hej alle klubmedlemmer.

Jeg springer over debatten i januar, men er frisk tilbage i februar og frem!

Jeg håber, at I får en god diskussion.

Vi debatteres ved i februar!