Fra læseklubben Blandede Bolcher
Drengen i kufferten
Læseklub
Af Karen Kærgård. Publiceret 16/11/2010. Opdateret 03/05/2011.
Bogen er til debat i april måned
Læs anbefaling på Litteratursiden: http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/drengen-i-kufferten-af-lene-kaaberb%C3%B8l-agnete-friis
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- Send til en ven
smag på bøgerne – en bid om dagen
Jeg vil igen fremhæve Lene Kaaberbøls sans for psykologi. Persontegningen af både skurke og helte er nuanceret og kompleks, og det virker meget overbevisende. Der er ingen sort/hvide personer. Alle er mennesker af kød og blod, og alle har grunde til at handle, som de gør.
På den måde formår forfatterne at sætte fokus på problematikken omkring det rystende skel mellem fattige og rige lande og urimeligheden i salg med menneskelige organer fra fattige til rige, der har brug for dem og kan betale.
Det har lige været en bog for en bogsluger som mig:) Konstant spændende og alligevel med vedkommende problematikker, som man tænker over bagefter. En rigtig "skandinavisk" samfundskritisk krimi.
Nina Borg er et helt kapitel for sig. "En adrenalin-junkie" med et kæmpe socialt engagement, som har svært ved hverdagen i sin egen familielykke. Egentlig kunne hun snildt være en knudemand med krigstraumer fra halvtresserne. Det er forfriskende med en anden heltinde-type, og jeg er overbevist om, at jeg vender tilbage til hende i makkerparrets andre bøger om hende "Et stille umærkeligt drab" og tredje del, som de i øjeblikket er ved at skrive.
Jeg har prøvet at finde svarene til Connies spørgsmål.
Spørgsmål 1: Sådan som jeg ser sammenhængen: Jan bliver forsinket og bliver nødt til at spørge Karin, den privatsygeplejerske han har ansat, om at hente pengene i banken og hente kufferten. Karin opdager drengen, går i panik og bakker ud, og beder i stedet Nina om at hente den, fordi hun er overbevist om, at Nina med alle sine forbindelser kan hjælpe drengen.
Med hensyn til opsporingen af Karin i sommerhuset. Der er GPS i den firmabil (Jans firma), Karin er kørt i. Jan tror, hun har taget pengene med sig, og opsporer hende derfor og fortæller det til "gangsteren", så han kan finde hende og få pengene tilbage.
Spørgsmål 2: Jeg går ud fra, at forfatterene har holdt kortene tæt ind til kroppen med hensyn til Jan og Annes forhold, fordi vi, læserne skulle have hele overraskelsen til sidst.
Jeg er ikke enig i, at pengene "tilfældigvis" blev hjemme i Karins lejlighed over garagen hos Jan og Anne. Sådan som jeg ser det, er Karin blevet dybt chokeret over drengen i kufferten og har besluttet, at hun ikke ville have mere at gøre med den historie - altså heller ikke pengene. Hun er også blevet bange for de to mænd, som hun nu har opdaget, kan finde på at bruge sådan nogen "gangstermetoder". Hun har simpelthen ikke turdet tage pengene med sig og har bare skyndt sig at flygte.
Spørgsmål 3: Når drengen overleveres i en kuffert, er det fordi "gangsteren" arbejder på egen hånd for at få de mange penge selv. Jan tror, at han har "bestilt" drengens nyre, men "gangsteren" er jo kun en lille fisk i den littauiske forbryderunderverden og har ikke den nødvendige adgang til læger eller teknologi.
Jeg var også godt underholdt, og for mig at se er plottet godt gennemtænkt. Der er ingen løse ender. Jeg er stadig imponeret over forfatterenes suveræne dosering af information, så man først til allersidst ser den store sammenmhæng.
Det kan godt være, at forfatterene er debutanter på krimimarkedet, men det mærker man nu ikke meget til. Bogen er letflydende og velkomponeret - en rigtig pageturner - skrevet i et mundret sprog med fine sikre dialoger.
Tempoet i bogen er også fint afstemt. Det løber aldrig løbsk, selv om tempoet er højt hele vejen igennem.
Også plottet, som egentlig er ret enkelt, håndterer de sikkert. De doserer suverænt så lidt viden af gangen, at der er masser af plads til overraskelser, inden kabalen først går op i den hæsblæsende finale.
Det var lige mine overvejelser om skrivestil her inden påske. God påske til alle:)
Jeg har altid været imponeneret af Lene Kaaberbøls evne til at gengive følelser. Dette afsnit gik i hvert fald direkte i maven på mig. Sådan må en mor til et bortført barn have det.
Fra side 110: "Hendes raske hånd var knuget om mobiltelefonen. Den skulle ringe. Den skulle ringe, så hun vidste, at Mikas var fundet. Eller så hun vidste, at han i det mindste ikke befandt sig i det Guzas havde kaldt "den anden kategori." Dem der aldrig blev fundet.
Nej. Ikke tænke på det. Ikke tænke på hvad fremmede mennesker kunne gøre ved en lille barnekrop, ikke tænke tanken. Det var som om det ville blive mere virkeligt, hvis hun kom til at tænke på det. Og det ville ødelægge hende, rive hende op og flå hjertet ud af hende, så hun ikke kunne gøre noget, ikke kunne handle. Hun klamrede sig til telefonen, som en udmattet svømmer klamrer sig til druknestigen."
Jeg syntes rigtig godt om den tittel, og bruger den derfor i min overskrift på dette indlæg. Jeg er nu færdig med at lytte til Peter Zhelders fremragende oplæsning af historien, og jeg var godt underholdt. Det er et godt plot, og Kaaberbøl og Friis har fået en ny fan i mig :-) Jeg syntes alligevel jeg vil påpege et par hængepartier - som måske er gået min næse forbi undervejs ?
Nå - men bortset fra disse spørgsmål har jeg været godt underholdt undervejs, og jeg må igen fremhæve at oplæseren i dette tilfælde bar historien frem med stormsridt :-)
Jeg har ingen kendskab til månedens forfattere, og har valgt en mp3 lytteudgave , og sikke en sindsoprivende historie mine ører bliver fyldt med :-) Jeg må sige at det er en af de bøger jeg har haft på " må læse" listen, men oplæseren gør at jeg bestemt ikke har fortrudt mit valg af bogen som lydbog.
Jeg har været fascineret af titlen " Drengen i kufferten " siden den udkom - og jeg er enig med dig Karen i at hovedpersonen er en sjov type. Fik du iøvrigt nogensinde forbindelse til Liz igen ? Mærkeligt at hun har valgt en så abrupt slutning på debatten om hendes bog, jeg er sikker på at der er en god forklaring :-)
Jeg er meget betaget af den succesrige børnebogsforfatter Lene Kaaberbøls Skammer-serie, som godt nok betegnes som en børnefantasy-serie men som - i hvert fald jeg - mener kan læses med rigtig stor fornøjelse af voksne. Derfor var jeg meget spændt på "Drengen i kufferten", som jo må siges at være noget helt nyt for hende: nemlig en KRIMI for VOKSNE og skrevet sammen med en MAKKER, journalisten Agnete Friis.
Men noget er i hvert fald helt ved det gamle. Lene Kaaberbøl gør en dyd ud af at indfange sine børnelæsere med det samme og derefter snedigt fastholde dem hele bogen igennem. Men det kan hun sandelig også, når det gælder voksne. Altså bare en knap Levende dreng i en kuffert..
Hovedpersonen Nina Borg virker også som en rigtig spændende og kompleks personlighed..