Døden kører Audi

Oprettet: 07.12.2012 - 13:29

Bog: "Døden kører Audi" af Kristian Bang Foss

Bogens forside

Asger mister alt og må tage et job som handicaphjælper hos den kronisk syge og hashrygende Waldemar - Waldemar overtaler Asger til at tage med ham til Marokko så han kan blive kureret for alle hans

Forfatter: 
Kristian Bang Foss
Udgivet: 
2012
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
229
Lån bogen - Køb bogen

Deltag i debatten i DR Romanklubben med Kristian Bang Foss og andre læsere om 'Døden kører Audi'.

Bogen er til debat i hele maj måned.  

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Connie

    ons, 29/05/2013 - 21:18

    På falderebet vil jeg lige tilkendegive hvem jeg holder på i årets finaledyst.
    Efter at jeg måtte trække mig fra debatten, grundet travlhed med faglitterære
    gøremål ( efteruddannelse ) vil jeg alligevel pippe med ud i det blå, og debatten står her vel et par dage endnu ?
    Da Naja Marie Aidt s Sten,Saks,Papir ikke blev udvalgt er min nye nr. 3
    Den stjålne vej . God historie, godt fortalt.
    Min oprindelige toer var "Min mor siger " fordi jeg fandt den befriende selvironisk , på generation selviscenesættelsens vegne, men da den heller ikke gik videre bliver det Stig Dalagers "Det blå lys" som var en virkelig vel gennemarbejdede og stor litterær læseoplevelse, samtidig med at den gav et meget autentisk tidsbillede på kvindernes kamp på den tid.
    Min favorit til årets pris er Kim Leines " Profeterne i Evighedsfjorden " Den var en stor fornøjelse at læse, og historien var arketypisk og dermed almen menneskelig, og at der kom en kriminalhistorie oveni plottet, det er bare genialt
    Jeg siger hermed held og lykke til juryen, og som Moldt også nævnte, det må virkelig være et svært valg i år, fordi bøgerne er så forskellige, men med de tilbageværende tror jeg altså at " kampen " kommer til at stå mellem Leine og Dalager. Vi høres ved i sommerklubben.

  • Tina Karina Mor...

    ons, 29/05/2013 - 09:04

    Kære alle
    Tak for alle de spændende tanker og kommentarer. Det er ingen hemmelighed, at jeg er ret vild med denne bog :-)
    Især tak til Kristian Bang Foss fordi, du også var med.

    Jeg lukker debatten ned for denne gang og gør klar til næste måneds bog Jan Kjærstads seneste bog Normans område,som er første bog i vores sommer program
    Hilsen Tina
     

  • Ane Öhrström

    tor, 16/05/2013 - 10:55

    Jeg kan ikke lade være at tænke på, hvad mødet med Waldemar gør ved Asger. Er han (altså Asger) blevet et andet mennesker, fået andre værdier, nedbrudt fordomme? På den ene side virker det jo som om at han kommer fra den kreative klasse, penge er ikke noget problem, sød kæreste og steddatter, men på den anden side virker han også som en der lever lidt fra dag til dag og går og sumper. Jeg synes det virker som om at jobbet som Waldemars medhjælper lige er det Asger har brug for på det tidspunkt i sit liv. Jeg tror da i hvert fald ikke Waldemar sådan lige forsvinder fra Asgers erindringer.

    Det du skriver, Krisian, med at Waldemar ikke er stereoptyp, er det pga. hans gåpåmod mv. trods alle odds (alle hans sygdomme, svage familierelationer mv.)? Han kan i hvert fald godt lave sjov med Stentofte, de andre beboere osv.

  • Hanne Ingerslev

    lør, 11/05/2013 - 00:04

    Det kan godt være, at du ikke ved mere end dine læsere, Kristian - men det er uhyre givende at læse dine tanker om de forskellige ting. Spændende med lyskeglen, som måske mindede Waldemar om aben.

    Også tankerne om al den spisning sætter en masse på plads.

    Jeg kan ikke lukke linket til Hieronimus Bosch op.

    Hanne I.

