Effekten af Susan

Oprettet: 03.10.2014 - 11:41

Bog: "Effekten af Susan" af Peter Høeg

Bogens forside

Susan har en særlig evne, der får folk til at være oprigtige - denne evne må i brug, da hun og hendes familie bliver pålagt at finde tidligere medlemmer af en fremtidskommission og dens forudsigels

Forfatter: 
Peter Høeg
Udgivet: 
2014
Forlag: 
Rosinante
Sidetal: 
330
Lån bogen - Køb bogen

Velkommen til debatten om årets første DR Romanpris bog.
Hvis du vil inspireres kommer her et par links Litteratursidens anmeldelse af bogen en anmeldelse i Politiken. Forfatterweb er godt, hvis du vil vide lidt mere om forfatteren. Brug forfatterweb gennem dit lokale biblioteks hjemmeside. Litteratursidens analyse er her. Læs også om Anne Birgittes oplevelse af Peter Høegs foredrag på Vejle Bibliotek.
Hvis du hellere vil høre "Effekten af Susan" som lydbog kan du finde den på netlydbog.dk 

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Michael B

    søn, 28/12/2014 - 15:33

    Du skal ikke undskylde. Men det er en ret interessant ”fejl” du laver. Som jeg skrev, får jeg nemlig det indtryk, at det er en kemiker der bliver beskrevet.

  • Iben Larsen

    søn, 28/12/2014 - 13:09

    ok- fysiker- unskyld

  • Michael B

    søn, 28/12/2014 - 12:37

    Interessant kommentar fra Iben. Du spørger om man tænker sådan som kemiker? Vi får at vide, at Susan er fysiker. Flere gange under læsningen, får jeg netop fornemmelsen af, at det er en kemiker der bliver beskrevet.

  • Iben Larsen

    søn, 28/12/2014 - 00:35

    Er netop lige blevet færdig med bogen og sidder og tygger lidt på min oplevelse af denne roman.

    Det første der slog mig, tænker man virkelig sådan som Susan gør når man er kemiker?  Om den  følelse hun får  når hun serverer mad  for sine børn beskrives  således "Der er noget prækambrium over den, den har evolutionen og årmillionerne bag sig alle de gange pattedyr har givet die og madet deres unger.........". Dette er bare et eksempel. Virker hun troværdig som person?

    Jeg læste i analysen af bogen at Peter Høeg som romanen skrider frem viser os et samfund der går mere og mere i opløsning,  beklager det er totalt forbigået min opmærksomhed. Jeg synes bare at Peter Høeg giver en meget realistisk beskrivelse af vores samfund, med politikere og magthavere af den ene eller den anden slags  der forsøger at mele deres egen kage. Overvågning og aflytning af huse og mobiltelefoner etc.  er jo almindelig hverdagskost , målet helliger midlet  er for mig at se en ageren der er gængs i vores virkelighed.

    Det er måske derfor jeg  overhovedet ikke har fattet hvad hele komplottet egentlig gik ud på før til allersidst. Jeg har undret mig meget over hvorfor man egentlig havde brug for netop Susan evner, kunne "skurkene" i romanen ikke bare have tortureret ofrene når de alligevel var igang? Det virker også som om man vil gennemføre sit forehavende uanset hvad Susan finder ud af, men selvfølgelig hvad skal man på en isoleret ø , hvis verden alligevel ikke går under før om 100 år, det ville jo være ærgerligt at sidde der sammen med 4000 andre og finde ud af at man er uundværlig.

    Og faren, undskyld det virker temmelig søgt. Og redningen og pressen og transmission som løsningsforslag på konflikten. Jeg synes ikke det holder.

    Det er ikke en roman som jeg er blevet stakåndet af at læse, men godt skrevet, morsom indimellem og så er jeg da blevet lidt klogere på nogle kemiske og religiøse begreber jeg har dog stadig ikke fundet ud af hvad "infinit te sanktioner "er  ; er der nogen der kan hjælpe mig ?

     

     

     

     

  • Laila77

    fre, 26/12/2014 - 16:14

    Smukt svar.

    Tak :-)

     

  • Peter Høeg

    tor, 25/12/2014 - 18:26

    Kære alle jer der har deltaget i læsegrupperne,  i denne debat eller/og har fulgt med i den.

    Vi nærmer os slutningen af december og skal gøre plads til den næste roman. Jeg vil gerne takke jer hjerteligt for denne gang. Det er første gang i mit liv at jeg deltager i en offentlig debat, og første gang jeg skriver med i noget der foregår på nettet. Jeg har nydt det.

    For et par år siden læste jeg bogen 'The Shallows' (jeg tror forfatteren hedder Carr til efternavn) som er en noget dæmoniserende advarsel mod internettets  mulige forfladigende indflydelse på vores allesammens liv. I forhold til den bogs sortsyn synes jeg vi der har været med i dette har fået sagt væsentlige (og venlige) ting til hinanden. Hvis det er rigtig er det jeres fortjeneste.

    Måske behøver nettet ikke være bogens fjende. Måske er det en allieret. Eller kan blive det. Men chancen for at det går godt bliver helt sikkert meget større når mennesker mødes og læser sammen, som mange af jer har gjort.

    Glædelig jul og rigtig godt nytår.

    Jeres

    Peter Høeg

  • Peter Høeg

    tor, 25/12/2014 - 18:17

    Kære Connie

    Bohr opsøgte Churchill sammen med sin søn. Som led i sin bestræbelse på at mindske risikoen for en atomkrig. Bohr har selv sagt om mødet: 'Han skældte os ud som om vi var skoledrenge'. Mødet og dets omstændigheder er beskrevet udførligt i den amerikanske forfatter Richard Rhodes fantastisk uhyggelige og underholdende klassiker 'The Making of The Atomic Bomb' der ud over at fortælle atombombens historie også sammenfatter væsentlige dele af naturvidenskabens historie i det 20. århundrede. Informationen om den kolde krig i Effekten af Susan bygger blandt andet på Richard Rhodes fire bøger om atomvåbnenes historie, hvor af The Making.. er den første.

