Fra læseklubben DR Romanklubben
Dinosaurens fjer
Læseklub
Af Michael Linde Larsen. Publiceret 09/01/2009. Opdateret 25/05/2009.
Bogen er til debat fra den 8. december.
Sissel-Jo Gazan skriver med...
Er verdens fugle dinosaurernes efterkommere? Det er emnet for Annas speciale på biologistudiet, og jo dybere hun trænger ned i emnet, des tydeligere bliver det, at både videnskabelig og almen menneskelig uredelighed kan få voldsomme konsekvenser
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- Send til en ven
smag på bøgerne – en bid om dagen
26-01-2009 20:33:40
enig...
kan jeg blot sige. er ved at gøre klar til at debatere "Vigtigt at vide om Ludmilla" i min fysiske læsegruppe på Vigerslev Bibliotek.
26-01-2009 15:31:53
til alle Jer, der debatter så flittigt - heerligt at se - om denne fremragende bog: Skynd Jer at købe 'Værd at vide om Ludmilla', også af Sissel-Jo, den er absolut fremragende og burde udkomme i hele Europa!
vh
16-01-2009 13:20:32
Var Asger morderen?!
Kære Sissel-Jo Gazan
Tak for en rigtig god bog, jeg læste den med stor fornøjelse! Jeg læser rigtig mange krimier og var derfor spændt på hvordan den del af bogen var. vis mere ... Og jeg synes at en fejl (hvis det er en fejl!) på s. 422 forvirrede mig lidt over Lars Hellands dødsårsag.
Helland datter siger, i en tlf samtale med Hanne M.," Min far er ud og rejse, på en udgravning i Mongoliet! Men var det ikke Helland der havde flyskræk og aldrig rejste nogen steder! Men man kan måske tage bussen til Mongoliet?!? Måske han var blevet smittet derover og det var det der dræbte ham?
vis mindre ...
09-01-2009 09:35:38
Tsunamien
Hej Inger
Man kan da sagtens gå fra Herlev til Nørrebro på 1½ time ;-) Der er kun ca. 7 km.
Ikke for at være fejlrytter, men jeg troede da lige jeg havde fundet fejlen, men det viste sig at være en anden. vis mere ...
MEN: På s. 55 står der Maja er født 8. oktober 2003. På s. 55 står der de tager til Thailand d. 18. december da Maja er godt 2 mdr.
Men Tsunamien var da d. 26. december 2004.
Ved godt Sissel-Jo Gazan kan digte som hun vil, men de andre ting er jo rimeligt realistiske ;-)
Men tak for en god læseoplevelse! Jeg nød især beskrivelserne af hemmelighederne/fortrængningerne, og synes afsløringerne af disse var meget mere spændende end krimi-delen.
vis mindre ...
07-01-2009 21:23:50
Debatten i vor læseklub
Hej Sissel-Jo
Jeg er lige kommet hjem fra vor debataften og kan glæde dig med at vi alle i læseklubben fandt din bog fantastisk spændende. Jeg troede ellers at jeg havde fundet fejlen. På side 358 står der " Anna gik hjme fra Herlev. Det tog halvanden time". Anna bor på Nørrebro og skal virkelig gå hurtig til for at være hjemme på den tid, men pyt. Jeg har nydt din bog vildt meget.
06-01-2009 22:22:38
Så spændende!
Det er lang tid siden, jeg har læst så spændende en bog. Jeg kan godt lide den vrede hos Anna, det giver en voldsom energi i bogen. Jamen sådan må svigtede børn reagere.
Det biologiske tema giver bogen en ekstra kant, selvom det er svært at vide, om alt er rigtigt.
Der er ihvertfald een fejl. Jeg kender ikke Charlottenlund kirke, selvom jeg bor i kommunen!
Glæder mig til næste bog, vi må da vide hvad der sker med Anna og Søren og alle de andre, der er tilbage.
06-01-2009 00:05:39
Hej Dino-læsere. Som DRs romanklub-bestyrer kan jeg fortælle jer at I på torsdag kan få den rundtur på museet i Berlin, som var Sissels gevinst til den årvågne lytter. vis mere ... Det sker i radioen, hvor I Sammen med Sissel inviteres med rundt for at høre historien om fejden omkring de gamle dino-skeletter og fossiler - som også optræder i Dinosaurens fjer. Som tak for rundvisningen præsenterer jeg Sissel for en række af DR Romanklubbens reaktioner på hendes bog. I får også opklaret hvad fejlen i romanen er. (Når man ved det er det ret indlysende) Mød Sissel-Jo Gazan i radioen på torsdag i Kulturnyt på DR P2 kl.15.30 og igen på DR P1 kl. 19. Derudover kan I også få en længere historie om Dinoerne på museet i Berlin på lørdag på DR P1 i Europaklip. Husk at lytte med.
Mange hilsener
Kåre
vis mindre ...
05-01-2009 13:39:49
Jeg har fået en del reaktioner på, at det er urealistisk at Anna har været udsat for ”så lidt” og reagerer så stærkt, og Søren har været udsat for ”så meget” og ikke reagerer så stærkt. vis mere ... Jeg er imidlertid overbevist om at tidligere skader sætter meget dybere spor hos mennesker, når de bliver voksne og også er meget svære at bearbejde, end sene skader. Anna er tidlig skadet – som nyfødt – og Søren først som 5-årig, og det faktum – lagt sammen med de genetiske og biokemiske forskelligheder vi nu engang kommer ind i verden med – gør at deres reaktioner er så forskellige. Det var min hensigt at beskrive den forskel ved netop at skade dem på forskellige tidspunkter. I begyndelser, i en meget, meget tidlig udgave af romanen, blev Søren også skadet som spæd. Og det duede ikke, for der sprang deres forskellige reaktionsmønstre for meget i øjnene og det blev utroværdigt. Og så læste jeg et sted, at hvis et barn har en tryg og kærlighedsfyldt barndom til de er fem år, kan de klare det meste...og så rykkede jeg ulykken frem i tid, så Søren nåede at få 5 sorgfrie år med sine forældre, før ulykken sker.
Til sidst vil jeg gerne sige tak til alle der har læst Dinosaurens Fjer og har givet jeres besyv med i form af kommentarer, tanker og følelser. Det har været fantastisk berigende for mig, og det minder mig om, hvorfor jeg skriver. Mødet med læserne og den ære det er at få lov at sætte tanker i gang og skabe billeder hos folk, jeg ikke kender, er et ubeskriveligt privilegium. Tusind tak til jer alle sammen! Vi udveksles ved en anden gang, er jeg sikker på ☺
vis mindre ...
05-01-2009 13:35:54
Den fejl
Kære Bodil
Hvis der står at Asger er 28, ja så har du sandelig fundet en fejl! Men ikke den fejl, som jeg mener. Asger er naturligvis ældre, måske har jeg ment 38? :-)
Mht., hvor man kan studere hvad og hvornår, skal man jo ikke glemme, at det er fiktion. vis mere ... Det har jeg ikke taget så tungt. Min gode ven og tidligere vejleder mente heller ikke at der var en garderobe på 3 sal på Zoologisk Museum...og at det var urealistisk, at der ikke var en repræsentant fra Magister Foreningen med under de beskrevne fyringsrunder, men der sætter jeg grænsen! Det er godt at holde fast i en vis troværdighed, men det er jo en roman, og ofte har jeg brug for at klippe en hæl og hakke en tå for at få det hele til at gå op i en højere enhed.
Men eftersom det er den sidste dag i dag, hvor Dinosaurens Fjer bliver diskuteret, må jeg jo hellere afsløre den fordømte fejl. Det var en læser på Viby Bibliotek, Merete, der kom op efter et foredrag og sagde, at der var noget, hun ikke helt forstod. Måden hun havde opdaget fejlen på var rigtig sjov. Hun havde nemlig været så optaget af at læse om Anna, at hun var sprunget over kapitel 8 om Clive Freeman, med den intention at vende tilbage til kapitlet, når spændingen i Anna-sporet var blevet forløst. Og når man springer kapitel 8 over og fortsætter til kapitel 9 med dugfrisk erindring om kapitel 7, er det fuldkommen tydeligt, at der er to torsdage. En torsdag hvor Anna henter Lily klokken 16, og står på gaden og råber af sin far i telefonen, og har købt sandwicher og juicebrikker til Tybjerg, og en anden torsdag hvor hun køber ind i Netto, besøger Birgit Helland i Herlev, forstår at Johannes er død og bliver passet op af Søren i Kvickly.
UPS.
Vi har nu fjernet et afsnit og sminket lidt her og der så det ikke er så iøjnefaldende, men det er altså kun læserne fra 5. oplag og videre, der får denne rettede version. I andre må leve med to torsdage, og bortset fra kvikke Merete i Århus, er det vist også gået meget godt ;-)
Men tak for at du har fundet endnu en fejl! Fik også en mail fra en mand, der skrev at det ikke hed en Obel Micra, men en Nissan...sådan noget synes jeg er sjovt!
Mange hilsener
vis mindre ...
05-01-2009 13:06:49
Kerstin Ekman
Mener du mon Kerstin Ekman, der har skrveet "Hændelser ved vand"?