  • moldt

    fre, 10/05/2013 - 22:28

    Hej Kristian. Nej, det er ikke nyt at døden optræder figurligt i kunsten, men hvilke tanker har DU gjort dig med det? Titlen antyder jo at det er dét, det drejer sig om, og jeg bliver nysgerrig efter at vide,hvad der gjorde, at du ville skrive døden ind som tema?

    Scenen med tubaen og aben er en meget fin scene og jeg læste den ikke som komisk, men som kærlig. Vistnok fordi alle tilskuerne er helt stille og lyttende. Som om de oplever noget smukt. Og du har ret. Det ville have været noget helt andet, hvis det var en violin.    

  • Kristian Bang Foss

    fre, 10/05/2013 - 17:19

    Angående aben: Aben forekommer meget symbolsk. Hvad den præcis skal udlægges som, kan jeg ikke sige med sikkerhed. Hvis jeg vidste det, ville jeg havde skrevet det. Jeg har prøvet at skrive alt ned, jeg ved om fortællingen, i selve bogen, så jeg sidder ikke tilbage med nogen hemmeligheder, jeg kan afsløre. Så på den måde går jeg til bogen på ret lige fod med læseren. Specielt fordi jeg heller ikke har noget behov for at forsvare den. Men jeg kan jo altid fortælle om de tanker, jeg har gjort mig under arbejdet, og fortælle, hvordan jeg selv oplever bogen, når jeg læser den. Jeg tænker, at grunden til Waldemar bliver rædselsslagen over lyset fra Audien kan være, at han selv netop har set aben sidde oppe på taget i en lyskegle, og fornemmer et slægtskab.

    Det var den her historie, jeg blev inspireret til scenen af:

    http://www.jv.dk/artikel/1108054:Indland--Aben-Bigfoot-fundet-paa-et-tag

    Jeg skriver med overdrivelsen som princip. Ligesom nogle af scenerne bliver overdrevent platte, bliver scenen med aben nærmest overdrevent symbolsk og patosfyldt. Tubaen synes jeg for øvrigt giver det et skær af komik, i modsætning til hvis det var f.eks. en violin. Derudover optræder der et andet "instrument" i scenen, nemlig den gaffel som pigen holder i hånden. Generelt er der mange scener der kredser om måltidet og den rolle, det spiller i kulturen. Jeg synes også, det er sigende, at Waldemar på rejsen vælger turistattraktioner, der handler om mad: feks en oblatbager, en kaninfarm etc. Desuden resulterer rejsen jo i, at han skal drikke en flaske vand. Og når vi forlader Asger, sidder han ved bordet på en restaurant og har det, som om han er ved at æde Waldemar.

    Manden, der holder tale ved Marthas begravelse, kommer også ind på at spise, og ønsker ormene, der skal fortære Marthas lig, god appetit.

    Jeg har selv tænkt, at det skulle være skikkelsen i Audien, der sidder på den bagerste række til begravelsen, og at det var første gang vi mødte ham. Ideen om døden, der optræder figurligt, bliver foregrebet (sådan som jeg læser det) på side 17/18, hvor Asger siger "Hvis Hieronymus Bosch eller Bruegel havde levet i 2008, havde de (...) malet Stentoftes beton." Se feks det her billede:

    http://ayay.co.uk/background/paintings/hieronymus_bosch/death-and-the-mi...

    Det er jo ikke noget nyt, at døden optræder figurligt i kunsten.

    Mange af personerne i bogen er på grænsen til det stereotype. På nær Waldemar. Måske er det derfor, han har fået et atypisk navn.

     

  • moldt

    fre, 10/05/2013 - 13:08

    Som læser kan man have det mere eller mindre godt med at døden på denne måde er personificeret. I kirken oplever Asger ham som en person der er halvt gennemsigtig, går i et med omgivelserne og som har "taget sit eget mørke med".

    At døden følger efter os hele livet, det ved vi. Og måske er det rigtigt, som den gamle mand ved Marthas begravelse siger, at når vi snakker, så er det døden vi snakker om. Men at døden kan køre i Audi og være synlig, det vidste vi ikke. At døden kan være en skytsengel og en hjælper i visse situationer, kan man jo have forskellige holdninger til. Jeg er uenig med mig selv i, hvordan det fungerer i bogen. Er døden en hjælper og ikke en trussel for Waldemar? Er det dét? Får døden først øje på W. i kirken eller har han udset sig ham for længst? Tja, måske akavede spørgsmål, men alligevel lader jeg dem stå.... 