    Jeg har ikke bygget personerne i bogen op omkring en teori. De er knapt nok bygget op, de kommer så at sige flydende eller svømmende og præsenterer sig selv. Men jeg er - som Bohr, uden sammenligning iøvrigt, var det - optaget af spiritualitet og af meditativ praksis. Som for mig, siden jeg begyndte som forfatter, rent konkret har været bygget sammen med skriveprocessen, på den måde at jeg mediterer både før og efter den del af min arbejdsdag hvor jeg skriver.

    Mange venlige hilsner

    Peter Høeg

  • Peter Høeg

    tor, 25/12/2014 - 18:08

    Kære Laila  - jeg tror oprigtighed kan være både mandlig og kvindelig. Jeg kender i hvert fald både oprigtige mænd og kvinder.

    Og hvis jeg nu skal prøve at svare så dybt jeg kan: Hvis oprigtighed i et menneske begynder at blive et virkeligt gennemgribende karaktertræk, så tror jeg den begynder at farves af begge køn, eller rettere, af de forhold vi plejer at tilskrive kønnene. Jeg tror at dybdepsykologerne - og for eksempel taoismen - har ret i at vi alle har begge køn i os. Hvad der vel må betyde at vi, hvis vi begynder at møde andre mennesker mere helt, fra hele os selv, også vil fremstå med en ægthed der har begge køns kvaliteter i sig.

    Eller for at være konkret: Jeg kender en yngre kvinde der har nogle af Susans evner til at få andre til at åbne sig. Hendes egen oprigtighed har både en næsten ubegrænset rummelighed man måske kan kalde kvindelig, og en klarhed og stringens af den slags man ofte påhefter etiketten 'mandlig'.

    Er det et ok svar?

    Mange venlige hilsner

    Peter

     

     

     

  • Laila77

    tir, 23/12/2014 - 16:29

    Kære Peter,

    Jeg var så heldig, at vinde to eksemplarer af Effekten af Susan på et spørgsmål til dig. Jeg deltog dog ikke i den aften på det kongelige bibliotek og fik derfor ikke lejlighed til at få svar på mit vindende spørgsmål.

    Måske kan jeg få det det her:

    Hvilket køn har oprigtighed?

    Hvis du skulle vælge mellem om oprigtighed hovedsagligt er en kvindelig eller en mandlig værdi, hvad ville du så vælge?

    Mange hilsner,

    Laila. 

    Ps. Jeg har grint mig gennem de første 30 sider - indtil videre -, hvor de billeder der dannes i min knop af mennesker, der overfalder og løber efter Susan for at "gå til bekendelse" over for hende med alle deres livshistorier, har nogle fantastiske groteske dimensioner.  

     

  • Connie

    ons, 17/12/2014 - 20:45

    Apro pos at undersøge gennem læseoplevelser som Moldt er inde på i sit indlæg.Ja, det er da en oplagt læringsmetode at bruge læseklubber i skolerne. Jeg er bekendt med en metode som vi bruger i vores børnehus ( og som jeg ved bliver brugt i rigtig mange af landets daginstitutioner). Prøv at Google på "Læseleg" Nå, tilbage til månedens bog.
    Jeg studsede lidt over om Churchill virkelig havde givet Bohr en røffel , og jeg finder det ret tankevækkende at familien bliver mere ond af at få skideballe, Ja- skæld ud fører sjældent til noget godt . Nå i den anledning vil jeg spørge forfatteren om det er påhit eller en virkelig hændelse du får flettet ind i historien , og hvad blev Bohr i så fald klandret for ?- Atombomben måske ?
    Jeg har igennem min læsning fået svar på mange ting og emner ved at Google lidt ,og det førte bl.a til en oplysning om at Bohr da han blev slået til ridder , valgte Yin/ Yan symbolet på sit våbenskjold. Sjovt nok har jeg gennem min læsning hele tiden haft en fornemmelse af at du Peter må have bygget dit persongalleri op omkring denne filosofi ? Er der noget om snakken , eller er det bare en fornemmelse jeg har ? Og hvad har jeg konkret at have denne fornemmelse i ? Jeg ved det ikke, men måske du eller en anden læser kan af - eller bekræfte min formodning ? Iøvrigt tænkte jeg lidt på David Lynch s "Twin peaks " tv serie når du beskriver din skriveproces Peter Høeg.
    Agent Cooper er heller ikke afvisende overfor det para normale.Det var lidt flyvske tanker fra mit tastatur. Mit håb er at mit indlæg kan være med til at udbrede debatten.

  • moldt

    ons, 17/12/2014 - 07:58

    Kære Peter Høeg. Det projekt lyder spændende. At læse en roman for sig selv og at læse en roman for at skulle snakke om den med andre, er to vidt forskellige måder at læse på. Man fordyber sig mere, provokeres, undersøger, overvejer og kan via en god debat blive klogere på sig selv og andre. Flot at skolen kaster sig ud i det. Held og lykke med det og god arbejdslyst.

    Hilsen fra Moldt

  • Peter Høeg

    man, 15/12/2014 - 12:56

    Kære Britt - og jer andre der kredser om det her med effekten.