05-01-2009 13:05:05
Far & Søn
Kære Inger,
Jeg synes du har helt ret i din iagttagelse! Det handler ikke kun om mødre og døtre, men også om fædre og sønner (og fædre og døtre for den sags skyld). vis mere ... Det er forældre-barn-relationen jeg er optaget af. Dynamikken mellem familiemedlemmer og al det, vi bliver betroet når vi får ansvaret for et lille barn, og alle de mennesker der gør, hvad de kan, og alligevel begår en masse fejl, og at det i sidste ende nok skal gå alligevel, hvis vi får taget konflikterne og finder ud af hvem vi er, ud over vores mors og fars døtre og sønner. Som mor til en pige på 7 år, som udvikler sig med lynets hast, og som skal have sine værdier og sin grundlæggende viden fra mig, tænker jeg meget over, hvad jeg kan og skal forskåne hende for, og hvor meget indflydelse jeg overhovedet har. Jeg er jo også kun et menneske, og min sandhed, er helt sikkert ikke hendes sandhed om 20 år. Ligesom Cecilie og Jens vælger at fortie Cecilies sygdom, fordi de tror det er det bedte ofr Anna, og det samme gør Elvira og Knud. Den gode vilje - som ikke altid er så god! Meget vigtigt felt, synes jeg.
vis mindre ...
05-01-2009 11:31:33
Hvem er Kerstin Ekdahl?
Sidder her ved mit bibliotekarbord. Der er ikke noget der ringer, og jeg kan hverken verificere denne forfatter ad de gængse kanaler eller "google" hende.
05-01-2009 08:23:48
Puha - den første dag efter en længere ferie er altid vanskelig.
Men så er det jo dejligt at se alle de gode indlæg, som er her på siden. Så får jeg rigtigt meget lyst til at gå i gang med det nye år.
Så godt nytår til alle. vis mere ...
Og rigtig meget tak til dig Sissel-Jo for at du har haft lyst at deltage i debatten om din bog.
Det har været helt fantastisk at have dig med. Efterhånden har der været en del forfattere med i debatterne i læseklubben. Men jeg må sige, at sjældent har der været en som dig, der har skrevet så meget og så så godt. Dine bidrag har i hvert fald været med til at forstærke min læseoplevelse af bogen. Og jeg vil glæde mig til at læse mere af dig.
Du, som alle andre, er selvfølgelig velkommen til at blive ved med at skrive her i debatten. Men ellers kommer den næste måned meget til at dreje sig om "4 dage i marts" af Jens Christian Grøndahl.
vis mindre ...
04-01-2009 15:35:45
jeg har fundet fejlen!
Kære Sissel-Jo!
Tak for en rigtig god og fængslende oplevelse. Jeg blev netop færdig med bogen i aftes, og bandede over fejlen under læsningen af de sidste sider. Nu sidder jeg så og læser indlæggene her og bliver bare nødt til at reagere!! Fejlen er selvfølgelig Asgers alder. vis mere ... Hvis han var student i 1989, da Hanne Moritzen fik job i Kbh., kan han ikke være 28 i 2008, vel?
Min eks-svoger læste i sin tid biologi på Århus Universitet men måtte (så vidt jeg husker - jeg var selv teenager dengang) læse sidste del i København fra omkring 1971, da det ikke var muligt på Århus Uni. Nu ved jeg ikke, om det gjaldt alle specialer, men når du nu specifikt nævner, at Hanne Moritzen måtte læse i Århus, er det da værd at undersøge...
Mange hilsner
Bodil
vis mindre ...
04-01-2009 09:12:23
Fint Connie..
at du sort på "hvidt" tilkendegiver udbyttet af at udveksle læseoplevelser med andre - jeg er helt enig med dig, at det virkelig er berigende for ens egen læseoplevelse sådan indimellem at få tingene vinklet lidt anderledes.
04-01-2009 09:08:54
Jeg synes Sissel som forfatter til "Dinosaurens fjer" har gjort et meget flot arbejde med romanens personbeskrivelser: sammenhængen mellem deres oplevelser i opvæksten og hvordan de er / hvad de gør "i dag". Jeg synes at dette tema er meget vigtigt både i romanen og vel også i vores egen dagligdag i omgangen med / forståelsen for andre mennesker.
01-01-2009 09:37:00
god pointe.
Jeg må indrømme at jeg altid er imponeret over folk som dig Inger, der lige kan komme med en ny vinkel på en bog -
Det er i hvertfald ofte med til at berige min læse oplevelse når der er nogle der spørger om noget, eller finder temaer jeg ikke lige selv havde overvejet, men tilbage til dit spørgsmål som jeg vil svare ja til. vis mere ... Far / søn forholdene er jo igennem hele bogen beskrevet som om de er meget forkrampede, og præget af mange fortielser, og hvis du oplever sådan en tilgang til dit fædrene ophav som f.eks. "vores" morder, er det nemmere at forstå hans bevæggrunde ikke- ? skønt mord ( også efter mit moralkodeks) naturligvis er ubegribeligt...sikke en udvej, at myrde det menneske du hele livet har savnet... men de fleste mordere findes jo inden for den nærmeste familie siger statistikken, og der er nok noget om at " kærlighed gør blind" vi kender jo både blind kærlighed og blindt had, og de to udsagn hænger desværre nok alt for tæt sammen.
Jeg har iøvrigt afleveret din meget spændende, og anderledes bog Sissel, og er hermed stået af " fejlfindingen" men jeg har været på din hjemmeside, og set billedet af den forstenede dinosaur som du har lovet at ville vise til den der får præmierundvisningen i Berlin.
God tur, og held og lykke med dit forfatterskab,jeg er ihvert fald at finde blandt dine fremtidige læsere.
Og godt nyt ( læse ) år til alle fra Connie.
vis mindre ...
29-12-2008 12:09:25
Er jeg den eneste der finder en far/sön eller måske simpelthen bare et far/barn tema i romanen. Vi har morderen, der helt klart er blevet trynet af sin far og noget lignende, bare på en "lidt" anden måde er sket med Clive - for ikke lige at nävne Hegelands fornägtede sön, der også udvikler sig til noget af en tragedie med dödelig udgang. - og der er flere eksempler på kedelige måder at udfylde faderrollen på.
Er der ikke noget med de FÄDRE ??
26-12-2008 17:01:44
Det kan godt være...
Kære Michael
Det kan godt være at du synes det er fortænkt, at Søren ikke får sagt det, han har på hjerte til hverken Elvira eller Knud, fordi de begge bliver syge og dør af kræft...men jeg vil ikke desto mindre vove at påstå at lige præcis det, er fuldkommen helt og aldeles 100 % troværdigt. vis mere ... For de fleste folk, hvis overlevelsesstrategi er at undgå konfrontationer, er konfrontation forbundet med så meget angst, at langt de færreste nogensinde når et punkt, hvor de rent faktisk får lagt kortene på bordet. Jeg har læst meget om de mekanismer, og folk finder på de vildeste udskylninger, fordi de i så ekstrem grad frygter konfrontationen. Fordi det er smertefuldt og fordi det er så svært at tro på, at den smerte man akkumulerer gennem et liv ved ikke at turde tage konfrontationer, er meget større end den umiddelbare smerte - hvis man altså spørger mig! At de begge bliver syge af kræft overvejede jeg meget. Men for mig ville det have virket helt tosset, hvis jeg pludselig skulle til at have skubbet Knud ud over Møns Klint eller have ham til at dø af hjerte-kar-sygdomme. Det ville jeg have fundet for konstrueret. Cancer er vores tids store mareridt og udfordring og jeg kender så mange familier, der lider under denne sygdom, der rask væk tager det ene, så det andet familiemedlem fra dem. Og i mit logiske hus - og der er jo herudfra jeg både skriver og lever - passede det perfekt sammen. Sørens enorme angst for konfrontationer, som i virkeligheden handler om den endnu større og mere omfattende fortrængning, som han – pga. af Knud og Elviras prioriteringer tidligere i hans liv - bærer på dybt i sig - og så BANG! livets realitet i form af to kræftdiagnoser, som ikke først spørger de pårørende, om de er klar til en konfrontation, men bare slår ned, hvor det skidt nu lyster. For mig passer de to aspekter perfekt sammen. Vi menneskers indædte tro på, at vi kan holde flodbølger i skak med dæmninger og livets næsten alfaderlige måde igen og igen at vise os, at det kan vi ikke. Knud og særligt Elviras forskruede idé om, at de skal holde Sørens skæbne hemmelig for ham, og så pludselig en dødelig sygdom - den ultimative konfrontation - som intet menneske er i stand til at hverken fortrænge eller skyde fra sig. Det er de elementer, jeg har forsøgt at arbejde med. Så jeg mener ikke at det hverken er melodramatisk eller usandsynligt, men tværtimod skræmmende sandsynligt og temmelig realistisk! Men tak for din kommentar!
mange hilsener
SIssel-Jo
vis mindre ...
26-12-2008 16:15:55
Anna og Søren og fremtiden
Kære Pernille
Efter en lille julepause, er jeg nu tilbage med svar på dine spørgsmål. Jo, parasitter kan man sandelig godt dø af! Især hvis de - som i Dinosaurens Fjer - ved en fejl får sig forvildet ind i den forkerte vært. vis mere ... Normalt er mennesket mellemvært, altså bærer af en måske nok ulækker, men ufarlig, bændelorm, og svinet (eller koen, alt afhængig af parasitart) er slutværten. Og den store forskel på os og grise/køer er i denne sammenhæng, at vi aldrig bliver spist, og derfor slutter parasittens cyklus "unaturligt" før den er tilendebragt, og parasit-stadiet sidder så og sige og venter og venter, og ødelægger under sin venten det omkringliggende væv, og da de små sataner foretrækker blødt væv, går det meget ud over nervevæv, og så behøver man egentlig bare at tænke sig til resten... Jeg fik ideen under "introduktion til parasitter" på 3. semester, hvor alle på holdet gik og var grønne i hovederne og tabte mange kilo i de uger, hvor de gik op for os, at der potentielt kan leve parasitter overalt. At det i Dinosaurens fjer beskrevne scenarium så er yderst sjældent, fordi vi - især i Europa - behandler kød med stor varsomhed og har dyrehold strengt adskilt fra vores husholdning, ja det er jo en anden sag. I fiktion er det heldigvis tilladt at skrue lidt på volumenknappen.
