Fra læseklubben De gode gamle debatter
Dødemandsbjerget
Læseklub
Af Annette Rugholt. Publiceret 20/09/2010. Opdateret 30/06/2011.
Deltag i debatten, hvor du også kan stille spørgsmål til forfatteren. Bogen er til debat i september 2010.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- Send til en ven
smag på bøgerne – en bid om dagen
Jeg beklager, at jeg først skriver igen nu, hvor debatten er lukket, men jeg har lige lyst til at skrive, at det må være en stor kunst som forfatter, at skrive en bog, som ikke ender lykkeligt for alle. Vi har jo en tendens til at synes, at alle skal leve lykkeligt, men sådan er livet jo ikke. Og det må være svært at bestemme sig for, at det ikke skal gå hovedpersonerne godt, men det er jo også det, der gør en bog god og tankevækkende. Og dengang var det jo virkelig skamfuldt at blive voldtaget - selv i dag kan folk jo mene, at det er pigens egen skyld. Jeg tror, at Anna får en aftale med Lund om, at han sørger for, at hendes døve søn kommer til at bo et sted, hvor døve kan få hjælp. Hun mener nok, at det vil være det bedste for sønnen på længere sigt, idet han jo nok ville overleve hende og hvem skulle så tage sig af ham.
Jeg ved slet ikke, om man kan tage denne tråd op igen, men så fik jeg da skrevet mine tanker ;-)
Kære alle. Tak for en god snak i september måned om "Dødemandsbjerget". Og tusind tak til Henrik, der havde lyst til at snakke med :-)
I er alle meget velkomne på til forfatteraften med Henrik om Dødemandsbjerget enten den 3.11. kl. 19.30 på Skagens Bibliotek eller den 4.11. kl. 19.30 på Frederikshavn Bibliotek!
Vi snakkes ved omkring den 15.10. om "Sommerferie"!
God læselyst!
Jeg forstår heller ikke, at den plantage kan have betydet så meget for Lund, men man kan jo se nu, at det faktisk lykkedes ham at skabe et varigt mindesmærke for sig selv i Skagen.
Men at have flere menneskers liv på samvittigheden for sin egen forfængeligheds skyld, det er da for meget.
Et af de spørgsmål, som jeg stillede tidligere. er der ikke rigtigt nogen, som har haft et bud på.
Nemlig om det forhold, som fru Lund har til sin datter. Holder byfogeden hende bevidst væk fra datteren? Kristine må jo være fra et kærlighedsforhold, som fru Lund har haft. Man skulle jo tro, at hendes forhold til datteren er specielt tæt, men det er jo ikke tilfældet. Hvad tror I?
Jeg tror ikke, jeg havde forestillet mig, at Lund kunne true Anna med noget, der var værre end døden. For efter sin død kunne jo hun slet ikke passe på sin søn. Men en byfoged havde måske så meget magt, at han ville kunne fjerne Thomas fra sin mor og også det ufødte barn.
Betød den plantage virkelig så meget?!
Der er ingen tvivl om at Jan bliver en slags "ven" for Lund. Det er jo ham der endelig realisere hans dröm og får Skagens förste plantage til at skyde op.
Om det skulle slippe ud at Jan har voldtaget Anna, ville det skabe frygeligt meget omtale og Lund ville väre nöd til at se sin dröm forsvinde bort igen.
Lund har sikkert truet Anna med frygtelige konsekvenser om hun skulle sladre om voldtägten og det värst tänkelige for de fleste mödre er vel at der sker deres börn noget.
Spörgsmålet er jo så hvor meget Lund har ment med truslerne.
Jeg forstår det heller ikke! Havde Anna håbet, at Thomas ville vokse op hos Marie og hendes far?
Nej, det tror jeg egentlig ikke, for Anna havde jo allerede indgået en aftale med Lund.
Men hvordan kan Lund lave sådan en aftale?
Er Jan virkelig så vigtig for ham, at han for alt i verden vil undgå, at Jan bliver afsløret og skal tage sin straf?
Er Jan i virkeligheden den eneste ”ven”, som Lund føler han har?
