Dinosaurens fjer

Oprettet: 13.07.2010 - 10:13

Bog: "Dinosaurens fjer" af Sissel-Jo Gazan

Bogens forside

Krimi -  Er verdens fugle dinosaurernes efterkommere - det er emnet for Annas speciale på biologistudiet, og jo dybere hun trænger ned i emnet, des tydeligere bliver det, at både videnska

Forfatter: 
Sissel-Jo Gazan
Udgivet: 
2008
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
446
Lån bogen - Køb bogen

Bogen er til debat i december 2010

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Kirstine Louise...

    tor, 06/01/2011 - 15:18

    Hej Solsikke

    Min søster gik i 2. g da den nye karakterskala trådte i kraft, men fordi de var begyndt med den gamle skala, blev de forsat bedømt ud fra denne. Ved ikke om det også har været sådan for højre vidregående uddannelser.

  • Berit T.

    tor, 06/01/2011 - 09:40
    Jeg læste bogen for et års tid siden. Jeg fik den anbefalet, for jeg er normalt ikek til krimier. Jeg synes, den er ok - fint med mg, at der ikke er vold og blod.
     
    Bagefter var der dog noget, der spøgte i hovedet på mig: Anna nævner, at hun nok vil få 03, når Helland er færdig med hende. Ud fra andre oplysninger i bogen mener jeg bare, at vi er i efteråret 2007, og den nye karakterskala trådte i kraft for de sidste i september 2007.
     
    De andre oplysninger, jeg bygger min tidsfornemmelse på, er:
     
    ”Da Anna i foråret 2004 fortalte Jens, at hun var blevet gravid”
     
    ”De flyttede sammen kort tid før, Lily blev født. De var snart tre år siden”
     
    ”Det var mandag den 8. oktober” (Starten på kapitel 2 og 3)
     
    Er min tidsfornemmelse rigtig??? Jeg kan jo ikke vide noget om, hvor langt, Anna er henne, da hun fortæller Jens om graviditeten.
     
    Skulle Anna bedømmes ud fra den nye karakterskala?? Det kan jo være, at reglerne er således, at hvis man er begyndt på sin uddannelse, da den gamle karakterskala gjaldt, skal man bedømmes efter den hele vejen igennem??
     
    Er der andre, der har undret sig over dette??
     
  • Susse Kristiansen (ikke efterprøvet)

    lør, 01/01/2011 - 20:42

    Det synes jeg var et rigtigt godt spørgsmål moldt, så jeg prøvede at google ordene krimi, thriller og genre og nedenstående link kom op. Definitionen af krimi hhv. thriller er omtalt på side 504, så man skal scrolle lidt ned i det dokument, der vises. Som man vil se ligger genrerne meget tæt på hinanden, og kan vel til tider synes som synonymer. Jeg opfatter eksempelvis Bodelsen som kriminalforfatter mere end thrillerditto.

    http://books.google.com/books?id=E-0aYvnKcB4C&pg=PA505&lpg=PA505&dq=krimi+thriller+genre&source=bl&ots=cBWDfZBWCU&sig=bsAHlWu9O7qTeebrDp3orc-kiDI&hl=da&ei=0HIfTdv9EI7zsgaY44j6DQ&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=8&ved=0CD4Q6AEwBw#v=onepage&q&f=false

  • moldt

    lør, 01/01/2011 - 17:42

    Hej Annebeth

    Når Jussi Adler-Olsen skelner mellem spænding, thriller, krimi, så bliver jeg nysgerrig. For hvordan skelner man mon mellem de 3 emner?

    Jeg er ikke selv den store krimilæser, men læste "Dinosaurens fjer" da den var nomineret som radioroman og blev ikke overbevist om dens kvaliteter  - pga. de nævnte ting.

    Det bliver spændende hvilken bog der udvælges og hvilke argumenter der vil være.

     

  • Annebeth Larsen...

    lør, 01/01/2011 - 15:29

    Jeg er enig med jer andre i at en krimi først og fremmest skal vurderes ud fra det der kendetegner genren. Der skal være et godt plot, et eller flere mord og en god spændingskurve. Men for mig er nogle af de øvrige kriterier Moldt nævner, så som et flot og nuanceret sprog, gode miljø- og personbeskrivelser m.m., det der gør en krimi ekstra god.