Jeg ved ikke, om jeg skal videre med figurerne Søren og Anna. Jeg tror det ærlig talt ikke. Jeg er også selv lidt færdig med dem, og har mere lyst til at give plads til andre, nye figurer. Jeg brygger på en del forskellige romaner lige nu, og hvem ved, hvad der sker! Det eneste der er sikkert er, at der kommer flere spændingsbøger og at jeg helt sikkert ikke er færdig med at skrive om menneskers hemmeligheder og bevæggrunde. Det er og bliver min store lidenskab!
Godt nytår og tak for dit indlæg!
vis mindre ...
22-12-2008 13:00:32
Hold op alle de indlæg om denne bog - skal til at læse den over julen, så tror jeg vil vente med at gennemgå det hele - til jeg liige har min egen mening først :-).
God jul.
21-12-2008 10:47:07
Generelt syntes jeg jo at "Dinosaurens fjer" er en rigtig god bog. Jeg syntes at Sissel er rigtig god til at gøre personerne levende. Og for mig er det personskildringerne og personernes indbyrdes relationer, som bærer historien frem, og som interesser mig. vis mere ...
Krimiplottet er da interessant, men ikke det som gjorde at jeg lå vågen om natten. Nu skal det også siges, at jeg meget sjældent læser en krimi, så det er ikke der min store interesse er.
Men...jeg syntes, det er lidt fortænkt i starten af bogen, hvor Søren og Vibe på side 51, skal op og fortælle, Elvira og Knud at de ikke længere er kærester. Og så viser det sig, at Elvira lige har fået at vide hun er syg med en knude i armhulen, og de får aldrig fortalt hende det.
Den forklaring syntes jeg var ok. Men da næsten det samme så sker 7 sider længere henne, så bliver det lidt for usandsandsynligt efter min mening. Det er der Søren kører hjem til Knud for at fortælle ham, at han er blevet oldefar, og han selv er blevet far, - ja, så viser det sig sørme også, at han har fået kræft, og Søren får heller aldrig fortalt ham den glædelige nyhed. Det blev lige lidt for melodramatisk efter min smag.
Men det samlede indtryk er stadigvæk positivt.
Nu glæder jeg mig til i det nye år, at mødes med min DR.Romanklub her i Odense, og høre, hvad de syntes om bogen. Og jeg vil selvfølgelig bringe nogle af alle de spændende betragtninger med, som der er kommet frem her på siden.
vis mindre ...
20-12-2008 10:20:29
Sikke dog en fantastisk debat i har igang her på siden. Jeg blev nysgerrig, da jeg så linket på litteratursidens hjemmeside, og lige har læst "Dinosaurens Fjer". Og jeg skal da love for, at det tog noget tid at kigge forbi - I kommer vidt omkring!
Men for nu at vende tilbage til bogen, som trods alt er årsagen til at jeg kiggede forbi: Jeg synes det var en superbog. vis mere ... Jeg læste den lynhurtigt, så hele "fejldebatten" er gået hen over hovedet på mig, jeg kunne ikke nå at koncentrere mig om de det. Det der fascinerer mig mest er 1) sproget, som I andre også har været inde på og 2)universitets-miljøbeskrivelsen. Jeg har altid troet at biologer var lidt tørre, kedelige og verdensfjerne - men de er vist endog særdeles menneskelige! Jeg er selv i et forskningsmiljø, og kender perifert til de beskrevne magtkampe - men det er jo intet i forhold til de biologer! At det så samtidig er så godt og "underskrevet" beskrevet gjorde bogen til en stor læseoplevelse.
3)Plottet. Jeg har læst MANGE krimier, men er dog aldrig stødt på et mord med parasitter. Kan man iøvrigt det, Sissel? (jeg husker det ikke længere fra min undervisning i mikrobiologi, men det er også længe siden) eller er det et udslag af din livlige fantasi?
Mht om det er en god krimi...tja, jeg synes ikke det er krimihistorien, der er den bærende, det er menneskeskildringerne, og gyset omkring de enkeltes hemmeligheder, der er denne bogs store styrke. Så jeg forstår godt at man bliver "skuffet", hvis man forventer en traditionel krimi. Denne bog er så meget mere. Lidt a la Kerstin Ekdahls krimier, f.eks.
Så, Tak for en dejlig bog.
Et sidste spørgsmål: Har du planer om at fortsætte med Anna og Søren (i bedste krimigenrestil)? Som læser vil man jo gerne følge dem, men jeg er da også ambivalent, for egentlig er jeg fint "færdig" med dem også efter at have læst bogen.
Glædelig jul til alle
vis mindre ...
19-12-2008 21:24:39
Modtageren bestemmer budskabet.
Jeg hørte engang i et foredrag - bl.a om relationer og om at modtage et budskab - at det er modtageren der bestemmer, hvad der kommer ud af budskabet. At modtageren bestemmer budskabet. Uanset hvad afsenderen har haft af hensigt, vil det altid være modtageren, der forstår det på sin måde. Det tror jeg også på. Vi har hver især vores balast at forstå verden ud fra og derfor ser tingene fra forskellig synsvinkel. Men jeg vil da give Sissel-Jo ret at ubegrundet kritik kan ikke bruges til noget.
17-12-2008 14:11:58
Ja, det er spændende at være domsmand og giver også et perspektiv på livet: Hvem dømmer hvem og med hvad ret? Fint at du har fået en politimand til at læse bogen. Jeg har boet 24 år i Århus og jeg er også betaget af Berlin, hvor min kusine fra Fyn har en lejlighed. vis mere ... I Århus har jeg læst dramaturgi og derfra kender jeg Århus Universitet (Humaniora). København har jeg det dobbelt med: Jeg har boet 2 år i Brønshøj og har mange gode oplevelser fra København (kender også Nørrebro, Indre København og Nordvestkvarteret), men livet "derovre" er også lidt for hektisk. Dejligt at besøge København, men både/og at bo der. (Har også boet i Thy, på Mors og i Vendsyssel -Der er en anden ro, men også lidt stille!) Jeg er fynbo - så det er jo både/og. Nu bor jeg ikke så langt fra Århus. Vi ses måske i Berlin! Som sagt glæder jeg mig til at læse dine kommende bøger og de bøger, du allerede har skrevet.
vis mindre ...
17-12-2008 14:10:17
Dit lange og tankevækkende indlæg, Sissel, fik mig til at tænke på noget.
Nemlig på det unikke møde, som finder sted hver gang en læser møder en bog. vis mere ... Vi kommer alle med hver vores forudsætninger for at læse, og hvad vi får ud af en given tekst kommer er utrolig individuelt. En bog som er god for den ene er dårlig for den anden.
Jeg tror aldrig, at jeg har oplevet to personer fortælle om en given bog på fuldstændig samme måde. Der har altid været forskelle i deres oplevelser.
Men det er jo også det fasinerende ved litteratur og læsning. Den fantasi og tankevirksomhed, som bliver sat i gang, når man læser. Og derfor er det også berigende, at høre andres mening om en læst bog. Dermed bliver oplevelsen på en eller anden måde forstærket, og der kommer flere vinkler på det læste.
Og derfor syntes jeg også, det er, om ikke modigt, så i hvert fald fortjener det stor respekt, når en forfatter kommuniker direkte med sine læsere om en bog. For lige pludselig har forfatteren jo ikke mere patent på historien. Den er vokset og udviklet sig inde i hovederne på alle læserne, og er måske blevet til noget helt andet end hvad som i første omgang var ment.
Derfor syntes jeg heller ikke altid det giver mening at snakke om en dårlig bog. For hvis en bog giver mening for den enkelte læser, - ja, så kan man jo ikke tage den mening væk, ved at sige det er dårlig litteratur.
Dermed ikke sagt, at noget litteratur er bedre end andet, hvis du lægger nogle litterære standarder ned over værkerne. Men den individuelle læseoplevelse er stadigvæk noget unikt som har sit helt eget liv.
vis mindre ...
17-12-2008 14:00:41
Svar på ris & ros
Selvværd - selvtilld, det er også et tema jeg bruger en del tid på at overveje i forhold til mine børn. Og det er ikke altid nemt!
Mht "fejl" eller ikke fejl i de to detaljer jeg bemærkede, så er jeg enig i, at det selvfølgelig ikke er fejl, men blot en, for mig, forvirrende formulering. vis mere ... Men læseoplevelsen blev ikke forringet.
Bemærkede i øvrigt godt kommentaren om den middelmådige krimi, men det afholdt mig på ingen måde fra at læse bogen, da jeg tænkte, at det sagde mere om kommentatoren end om bogen.
Efter flere års bopæl i udlandet læser jeg næsten udelukkende bøger på engelsk, og er en særdeles kritisk læser af danske bøger, men din bog har givet mig mod på at læse flere danske bøger.
Noget nær den ultimative kompliment fra mig;-)
vis mindre ...
17-12-2008 13:53:33
cecilia fra Sønderborg har lige meldt sig ind i Romanklubben.
Velkommen til!