Ja, Annas tavshed må have med Thomas at gøre, men hvad er det byfoged Lund har tilbudt hende, som er bedre end en mor, en far og en søster?
Jeg forstår godt, at det må have været en næsten ubærlig tanke, at lokalsamfundet skulle finde ud af, at Anna havde fået barn med Jan, men at tanken om at overlade sin døvstumme søn til andre ikke er mere ubærlig, forstår jeg ikke. Det var jo et barsk samfund for en dreng som Thomas.
Jeg tror, det er rigtigt som Camilla påpeger, at Annas tavshed kan have noget med Thomas at gøre. Samtidig tænker jeg også, at det vil være vanskeligt for både for hende og for Maries far, hvis voldtægten bliver offentligt kendt i det lille lukkede samfund - hun opfattes jo som meget anderledes, så "de indfødte" kunne måske få den tanke, at hun selv er skyld i voldtægten?! Mht Jan så beskyttes han af byfogeden - om det er fordi plantagen skal færdiggøres eller om Lund har andre grunde til at dække over ham, kan jeg ikke gennemskue.
Her fandt jeg det:
s.265 i sluttningen af Annas brev til byfogeden.
"Om kancelliråden er en mand af aere, hvilket jeg forventer mig, vil han se til at overholde sin del af aftalen og lade min sön få en normal opvaekst. Thomas kender intet til affaeren og er ingen trussel for kancelliråden og hans tjener."
Jeg tolker det som om Anna daekker over Jan fordi byfogeden på en indirekte måde truer Anna at noget ellers vil ske med hendes sön. Jeg skal se pröve og se om jeg kan finde passagen i texten.
Det er et svært spørgsmål, Annette, for er det det, hun gør, Anna, dækker hun over Jan?
Jeg ved det ikke rigtigt. Hun siger ikke noget til sin mand eller til nogen andre i byen. Men hun melder voldtægten til den person, der må være byens øverste myndighed; Byfoged Lund, og han vælger at dysse hele sagen ned, skjule hvad Jan har gjort og lade Anna tage sit eget liv.
Er det af rent egoistiske grunde, Lund gør det? Jan angrer jo, hvad han har gjort og vil gerne straffes. Vil han bare beholde Jan, så plantagen kan blive færdig? Elller straffer han også lidt sin egen kone ved at straffe en kvinde som Anna, som jo på mange måder minder om Fru Lund.
(kan for øvrigt lige fortælle jer, at grunden til min tavshed de sidse dage er den, at jeg har været en tur i Paris :))
Når du lige sætter spot på temaet med at stå udenfor, så træder det pludselig frem for mig hos mange af personerne.
Marie far bliver også én, som står udenfor, eller han kommer til at stå udenfor, da han mister Anna.
Anna har virkelig været anderledes i forhold til de øvrige kvinder i Skagen. Morsomt, hvordan hun, med stegepanden i hånden nægter at gøre, som manden forlanger.
Man får så ondt af Maries far, som aldrig finder ud af, hvorfor Anna vælger at gå i havet.
Hvorfor valgte Anna mon egentlig at dække over Jan?
Anna’s skæbne var aldrig planlagt at udfolde sig i Skagen. Egentlig var hun på vej væk fra Danmark med et skib, hvis destination man kun kan gætte sig til. De Vestindiske øer er måske et meget godt gæt. Men hvorfor er Anna på vej væk fra Danmark med sin søn?
Om hun have et mål som hun gerne ville have nået havde hun nok fortsat rejsen på et eller andet tidspunkt og ikke blevet tilbage i Skagen.
Måske er Anna ligefrem blevet bedt om at rejse, nogen har måske haft noget imod hendes tilstedeværelse i København.
Fru Lund er jo i samme situation. Forflytningen til Skagen er heller ikke frivillig, så måske netop derfor sympatisere hun med Anna.
Marie ender også med at være en ”outsider”, en uønsket person ligesom Anna og Fru Lund.
Det at stå udenfor og være anderledes på det ene eller andet plan er et vigtigt tema i bogen. Eller det fremmed som bliver almindeligt og omvendt.