    En vigtig del af den oprindelige ide til bogen, altså det frø der for mig altid er det en bog begynder med, et punktformigt glimt af et eller andet der virker som om det har spirekraft, det var i dette tilfælde to mennesker jeg kender, en ældre mand og en yngre kvinde, som begge har hvad man måske kunne kalde en ekstraordinær lydhørhed der vækker andre menneskers tillid, selv på afstand, og får dem til at åbne op. Vel at mærke uden at de derfor føler sig blottet.

    Igen og igen har jeg iagttaget disse to mennesker i kontakt med andre, og har igen og igen været fascineret af denne gave til at kunne åbne til andres tillid. Og af dens omkostninger, for disse to mennesker er derfor selvfølgelig under konstant pres fra en omverden der vil hen og have del i den sødme, den følelse af virkelig at blive set, som vibrerer omkring virkelig gode lyttere.

    Denne evne, dette talent har jeg så selvfølgelig prøvet at hæve op i det gyldne lys af plausible overdrivelser som jeg godt kan lide i litteratur.

    Mange venlige hilsner

    Peter Høeg

  • Peter Høeg

    man, 15/12/2014 - 12:42

    Kære Connie - og  jer andre der generøst har syntes at bogen også er humoristisk.

    Hvis I vil tillade en helt privat bemærkning,  så er det her med humoren noget der har været en dyb ambition for mig i denne bog. Hvis ambition er det rigtige ord, måske skulle jeg hellere sige ønske.

    Humor er risikabel, bøger er traditionelt en alvorlig kunstform, højpandet, klog, lidt lang i ansigtet. Men personligt siger jeg som den argentinske forfatter Jorge Luis Borges: Hvad bøger angår er jeg hedonist. Der skal være lyst forbundet med læsning. Og humor er tæt ved lyst.

    Humor kræver altså at man som forfatter risikerer noget, risikerer at bogen ikke bliver taget alvorligt, risikerer at spændingen i handlingen opløses, at bogen føles for urealistisk.

    At et eller andet alligevel er lykkedes i dette tilfælde, det vil jeg tillade mig at konkludere efter at have læst dit og jeres indlæg om humor.

    Mange venlige hilsner

    Peter Høeg

  • Peter Høeg

    man, 15/12/2014 - 12:37

    Kære Michael

    Tak for dit indlæg. Ved du hvad, du har simpelthen fundet en fejl, noget både jeg og de mange der prøver at fjerne misforståelser fra et manuskript, har overset.

    Som jeg skrev i et tidligere indlæg, vi gør vores bedste, men tit er det ikke godt nok, og så sniger der sig forkertheder ind.

    Den du så venligt har påpeget vil blive rettet i næste oplag.

    Mange venlige hilsner

    Peter

  • Peter Høeg

    man, 15/12/2014 - 12:34

    Kære moldt - om stærke kvinder: Når jeg ser på store, globale kulturfænomener som for eksempel de animerede børne/ungdomsfilm fra Pixar i Hollywood, så træder der for mig der - og mange andre steder - et fænomen frem som jeg tror er meget dybt: en ændring af forholdt mellem det mandlige og det kvindelige. Der er simpelthen gennem de sidste 30 år kommet stadig flere kraftfulde kvindebilleder frem i offentligheden,  både virkelige kvinder og kunstens fiktive kvinder.

    Udover mine personlige erfaringer med og fascination af det kvindelige, så kunne mine bøger måske også være en - bittelille - del af en sådan meget større bølge. Som vel også handler om langsom at afbalancere flere tusind års mandlig dominans.

    Eller hvad?

    Mange venlige hilsner

    Peter Høeg

  • Peter Høeg

    man, 15/12/2014 - 12:15

    Kære Marion

    Som jeg har skrevet også til de andre der har refereret fra møder i læsegrupper: Det er bevægende for mig at høre hvor intenst og engageret litteratur kan opleves når den bliver delt på denne måde. I gamle dage, både i rigtigt gamle dage, i antikken, og for bare hundrede år siden i Danmark, var højtlæsning og diskussioner om litteratur i grupper meget almindeligt. At denne gode, ja vel vidunderlige vane, nu tages op igen, det er jeg meget glad for.

    Så glad at jeg selv nu vil gå ind i den proces. Til foråret skal jeg på min lokale skole deltage i et ret omfattende projekt om litteraturformidling for børn og unge, hvor jeg skal undervise en hel syvende klasses årgang i litteraturoplevelse, kreativ skrivning og empati, altså hvordan man med udgangspunkt i litteraturoplevelse kan fordybe menneskelig kontakt. Der kommer vi blandt andet til at læse tekster sammen og fortælle hinanden historier og derfra undersøge hvad sammenhængen  er mellem have kontakt til sig selv som menneske og at have kontakt til eller kunne åbne mod litterære tekster.

    Dette blandt andet inspireret at dit og andres referater af jeres processer.

    Så tak for det.

    Mange venlige hilsner

    Peter Høeg

  • Peter Høeg

    man, 15/12/2014 - 12:08

    Kære Tina, Marion, moldt, Connie, Brit og Michael - Apropos det her med at jonglere så har vi nu mange bolde i luften. Jeg prøver at gribe nogle af dem. Måske for så bare at kaste dem op igen:

    Må jeg først sige at forfatteren måske ikke er den der ved mest om en bog. Bøger skrives i eller ud af en form for åbenhed som man eksempelvis kan kalde inspiration eller et kreativt flow. Det er en  helhedstilstand (tror jeg) hvor man ikke har - ikke kan have - overblik over alt hvad der foregår, som også rummer en overgivelse eller hengivelse der tager noget af det strukturelle overblik. Personligt oplever jeg at mange begivenheder under skrivningen simpelthen indtræffer. At denne usikkerhed, denne følelse af også at sidde på kreativitetens ustyrlige rodeo-tyr, er en del af kick'et. Hvis I vil undskylde mig dette lidt grove billede.