17-12-2008 12:12:30
det sker
Kære Bendt
Alt forladt! Jeg fik engang en mail hvor der stod: Kære Sisel-Jo Gazan, vi ville høre om du ville komme og signere din seneste roman "Kronprinsessen". Så bare rolig, det kan ske for selv den bedste. vis mere ... Og tak for din kommentar. Jeg bliver naturligvis helt intersseret fordi du skriver du er domsmand... Sådan noget synes jeg er mega-spændende! Jeg havde en kriminalmand fra Århus med på råd, og bagefter undersøgte jeg om jeg kunne nå at blive optaget på politiskolen, men jeg var for gammel!!!! Man må ikke være over 29. ØV.
Mange hilsener
vis mindre ...
17-12-2008 12:07:30
Jeg er vist selv skyld i al den snak om fejl....Det var selvfølgelig sidste sommerferies store tema: Passer det hele sammen, er det gået op, har de samme hårfarve hele romanen igennem, klarer jeg at få hentet alle de mange spring og klip hjem! Det var faktisk lidt af en gyser. vis mere ... Jeg (har jeg fået at vide) har en lidt krævende skrivestil at redigere, fordi jeg hele tiden klipper frem og tilbage, og den teknik åbner mangle muligheder for interne uoverensstemmelser. Og selvom jeg havde svoret, at jeg ikke ville diskutere Dinosaurens fjer på detaljeplan, kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at tjekke de to fejl som du, Jane, var faldet over...Og jeg vil mene det ikke er fejl! De bliver placeret i hvert sit rum. For at blive afhørt. Altså to forskellige afhøringsrum. Og lige idet de hver især går ind i de to rum, ser Tybjerg ængsteligt på Anna. Jeg tror, det er det der "ind til afhøring" der forvirrer, fordi man så får oplevelsen af, at det er senere igen. Men det er dér. Der hvor de bliver hentet ind til to separate afhøringer, at han ser ængsteligt på hende. Og den anden fejl, forstår jeg slet ikke. Jeg var som bekendt engang selv til den eksamen ;-) og foredrag og eksamination er ud i et, en slags glidende overgang, og på et tidspunkt, som jeg ikke opdagede, rejste min far sig dengang, og hentede min datter i børnehaven for at hun kunne være med til festen bagefter. Så den handling har jeg kopieret helt og aldeles fra virkeligheden.
Under alle omstændigheder synes jeg det er interessant det du skriver om ros og kritik. Pyha, som alle andre hader jeg naturligvis at få kritik - især hvis den er usaglig. Jeg kan godt finde ud af at tage imod kritik hvis folk argumenterer for deres mening, og hvis de tager ejerskab for deres egne følelser. Altså ikke siger" Din bog er latterlig og dum" men i stedet "jeg kan godt se du har gjort et kæmpe stykke arbejde, og det har jeg respekt for, men jeg synes ikke at det holder der hvor du skriver det og det..." Selvom jeg er fuldkommen lykkelig for hvordan Dinosaurens Fjer er blevet modtaget, har jeg det stadig overordnet svært med ros. Ros gør ikke ondt og det er rart....men ros giver heller ikke selvværd....hmm, stort tema at udfolde i et litteraturdebat-forum! (Min mor er eksperten og har skrevet flere fagbøger om emnet). Jeg beundrer, når folk holder deres ros hjemme på egen banehalvdel. Når de skriver til mig at romanen har stjålet deres nattesøvn, at de har måtte pjække fra arbejde, eller at de sådan har kunnet identificere sig med Anna Bella, osv. osv. Når romanen bliver set og læst, sådan som den er ment og skrevet, så kan det ligefrem risle ned af min ryg af glæde! Men ros a la sådan "Du er sød" og "du er pæn" - altså vurderinger - er et meget kompleks felt som jeg bruger meget tid på at overveje - især i forhold til min datter, som jeg jo så frygtelig gerne vil udstyre med selvværd og ikke kun selvtillid. Og det er (sgu) svært i denne verden hvor der hersker en ekstrem ydre orientering, og hvor der er meget lidt plads til de værdier, der giver selvværd. Men jeg går aldrig ind på denne side uden lidt nervøsitet i armhulerne, det er sikkert og vist! Der var bl.a. en fyr i begyndelsen af ugen, der synes min roman var en middelmådig krimi. Det snakkede jeg længe med en god ven om. For det gør ondt, men hvorfor? Fyren skal jo have lov til at synes, hvad han vil, og jeg skal lære at holde fast i, at jeg har skrevet den bog præcis som den er, middelmådig eller fantastisk, men præcis som den er, fordi det var den der skulle skrives lige nu på dette sted i mit liv. Og hvis han synes den er middelmådig, så bærer han måske på andre temaer, som mine temaer ikke berører, eller synes andre romaner er gode end dem, jeg læser, eller noget helt tredje. Det er i orden, at han ikke kan lide den, og når jeg reagerer på det, er det også fint, for jeg får øvet mig i at skille bolden fra manden, altså mig selv fra mit værk, og en del af mig lærer (langsomt) at jeg ikke dør fordi nogen kritiserer mi
vis mindre ...
17-12-2008 11:26:38
Så blev også jeg færdig med en fantastisk bog. Først og fremmest blev jeg betaget af de spændende personskildringer, af plottet og ikke mindst skildringen af et universitetsmiljø på Københavns Universitet, hvor kampen om forskningsmidler også får konsekvenser for både videnskaben med stort V og for enkelte personer, herunder Hanne og ikke mindst Asger! Institutter nedlægges p.g.a. vis mere ... besparelser og nogle "specifikke" fagområder nedlægges! Beslutninger omkring forskningsmidler og mangel på samme får altså konsekvenser og Fakultetsråd skal gøre det beskidte arbejde! Som sagt har jeg selv siddet i et Fakultetsråd et år i Århus i begyndelsen af 80erne, men det er helt givet ikke blevet mindre surt anno 2008 og 2009??? Tak for en spændende bog, Sissel. Jeg glæder mig til din næste bog!
Krimidelen var også spændende. Jeg vil ikke være fejlfinder. Hver eneste krimisag i virkelighedens verden er jo forskellig og fuld af overraskelser. Det har jeg selv oplevet som domsmand, thi hvert eneste menneske er jo unikt og alle sager er forskellige. Nogle sager ret enkle og andre sager komplicerede. I en retssal konfronteres vi jo ofte med meget forskellige udsagn, forskelligt bevismateriale og sagerne er jo mere eller mindre afdækkede afhængig af bl.a. politiets arbejde, anklagernes fremlæggelse og forsvarets ditto fremlæggelse. Det sagte og udsagte har betydning, og selv kropssproget får jo en betydning -tilsigtet eller utilsigtet! Det har været interessant at få Sørens historie, Annas historie og alle de andres historier. Vi har jo alle en historie - at fortælle! På gensyn, Sissel. Jeg skal aldrig mere kalde dig Helle!!!
vis mindre ...
16-12-2008 19:54:17
For pokker en fantastisk bog
hej Sissel-Jo. Hvor er det skønt med en dansk krimi, hvor personerne, der skildres er realistiske, ikke helte eller antihelte, men mennersker som er skildret nuanceret på godt og ondt. At romanen så samtidig er så superspændende, at man ikke kan nå at få sin nattesøvn, er bare et ekstra plus. Jeg kender en der har nære forbindelser til geologisk museum, han mener den er "lige på kornet". Skriv snart én igen :-)- hilsen Annette
16-12-2008 17:20:49
Mandag aften i sidste lagde jeg mig i sengen med Dinosaurens Fjer...et 14-dages lån, jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg kunne nå at få læst. Torsdag aften var jeg færdig. Havde endda "Dinoen" med på arbejde...i tilfælde af, der lige kom en pause, hvor jeg kunne snige mig til at læse videre.
Sissel-Jo: jeg er helt forgabt i din skrivestil. vis mere ... Jeg slugte bogen og glæder mig til at læse mere fra din hånd.
Og jeg er forelsket i Søren, den arme mand, som har måttet gå så grueligt meget igennem...
Og så er jeg taknemmelig for at kunne dele mine oplevelser med det samme med en flok lige så ivrige læsere, som jeg selv er.
Glædelig jul.
Sanne
vis mindre ...
16-12-2008 13:23:16
Så blev jeg færdig med romanen, som fra første side, ganske usædvanligt, formåede at begejstre mig. Jeg var især optaget af personskildringerne og de mange kreative metaforer, som for langt størstepartens vedkommende fungerede glimrende. vis mere ... Build up og suspense i forhold til krimigåden var god og overbevisende, men desværre, som faktisk tit er tilfældet, levede klimaks ikke helt op til mine forventninger. Til sidst i bogen faldt jeg over to små detaljer, som forekom mig lidt uheldige, men altså på det absolutte detaljeplan. Den ene er at Anna og Tybjerg først bliver bragt til hver sit rum, men alligevel kan Tybjerg se på Anna inden han bliver sendt til afhøring. Den anden er, at Karen skal hente Lily mellem forelæsning og eksamination, men da der ikke er pause, kan det umuligt være mellem de to, men snarere under eksamination.
Som sagt på detaljeplanet. Alt i alt en særdeles underholdende og velskrevet roman efter min ringe mening.
Og meget imponerende som Sissel-Jo Gazan deltager flittigt i debatten. Hatten af for det. Det er jo sjældent specielt sjovt at få kritik eller læse andres måske misforståede iagttagelser. Selvom på et andet plan er det jo også smigrende og dejligt...Men under alle omstændigheder tak.
vis mindre ...
15-12-2008 14:01:33
Dino eller ??
