Forfriskende med et meget engageret indlæg:) Så er det da mere underordnet, at det er en gammel debat.

Jeg blev rigtig glad, for jeg synes godt nok også, at det er en god bog, som måske endda kunne blive en yndlingsbog. Jeg har også overvejet at genlæse den, og gør det måske også - trods mit langsomme læsetempo, øv! - så det lyder godt, at den bliver bedre for hver gang. Og jeg skal i den grad da også bare se filmen:))

Jeg har tænkt nærmere over illustrationerne, og at beretninger om traumatiserede mennesker tilsyneladende inspirerer til/nødvendiggør brugen af illustrationer som en del af fortællingen for at anskueliggøre de komplicerede følelser og den store smerte. Jeg vover dog ikke at påstå, at jeg sidder inde med det store forkromede fortolkningssvar.

Jeg må indrømme, at jeg blot har set beretningen om "den sjette kommune"  som et eksempel på Oscars fars evner som fortæller. Hele den geniale scene/gengivelse af dialogen far og søn imellem viser deres tætte fantasifulde univers i fuldt flor, og man forstår Oscars desperate sorg over, at have mistet sådan en vidunderlig far!

Tak til Jan for henvisningen til forfatterens "Tree of codes", hvor han virkelig tager skridtet fuldt ud m.h.t. at benytte sig af andet end det skrevne ord. Det er på samme tid vildt underligt og vildt fascinerende:)

Jo mere jeg tænker over illustrationerne synes jeg de er som de spor Oscar følger. De bliver ledetråde ind i hans sære univers.

I det hele taget synes jeg, det er en bog, der ikke vil give slip. Man bliver nødt til at tænke over den. Det dystre tema til trods bliver det en meget livsbekræftende læseoplevelse. Oscars nysgerrighed og søgen bliver livsnerven, samtidig med, at bogen - om nogen jeg har læst - peger på det uforståelige i pludselige tab og katastrofer.

Og så er den, som Fanny også påpegede en stor sproglig nydelse:)

Det er faktisk et rigtigt godt bud Connies datter kommer med, så tak for det! Det vil jeg straks gå hjem og se, om jeg er enig i. Jeg er i hvert fald efterhånden blevet enig med Aase. Jeg mener også, at illustrationerne skal ses som en understøttelse af historien. Noget andet, der har slået mig er, at der også var illustrationer i "Bogtyven" af Markus Zuzak, som vi tidligere har debatteret. Det var jo også en bog om dybt traumatiserede mennesker, så måske er der en sammenhæng der? Under alle omstændigheder skærper det opmærksomheden hos læseren og tilføjer en ekstra dimension.

Jeg må indrømme, at jeg aldrig var irriteret på Oscars usædvanlige fremmelighed - bare charmeret. Desuden synes jeg også, at det på den måde lykkes for forfatteren, at gøre Oscars desperate smerte universel - en måde at sammenfatte hele verdens forfærdelse efter 11. september.

Til gengæld iriiterede hans bedsteforældres historie mig langt mere i begyndelsen. Den var bare for mærkelig! Men efterhånden kom jeg som Aase til at synes om deres "uvirkelige virkelighed." Alt andet lige passede det til fortællingen og dens tyngde og vakte meget mere til eftertanke.

Jeg tager mine forbehold i mig. Det er en medrivende fortælling, en dejlig fiction, med baggrund i frygtelige hændelser. Ordet dejlig forekommer mig at være upassende men jeg kan ikke finde et for mig mere rammende.
Jeg kunne rigtig godt li' personernes uvirkelige virkelighed, at de flettede sig ind i hinanden og handlingens lidt eventyragtige tilsnit.
Det irriterede mig til at begynde med at den 9 årige Oscar skulle være så urealistisk vidende og velartikuleret. Men romanen ville ikke ha' den samme effekt, hvis han var som de 9 årige, jeg kender.
Summa sumarum: udelukkende roser herfra.
Mht. til siderne med fotos og mærkelig tekst medgi'r jeg, at de forvirrede, men efterhånden synes jeg, at de netop  underbyggede teksten.

Jeg har overset afleveringsdatoen på bogen, da jeg ( som sædvanlig ! ) havde en hel bunke andre bøger liggende med anden dato, - så surt at betale 25 kr.