    Det betyder at mange af jeres iagttagelser, der på mig virker helt rigtige, gælder forhold i bogen jeg ikke selv har set eller i hvert fald ikke har tænkt over. For eksempel det her med Keld og Hilda, det opdager jeg først nu hvor I gør opmærksom på det.

    Dette være sagt for at forberede jer på at mange af de spørgsmål I rejser har jeg ikke svar på.

    Så er der en ting til: En række af de forhold i bogen I tager op drejer sig om hvad Susan ville gøre udenfor bogen. Det vil sige at I på en måde betragter hende som en virkelig person.

    Det samme sker for mig når jeg er læser af andres bøger, eller er tilskuer til film. Jeg suges eller forføres til at opleve de fiktive personer som virkelige mennesker.

    Men det er de vel ikke? Jeg mener: Susan i bogen er jo kun sprog,  er det ikke rigtigt? Vi kender hende kun gennem sproget. Men rigtige mennesker, os selv og andre, kender vi også fordi vi ser dem og hører dem og rører ved dem og mærker eksempelvis deres duft, er det ikke rigtigt?

    Jeg siger ikke dette for at forklejne jeres oplevelser af Susan, jeg er lykkelig for at I tager hende så alvorligt at I kan forestille jer hendes liv også udenfor bogen. Jeg vil  bare - forsigtigt og respektfuldt - gøre opmærksom på at når vi taler på den måde om en roman- eller filmperson så er vi så at sige trådt ind i en drøm, bogens eller filmens drøm, og lader som om den er virkelig.

    Hvis jeg skulle prøve at sige hvad Susan er for mig, så er hun en sproglig mulighed, hun er en stemme, et kreativt eksperiment med at være i verden på en bestemt sproglig måde. Man kunne måske sige hun er en sprogmaske, men problemet med billedet af en maske er at vi med det kan komme til at tænke på noget overfladisk eller forstillet. Og skal man kunne interessere sig for en romanperson gennem flere hundrede sider, så må den pågældende netop ikke være overfladisk, men skal, ligesom virkelige mennesker, nok helst være sammensat og kompliceret og på en eller anden måde ægte.

    Jeg véd ikke selv hvordan Susan er udenfor romanen. Personligt holder jeg af gåder, så for mig er det ok at hun er gådefuld, på en gang voldsomt sky og social, selvstændig og usikker, naturvidenskabelig, mandligt rationel og kvindeligt vølvende irrationel. Og jeg kan lide bogens for mig gådefulde slutning, for jeg har selvfølgelig heller ikke selv,  hverken som privatperson eller forfatter, overblik over hvor den globale udvikling er på vej hen.

    Jeres

    Peter Høeg

     

  • Marion Tirsgaard

    man, 15/12/2014 - 11:37

    På Fredericia Bibliotek havde vi et rigtig godt møde, hvor 10 deltagere delte deres meninger om ”Effekten af Susan”

    Flere af deltagerne havde læst bogen mere end én gang og havde oplevelsen af en bog, der bare blev bedre og bedre. Et par var ikke så begejstrede for den, det var dog ikke det værste, de havde læst.

    Vi talte meget om Peter Høegs brug af sproget, hans skrivestil og den – forstiller vi os – imponerende research der ligger bag bogen. Til trods for et meget teknisk sprog, var vi enige om, at bogen som sådan var letlæselig.

    Så talte vi meget om personerne, hvor realistiske de var portrætterede eller modsat. Om vi kunne lide dem som mennesker, og gerne ville havde dem i vores omgangskreds.  Det var der delte meninger om. ;)

    Temaer som samfundskritisk, skræmmebilleder, miljø, ansvar, fremtidsroman, familie og kærlighed blev også debatteret. Især talte vi meget om sandheden i Peter Høegs dystre fremtidsforestilling. Vi var ikke helt så negative, tror ikke det rammer allerede i 2016 – først senere..

    Alt det og meget mere blev der talt i de halvanden time, vi var sammen, vi kunne dog sagtens have brugt en time mere, for der er gods i Peter Høegs ”Effekten af Susan”

    /Bibliotekar Katrine Bolton

     

     

  • moldt

    søn, 14/12/2014 - 23:27

    I litteraturen og i krimiserier er det ofte en speciel kvindetype, som er hovedperson. Også i denne roman møder vi den seje, stærke kvinde, som klarer skærene. Mændene har ikke helt så meget at skulle have sagt. Nabomanden ved navn Ingeman er endda placeret i sin kahyt på loftet. Dorothea er den handlekraftige, ligesom Susan. Hvorfor disse kvinder?

  • Michael B

    søn, 14/12/2014 - 22:24

    Et af de steder jeg gik i stå under læsningen, var på side 64:

    ”Jeg føler på væggen igen, fingerspidserne registrerer en antydning af en forhøjning. Den er måske kun et par my, usynlig i månelyset, men følelig, nerverne i fingerspidserne kan registrere ujævnheder på nogle få hundrededele millimeter.”

    En my er en tusindedel millimeter, dvs. mindre end en hundrededel millimeter. Jeg troede i første omgang, at Susan kunne registrere ujævnheder der kun var på ca. en tiendedel af hvad andre kunne. Hun er jo speciel på mange måder, så hvorfor ikke? Men jeg vurderede, at det kunne hun nok ikke og læste videre.

    Tidligere i debatten, har Peter Høeg skrevet ” Af den grund fjernede jeg også nogle passager i manuskriptet der gjorde Susan til en udholdende løber, simpelthen fordi jeg syntes at hun også uden det havde en rigeligt usædvanlig fysisk formåen.” Hvilket støtter opfattelsen af hendes ”fingerspidsfornemmelser”.