Jeg synes også bogen er spændende på mange fronter - også om problematikken om fugle er dinusaurer eller ej - Det er vel ikke opdigtet. Det er måske dit eget speciale der er indgået i romanen, Sissel-Jo? Er det bekræftet eller er det en videnskabelig diskurs som kører? Det ville da være vildt spændende at høre om ved en rundvisning i Berlin! Jeg holder stort set alle mine ferier i Berlin og skal også afsted her mellem jul og nytår - så det ville da ha' været sjovt at finde fejlen...
15-12-2008 12:13:28
Enig Henriette..Men hør lige her !!
Enig med dig - Henriette - i de ting du fremhæver som godt i romanen. Synes så lige jeg vil supplere lidt med en enkelt oplevelse, som jeg har haft omkring Clives protegé (navn glemt ligenu) som du nævner i dit indlæg. vis mere ... På mig virker denne protegé temmelig helteagtig, fordi han som de færreste af romanens videnskabpersoner er i stand til at skille det personlige fra det faglige. Iøvrigt vil jeg sige, at Clive - efter at slaget er tabt og luften er gået af ballonen - vel egentlig falder lidt mere til ro - som en slags happy ending på hans vendetta....
vis mindre ...
15-12-2008 10:13:21
Drama
Jeg har også fået helt dårlig samvittighed over at vi leger fejlfinder. Min skyld. Sorry. Kan vi ikke bare sige at folk kan komme med et bud den sidste dag? Men ingen har fundet den endnu. vis mere ... I hvert fald ikke den, jeg mener ;-)
Og det var jo faktisk mit speciale der gav mig ideen til at skrive et drama spundet omkring kontroversen om fuglenes oprindelse. Dér sad jeg og troede jeg skulle skrive om noget knastørt og som jeg kom længere og længere ind i stoffet, blev jeg mere og mere klar over hvor meget drama, den videnskabelige kontrovers bar i sig. Videnskabsmændene skændtes så der føg gnister ud af artikel-siderne! At jeg så måtte digte mig til hvorfor og hvad der stak under, ja, det er en anden historie...Jeg har også forsøgt at kamuflere det lidt ved at rykke Freeman til Canada og kalde ham Freeman. I virkeligheden er han amerikansk og hedder ... Nå, nej, må heller undsgå det sagsanlæg, ha ha.
God mandag!
vis mindre ...
15-12-2008 08:49:53
Fejlfinderen
Nu ved jeg om det er en decideret fejl.
Men under læsningen noterede jeg mig, at Søren på et tidspunktet "bander" over at alle åbenbart ved, at Helland er død pga. vis mere ... parasitter.
Faktisk fortæller Søren det jo helt åbenlyst til Hanne på side 142, hvordan obduktionen er faldet ud. Og han siger intet om, at det er hemmelig viden, som hun ikke må gå videre med. På det tidspunkt er hun jo bare en almindelig afhørt/ekspert og han kan vel ikke forvente at hun er tavs omkring den viden hun får.
Nå, men det er måske også lidt uretfærdigt, at bruge så mengen krudt på at finde fejl i en ellers god bog.
Faktisk kan jeg nævne flere tilfælde af forfattere, som har sneget naturvidenskab ind i ellers gode romaner uden den store succes ifølge min mening.
Men under læsningen af "Dinosaurens fjer" blev jeg faktisk interesseret i problematikken om dinosauerne var fugle eller ej.
Tror det var fordi, at argumenterne blev præsenteret af meget levende og godt beskrevne personer. Ikke kun som ren viden.
vis mindre ...
15-12-2008 08:40:11
Velkommen til Dan og Andreas som har meldt sig ind i klubben hen over weekenden.
I skriver bare her på siden på livet løs:-)
13-12-2008 15:32:43
Fik tjekket
Øv - hun gik igennem en hemmlig dør til universitetsområdet. Så der var ingen fejl der ;)
13-12-2008 10:17:24
Uden at tjekke - så tror jeg fejlen er der hvor Anna skal snakke med den amerikanske professer Fremann, mens Tybjerg skal lytte på i baggrunden. Men det er ikke på universitetet hun er gået ind men på zoologisk museum...og så vidt jeg husker gemmer Tybjerg sig på universitetet.
12-12-2008 20:32:09
Min mor har engang vendt sig om og sagt: "Gider du lige dække bord, Bente?" til mig...så at blive kaldt Helle og at titlen på min forrige roman ikke sad lige i skabet, er mindre forseelser på min skala ;-) Har huset fuld af børn og deres forældre! God fredag aften!
12-12-2008 20:00:28
Nu er det ikke lige min stil at være fejlfinder, men da jeg er vild med Berlin, og en rundtur med Sissel på natur museet ville være et hit, deltager jeg også aktivt i at finde den logistiske fejl.
Noget andet jeg blev utrolig pinlig over var at jeg
1. vis mere ... ikke kunne vente med at spørge til den geografiske placering i din anden bog som
2. selvfølgelig har titlen Vigtigt at vide om Ludmilla ( og ikke værd at vide- det er helt befriende at det ikke kun er mig der er for hurtig på tasterne Bendt ;-) - til min undskyldning skal det da lige nævnes at jeg kun havde læst første kapitel da jeg gættede på Rusland- hvordan kunne jeg dog fortrænge Balkan krigen ? - det fremgår jo tydeligt senere i bogen- ligesom din oplysning om inspiration fra Grækenland giver god mening som læsningen skrider frem. Også absolut en anbefalelsesværdig bog- skønt det jo slet ikke er den vi debaterer, det ved jeg godt.Men en reklame for dit forfatterskab skader jo ingen :-) God weekend fra Connie på Ærø.
vis mindre ...
12-12-2008 19:24:37
Helle Helle på hjernen?
Kære Sissel. Det gik lidt stærkt med mit svar til dig (med stavefejl og manglende ord), men jeg har vist "lidt Helle Helle på hjernen endnu", som du skriver. Som sagt er jeg vild med din roman, som bl.a. vis mere ... skildrer universitsmiljøet på Naturvidenskab i København meget intens. (Jeeg kender kun Århus Universitet). Jeg vil lede after den logistiske fejl og først og fremmest glæde mig til læsningen af resten af romanen. Du har jo din digteriske frihed til at opfinde en by ved navn Brænderup, selv om byen på Fyn hedder Brenderup.Den ligger ved Rugårds Landevej, som er den gamle kongevej fra Odense til Middelfart. Jeg ved ikke hvad navnet var "i gamle dage". Måske noget andet!
vis mindre ...
12-12-2008 17:19:34
undskyld og ny jagt
Undskyld Sissel. Jeg har vist Helle Helle iJa, jeg var også begejstret for Helles roman. Og ikke mindre for din. Jeg forsøgt lige at ramme skiven, men fik kun den lille fejl, da jeg er født ikke så langt fra Brenderup. Jeg forsøger igen og forsætter min læsning og jagten på den logistiske fejl. Tak for en fantastisk bog, Sissel!
12-12-2008 16:25:11
Helle for Helle
Hej
Jeg troede selv jeg havde opfundet byen Brænderup og anede ikke at der var noget der hed Brenderup...! Så det var ikke fejlen. I hvert fald ikke den jeg, mente. Den fejl, fejlen, er meget mere omfattende og grov og logistisk...Og du har vist fået for meget Helle på hjernen med alt det Helle Helle :-) Jeg hedder jo ikke Helle! Til gengæld var jeg VILD med "Ned til hundene"!
Sissel
12-12-2008 12:12:55
Har også fundet fejlen med Brenderup, men øv en anden kom først, så ingen personlig rundvisning på Museum für Naturkunde. Medmindre selvfølgelig, at jeg kan afsløre en anden fejl.
Har endnu ikke læst bogen færdig, men har på nuværende tidspunkt to kommentarer. vis mere ... 1)min søn på 3 år er tilsyneladende også sprogligt utroværdig! 2)måske jeg var for træt da jeg læste afsnittet om, hvordan Anna beslutter at opsøge sin gamle sundhedsplejerske, for jeg synes det var på et lidt tyndt grundlag.
Er i øvrigt helt enig i at meget tænkte projekter ofte falder igennem.
vis mindre ...
12-12-2008 11:27:13
Kære Helle. Jeg ved ikke om jeg har fundet fejlen, men jeg prøver:
byen på Fyn hedder Brenderup og ikke Brænderup! Er det korrekt. Min kusine fra Fyn har en lejlighed i Berlin, så....
Nå, nu er jeg nået godt 200 sider, og jeg er vildt begejstret. vis mere ... Jeg har med interesse læst dine kommentarer og også jeg var berørt af krigene på Balkan. På en flodtur på donau sejlede jeg fra Wien i Østrige, gennem slovakiet, Ungarn, Serbien (med Kroatien på den ene side og Serbien på den anden) og endte til sidst i Rumænien. ve sejlecde forbi den ødelagte by vukovar, hvilket gjorde et stort indtryk på os alle på det rumænske flodskib!
vis mindre ...
11-12-2008 22:41:24
Hej alle
Også jeg havde en rigtig god læseopæevelse med Dinosaurens Fjer. Jeg fandt både de åbenlyse spændings-elementer (Hvorfor døde professor Helland på den barske måde og hvad er forhistorien i Anna Bellas barndom?) og de mere underliggende temaer om menneskelige relationer og svigt meget fængslende. vis mere ... Især portrætterne af persongalleriet og deres indbyrdes relationer fungerer rigtig godt, synes jeg: Clive Freemans skæbne, og den måde han selv ender med at skyde sin protege fra sig pga en eller anden faglig stolthed eller Annas forhold til moren, datteren, faren og den medstuderende.. Mange lig i lasten og megen forsoning undervejs.
Meget fine personskildringer, levende memmesker som jeg nød at komme ind under huden på.
vis mindre ...