    Jeg er selv mest til de mere ”rolige” krimier som f.eks. Arnaldur Indridasons krimier, hvor spændingskurven måske nogen gange kan være lidt for stillestående, men hvor jeg til gengæld kan blive fuldstændig fascineret af et smukt sprog med gode beskrivelser. Til gengæld kan man med nogle af den slags krimier ofte diskutere om det overhovedet er krimier. Der er jo i virkeligheden nok lidt for mange bøger i disse år der bliver solgt som krimier, men som i virkeligheden ikke er det. Kirstine nævner at hun har det lidt ambivalent med Jussi Adler-Olsen, og jeg har faktisk hørt ham sige at han ikke skriver krimier, men mere spændingsbøger eller thrillere tror jeg han kalder dem. Alligevel er han sjovt nok blevet udråbt til at være Danmarks krimikonge :)

    For at vende tilbage til Dinosaurens fjer, så er det lang tid siden jeg læste bogen, og blev ikke umiddelbart så irriteret over personbeskrivelserne som mange af jer andre, men når jeg tænker over det nu tror jeg det er rigtig nok at personerne er ret utroværdige, og jeg kan også godt huske at jeg undrede mig over at Anna var SÅ vred og bitter. Jeg kunne nu rigtig godt lide bogen og synes også den tilførte genren noget nyt med det anderledes miljø den foregår i. Til gengæld regnede jeg ret hurtigt ud hvem morderen var, og det ærgrede mig egentlig lidt.

  • moldt

    fre, 31/12/2010 - 18:00

    Ja, det er nok dét der sker. At man pendler og sidder tilbage med et: NÅ.

    Jeg har ikke tænkt det sådan, men da jeg læste dit indlæg syntes jeg at det gav mening.  

  • Susse Kristiansen (ikke efterprøvet)

    fre, 31/12/2010 - 11:41

    Jeg tænker at en krimi skal vurderes ud fra det der kendetegner en krimi - nemlig gåden, mordene, mystikken og spændingen, og det er her jeg tror hunden ligger begravet i Dinosaurens fjer for forfatteren vil gerne forsøge sig med genreblanding. Og ikke et ondt ord om det, men det hænger dårligt sammen. Vi har et tema der drejer sig om splittede og ødelagte familier og liv. Et fint tema og desværre alt for relevant. Så er der diskussionen om fugle er dinosaurer eller ej - også fremragende som tema. Endeligt er der selve mordgåden som svæver midt mellem de øvrige plots. Som læser pendler man mellem de to temaer for at finde løsningen på gåden: Og den findes og kan forklares i en af dem men man sidder alligevel tilbage med et NÅ, fordi temaerne bliver forvandlet til kulisser uden debat eller konklusion. Men alligevel: jeg synes stadig det er en spændende bog.

  • Kirstine Louise...

    tor, 30/12/2010 - 11:27

    Hej igen Moldt

    Jeg er meget enig med dig (har vist også nævnt før). Det kan være svært at finde ud af, hvad man skal lægge vægt på i vurderingen af en krimi. For mig betyder det meget, at den er spændende, altså at der er en gåde der skal løses og at afsløringen kommer sidst i bogen OG er overraskende. Derfor har jeg det også lidt ambivalent med Jussi Adler-Olsen. Hans bøger er mega spændende, men man ved jo hvem forbryderen er fra start!

    Jeg er nok også lidt morbid og synes at en krimi ofte er bedre jo flere mord der sker! Eller hvor komplicerede de er. Og der synes at jeg, at Sidsel Jo-Gazan har fundet en ulækker og mystisk mordmetode ved Lars Helland og det var fedt!

    I Dinosaurens Fjer blev jeg meget betaget af konflikten om fugle og dinosauere. Men jeg blev også samtidig meget irriteret over, at der tilsynelandende ikke var grænser for, hvilken ulykker der kunne hagle ned over hovedpersonerne. Og så er Anna altså for bitter!

     

  • moldt

    ons, 29/12/2010 - 15:15

    Hej Susse.

    Jeg er ofte i tvivl, når en netop en krimiroman skal vurderes og debatteres.

    Hvad er det man vurderer? Er det den sproglige rigdom og nuancering? Er det plottet og den medfølgende spænding om gådens løsning? Er det persontegningen og intrigerne personerne imellem?

    Det bedste er vel, at det er det hele man som læser synes om og/eller er kritisk overfor? De 3 nævnte emner skal være i balance.

    I denne her bog har forfatteren gjort et grundigt forarbejde mht. det videnskabelige stof - som man som læser anerkender. 

    Men persontegningen virker - på mig - for kunstig og overgearet. Det hænger ikke sammen. Jeg kan ikke være medlevende som læser - jeg er bare registrerende.  Det kan være min fejl, det anerkender jeg bestemt, men hvor ville jeg alligevel have ønsket, at sproget havde været levende og rigt. Og at personerne havde bare LIDT færre problemer og LIDT mere varme.