Jeg spekulerede også på, hvad det var, der fik fru Lund til at vælge Marie. Jeg tænker, om fru Lund ved noget om familien, om Anna, om Annas dreng - noget som hun gerne vil vide mere om? Under alle omstændigheder kendte fru Lund Anna - har måske følt et vist fællesskab med hende. De var begge anderledes end de kvinder, der var omkring dem - på mange måder er Marie også anderledes, selvom hun er skawbo.
Selv tak for sidst Camilla, det var også dejligt for os, at få lov til at hilse på dig. Dejligt, hvis du har mulighed for at komme igen i november:-)
Vi skal måske lige fortælle vores øvrige medlemmer, at Henrik Ventzel kommer til Frederikshavn Bibliotek: Torsdag den 4. november kl. 19.30. til forfatterarrangement, hvor han skal fortælle om romanen. Det glæder vi os meget til!
Godt, at det lykkedes for dig at få fat i bogen - Camilla. Det med at læse under pres kender jeg alt til.
Jeg tror, du har ret i Vibeke, at Jan ikke opfatter Lund som en ven, men Jan bliver ved med at opfatter ham, som sin herre.
Lund behandler faktisk Jan meget bedre, end han behandler det øvrige tyende. Jan skal ikke stå op stå op så tidligt, som de andre, men er ofte først oppe på samme tid som Lund.
Det undrer mig, at Lund ikke sørger for at Jan er beskæftiget med noget ud over plantagen, det virker som Jan har utrolig meget tid for sig selv.
Noget der er utrolig godt beskrevet, er det store ansvar, som børn havde på det tidspunkt.
Marie har faktisk samme ansvar som en voksen, hun er både i huset hos fogeden og skal samtidigt sørge for, at passe faderen og huset hjemme.
Hvad mon det er, der får fruen til at vælge Marie?
- jeg har heller aldrig set Lunds og Jans gravstene ved besøg på kirkegården i Skagen. Dem må jeg kigge efter næste gang!
Forholdet mellem Jan og Lund er vanskeligt at definere, synes jeg. Jeg har ikke tænkt Jan som slave hos Lund - jeg ved godt, at han i Skagen altid omtales som negerslaven - dels blev han behandlet godt efter den tids forhold for tyende, dels får han jo fra begyndelsen at vide, at han har lov til at bevæge sig frit omkring. Det, der undrer mig mest, er, at Lund ikke sender bud efter hans familie - på den anden side beskrives Lund jo absolut ikke som et familiemenneske!
Lund sætter pris på Jan og beskytter ham, hvilket især bliver tydeligt i forbindelse med voldtægten. Jeg forestiller mig ikke, at Jan opfatter Lund som sin ven; han har nok levet som slave i USA for længe til at kunne slippe herre/slave-opfattelsen mellem hvid og sort.
Tak for henvisningen til din blog, Henrik og billedet fra kirkegården i Skagen, som jeg ellers har været på nogle gange. Min mormor var fra Skagen, og da jeg var barn, var jeg tit med hende på kirkegården. Jeg har også været der for at se malernes gravstene, men har aldrig stødt på disse. Måske fordi jeg ikke kendte historien rigtigt, før jeg læste din roman.
Jeg kan godt se, at Jan måske på mange måder blev en ven for Lund, men blev Lund også en ven for Jan? Eller var det meget svært på det tidspunkt at betragte en sort mand, ovenikøbet en slave, på lige fod med en hvid?
Velkommen tilbage Vibeke, du har forhåbentlig haft en god ferie.
Dejligt med henvisningen til din blog Henrik, den kendte jeg ikke. Du kunne måske lave en lille byvandring til bogens lokaliteter:-)
Sådan som du beskriver det Henrik, så kan jeg godt se, at Jan var en ubelejlig gave. Men byfogeden havde jo økonomiske midler nok, han forstod vist at få sit udbytte af strandingerne, så han kunne jo godt have givet ham fri senere.