11-12-2008 21:27:52
Præmien og andre ting
Præmien er en af mig guided tour på Museum für Naturkunde i Berlin, hvor fossilet Archaeopteryx ligger. Kan udløses til enhver tid under et besøg i Berlin.
Og dejligt at "Vigtigt at vide om Ludmilla" dukker op fra gemmerne! Romanen foregår på et fiktivt Balkan, men det græske øhav er også med - og Moldavien. vis mere ... Spørg mig ikke hvilke stoffer jeg var på....
Jeg voksede op i Grækenland fra jeg var 5-7 år, og trækker meget ofte på farver, dufte og stemninger derfra (det er der mine første erindringer stammer fra), og mesn jeg skrev var jeg optaget af krigen på Balkan og bekymret for mine venner i Serbien, og så havde jeg mødt en kvinde, Ludmilla, som jeg ikke kunne forstå fordi hun kun talte græsk og russisk, men hun var brændemærket af cigaretter på kroppen og tydeligvis slemt prøvet af livet, men havde vidunderlige, levende øjne og kom fra Moldavien, og jeg begyndte at skrive "Vigtigt at vide om Ludmilla" mens jeg boede i hendes hus i en måned, og skrev ud af ren frustration over ikke at kunne forstå omfanget af hendes historie. Nok derfor så mange lande er rodet sammen i en pærevælling. Egentlig lidt ligesom på Nørrebro ;-)
vis mindre ...
11-12-2008 21:13:21
Mere eller mindre åbenlyst
Pudsigt, for min umiddelbare reaktion er, at alle forfattere skriver om sig selv! Måske mere eller mindre åbenlyst, men altid om temaer, der rører sig i deres liv. Jeg har altid skrevet rundt om mig selv. vis mere ... Men det er klart at hovedpersonen i min sidste roman før ”Dinosaurens Fjer”, "Vigtig at vide om Ludmilla", som vokser op på et fiktivt Balkan, lider hukommelsestab og er blevet udsat for noget frygteligt, måske ikke ligner den private mig så meget som Anna, der bor på Nørrebro, er enlig mor og biolog. Men Ludmilla var nu ligeså meget mig som Anna er. Bare mere indirekte. Dengang havde jeg lige for alvor fundet ud af, hvor ond verden også kunne være (Der var krig på Balkan, og det var ”min krig”, den første krig jeg rigtig forholdt mig til, og jeg fulgte forfærdet med). Det var en tid, hvor jeg begyndte at fatte at kærlighed kan gøre ubeskriveligt ondt, og at kærlighed til en mand i hvert fald er meget anderledes end den kærlighed, der er mellem børn og forældre. Og alle de tanker jeg gjorde mig, fik form af pigen Ludmilla og en skæbne, som ikke særlig let kunne forveksles med mit liv i osteklokke-Danmark. I min søde og magisk-realistiske debut ”Når man kysser i August” fra 1995 var jeg optaget af bruddet med kernefamilien. Jeg var nitten år og ville aldrig, aldrig, aldrig væk fra min familie, samtidig med at jeg længtes vildt efter at finde ud af, hvem jeg var, og de temaer spiller en vigtig rolle i den roman - men ingen fik den tanke at April, hovedpersonen, skulle være mig. April voksede op på et bjerg og hendes far var træskærer og der skete en frygtelig ulykke - og det havde tilsyneladende vældig lidt at gøre med mig, Sissel-Jo. Men i virkeligheden var der ligeså meget mig i den roman, som der er mig i ”Dinosaurens fjer”. Også fordi jeg dengang forsøgte krampagtigt at fastholde barndommens rosenrøde overbevisning, og det i sig selv afslører jo vildt meget om mig anno 1995! Nu ved jeg at der ofte falder brænde ned i et menneskeliv, og jeg står ved det (selvom det stadig piner mig), og derfor kan jeg også skrive om det. Og nu til konklusionen (det er meget vigtigt med konklusioner, har jeg lært i gymnasiet i sidste årtusinde): Jeg tror ikke man kan skrive med nerve, hvis man ikke på et eller andet plan skriver om sig selv. Jeg tror læserne meget hurtigt ville fornemme, at det var uvedkommende og uden blod, sved og tårer. Det er derfor at alt for tænkte projekter meget tit falder igennem, tror jeg. De bævrer ikke, og lever derfor heller ikke. Og også derfor jeg f.eks. arbejder bedst, når jeg tænker mindst over det. Når der bliver en direkte kontakt mellem mine følelser og de temaer, der bevæger sig i mit liv og så det, jeg skriver, så går det over stok og sten, og når jeg så prøver at være smart og sende det op gennem hovedet før det kommer ud på papiret, så forsvinder nerven (selvom min redaktør nok ville foretrække at jeg sendte det bare lidt mere op gennem hovedet inden det kom ned på papiret, så hun kunne redigere med en blyant og ikke en skovl). Så jeg vil give Jane ret: Der er helt klart flest forfattere der skriver om sig selv – bare mere eller mindre åbenlyst.
vis mindre ...
11-12-2008 20:58:33
Hej Sissel- og i andre.
Du udskrev en julekonkurrence, men hvad er præmien ? Og hvornår bliver fejlen offentliggjort - eller skal den bare opdages af de få udvalgte ?
Jeg er blevet nysgerrrig på dit forfatterskab, og har fortsat læsningen - efter "Dino-fjeren" med " Værd at vide om Ludmilla ", så jeg vil benytte lejligheden til at udtrykke min begejstring over denne fantastiske opfindelse litteraturklubben er -Den er jo med til at åbne vores øjne for nye forfattere, ihvertfald mine øjne, og jeg er blevet en meget bedre læser ( i hvert fald en meget flittigere ) ved hjælp af dette forum.
Nå- hvis jeg må springe lidt - så har jeg endnu et spørgsmål til forfatteren- nu hun er til at få i tale- selv om det jo ikke er den bog der debateres, så har jeg altså lige nogle uafklaretheder vedr. vis mere ... " Værd at vide..." bogen.
Det er jo en barsk historie du der kommer med, men bliver det afsløret hvor den foregår ? Umiddelbart lyder det jo ret russisk med de navne- Igor/ Ludmilla,- og den der med den store fader får mig til at tænke på Stalin og den slags,samtidig har jeg nogle mellemamerikanske billeder på nethinden når du beskriver landsbyen hun vokser op i ...der har de hvidkalkede huse , og det ved jeg ikke af at de har i Rusland ? Eller er det bare i `"fantasien" det foregår ?
Du skriver glimrende, og hvor er det dejligt at du gider svare ;-)
Hej igen fra " den gamle pædagog " (uddannet i `85 - dengang vi lavede specialer med titler som : Frie børn leger bedst- med Erik Sigsgård som vejleder- og ham havde vi slet ikke lyst til at slå, - ) Venlig hilsen Connie
vis mindre ...
11-12-2008 16:41:20
At skrive om sig selv
Hej Jane
Engang hørte jeg en forfatter sige, at skulle man vide noget om en forfatters liv, så skulle man ikke læse deres biografier, men derimod deres romaner.
Så på den baggrund er jeg helt enig med dig.
Jeg syntes bare, det var noget påfaldende, at i 3 ud af de 6 bøger vi skal læse, er hovedpersonen en slags klon af forfatteren selv.
11-12-2008 13:21:39
Til redaktøren Michael må jeg sige, at det ikke er helt sandt, at man ikke så tit ser forfattere skrive om sig selv. Rent faktisk er der en overrepræsentation af forfattere i litteraturen, dvs som karakterer i romaner, i forhold til antallet af forfattere i "den virkelige verden". Dette skyldes uden tvivl, at man skriver bedst om det man kender bedst. Således er det heller ikke mærkeligt, at en biolog tager udgangspunkt i universitetsmiljøet på naturvidenskab.
11-12-2008 12:04:52
Kære Helle og alle jer andre. Jeg læser og læser og er nu nået ca. 200 sider. Jeg glæder mig til at læse resten (og afsløringen af krimihistorien, som jo interesserer mig meget, da jeg jo selv er domsmand) og glæder mig over jeres indlæg. vis mere ... Lige nu funderer jeg over beskrivelsen af universitetsmiljøet, som jeg genkender fra min egen tid på Århus Universitet. Det var godt nok humaniora, men jeg genkalder mig de videnskabelige magtkampe og profileringer for at få "status, magt, gode jobs, priser, titler" osv. Jeg har selv været medlem af et Fakultetsråd (Det Humanistiske Fakultesråd på Århus Universitet) og et Institutnævn (Dramaturgi). Her genkaldes brugen af "spidse albuer" og "magten fra HF-rådsmedlemmer" i forhold til bl.a.stipendier, ansættelser m.v. Godt ramt Helle, selv om jeg ikke kender et Naturvidenskabeligt Fakultet, men derimod et Humanistisk Fakultet. I grunden er substansen af magtkampene og prestigekampene nok ret ens, selv om det drejer sin om to forskellige verdener: Humaniora og Narurvidenskab. Et er jo fælles: Sproget og dets muligheder (også for magt).
vis mindre ...
11-12-2008 11:35:18
Jeg er helt enig med dig, Inger. Det er utroligt interessant, at læse indlæggene her på siden.
Men jeg vil godt bringe noge op, som jeg syntes er bemærkelsesværdigt. vis mere ... I "Ned til hundende" ligner hovedpersonen meget Helle Helle, - samme alder og forfatter.
I "Dinosaurens fjer" minder hovedpersonen også meget om Sissel-Jo.
Og kigger vi lidt fremad i klubben, så har vi samme tema i "En dråbe i havet" af Kirsten Hammann.