  • Connie

    søn, 14/12/2014 - 16:03

    Dejligt med nye mennesker i debatten.
    Velkommen til klubben Michael Besser, og ja, apro pos din bemærkning om morsomme formuleringer, og til Tinas indspark om Helligåndens dåb, så fik det mig i gang med at finde flere sjove passager, der i hvert fald fik smilet frem hos mig ;)
    Tema ; Humor : Den scene hvor Susan ligger på den nederste hylde i det hemmelige arkiv, og bliver opdaget af en kineser s. 158, og den scene hvor hendes påståede graviditet med hr. Baumgarten forsvinder med kvantefysik forklaringens. 200, og hendes møde med Gorbatjov i datjaen hvor han udbryder " Jeg er uvant med at blive kærtegnet af mine konsulenter" og hun svarer " Det er fordi du endnu ikke er bekendt med TheCopenhagen School of Quantum Physics" det er godt nok god humor , selv om scenariet er en smule fortænkt / konstrueret.Jeg kunne også finde mange flere morsomme replikker, men vil hellere bruge et par linier på effekten som P.Høeg beskriver på s. 127 redegøres der for hvad der adskiller Susan fra andre i den normale grænse for empatisk kontakt. Hendes mand Laban benytter hypnotiserende musik stykker og laver voice over ( s. 142) hvilket jo bringer historien videre i flere situationer.
    Jeg kan godt lide at de to ægtefolk bringer både den humanistiske og den naturvidenskabelige verden i spil når de udøver deres effekt påvirkning af omgivelserne.Jeg har lige et par eksempler på Peter Høegs kommentar til samfundet som bliver beskrevet i bogens handling ( og er måske også en ironisk hvæsset pen mod samfundet af i dag ? ) S. 195 bliver alverdens ulykker lige opsumeret, men på s. 153 imødegår han evt. romantikere der mener at det var bedre i de gode gamle dage.
    " Det kan godt være at nutiden ikke er for opmuntrende. Men fortiden har været værre."
    Fortsat god læsning, debat og 3. advents søndag. Man må da sige at det meste af første dels handling udspiller sig meget årstidsaktuelt.

  • Michael B

    fre, 12/12/2014 - 14:05

    "Hun vendte sig, graciøst som en flodhest, alle 100 kilo fuldstændig under kontrol" s. 270.

    Der er mange formuleringer undervejs, hvor jeg morede mig. Ovenstående er blot en af mange.

  • Michael B

    fre, 12/12/2014 - 13:40

    Lidt naiv har jeg altid været. Jeg troede det var en Metro der var ved at blive bygget i Københavns undergrund, men det er åbenbart ”The Copenhagen Collider”, der skal stå færdig i 2021.

    Jeg har aldrig tidligere læst noget af Peter Høeg, og havde nok heller ikke forventet at gøre det. Men da jeg læste at bogens hovedperson er fysiker og at det er væsentligt for handlingen, gav jeg den en chance.

    Jeg er positivt overrasket. Halvvejs i bogen fortalte jeg en bekendt, at den faktisk var interessant. Vi fik snakket om både fysik og grundstammer til æbletræer samt podning af disse, to emner vi har snakket om mange gange før. Ja, Peter er intelligent, blev der svaret!

    Det var interessant at følge beskrivelserne af de velkendte institutter og institutioner i området omkring Nørre Allé og Blegdamsvej, men pludselig dukkede der ukendte institutter op. En dejlig blanding af fiktion og fakta. 

    Der var dog nogle afsnit i bogen jeg måtte læse flere gange, da jeg ikke kunne få de faglige begreber til at passe. Jeg besluttede mig for at ”holde fri” og bare nyde bogen.

    Mht. vejnavnet Evighedsvej, som der er blevet nævnt tidligere. Er det ikke bare et udtryk for politikere, der mere eller mindre bevidst prøver at være optimister, og på den måde nægter at se virkeligheden i øjnene. Det passer faktisk ret godt til bogens handling.

    Fantastisk bog.

    Off Topic:

    I skriver om at jonglere tidligere. Det er ret hurtigt at lære, hvis man starter med en bold. Træn med lukkede øjne til bevægelsen er der og gå derefter til tre bolde. Lad være med at gå til to bolde, der er forskellig teknik ved lige og ulige antal bolde. 

  • Connie

    tor, 11/12/2014 - 17:55

    Mere fra min hånd, nu hvor der er hul igennem.Jeg læste bogen meget hurtigt første gang.
    Takket være litteratursidens mange indlæg , og min mere dvælede læsestil denne gang , tænker jeg mere over hvilke temaer og samfundskritik bogen også er udtryk for.
    Og lidt med navne igen.Sjov fyr ham navnefætteren til Laban iøvrigt. Der følger jo masser af bonus oplysninger med når vi har forfatteren med på sidelinien. Jeg googlede straks , og blev klogere på en mand jeg ellers ikke kendte. Sådan kan læsningen fører mere viden med sig

  • Connie

    tor, 11/12/2014 - 17:46

    Mere effekt på det personlige plan...Hør bare hvad jeg ( til min ingeniørmands store glæde ) gav mig til at se den anden aften.
    En dokumentar udsendelse sendt på DR2 , om Cern og opdagelsen af Higgspartiklen. Det er da takket være din historie Peter at jeg lige blev hængende, og det viste sig jo faktisk at de her fysikere jo også var ( omend noget nørdede ) familiemennesker mange af dem.
    Jeg er absolut heller ikke et naturvidenskabelige begavet menneske, men jeg kan nu også godt blive fascineret af den verden alligevel, akkurat ligesom du beskriver Peter Høeg.
    Ja , det må jo være skønt at kunne sætte to streger under livet...men der er jo mere mellem himmel og jord, eller måske ude i universet

  • moldt

    tor, 11/12/2014 - 15:10

    Keld og Hilda! Det havde jeg ikke tænkt på. Ikke tilfældigt, vel? Britt, det du skriver om effekten er spændende. Ser du det sådan, at Susan og Laban allerede tidligt i deres liv har haft effekten, eller er det noget de har arbejdet med helt bevidst? Naboen Dorthea har måske lidt af samme sensitivitet, hun opdager eller måske bare aner mange ting, som redder personerne ud af problemerne. Og hendes mand, som minsandten hedder Ingeman, har set en engel. Og blev reddet af den.