Jeg undrer mig også over det forhold, som fru Lund har til sin datter. Holder byfogeden hende bevidst væk fra datteren? Kristine må jo være fra et kærlighedsforhold, som fru Lund har haft. Man skulle jo tro, at hendes forhold til datteren er specielt tæt, men det er jo ikke tilfældet.
Nu har jeg lige læst en stil, som min søn har skrevet til gymnasiet, så der fik jeg jo lige genopfrisket kvindernes forhold på den tid, hvor de ikke kunne vælge, hvordan de ville leve. Det er jo som om, fruen tager sagen i sin egen hånd efter mandens død.
Sikke mange indlæg der er kommet!! Det er da en rigtig fin cadeau til jer, Pernille og Annette, at vi er så mange, der synes rigtig godt om jeres valg af bøger(-:
Lige til Ingse: du har fået vældigt mange tip-tip... på, når du tænker på tidspunktet for bogens handling - jeg når højst tilbage til en enkelt tip. Nå, det er ikke det, der er vigtigt - det er jo vores fascination af bogen. Meget er anderledes i Skagen nu, men jeg synes ikke det er svært næsten at følge Marie på hendes ture fra byfogedgården til hjemmet eller fra hjemmet til kirken, hvor hun sidder sammen med hyrden. Når man i dag går i de snævre og krogede gader blandt de små, gamle huse både i Østerby og i Vesterby, er det ikke svært at forestille sig, hvordan det kan have set ud i 1800-tallet.
Hej,
Det er nogle rigtige spændende spørgsmål i stiller op.
Om man ser lidt på Danmark i tiden hvor Jan blev givet til Lund, så havde man allerede taget nogle vigtige skridt imod forbuddet mod slaveri. Hvilket vil sige at det ikke var velanset at have slaver – man kan vel sige at det var politisk ukorrekt. Derfor har det ikke været helt nemt for Lund, at pludselig stå med en slave – en upraktisk gave, som ikke kunne byttes.
Historien viser, at det upraktiske blev praktisk og Lund ville for intet i verdenen miste denne ”ven”, som Jan blev.
Så der kan være mange grunde til at Lund ikke kalder Jans familie til Skagen. Alt fra det politiske, til et helt personligt valg.
Viste i at de stadig er sammen den dag i dag? Altså Jan og Lund.
På den gamle kirkegård i Skagen, står deres gravstene skulder om skulder. Jeg har et billede på min hjemmeside under ”Blog”
http://www.henrikventzel.dk/
//Henrik
Og tusind tak, Ingse, for et langt og spændende indlæg fra en ægte skawbo :-) Jeg kunne altså også rigtigt godt lide historien om Marie. Om hvor hårdt et liv, de almindelige mennesker levede i Skagen på den tid.
Det er et godt spørgsmål, du stiller, Annette, om Lund og Jan, og det specielle forhold de udvikler. Der står et sted, at Jan gav Lund drømmen om plantagen tilbage. Drømmen om at få noget levende til at gro i det golde landskab, Lund jo var flyttet til imod sin vilje.
Og på mange måder er Lund et godt menneske. Han behandler sine folk ordentligt, i hvertfald tilsyneladende. Men han kunne faktisk ha´ reddet mange mennesker i denne historie, hvis han havde ladet Jan få sin familie op til sig. Så havde Jan sandsynligvis ikke forbrudt sig mod Anna, Anna var ikke blevet gravid og havde ikke druknet sig, Maries bror var ikke blevet fjernet og Maries hjem ikke opløst. Så ja, godt spørgsmål, hvorfor lod Lund ikke Jan få sin familie til Skagen, så kunne han jo samtidig have fået sin plantage?
Dejligt med et nyt medlem Ingse, og herligt med een, som kender Skagen så godt.
Jeg var lidt beskæmmet over, at jeg ikke kendte historien med byfogedskoven, så det trøster mig, at du heller ikke havde hørt om den.
Man kan sagtens forstå, at man har længtes efter noget grønt i det sandede, men alligevel...Hvorfor reagerer Lund aldrig på det brev, som Jan fik med. Han kunne have forsøgt, at hente Jans familie over, eller han kunne have sendt Jan tilbage. Hvad er det for en underlig afhængighed Lund har fået til Jan?