Så jeg spørger bare, - hvad er det for noget med tre kvindlige forfattere som sidder og skriver om sig selv. Det er da lidt sjovt, og et mønster man ikke så tit ser.
vis mindre ...
11-12-2008 09:43:52
..Uden at gå i detaljer vil jeg bare sige tusind tak til Sissel-Jo for nogle ganske uddybende og ualmindelig underholdende indlæg her de sidste par dage. Det er meget inspirerende for os alle at modtage disse indspark fra romanens forfatter. Tak for det!
10-12-2008 22:16:48
Sandelig ingen grund til at undskylde!
Kære Connie
Faktisk fik min indvending mig til at tænke MERE på hvor meget forskellige menneskers forskellige historier betyder for, hvordan vi hver især læser og forstår ikke kun romaner, men også verden og andre mennesker. vis mere ... Jeg havde ikke skænket det en tanke, at man kunne forstå "Monster" som et forsøg på at være lige en kende for kæk med sprog for en 3-årig, fordi mit fokus var på det med, at Lily måtte have nogle talefejl hist og her for at fungere troværdigt. Og det er da interessant! At det man har fokus på, bliver det man ser. Det minder mig - på en lidt kryptisk måde - om dengang jeg som 21-årig debutant blev rost af en eller anden anmelder for at have beskrevet en fødsel i sejrsskjorte som værende lydløs. Hvordan kunne så ungt et menneske dog vide det, skrev anmelderen begejstret. Men det vidste jeg sandelig heller ikke - før anmelderen skrev det! Fødselen var lydløs, ganske enkelt fordi jeg havde glemt at skrive om lyd ;-) Så engang imellem opstår mærkelig situationer - hen over hovedet på forfatteren. Og nu vi taler om "hen over hovedet på forfatteren". Har nogen opdaget den kæmpe-fejl der er i roman, og som først nu er blevet opdaget af en skarp læser i Viby i Århus? Den bliver rettet nu, hvor 5.oplag går i trykken... (tak til Merete!). Det må være årets Dino-julequiz: Hvem har fundet fejlen? :-) Mht. til dit spørgsmål, Connie: Hvor meget af mig er Anna og hvor meget af Anna er mig? Taget i betragtning a at jeg er helt vild med hemmeligheder, er det faktisk lidt irriterende at jeg ikke kan prale af at komme fra en familie med mange hemmeligheder. Jeg har meget tydeligt min fars næse og min mors kindben, og sidst jeg så efter var der ingen formuer fra en svunden tid gemt i min madras. Øv. Til gengæld har jeg hele mit liv været besat af hemmeligheder, eller skulle jeg skrive: besat af at afdække dem. Det er også rigtig at jeg på et tidspunkt, da lokummet brændte i mit liv, havde meget brug for mine forældres hjælp – og at en del af mig var mildest talt godt træt af det. Jeg havde lige været i gang med at bygge min egen familie op og havde været godt tilfreds med, at jeg ikke på samme made havde brug for mine forældre, som jeg havde haft tidligere. Og pludselig blev jeg skilt, og min kandidateksamen hang med ét uadskilleligt sammen med hvorvidt mine forældre kunne passe mit barn. Så jeg blev – i en alder af næsten 30 – igen fuldkommen afhængig af mine forældre, som var fantastiske, men alligevel: De var på et bestemt plan frygteligt, og jeg kunne ikke lade være med at hade dem en lille smule. Dvs. ikke dem, men det at jeg var så magtesløs i den situation og ikke havde andre muligheder end at kæmpe mig igennem. Men mine forældre har aldrig været så helt enormt grænseoverskridende som Annas mor er, og jeg håber heller ikke at jeg har været helt så strid en banan, selvom det sidste er jeg nu næsten bange for at jeg har. (Undskyld, mor). Jeg havde bare ikke en traumatiserende hemmelighed at skyde skylden på ligesom Anna. Jeg var bare strid ;-) Det er naturligvis helt og aldeles overstået nu, hvor jeg har skrevet det ud af systemet, ha ha. Annas omgivelser er også tro mod virkeligheden. Fraskilt, bosat på Nørrebro og I lejlighed med kamin med en ældre, gæv dame som nabo og søde underboere. Man kan sige det sådan at rammerne og skelettet er ret meget sådan som det var I mit liv for 4-5 år siden, men at indmaden er næsten 100 % fiktion. Jeg har heller ikke slået min vejleder ihjel I det virkelige liv. Jeg havde kun nogengange lyst til at slå ham, men den følelse var helt sikkert gengældt. I dag er vi mægtig fine venner. Godnat.
vis mindre ...
10-12-2008 19:59:27
Pardon til Sissel - og alle kvikke sprogbørn, og jeg beklager at jeg har grovgeneraliseret ang. børns sproglige formåen i småbørnsalderen.
Selvfølgelig er der stor forskel - det ved jeg jo om nogen efter mange mange års arbejde i felten som pædagog,- og ved nærmere eftertanke har jeg jo også erfaring som forældre til to børn der kunne kommunikere på et højt plan i en meget tidlig alder- så det er godt skrevet / svaret at det er virkeligheden der overgår fiktionen. vis mere ... Også sjovt at du spiller på forståelses/talefejl monster / moster.
Jeg syntes det er en interessant pointe du kommer med ang. hvordan vi som læsere selvfø´lig bliver mest berørt når vi kan identificere os med- evt. genkende et eller flere temaer.
Til slut vil jeg spørge Sissel:
Hvor meget er der af Anna i dig - om noget ( bortset fra fælles faglig baggrund ) ? -
vis mindre ...
10-12-2008 12:40:03
Velkommen til Hanne, Mette og Marianne, der lige har meldt sig ind i DR.Romanklubben.
Som I kan se er der allerede megen "snak" om "Dinosaurens fjer", - ganske som der var om den forrige bog "Ned til hundene".
Så hold jer endelig ikke tilbage med at skrive her på siden.
09-12-2008 22:21:23
Sikke en ære at ”Dinosaurens fjer” er genstand for livlig debat! Jeg har læst alle indlæggene og det er interessant. Jeg vil ikke sådan gå i dybden med en masse konkret, for så er det lidt som om jeg forsvarer min roman - og den er jo skrevet og er præcis som jeg vil have den! Jeg synes det er morsomt at jeg - endnu engang - har skrevet noget der deler vandene. vis mere ... Folk enten elsker den eller er ikke så begejstrede. Jeg tror, det handler meget om, hvilke temaer man selv bærer rundt på. Om der er noget at hente for en i de temaer, jeg folder ud. Er man selv enlig mor og ved hvor hårdt og kærlighedsfyldt det er? Er man selv (for) vred og kan ikke finde ud af at pege vreden i en konstruktiv retning? Er man selv vokset op med mere eller mindre bevidste løgne og fortielser? Og helt ned til: Er man vild med megen leg med sproget eller foretrækker man mere stringens? Bogen alle elsker findes ikke. I min familie læste vi for nyligt ”Vinden skygge” og alle tudede og synes det var den bedste bog, de nogensinde havde læst .Jeg kedede mig i stænger og blev aldrig færdig (og blev praktisk talt ekskluderet fra familien). Jeg kan kun sige, at jeg er glad for at jeg har skrevet en roman, der tydeligvis ikke er ligegyldig.
Jeg vil dog lige kommentere et par konkrete ting. Min datter talte sådan som Lily taler allerede da hun var 2 et halvt. Det er helt bevidst at jeg gjorde Lily lidt ældre, fordi jeg tænkte: ”Det er der ingen der kommer til at tro på!” Men det gjorde hun altså, og hun har naturligvis været inspirationskilde til figuren Lily. Og "Monster Karen" er ikke et barns bevidste leg med sprog – I guder nej (ring 112 til MENSA)! Det er såmænd tænkt som en talefejl. Som der er et par stykker af i mit forsøg på at gøre det stakkels Kloge-Åge barn lidt troværdigt. Min egen datter var en højst utroværdig 3-årig udi sprog og alle troede hun var fem, da hun var to, ret så skræmmende faktisk. Af og til overgår virkeligheden fiktionen og noget der fungerer uproblematisk i virkeligheden – fordi man ikke kan andet end at tage det for gode varer - bliver "for tykt" i en roman.
Og Anna's vrede. Det er - for mig - fuldkommen indlysende at Annas vrede nødvendigvis MÅ være umotiveret og på kanten af det øretæveindbydende i begyndelsen. Det er jo hele min pointe! At man ikke kan bruge umotiveret vrede til noget, og så længe den bare er rettet i alle retninger og går ud over alt og alle, så er den eneste det i virkeligheden for alvor går ud over, en selv. Så jeg har bevidst gjort hendes vrede umotiveret og irriterende i første halvdel af romanen, for bedre at kunne beskrive det vigtige, der sker for hende: Nemlig at hun i et splitsekund tager sin vrede alvorligt i stedet for bare at kyle med den, og tager den som et tegn på, at noget er helt forkert skruet sammen i hendes liv. Hvorfor skulle hun ellers være så vred? Her holder hun op med at spænde ben for sig selv og vender vreden i en frugtbar retning og bruger den som et værktøj - eller sågar som lommelygte til at lyse ind i sit liv, ind i sig selv og ned i sin fortid. Mange har kommenteret vreden. Men altså. Hvis hun havde været helt bedårende og venligheden selv og bagt kager og sagt amen, var der visse - for mig - alvorlige og vigtige pointer, som jeg ikke ville kunne have fået frem.
Og Søren elsker hende! For rigtige mænd vil have heftige kvinder ☺!
Godnat.
vis mindre ...