På den anden side set  er det jo en billig måde at blive om ikke underholdt, så tankevækket på. Ja- tænk det allerede er 10 år siden. Læste faktisk et blog indlæg den anden dag fra e`n læser netop om denne bog. Nu krydser jeg da lige fingre for en rolig lørdag i år. Det er så uforståeligt med terrorisme og fanatisme, men heldigvis er størstedelen af jordens befolkning da fredelige og humane mennesker .

 Dagens glade nyhed er da at den danske sejlerfamilie er blevet frigivet. Og hvad har det så lige med månedens bog at gøre ?

Jo- der er mange der må leve med ar på sjælen efter traumatiske oplevelser, ligesom hovedpersonen i månedens bog Oskar og hans familie,  men de fleste bliver vel stærkere mennesker bagefter , gør de ikke ?

Jeg har også gjort mig tanker om den grafiske opsætning, men kan ikke se nogen rød tråd i ret mange af billederne, men der må da være en ide med dem ???

Jeg fordøjer den grusomme historie i små bidder, og læser samtidig  " Rum" af Emma Donaghue , blandt meget andet. Det er en lige så ubehagelig historie , men jeg bliver hængende som læser i begge bøger , for jeg syntes de  fortæller med en helt anden intens stemme end de fleste bøger jeg ellers har læst.

Begge bøger har det til fælles at de har et barn som primær fortæller, og det er virkelig tankevækkende når forfattere kan ramme børns tanker , følelser og refleksioner på en så genial måde.

 Jeg er pædagog og arbejder med børnehavebørn i mit daglige virke, og jeg syntes  at begge bøgers hovedpersoner er troværdige. Jeg syntes også stadig at månedens bog        " Ekstremt højt og utroligt tæt på " har en meget mærkelig grafisk opsætning. Er der nogen der kan se og forklare den dybere mening med denne meget anderledes  grafik , hvor billeder bliver mikset med overstregede, og mærkede  sider ?

.

Ja- det er da en spøjs lille fyr vi her har som hovedperson, og os der har læst Louis Drax af Liz Jensen, nikker genkendende . Godt set Karen. Jeg har en lidt træg læsning af denne bog, ikke at jeg syntes den er dårlig, men den har virkelig en trist grundtone, der for mig kræver overskud. Derfor er jeg også så glad over at være i gang med flere meeget forskellige bøger , for når den ene bare bliver for meget tyer jeg til den anden. Og - rigtig god fest Karen, - det er jo ved at være en sjældenhed at nå 25 år med samme mand. Vi skrives ved.

Tak for velkomsten tidligere på måneden, Karen. Jeg glæder mig til at være med i læseklubben. Det er første gang, jeg prøver den slags.

Jeg har månedens bog liggende i en kasse på loftet i en engelsk udgave. Desværre har jeg aldrig nået at læse den. Men nu er min nysgerrighed blevet pirret, så jeg har lige reserveret en dansk udgave på biblioteket, og bør få den en af de nærmeste dage. Orker ikke at gå op på det varme loft og grave den frem. :-)

Ud fra det Connie skriver, kan jeg godt forestille mig, at den vil komme ekstra tæt på set i forhold til det, der netop er sket i Norge.

Er også lige ved at læse "Liberty" af Jakob Ejersbo, som jeg er meget begejstret for. Har ellers længe ikke rigtig troet, at det var noget for mig, men besluttede så at give den en chance, fordi jeg syntes, at den dukkede op alle vegne.  Har hørt at den skal filmatiseres, så der er noget at se frem til.

Der er så mange fine udtryk, som fx. da farmoderen fortæller om veninden, der hoppede i sengen, så dynen gik i stykker og fjerene der fløj rundt i rummet imens de lo:

" Jeg tænkte på fugle. Kunne de flyve, hvis der ikke var nogen, som holdt dem oppe i luften ved at le?"

og igen senere, da hendes søster lo:

"Hun lo så meget, at det ville have været nok til at sende en hel flok fugle på træk".

eller som da hans farfar fortæller, hvordan han tog en bog ud af væggen og så på Annas far gennem hullet, og hvordan han senere ledte efter netop den samme bog hos samtlige boghandlere i NewYork:

"som om jeg kunne finde den og stille den tilbage i væggen, spærre for udsynet ... ..."