  • Britt

    tor, 11/12/2014 - 00:12

    I Gentofte læseklub 2 diskuterede vi også effekten, og hvor meget den egentlig bruges, når det virkelig gælder. I begyndelsen af Susan og Labans forhold oplever de, at folk betror sig til dem med deres problemer og dilemmaer ... men hvor meget mere træder den frem?
    Er det effekten, der er på spil, da ministeren og Susans far på ballonfærden overgår hinanden i, hvor meget de har ofret og sat på spil for at bevare magten? Hvilket jo fælder dem...

    Moldt, du spørger, hvad der er med den effekt, og om alle har en snert af den, eller om den kan opelskes. Faktum er, at 15-20% af os er det, man betegner som "særligt sensitive", dvs. personer med et særligt aktivt sanseapparat, der reagerer voldsommere på ydre og indre indtryk og stemninger, og som er tilbøjelige til at tage alverdens problemer på sine skuldre.

    Jeg oplevede Peter Høeg på BogForum og fik indtryk af, at han også er et sanseligt menneske. Han fortalte bl.a., at han er meget bevidst om at være nærværende og til stede i møder med andre mennesker. Er det mon dét og i kontrast til nutidens zapper-kultur og med et twist af den moderne super woman, han har haft i tankerne, da han skabte Susan-figuren?

    Mht. humor i bogen. Ja, den er der mange steder, bl.a. morede jeg mig over, at landmåleren hedder Keld og receptionisten Hilda :-)).

  • Connie

    tor, 11/12/2014 - 17:43

    Alle gode gange 5-6 stykker ? Keld og Hilda , ha ha, ja den havde jeg ikke selv fået øje på...
    Mere effekt af bogen ?

  • Connie

    ons, 10/12/2014 - 21:15

    Jeg har tekniske problemer igen, håber det lykkedes med dette indlæg.

  • Connie

    ons, 10/12/2014 - 21:05

    Mere effekt af bogen ?

  • Connie

    ons, 10/12/2014 - 21:02

    Og Moldt er kommet på banen om effekten. Ja, det er en sjov ting med den der oprigtighed. Man møder den jo utroligt sjældent i dagligdagen. Måske skulle vi dyrke den lidt mere i stedet for al det her forbrugerisme

  • Connie

    ons, 10/12/2014 - 20:44

    Ja, nu har vi " snakket " navne, men hvem er Susan ?
    Birgit Sloth er inde på at hun tager sin mands efternavn , fordi hun også ønsker et normalt familieliv, og Peter Høeg , du antyder også i dit svar til mig at det godt må være fantastisk indenfor virkelighedens grænser ( frit efter min hukommelse)
    Tina , du gør dig også mange spændende tanker om hende, men jeg er lige faldet over et meget morsomt stykke , der hvor jagten går på et af fremtidskommisionens medlemmer.
    På S. 116 " Historien om en mor, siger jeg- H.C. Andersen...."" Det er den ene halvdel af hvad du ser.
    Den anden halvdel er den gale er den gale videnskabsmand. Frankenstein. Mabuse.mDr. Strangelove. Jeg r en krydsning af dem alle. Og ved du hvad ?Det er eddermame en giftig blanding!"
    Ja, hun er et meget sammensat menneske hende Susan Svendsen. Og tak for den morsomme skrivestil. Jeg morer mig også undervejs i min genlæsning

  • moldt

    ons, 10/12/2014 - 20:35

    Hvordan skal man forstå tanken med effekten. Hvorfor har netop Susan fået den. Ja, og Laban også. Hans effekt hører vi nu ikke så meget om. Men Susans..... hvor kommer den fra? Har alle den uden at vide det. Kan den opelskes? Hvad tænker I andre?

  • Tina Karina Mor...

    tir, 09/12/2014 - 23:13

    Godt spørgsmål Birgit. Jeg tror blot ikke Susan tænker på den måde. Det er jo også hende som sørger for at familien får  noget at spise, at børnene kommer i skole til tiden osv. Laban er ham der "kører til venstre" med børnene, når han synes de skal opleve noget sjovt. Hvis man tænker kønsroller, er det jo faktisk præcis billedet af fastlåste ret gammeldags kønsroller, men jeg har slet ikke tænkt på Susan som en, der underlægger sig andres normer. Måske kan I i Middelfart have ret i, at hun ønsker at leve et normalt familieliv og at hun ved at det koster.
    Sjovt nok har jeg bare slet ikke tænkt på at hun selvfølgelig også indimellem har været nødt til at gå tidligt fra instituttet og forskningen for at hente børnene i børnehaven. Hun er - blandt meget andet - en meget omsorgsfuld mor.
    Hilsen Tina 

  • Tina Karina Mor...

    tir, 09/12/2014 - 11:08

    I dag har jeg fri fra arbejde og sidder igen dybt begravet i Effekten af Susan. Jeg er vild med den bog og kan mærke, at den berører mig, så min puls stiger. Jeg er vild med de sproglige krøller som er overalt i bogen. Jeg er vild med de billeder bogen skaber i min hjerne - faktisk har jeg en fornemmelse af at læse bogen og se filmen samtidig. Det gør mig nærmest forpustet. Og jeg er vild med den humor, der kigger frem mange steder. Hvad mener I f.eks. om kattekilingen der i WC kummen bliver døbt Helligånden? Nå, jeg skriver mere en anden dag, men måtte bare lige dele min begejstring med jer. 

