til næste måneds bog, som jeg lige har hentet i dag fra biblioteket- Er stor fan af Saabye, har læst næsten alt hvad han har skrevet, kun opgav jeg Bisættelsen på s. 180, kan ikke huske hvorfor, men den skuffede mig i den grad.

Der har ikke været meget go i klubben i denne måned, håber ikke at i har opgivet ævret, det var ellers en udmærket bog , den sidste--

'Nå men rigtig god jul og godt nytår til alle“ ad libitier“.

Hukommelse er da en sær ting-da jeg gik i gang med bogen bogen, læste jeg lige bagflabben og glædede  mig til at komme i gang-læste  og var meget optaget af den.  Et godt stykke inde i bogen hvor Mamed ringer fra Stokholm til sin ven Ali--- pling siger det --lige der- den har jeg jo læst før, den bog ( kender i problemet?)—men hvorfor netop det sted- har det særligt lagret sig i min hjerne, hvor vanskelligt det er for folk der har forladt deres fædreland-og bosat sig i et nyt.

 Jeg skriver altid titlerne på de bøger jeg har læst , den stod der godt nok også, læst 2006 med 5 stjerner-(altid godt når man skal anbefale til andre)

Og de fem stjerner holdt, og resten af bogen dukkede også efterhånden op i min  vaklende hukommelse.

Bogen starter med et brev fra Mamed, et brev der totalt tilintetgør  Ali ved dets få brutale sætninger .

Og bogen ender med et meget smukt brev , der beskriver hans  oprigtige venskab for Ali,( også fra Mamed.)-som han holder så meget af  , at han ønsker at hans ven skal skånes for at lide under hans sygdom,, og som middel for at skåne fremprovokerer han et simpelt skænderi, anklage over at Ali har svindlet med hans penge og anfægtelse af hans hæderlighed.

-Jeg tror at disse overvejelser må skyldes en anden kulturkreds end vores, jeg fatter ikke helt at man for at skåne må bruge så hårde anklager at man , dels ikke selv vil kunne få hjælp og trøst af sin bedste ven, og dels at man ødelægger så meget for samme., men måske mener han at vreden over at blive såret, trods alt er mindre end sorgen over at se sin ven fortæres af sin sygdom.

Foruden den glimrende karaktertegning – først af de unge drenge-deres barndom, deres manddom, med diverse erotiske eskapader, deres aldrig svigtende venskab trods deres forskelligheder, deres rædselsvækkende ophold i fangelejr, og deres ægteskaber med kvinder, der er jaloux på deres venskab.

Foruden al det, der er velskevet, humoristist og medlevende får man også et meget godt indblik i den politiske situation i Marokko- og det at være væk fra sit færeland- Han,Tahar, kommer virkelig meget rundt-og man bliver klogere.