  • Hanne Ingerslev

    fre, 10/05/2013 - 10:34

    ja- Ane - jeg oplever også Audi-manden som døden og både truende og frelsende fra de forskellige farer. I den meget enkle og smukke billedbog, som hedder" And, Døden og tulipanen" af Wolf Erlbruch er det også sådan.

    Jeg mener bestemt, at vi ser ham første gang ved begravelsen.

    Waldemar må være dansk. Mon ikke først i tyverne??

    Det er herligt med de mange gåder.

    Hanne Ingerslev

  • Rikke Smith

    fre, 10/05/2013 - 09:29

    Det er en rigtig god pointe du kommer med, Ane. Hvem hjælper hvem i forholdet mellem Asger og Waldemar. Nogle gange bliver man i tvivl om, det er Asger der er den reelle hjælper. Det fremgår mere som et venskab på mange måder, et venskab der opstår af nød?

    Når mange sprøger til om Waldemar er dansker, så vil jeg spørge, hvor gammel er Waldemar?

     

     

  • Ane Öhrström

    ons, 08/05/2013 - 21:28

    Det jeg godt kan lide ved bogen er bl.a. at under de absurd/komiske beskrivelser lurer tragedien. Man siger jo også at komik og tragedie hænger nøje sammen/to sider af samme sag. Det er to mænd, der intet har at miste, de går uden at se sig tilbage, det er da frihed, der vil noget! Jeg kunne særligt godt lide bogen så længe de befandt sig i Danmark. Hele beskrivelsen af Asgers deroute på de første par sider, samt hans møde med Stentofte og Waldemar kunne jeg godt lide. Jeg har forøvrigt tænkt at Waldemar er dansker, som der er blevet spurgt til. Nuvel virker nogle af scenerne overdrevne (bl.a. den omtalte næsehårs-scene), men sprogligt forfriskende er det nu at læse, og humoren er så dejligt befriende. Scenen i Aldi var en af de bedste, bl.a. Asgers refleksion over, at sålænge han handlede i Netto var der stadig en vej tilbage, men Aldi, det er simpelthen "the point of no return." Afhængighedsforholdet til "systemet", som mange i Stentofte har synes jeg KBF indfanger meget godt. Noget/nogen man elsker at hade.

    Jeg er ikke helt sikker på det med den mystiske skikkelse og den mørke Audi. Det er vel døden der er personificeret og nærmest bliver Asger og Waldemars skytsengel? Han hjælper dem med at vinde penge og jager de glubske hunde væk - og så vidt jeg har forstået er det manden de møder til begravelsen i starten af bogen? Eller hvordan skal det forståes, Kristian? Eller har I andre nogle bud?

    Jeg synes iøvrigt også godt, at man kan fundere over hvem der egentlig hjælper hvem i forholdet mellem Asger og Waldemar.

  • Rikke Smith

    tir, 07/05/2013 - 16:46

    Jeg må henlede opmærksomheden på en meget relevant artikel, Tina Bødsgaard fra Litteratursiden har skrevet; "Fattigdom og social Derote i dansk litteratur" hvor også "Døden Kører Audi" er nævnt.

    http://www.litteratursiden.dk/temaer/fattigdom-og-social-deroute-i-dansk-litteratur.

    Det er nok i denne kontekt jeg har haft bogen, da jeg læste den, da jeg syntes der er for få bøger pt i Danmark, der virkelig går ind og beskriver hvordan fattigdom er. Jeg kom sådan til at tænke på Jan Sonnergaards "Radiator" da Waldemar og Asger går i Aldi, hvor beskrivelserne af madvarene er soleklart; ikke just delikatesse. Jeg kan virkelig godt lide at bøgerne jeg læser er realistiske og det må gerne gøre lidt ondt, for det syntes jeg flere steder at "Døden kører Audi" gør, når jeg læser den, den får mig til at stoppe op og tænke nærmere, da det flere steder er så korrekt beskrevet, på en måde

    Tina, godt du nævner socialrådgiveren/næsehårs episoden, hvor er den bare dejlig absurd og grotesk. Den sætter i den grad tyk streg under klienternes  håbløse situation de i forvejen er i.