    Hilsen Tina

  • Birgit Sloth

    man, 08/12/2014 - 17:07

    I Romanklubben i Middelfart blev det også drøftet om det var realistisk, at en stærk og selvstændig kvinde som Susan ville tage sin mands efternavn? Kunne en forklaring være hendes ønske om at leve et normalt (familie)liv?

  • Peter Høeg

    man, 08/12/2014 - 16:36

    Kære Michael Linde Larsen

    Tak for dine venlige ord om bogen.

    Og så det her med bolde der bliver kastet op i luften: På en måde bruger du her en vending som svarer til hvordan det for mig føles at skrive. Noget af kick'et, at glæden, er oplevelsen af at - for nu at blive ved Effekten af Susan - selve handlingen, det videnskabelige tema, spørgsmålet om oprigtighed (i familien, i videnskab og i politik og i samfundet) og så selve den sproglige intensitet som er en ambition for mig, altsammen kan holdes i en form for svævende bevægelse og gensidig balance. Ligesom når man jonglerer med bolde (med mine børn prøver jeg hver sommer på stranden at jonglere med tre bolde, nogen gange går det akkurat i måske et minut.) Ikke at jeg siger det lykkes, men at forsøge er meget tilfredsstillende.

    Mange venlige hilsner

    Peter Høeg

  • Peter Høeg

    man, 08/12/2014 - 16:30

    Kære Tina - du nævner det her med hvilken genre bogen kan være. Jeg har et forsigtigt spørgsmål: er det nødvendigt at passe en bog ind i en genre? Jeg prøver selv, både når jeg møder bøger og møder mennesker, om jeg kan dæmpe min naturlige - og tillærte - trang til at sætte etiketter på for ligesom at få orden (på bøger og mennesker). Er det muligt at noget nyt i verden har lettest ved at komme til, indeni og udenfor os selv, hvis man giver plads til den mulighed at der kan være noget der ikke passer ind i kendte genre-forestillinger?

    Eller hvad?

    Og tak for dine pæne ord om bogen.

    De venligste hilsner

    Peter Høeg

  • Peter Høeg

    man, 08/12/2014 - 16:25

    Kære Else Zakarias, Lisbet, Kirstine Louise, Nina Wegner, Tina Mortensen og Anne-Mette Hoel.

    Tak for jeres referater af møderne i jeres læsegrupper. For mig har det altid stået som et ideal, som den bedst mulige måde at nyde en bog på, at man læser den i grupper. Da jeg skrev min forrige roman, 'Elefantpassernes børn', forestillede jeg mig, drømte jeg kunne jeg måske sige, at den blev læst i en familie, af flere generationer samtidigt. Så når jeg hører om jeres diskussioner og samtaler så tænker jeg at det er lige præcis det en forfatter og en bog håber på kunne ske.

    Flere af jer nævner de videnskabelige fagudtryk. For mig handler de om at jeg dels er ulykkeligt forelsket i naturvidenskaben (jeg elsker fysik og matematik, men de elsker ikke mig, jeg var aldrig god til naturvidenskab i skolen), dels godt kan lide den virkelighedskarakter sådanne tekniske detaljer kan give en bog. Og så ønskede jeg at portrættere et menneske, en kvinde, Susan,  som var fanget mellem naturvidenskabens trang til at forstå og forklare alting, og så alt det der hele tiden sker for os alle sammen som vi ikke kan forstå eller forklare.

    Mange venlige hilsner

    Peter Høeg

  • Peter Høeg

    man, 08/12/2014 - 16:10

    Kære Marianne Träff - jeg har aldrig selv prøvet at deltage i en læseklub, så jeg er glad for dit referat, det giver, oplever jeg, en fornemmelse af hvordan det kunne have føltes at være med.

    At man, efter at have talt med andre om en bog, kunne give lyst til at læse den en gang til, det er for mig også en fin tanke.

    Mange venlige hilsner

    Peter Høeg

  • Peter Høeg

    man, 08/12/2014 - 16:05

    Kære Connie - du nævner om ikke Svendsen er for et almindeligt navn til familien. Altså, for mig var det vigtigt under færdiggørelsen af bogen at balancere det ekstreme i og omkring familien med det mere almindelige, det hvor vi almindelige mennesker kan finde os selv, så vi så at sige kan komme ind i bogen og føle det er til at være med. Af den grund fjernede jeg også nogle passager i manuskriptet der gjorde Susan til en udholdende løber, simpelthen fordi jeg syntes at hun også uden det havde en rigeligt usædvanlig fysisk formåen.

    Jeg prøver at få mine bøger til at balancere på kanten af virkeligheden, men ikke udenfor den.

    Mange venlige hilsner

    Peter Høeg

  • Peter Høeg

    man, 08/12/2014 - 16:00

    Kære moldt - du spørger om hvordan forfattere mon vælger navne.

    For mig er det en slags leg. Jeg synes menneskers navne er spændende, i og udenfor bøger. Det er som om man altid kan finde en grund eller sammenhæng mellem et menneskes navn og dets væsen. 

    Rent personligt kan jeg sige at navne på romanpersoner kommer til mig ligesom udefra, flydende fra jeg-véd-ikke-hvor, måske som en slags gave. At Laban hedder Laban har noget at gøre med dansepædagogen og koreografen Rudolf Laban, hvis danseinstitut stadig findes i London, og hvis teorier jeg er stødt på og beundrer. Og så kan jeg lide navnets klang.