( jeg har siddet i toget på vej fra Frederikshav til Vejle og skrevet på min lille telefon, så er der slåfejl, må I bære over. )
Sendt fra min iPhone
Hej, jeg er også ny og måtte bare melde mig ind i klubben, da jeg så, at I skulle læse en bog om Skagen (de andre bøger ser også rigtig gode ud). Jeg er født i Skagen og boede lige overfor plantagen (eller sygehusskoven, som den blev kaldt dengang der stadig var sygehus på toppen) i 19 år (mine forældre havde købmandsbutikken). Har mange gange stået og kigget ned på skoven oppe fra vores terrasse og set anemonerne og siden de grønne blade dukke op på træerne - et dejligt barndomsminde - men jeg har aldrig hørt fortællingen om, at det var slaven Jan, der plantede skoven - mærkeligt. Har spurgt min mor, og det vidste hun da godt :) - nå, men jeg skriver sikkert alt for langt. Mht. bogen, så slugte jeg den allerede i august - den er rigtig god, og til forfatteren vil jeg sige, at den var så spændende, at jeg i flere omgange læste kapitlerne om de to Jan og Marie i sammenhæng (og altså sprang hvertandet kapitel over, indtil det også blev for spændende at følge den anden figur :). Jeg synes fortællingen om Jan er spændende læsning, nok mest fordi, jeg er fra Skagen, ligesom strandingerne satte nogle tanker igang om dengang, hvor det var så barsk (min oldefar druknede, og siden blev der fundet en flaskepost fra ham). Og hvordan folk sørgede for stadig at dele med enkerne. Men ellers synes jeg at fortællingen om Marie, og dermed den barske natur og hvor fattigt folk levede, er fabelagtigt beskrevet. Det er rigtigt, at man nærmest får sand i munden - jeg prøvede virkelig at sætte mig ind i hvor barsk, det måtte have været - forestillede mig byen uden asfalterede veje og fortove og beplantning. Har siden været med på en vandring, som bymuseet lavede, hvor der blev fortalt om Jan og byfogeden (som vist hed strandfoged?)(og som vist tog godt for sig af tingene fra strandingerne) - og der blev fortalt om hvordan gamle, fattige koner og børn blev sat til at beplante heden for få penge. TAK til dem - nogen må jo også have gjort et stort stykke arbejde ved at plante langs kørevejen, så man efterhånden kunne køre fra Frederikshavn til Skagen hele året. Alt i alt en velskrevet og spændende bog, hvor man samtidig får en del at vide om tiden dengang da mine tip-tip-tip forældre (må det vel være) blev født :)
Dejligt at høre, at du godt kan lide de bøger, som vi har valgt.
Alle er velkomne i vores klub uanset, hvor de bor:-)
Vi er endda så heldige, at vi har et medlem, som er bosat i Sverige.
Jeg tror, du har en navnefælle i klubben. Vi havde nemlig besøg af på biblioteket i dag.
Skulle du komme forbi, er du selvfølgelig velkommen.
Hej,
Ok, så tager jeg imod opfordringen og blander mig J
I er meget velkomne til at stille spørgsmål. Jeg skal kikke ind med mellemrum og svar på spørgsmål så godt det går.
Mange hilsner
Henrik
Kære Christina
Du skal ikke undskylde. Vi er glade for, du synes om vores udvalg af bøger og meget glade for, at du vil "snakke med"!! :-)
Undskyld jeg fik startet diskussionen for tidligt. Jeg er jo ny i dette forum og var ikke klar over, at det var d. 15. vi gik i gang. Annette, jeg ville gerne komme forbi biblioteket, men jeg bor faktisk i Nordsjælland (født og opvokset), så det bliver lidt svært. Men jeg besluttede at jeg godt kunne lide jeres udvalg af bøger, så derfor er jeg altså med :-). Venlig hilsen, Christina.
Det er første gang, vi har "besøg" af en forfatter her i vores læseklub, og det er rigtigt dejligt! Så du må meget gerne blande dig noget mere Henrik! Måske må vi også stille dig nogle spørgsmål ind imellem?