    Aben, Moldt, godt du nævnte den, for den episode tænkte jeg også over, jeg tror du har ret i, at det har noget med frihed at gøre, at de står og hylder Abens fritid.

    bedste sol hilsener

    Rikke

  • Tina Karina Mor...

    tir, 07/05/2013 - 14:53

    Debatten her afspejler allerede, debatten i "min" læseklub i går, hvor vi snakkede om bogen. En enkelt kunne slet ikke lide bogen, og havde sat gule post-it lapper ind de steder, hvor der efter hans mening er faktuelle fejl. Andre af os forsøgte (med et vist held) at få ham overbevist om at ikke alt skal tages bogstaveligt. Det morsomme er faktisk, at han plejer at aflevere bøgerne lang tid før vi skal snakke om dem. Denne var han dog blevet så oprørt over, at han måtte have den med i hånden til vores møde :-) Vi var også noget splittede på humoren i bogen. Ord som hylende morsom, grotesk/absurd og (som det også er nævnt her i debatten) plat blev nævnt.
    Vi talte en del om "kommunen" og social rådgiveren, som hiver hår ud af næsen. Findes han mon i virkeligheden ? Den historie er da både grotesk, hylende morsom - og ret ulækker !
    Vi har afsat 1 1/2 time til vores læseklubmøder, og kunne næsten ikke nå at blive færdige med at snakke om bogen, for der er jo ganske meget at være uenige om og ganske meget at tage fat i. 
    I øvrigt har vi (og det er ikke fordi, jeg vil starte den debat endnu :-) indstillet Døden kører Audi, som en af de 3 bøger, vi synes skal vinde.
    Hilsen Tina

  • moldt

    tir, 07/05/2013 - 11:38

    I et lille kapitel fortælles der em en undsluppen abe. Den sidder nu på et tag højt oppe og har tiltrukket sig en hel del tilskuere, mange flere end da den sad i sit bur, siger ejeren.

    Det bliver mørkt og tilskuerne står tavse og tryllebundne. En mand henter en tuba og spiller....."messingtonerne var som små dråber af flydende perlemor, der dryppede ned på et klæde af sort fløjl og langsomt sivede ind og forsvandt. Et klæde af sort fløjl, der bredte sig helt til synsranden".

    Aben sidder på taget, en mand græder, alle er fortryllede.

    Er det ikke sådanne steder der løfter bogen? Jeg ser bogens svagheder, men bliver glad, når jeg støder på sådanne scenerier. Og samtidig tænker jeg på, hvad aben mon betyder, udover at være en abe på et tag. Frihed, som betager alle. Den uundgåelige tilfangetagelse, som gør at alle må hurtigt væk. Frihedens ophør. Hvad mener I andre?

  • Hanne Ingerslev

    man, 06/05/2013 - 14:22

    Interessant, Moldt, at du citerer den fortræffelige beskrivelse af billen. Det er jo sådanne sætninger, som pludselig "sælger" bogen til en.  På s.124 omtales den selvfølgelig hed med hvilken en tåre løber ned ad en globus!!!

    Og der er mange af sådanne sætninger, som dukker op i virvaret af banaliteter.

    Hvilken cocktail!

    Hanne Ingerslev

  • moldt

    man, 06/05/2013 - 09:52

    På s. 219 er der en god beskrivelse af en bille i ørkenen. Jeg faldt for den:

    "Benenes bevægelser fungerede som en understregning af dens billetavshed, der var noget både determineret og tøvende over dem, som en konstant og betydningsmættet opvågnen fra en søvn. For billen var verden sand". 

    Især den sidste dobbeltydige sætning, ikke?

  • Mette_NSP

    søn, 05/05/2013 - 20:57

    Kristian, tak for dit svar vedr. politiske motiver. Jeg kan følge dig 100% og det er jo netop det fine ved at befinde sig i den opdigtede verden, at man kan tillade sig at indtage en infantil og ansvarsløs position, hvorfra man betragter og kommenterer på den verden, man ser.