     

  • Susse Kristiansen (ikke efterprøvet)

    ons, 29/12/2010 - 12:35

    Du skal endelig blive ved med at debattere selv om du altså synes mange er uenige med dig. Du har nogle pragtfulde kommentarer og bl.a. den med de lydløse tårer har jeg moret mig meget over.

    Ligesom dig har jeg det sådan med "Dinosaurens fjer" at der er et eller andet udefinerligt der irriterer mig. Måske er det den evige jammerlighed der overgår samtlige medvirkende? Alle dør, får kræft, mister familie, bliver skilt osv.

    Men når det er sagt, så vil jeg skynde mig at tilføje, at bogen er absolut læsværdig. Forfatteren kender sit stof, og jeg tror hun vil modne med tiden og øvelsen. Plottet er godt skruet sammen. Godt gået.

  • Winnie

    tor, 23/12/2010 - 00:52

    Jeg syntes, det var en spændende bog at læse, fordi rammen er et for mig ukendt miljø og  en klar problemstilling: dinosaurus eller fugl! Foruden at det er en god krimi. Sproget er ikke så dårligt, at jeg bemærkede det. Jeg stoppede ca. 30 sider inde i en Sara Blædel, fordi jeg ikke kunne mere! Denne bog har grebet mig spændigsmæssigt, så jeg har læst igennem "baggrundsafsnittene" med forventning om udvikling og løsning af krimigåden.

  • moldt

    ons, 22/12/2010 - 15:05

    Jeg forstår godt at Anna reagerer på at mormor får lavet huller i ørerne på barnebarnet. Det er at gå over stregen. Og at Anna selv vil opdrage sit barn forstår jeg også. Men det er skævt at mormor kun er ok når Anna har brug for hende. Mon Anna er jaloux på mormor og barnets tætte forhold?

    Gad vidst hvor mange mormødre - i den virkelige verden - der kunne finde på at få lavet huller i barnebarnets ører uden moderens accept? På mig virker det lidt søgt, men er det måske slet ikke? Hvem ved? Er jeg forkert på den?

  • Kirstine Louise...

    ons, 22/12/2010 - 09:20

    Jeg har ikke selv børn,  så jeg kan ikke rigtig sætte mig ind i, at mødre blander sig (for meget) Jeg kan godt forstå, at Anna selv vil opdrage sit barn, og at hun fx bliver sur over at moderen giver datteren hulller i ørene uden at spørge Anna. Men Jeg synes at Annas vrede er overdreven. Hun lader jo til at have haft en fin opvækst med venner og familien, så jeg synes at det er lidt uforståeligt at hun er så vred. Eller ondt at sig selv synes jeg også at det lyder til.

  • moldt

    tir, 21/12/2010 - 15:47

    Hej Kirstine Louise 

    Jeg havde det akkurat som du. Anna Bella er FOR vred. Så vred at man som læser har svært ved at være medlevende.

    Det er skåret ud i pap, simpelthen.

    Men er der noget med at kvindelige hovedpersoner i tidens krimier er vrede, sårede, uforløste. Ihvertfald ikke positive og åbne? Måske skal det være sådan lige nu?

    Jeg kan heller ikke helt forstå hendes forhold til moderen, som godt må hjælpe når det brænder på, men iøvrigt ellers skal passe sig selv og som bliver behandlet som en gang ....! Jeg kan godt se at der er en slags belæg for det i bogen, men alligevel. Man må vel gå ud fra at Anna Bella er en voksen kvinde og ikke et vredt barn. 

    Hvad mener du om dét?  

  • Kirstine Louise...

    tir, 21/12/2010 - 14:39

    Hej Moldt. Jeg hører bogen på lydbog denne gang og lægger også meget mærke til forfatterens hang til tillægsord.

    En anden ting som også godt kan irritere mig med bogen er, at næsten samtlige hovedpersoner har oplevet noget tragisk (eller op til flere tragiske ting) jeg synes måske at det bliver smurt lidt tykt på!

    Og så skal Annebella til at blive i bedre humør! Hun er lidt for bitter efter min smag!

  • Anne Klara Bæhr

    man, 20/12/2010 - 14:39

    Jo da. Jeg kender det især fra mundtlige oplæg, hvor man begyndr at fokusere på bestemte ord - og holder op med at høre efter - fordi man venter på "ordet"

  • moldt

    fre, 17/12/2010 - 15:19

    Hej Anne Klara

    Jeg synes nu også at man "bare skal læse derudad", men kender du ikke dét, at når man mærker en eller anden irritation, så kan den blive ved med at dukke op - hvad enten man vil eller ej? Og måske går der et stykke tid før man finder ud af, hvad der irriterer een. Sådan havde jeg det med bogen.