    Mange venlige hilsner

    Peter Høeg

  • Peter Høeg

    man, 08/12/2014 - 15:53

    Kære dorte

    Jeg læser selv på samme måde, for eksempel hvis jeg læser på et fremmedsprog: uden krav til mig selv om at skulle forstå alting. Jeg tror, nej, jeg er sikker på, at bøger virker på mange andre måder end ind gennem forståelsen.

    Mange venlige hilsner

    Peter Høeg

  • Peter Høeg

    man, 08/12/2014 - 15:51

    Kære anne45lise - forstår du, selv når bøger har været færdige længe og måske er kommet i flere oplag bliver man ved at opdage fejl. Som om der ikke er én bog, men en endeløs række af bøger, som om fejl ikke kan udryddes, men bare forsat formindskes. Måske ligesom i tilværelsen? Den 17. afhørte person som du nævner blev opdaget mellem første og andet oplag og derefter rettet, så det nu er 13 der taler.

    Mange venlige hilsner

    Peter Høeg

     

     

  • anne45lise

    man, 08/12/2014 - 15:37

    Det er et stykke tid siden, jeg læste bogen; jeg kunne godt lide den. Den har en stærk start med sit videnskabeligt tema, og de videnskabelige termer og personligheder, der er drysset rundhåndet ud over siderne.

    Fremtidskommissionen blev nedlagt 2015, så bogen foregår i den nære fremtid - science fiction light - og er en spændingsroman fyldt med dramatik. Handlingen oversteg min formåen flere steder, men jeg var nysgerrig nok til at fortsætte.

    Susan fremkalder oprigtighed - ved afhøringer af 17 tavse personer talte 12 efter to timer og yderligere tre efter 4-6 timer og en var psykotisk. Men forblev den 17. tavs? Effekten af Susan forstærkes, når hun og Laban arbejder i hold, og børnene kan tilføre yderligere kraft til denne løgnedetektoreffekt. Smart. 

    Susan er arrogant og ydmyg og kender sit eget værd og kan få en brønd med membran og Grundfos-pumpe til at virke. Hun er også en god kok og hendes idérigdom er ærefrygtindgydende. At skrue overfaldsmanden fast til terrassen med værktøj og skruer, der lå indenfor rækkevidde, er et pragtfuldt indfald. Jeg beundrer hende, men hun virker skræmmende. Ja, det gør de fleste af bogens personer egentlig.

    Beskrivelsen af Odas Rasteplads holdt jeg vældig af.

    Der er en overflod af punktummer og nærighed med kommaer. Den traditionelle opbygning af sætninger - hoved- og bi- - er udfordret, og det gjorde læsningen lidt bumletogsagtig. Men det gik hen og blev endnu en måde at opleve bogen på. 

    Navnene? Jeg lagde ikke så meget i dem udover, at de var usædvanlige som bærerne af dem.

    Jeg var forresten ret langt henne i bogen inden jeg bemærkede, at Magrethe ikke hed Margrethe, men Magrethe ....

  • Dorte Spon

    man, 08/12/2014 - 10:42

    Faktisk var det pudsigt, at den første bog jeg skulle læse som e-bog, blev "Effekten af Susan."

    For ligesom Susan, der måler alting nøjagtigt op - lige fra bageopskrifter til oplevelser - kunne jeg under læsningen løbende følge stregen forneden og se , hvor langt jeg var kommet., som om at det at læse var en fysisk præstation som skulle udføres........

    Så ca. halvejs slog jeg det tekniske væk - og koncenterede mig om selve læsningen, hvor jeg nød Susan og alle hendes særheder.

  • Britt

    søn, 07/12/2014 - 21:20

    Vedrørende navne:

    Det samme tænkte jeg om navnet Laban - sådan at stikke af med en indisk maharajas 17-årige datter, puha...

    Mht. Harald kommer man automatisk til at tænke på Harald Blåtand, der jo gjorde danerne kristne. Et af temaerne i teksten - som jeg ser det - er danskernes tiltagende ugudelighed, der medfører, at kirkerne må sælges til andet formål. Magrethe Spliid købte en kirke at bo i.

    Jeg så også vejnavnet Evighedsvej som et paradoks til verdens undergang og Susans og Labans skrantende ægteskab og forestående skilsmisse. I virkeligheden ligger der en vej ved navn Enighedsvej i Charlottenlund.

  • Anne-Mette Hoel...

    søn, 07/12/2014 - 20:21

    Hej Connie

    Jeg ser Evighedsvej som et udtryk for, at vi tror, vi kan gå evigt og evindeligt på denne jord samtidig med, at vi gør det bedste for at ødelægge miljøet for vores arvtagere??De andre navne har jeg ikke rigtig forholdt mig til, men er Laban måske lidt af en "laban" at være gift med?

  • moldt

    søn, 07/12/2014 - 17:54

    Navne
    Det ER en lille ting at beskæftige sig med navnene - som måske er "tilfældigt" valgte. Men når jeg ser navnet "Thit", dukker forfatteren Thit Jensen op. Og navnet "Laban" er for mig et bibelsk navn.
    Og sådanne "navnetanker" har jeg det stort set med enhver roman. Hvordan vælger forfattere navnene ud af alle de muligheder der er? Hvor mange overvejelser er der i det?

  • Connie

    søn, 07/12/2014 - 16:01

    Har lige forsket lidt mere i de her navne. Der står faktisk noget interessant om Susans syn på navne. Kapitel 17/ s.81 og S. 83 fører en navneliste historien videre.