  • Mette_NSP

    søn, 05/05/2013 - 20:54

    Jeg kan sagtens følge dig, Lars Ulrik, i at det er en ujævn bog. Til tider meget malerisk/lyrisk og Waldemar og Asger har da med sikkerhed sine momenter i kraft af deres komiske ordvekslinger. Og til andre tider kan man ikke helt mærke personerne - det lagde jeg specielt mærke til under kasino-forløbet, hvor de to vinder en stor sum penge, men spændingen, glæden, overraskelsen, forløsningen kunne jeg ikke mærke og det var da ellers en scene, der lå lige til højrebenet for at kunne fremkalde nogle følelser.

     

  • Kristian Bang Foss

    søn, 05/05/2013 - 16:39

    Hanne Ingerlev nævner omslaget: Mathis Rekowski, som har lavet det, er tysker og taler ikke dansk, så han havde ikke mulighed for at læse bogen. Vi mødtes og snakkede lidt om det, og jeg forklarede ham, hvad bogen handlede om, og tre-fire dage efter sendte han mig det færdig omslag, som jeg synes er fabelagtigt.

    Her er et link til hans hjemmeside, hvor man kan se ,hvad han ellers laver:

    http://www.mathis.tv/

  • Kristian Bang Foss

    søn, 05/05/2013 - 16:41

    Det med at ville et andet sted hen er forøvrigt noget, jeg tænker, Waldemar har til fælles med Asger, der på romanens første side jo beskriver hvordan han konstant rejser sig fra sofaen om aftenen.

  • Kristian Bang Foss

    søn, 05/05/2013 - 16:20

    Kære alle

    Jeg er blevet bedt om at deltage i debatten, og det har jeg tænkt mig at gøre. I skal ikke holde jer tilbage, hvis I har spørgsmål. Jeg vil prøve at svare på dem så godt jeg kan.

    Med hensyn til det som Mette_NSP skriver om eventuelle politiske motiver, skrev jeg for et stykke tid siden nedstående til en, der spurgte om det samme. Jeg citerer lige mig selv :-)

    "Hvis det er noget jeg ikke er, i det i hvert fald partipolitisk. Jeg har det som Asger i romanen - at jeg ikke kan finde ud af, hvem jeg afskyr mest. Højrefløjen eller venstrefløjen eller midterpartierne. Romanen er et angreb på systemet, sådan som det tilfældigvis ser ud i dag. En destruktionstrang. Et had til magtbegæret, som i sidste ende sikkert selv udspringer af et magtbegær. Der er ikke noget konstruktivt alternativ til tingenes tilstand, andet end et ønske om frihed fra det hele, som også i sidste ende er destruktivt. Jeg kritiserer tingene fra en infantil og ansvarsløs position, og jeg skulle lige til at sige, at det er det modsatte af politik, men nu bliver jeg i tvivl."

    Det tror jeg stadigvæk, jeg mener.

    Angående Waldemars beslutning om at rejse: Jeg tror sjældent, der er noget helt entydigt svar på, hvorfor mennesker handler, som de gør. Men når jeg læser bogen selv, hælder jeg mod slutningen til, at Waldemars primære drivkraft er den samme, som den Asger tænker, at Stein Bagger havde på sin rejse tværs over USA: Han ville køre en tur.

    /Kristian 

  • moldt

    lør, 04/05/2013 - 19:51

    Waldemar er en interessant person. Tænker I andre ham som dansk? Han er beskrevet med sort hår. Og så det dobbelte W, som måske, måske ikke er dansk. Jeg ved ikke om det betyder noget som helst.

    Ved Waldemar at han skal dø? Planlægger han sin sidste rejse helt nøje?

  • hherskind

    lør, 04/05/2013 - 12:45

    Godt at læse, at nogle har kunnet se lyspunkter ved bogen.

    For mit vedkommende forekom den desværre inderligt ligegyldig med sine "Klovn"-agtige morsomheder.

    Henrik Herskind

  • Lars Ulrik Jensen

    fre, 03/05/2013 - 16:26

    Kristian Bang Foss har blik for tilværelsens dystre sider og formår samtidig at skildre det absurdkomiske i den.