  • Anne Klara Bæhr

    fre, 17/12/2010 - 14:33

    Jeg synes, det er ret fedt, når der er en vis uenighed. Jeg er desværre ikke så god til at se på sproget, når det gælder krimier - jeg læser bare derudad

  • moldt

    fre, 17/12/2010 - 13:56

    Da jeg læste Dinosaurens fjer i sin tid blev jeg ret irriteret over forfatterens sprog. Især når personerne udtaler sig. Eks.

    Sagde han eller hun: mat, hæst, forsigtigt, blidt (bruges tit) forbavset, let, slapt, uengageret, kryptisk, heftigt osv. osv. Læs selv, der er mange eksempler på hvordan man kan sige noget.

    På een og samme side lyder det: "smilede han blegt." og lidt længere nede "smilede hun blegt". (hvordan man så end smiler blegt). Et andet sted: "Jeg har kræft, sagde han så. Han smilede blegt."

    Og på side 108 står der: "tårerne begyndte at trille lydløst ned ad hendes kinder". Så kan jeg ikke lade være at fundere over, hvordan tårer ellers triller, hvis ikke de gør det lydløst.

    De græder f.eks. også "som pisket" og har "kogende blod", de stakkels personer.

    Jeg har det også svært med at da Søren har brug for at fortælle bedsteforældrene Knud og Elvira en hemmelighed, så har Elvira altså fået kræft - og da han senere vil fortælle Knud en hemmelighed, ja så har Knud altså fået kræft og dør. Og endelig dør Sørens lille pige under tsunamien. Så er det ligesom skåret ud i pap, at Søren er en indesluttet mand med problemer. 

    Selve plottet skal jeg ikke udtale mig om. Jeg er ikke den store krimilæser og kan ikke bedømme om det holder.  

     Undskyld! Jeg ved fra andre debatter at mange, ja de fleste er meget uenige med mig. Alligevel kan jeg ikke lade være at deltage.   

  • Anne Klara Bæhr

    fre, 17/12/2010 - 13:47

    Det er efterhånden et stykke tid siden, jeg læste - eller rettere hørte - Dinosaurens fjer. Jeg havde lagt den fra mig nogle gange - men blev meget fascineret af historien. En af de krimier, hvor man kan diskutere, om det overhovedet er en krimi. Historien var skruet gået sammen - og den sluttede troværdigt. Jeg hader dårlige slutninger med løse ender i krimier. Jeg kom til at tænke på bogen igen, da jeg læste Lene Kaaberbøl "Kadaverdoktoren"

  • Kirstine Louise...

    tir, 14/12/2010 - 13:01

    Jeg er nu godt i gang med Dinosaurens Fjer og har lige hørt det lidt modbydelige afsnit om alle de laver i Hellands krop, føj!!

    Men jeg har også hørt lange afsnit om Annas barndom og Sørens barn som ærlig talt ikke har meget med kriminalsagen at gøre. Men det kan jo være at de får, det kan jeg ikke huske.

  • Pernille M

    tir, 07/12/2010 - 12:35

    Det er snart et aar siden jeg laeste denne bog, men jeg husker den tydeligt som en "anderledes" krimi. Forstaaet paa den maade, at det er en fantastisk god bog med et flot sprog (lad os faa lidt mere af det i krimier!), et helt anderledes miljoe (befriende med en kvindelig heltinde, der ikke er journalist eller politi-et-eller-andet -  og hurra for en krimi, der ikke foregaar paa en avisredaktion eller politistation) og et fuldstaendig uigennemskueligt mordvaaben! Men det er bestemt ikke en klassisk krimi - hvad det saa efterhaanden er!

    Bestemt een af mine "nominerede".

     

  • Kirstine Louise...

    man, 06/12/2010 - 16:25

    I december måned skal vi læse Dinosaurens fjer. Den første (og indtil videre eneste) krimi skrevet af Sidsel Jo-Gazan. Jeg har selv læst bogen en gang før, nemlig da den var nomineret til P2s romanpris 2008-2009 (og vandt) og der blev den faktisk også diskuteret her på siden. Hvis du har lyst til at læse den diskussion, hvor Sidsel Jo-Gazan i øvrigt selv deltog, så gå ind på DR Romanlæseklub under Gamle debatter.

    Så vidt jeg husker var det en udemærket krimi som bar præg af Sidsel Jo-Gazans megen viden om dinosauere (hun er uddannet biolog) Men jeg synes at det et spændende emne, så det gjorde ikke mig noget, at det fylder meget i bogen.

    Denne gang vil jeg høre den på lydbog til og fra arbejde. God fornøjelse.