09-12-2008 22:19:52
Jeg blev meget grebet af historierne i bogen - temaerne som fletter sig ind i hinanden. Personerne blev levende og især Anna - jeg kneb en lille tåre til sidst, da hun forsvarede sit speciale! Jeg håber, det går hende godt senere!!
Der er et godt drive i fortællingen - ind i mellem nogle sproglige udtryk som lige stak ud og irriterede mig og fik mig til at stoppe op. Men en rigtig god læseoplevelse også som krimi.
09-12-2008 19:50:02
Jeg vil sige at bogen ikke først og fremmest er en krimi. Men måske om svigt, fortielser og løgne bygget op som små historier, der bæres igennem af krimien. Så krimien bliver ikke den vigtigste i romanen, men hitorierne om personerne, der er formet af svigt, fortielser og løgne.
09-12-2008 12:46:46
Forsoning
Jeg er enig i, at krimidelen nok ikke er den stærkeste del i romanen, og slet ikke løsningen på mordene. Derimod synes jeg, at romanen har et stærkt budskab om, at man er nødt til at forsone sig med fortiden og dette, at ingen mennesker undgår svigt, fortielser og løgne i deres liv. Man er nødt til at forsone sig med det og tilgive for selv at få fred. Anna Bella får fred i sindet til slut i romanen i mødet med Den Store Politikommisær - tror jeg. I mødet med kærligheden.
09-12-2008 12:29:51
...SAFTSUSEMIG en god og fængslende roman vi her har fået fingrene i. Jeg har læst den i læsegruppe med 11 deltagere og kun een var utilfreds, og det var bl.a. fordi hun troede det var en krimi. vis mere ... - Det er nok et af de kritikpunkter som bogen bliver udsat for: at den ikke virker helstøbt som krimi. Her i debatten har både Kasper og Connie allerede peget i den retning. Samtidig langede de fleste læsegruppedeltagere også lidt ud efter den meget vrede Anna Bella, som også Nuka og Karen nævner i deres indlæg. Er hun FOR vred - er hun urimelig... Hun er jo voksen og hendes moder har jo gjort hvad hun kunne på trods af fødselsdepressionen. Men budskabet er nok, at det er nødvendigt med denne altødelæggende vrede først, hvis tingene senere skal kunne falde på plads. - Nok om det for nu - og iøvrigt behøver det nu ikke at have noget med romanens kvalitet at gøre, hvorvidt vi som læsere sympatiserer med hovedpersonen eller ej.
vis mindre ...
08-12-2008 23:26:10
svigt , fortielser og løgne.
Jeg er enig i at der er meget mere i bogen end de tre sideløbende historier om Anna , Søren og Clive der alle er præget af personernes barndomstraumer.( se bl.a. min overskrift på dette indlæg, eller gå til den udemærkede analyse af bogen der er henvisninger til på litteratursidens forside )
Kan også give Kasper ret i at bogen på sine sider har skønhedsfejl. vis mere ... Jeg har så hæftet mig ved troværdigheden i det tre årige barns sprogformåen. Jeg vil sætte et stort spørgsmålstegn ved om der er nogle treårige der kan " lege " med sprogblomster som monster / moster, og syntes iøvrigt også at afsløringen af "plottet" bliver lidt tyndbenet hen mod slutningen af romanen.
Nå- jeg nævnte tidligere idag at jeg var gået i dybden med Sissels sans for godt billedsprog:
eksempelvis da Elisabeth på s. 120 beskriver stemningen på instituttet.
Det handler om hvordan hun har besluttet sig til at leve med Helland som et onde." som en nyanlagt motorvej for enden af den have, man har brugt uerstattelige timer på at anlægge".Det syntes jeg er en morsom sammenligning på en kollega der en pine.
Et andet eksempel på s. 135 hvor Søren spørger Tove Bjerregård om hun har en ide om hvordan Helland er inficeret, og Søren godt kunne se at det var et dumt spørgsmål " det svarede til at spørge bilmekanikeren om årsagen til trafikuheldet." Det er klasse at kunne jonglerer med den slags billeder, og så tager jeg hatten af for den meget gribende skrivemåde, der virkelig får mig ( læseren ) til at leve mig ind i de enkelte personers skæbner.
vis mindre ...
08-12-2008 22:54:21
Middelmådig krimi?
Da jeg læste bogen, syntes jeg i begyndelsen, at det var en god bog, jeg havde givet mig i kast med, men i takt med, at læsningen skred frem, ændredes mit syn gradvist til det værre. vis mere ... Jeg endte faktisk med at føle, at det var en halv-dårlig bog, jeg havde læst. For det første synes jeg, at bogen mangler et egentligt "show-down", hvor de mistænktes alibi pilles fra hinanden, og den egentlige gerningsmand på spændende vis afsløres. Denne bogs slutning løber efter min mening mere eller mindre ud i sandet.
For det andet, finder jeg pga dialogerne personerne utroværdige. Især de to politimænds dialoger virker for overfladisk karikerede. F.eks. hører man sjældent en hårkogt politimand på vej ind på et gerningssted sige: "Jeg har bange anelser" (s.236) Eller benytte firserslangordet "melodonde" (s.286) for melodi grand prix. Jeg er vel klar over, at dette blot er i småtingsafdelingen, men det efterlader efter min mening et mindre heldigt helhedsindtryk af bogen.
vis mindre ...
08-12-2008 22:28:45
Vrede
Ja det slog mig også, hvor ualmindeligt vred Anna Bella er. Hun er meget vred på sin mor p.g.a. fortielser og også jaloux, fordi hun er nødt til at lade moren passe sit barn. Hun kan måske også se, alt det hun selv er gået glip af, fordi moren havde en fødselsdepression.
Anna Bella må også være meget vred og bekymret på sit barns vegne, som så brutalt er svigtet af sin far.
08-12-2008 21:57:48
Jeg læste Dinosaurens Fjer næsten lige efter bogen udkom - og jeg var fuldstændig solgt. Jeg læste den lynhurtigt. Hvad der fanger mig er, Sissel-Jo Gazans evne til at skabe et troværdigt og fængende krimiplot krydret med interessante personskildringer - fx. af politimanden Søren eller professoren Clive Freeman. Personskildringerne giver en ekstra dimension til bogen - som blot gør krimien endnu mere læseværdig.
08-12-2008 21:47:50
Flere lag
Jeg synes der er et lag mere - de fortielser der er om Annas opvækst og den vrede det har afstedkommet ...
08-12-2008 14:26:59
Jeg er også imponeret .
Igår så jeg på dr2 et interview med forfatteren , og må medgive at vi læsere får flere bøger i en- nemlig en krimi, en samtids litterær roman om en enlig mor med de problemer der følger med, og en glimrende og indsigtsfuld skildring af universitetsmiljøet i København.
Det er med at holde tungen lige i munden undervejs, og jeg ærogså en af de læsere der glæder sig til at komme hjem fra arbejde , og hjem til bogen. vis mere ... Det bliver et savn når den er slut-
( men så har jeg heldigvis lige købt " Dronningeofret" af Hanne Vibeke Holst som
jeg kan fortsætte med ).
Jeg har forsøgt at lægge mærke til de sjove billeder Sissel tit krydrer hendes sætninger med, vender tilbage når jeg finder et par eksempler.
vis mindre ...
08-12-2008 12:40:17
Begyndte på bogen i går formiddags, "desværre" skulle jeg på arbejdet i dag, så jeg glæder mig til at kaste mig over den i aften.
Det er et flot og letlæst og levende sprog forfatteren benytter sig af. Jeg tænker, ligesom Karen, at bogen ikke må stoppe og at jeg glæder mig hver gang jeg vender en side.
Denne bog skiller sig virkelig ud.
08-12-2008 09:19:12
Det er meget længe siden, jeg har læst en bog, hvor jeg på den ene side måtte skynde mig at læse, fordi den var så spændende og på den anden side næsten ikke kunne nænne at læse den færdig, fordi den ikke måtte stoppe. vis mere ... Større ros kan man ikke give en bog.
Et stort tema i bogen er svigt, fortielser og forsømmelser og hvilke følger og konsekvenser det har for personerne i bogen. Man må sige, at det har fatale konsekvenser.
Anna Bella er bange for at sigte sit barn, som hun selv er blevet svigtet. Men man må sige, at barnet bliver svigtet af sin far, der ikke lader høre fra sig.
Krimi-delen i bogen er også meget spændende, og jeg har da også lært lidt om dinosaurer og fugle.
En rigtig dejlig bog, som jeg må læse igen.
vis mindre ...
08-12-2008 08:50:07
Velkommen til Sanne, Anne, Gerda, Søren og Jacob.
Håber I alle bliver glade for at være med i læseklubben.
Jeg glæder mig til at høre jeres mening om "Dinusaurens fjer".
I kan også lige nå at være med til at skrive om "Ned til hundene", - hvis I har nået at læse den:-)
01-12-2008 18:19:29
Ja- jeg er også vild med bogen. Er først lige startet igår, men kan også mærke at det er en historie jeg vil sluge. Vender tilbage om et par dage ;-)
01-12-2008 15:33:42
Jeg er lige på besøg fra Chicks klubben.
Jeg har lige læst Dinosaurens fjer - vildt spændende bog. Jeg læste den på 4 dage og det var kun fordi jeg også skulle på arbejde...
Glæd jer..
01-12-2008 09:30:04
Hold da op....hvor er Dinosaurens fjer en bog, hvor den ene side vender den anden. Heldigvis er den lang, og jeg er langt fra færdig endnu.
Men glæder mig til at skrive om den her på siden.