    Sprogligt er bogen ujævn. Jeg bryder mig ikke specielt om den måde, hvorpå der veksles mellem fladhed og mere lyriske beskrivelser. Det kan dog ikke nægtes at forfatteren har greb om sproget.

    Bogen emmer af eksistensens ubodelige ensomhed og tomhed, hvis smerte kun dulmes af et tilfældigt opstået venskab. Forstadens goldhed står ikke tilbage for ørkenens.

    Romanen indeholder mystiske elementer, der entydigt peger i retning af uforklarlig ondskab.

  • Hanne Ingerslev

    tor, 02/05/2013 - 11:09

    Dette her er et herligt forum, Mette, velkommen!

    I vores gruppe blev det politiske motiv også drøftet indgående.

    Det er i høj grad tankevækkende!

    Hanne

  • Mette_NSP

    tor, 02/05/2013 - 08:55

    Jeg er ny her i litteraturkredsen og glæder mig meget til at udforske denne måde at diskutere litteratur på. Det første jeg spekulerede over v KBFs bog var, om han har nogle politiske motiver når han malerisk beskriver passiviteten og forsørgersamfundet, der eksisterer nogle steder i vores land, og den tristhed det afføder ("flæskerouladen var tristhed i skiver"). Jeg har tidligere læst et sted, at KBF ikke bekymrer sig om politik og at han blot skriver det han finder interessant. Men han indfanger jo en aktuel politisk debat når han skriver om "kommunen var på en gang den store slyngel og den store forsørger".

  • Hanne Ingerslev

    ons, 01/05/2013 - 18:29

    Mange af Jer vil have set filmen "De urørlige", som også handler om den måde en handicaphjælper og den handicappede mand kommer til at betyde noget usædvanligt for hinanden. Filmen var nomineret til en Oscar. Ideen må have ligget i luften.

    Begge historier er rørende og morsomme på hver deres måde. 

    Audien jo på sine steder meget dansk. De urørlige  "Les Intouchables" fransk.

    Jeg tror ikke jeg nogensinde har læst en så stilistisk blandet bog. Ind imellem så plat, at det gør ondt, sommetider så rørende, at man er ved at knibe en tåre, som nævnt griner man en del og så kommer der sprogligt overraskende perler.

    Usædvanlig læsning!  Forsidebilledet dækker fuldstændig det kaos man kommer ind i

    Hanne Ingerslev 

  • Susanne Taub

    ons, 01/05/2013 - 17:03

    Bogen læste jeg over ganske kort tid, den er så vedkommende. Asger lærer et helt nyt miljø at kende, fx er det grænseskridende for Asger at handle ind i Aldi - en trøstesløs betonverden, hvor Valdemar og de øvrige beboerne ved alt om, hvordan man skal snøre kommunen.

    Det bedste ved romanen er , at den kommer ind på alvorlige emner , men gør det på en så befriende humoristisk måde. Glæder mig til der kommer gang i debatten.  

     

     

      

  • Rikke Smith

    ons, 01/05/2013 - 13:40

    Tak for indledningen, Ane, nu bliver jeg pludselig nervøs, da jeg også skal snakke om Døden Kører Audi på mit arbejde, nej, spøg til side.

    Jeg har til gengæld vækket min søn flere gange fra hans nattesøvn, fordi jeg har grinet, meget højt.

    Kristian Bang Foss har ramt fuldstændig klokkerent med denne bog, tak for en fed læseoplevelse, den vil jeg sjælent glemme.

    jeg glæder mig til debatten

    rikke

     

  • Ane Öhrström

    ons, 01/05/2013 - 07:39

    Så blev det 1.maj, og dermed tid til debat af Døden kører Audi. Samtidig et velkommen til forfatteren Kristian Bang Foss, der er med os i denne måned. Vil ikke skrive så meget om bogen nu, andet end at da jeg skulle præsentere et par af sæsonens bøger på mit arbejde, og læste en passage op fra bogen, tror jeg ikke der var én iblandt publikum der ikke smilte eller lo. Midt i elendigheden er humoren intakt. God debat!