Som du kan se af vores kommentarer, så "plejer" vi at læse i den første halvdel af måneden og diskutere den næste. Så vi venter lige med at diskutere yderligere til alle forhåbentlig er med om et par dage.
Henrik, du er meget velkommen til at blande dig i vores snak:-)
Beskrivelsen af den almindelige befolkning i Skagen, er noget af det, som jeg rigtigt godt kan lide ved romanen.
Det er næsten altid miljøet omkring kunstnerne i Skagen, som man hører om.
Her hører vi om, hvor fattigt og barskt det har været i Skagen på den tid.
Jeg mangler lige et par sider. Jeg havde tænkt, at jeg lige ville skimme bogen her anden gang, men jeg kan ikke lade være med at læse den fuldstændigt, så det går knap så hurtigt.
Egentlig burde jeg ikke blande mig i diskussioner omkring ”Dødemandsbjerget” da bogen ikke længere tilhøre mig, men alle jer der vælger at læse den, men…
Mange af jer nævner miljøet, hvilket var den egentlige inspirationskilde og derfor også vigtig for mig, at få frem på ”forreste række” i bogen. Jeg mener det var Mette Winge der skrev i Politiken at, man havde sand på gulvet efter endt læsning, hvilket jeg var rigtig glad for at høre, da miljøet var så vigtigt for mig.
Mange hilsner
Henrik Ventzel
Så er jeg også blevet færdig med "Dødemandsbjerget", og jeg kan rigtigt godt lide romanen! Du har helt ret, Vibeke; miljø- og personskildring er virkelig fin! Skagen var barsk på den tid. Der var ikke megen romantik over den smukke by i 1825. Og det er virkelig sørgelig læsning, at det går som det går med mange af hovedpersonerne i romanen.
Men hvad siger I andre? Er I her endnu? Eller dukker I mon først op på onsdag?
KH Pernille
med Dødemandsbjerget, men det bliver jeg i løbet af weekenden. Men den er en fornøjelse at læse!
Mange hilsner Pernille, som vender tilbage
Ja, jeg har fået fat i Dødemandsbjerget, og jeg har læst den med stor glæde. Det er en rigtig dejlig bog med både fin miljøbeskrivelse og fin og indlevende personkarakteristik. Vi kender jo - i alt fald os der bor tæt på Skagen - historien om Jan, der blev sendt til byfoged Lund som gave fra en amerikansk kaptajn, og som ganske rigtigt blev temmelig drikfældig.
Kontrasten mellem det lukkede samfund blandt "de indfødte" i Skagen på den ene side og Jan, Anna Haahr og fru Lund på den anden vises på en rigtig fin måde igennem bogen.
Så skal vi i gang igen i vores læseklub efter en go’ lang sommerferie.
Håber, at I alle har haft en dejlig ferie, hvor vi i år – heldigvis - ikke har kunnet klage over vejret.
Har I mon alle fået fat i ”Dødemandsbjerget”? Vi plejer jo at starte vores snak den 15. i måneden, det har vi måske ikke lige fået sagt.
Jeg synes også, det er en fantastisk dejlig bog.
Det er et stykke tid siden, jeg læste den, så jeg skal lige have den genopfrisket, og det glæder jeg mig til. Det er en bog, som man sagtens kan læse to gange. At den foregår i mit nærområde gør jo heller ikke noget:-)
Så vi snakkes ved lige om lidt.
(Hyggeligt, hvis du kommer forbi vores bibliotek Camilla)
Mange hilsener
Annette
Jeg synes, det var en fornøjelse at læse Dødemandsbjerget. To historier som på ganske finurlig vis fletter sig ind i hinanden uden at forvirre læseren (OK, jeg blev lidt overrasket, men fandt ud af, at jeg skulle have været mere opmærksom på årstallene!). Der er nogle dejlige beskrivelser af den barske natur og levevis på Skagen, og jeg synes forfatteren har været god til at holde historien i gang på trods af det langsomme tempo, der karakteriserer handlingen. God bog :-).