Fra læseklubben Chicks
Den rette beslutning
Læseklub
Af Marianne Agger. Publiceret 18/01/2010. Opdateret 08/04/2010.
Bogen er til debat i marts måned.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- Send til en ven
Fra læseklubben Chicks
Bogen er til debat i marts måned.
Hej alle.
Lige her på falderebet inden marts slutter, og en del skønne feriedage begynder, vil jeg ønske jer alle en rigtig god påske. Håber, der bliver tid til lidt læsning mellem påskefrokosterne :-). Jeg er så småt begyndt på næste måneds bog. Jeg hører den på lydbog til og fra arbejde, så jeg håber, den kan holde mig vågen, ha ha. Indtil videre tyder det på, at den ligner "En chance til" temmelig meget!? Nå, vi får se.
Mange forårshilsner fra
Marianne.
Hej alle.
Så fik jeg endelig skimmet mig igennem resten af bogen :-). Altså jeg synes ikke, der er særlig meget godt at sige om den bog! Jeg synes ikke, der var så meget handling i den. I hvert fald ikke en handling, der gik ind og rørte ved noget. Hverken min hjerne eller hjerte. Kærlighedsforholdene virkede ikke spor romantiske - jo måske forholdet mellem "kort-kvinden" og ham Tom. Men ellers var alle folk overfladiske, synes jeg. Folk kom og gik uden at efterlade de dybe spor. Til Connie: Tyler flyttede vist væk fra storbyen for at slippe væk fra stress og jag. Det var noget med en chef eller noget, der fik problemer med hjertet pga det hurtige liv, der leves i storbyens karriereliv (står i starten, mener jeg). Mht. Seb, så synes jeg lige pludselig, han havde en affære. Hvorfor, får man ikke rigtigt at vide.
Hmm. Nej, lad os nu snart få gang i en god chick lit :-). Og ja, Merete, vi må prøve at holde øje med lidt mere indholdsrige bøger fremover. Skal vi ikke alle love hinanden det :-)?
Mange hilsner fra Marianne.
Hej Læseklub.
Har lige læst hele samtalen igennem, og jeg får ikke lige den store lyst til at læse "Den rette beslutning" :-).
Jeg er ikke kommet i gang med bogen endnu, og det er der en god grund til. Jeg har nemlig haft travlt med at læse Jill Mansells allernyeste bog "Et tilbud du ikke kan afslå", fordi jeg skal anbefale den her på siden.
Jeg tror den nye bog er bedre end "Den rette beslutning". På trods heraf sad jeg faktisk og overvejede, mens jeg læste, om jeg er ved at have læst for meget chick-litt? Hovedpersonen i denne bog er nøjagtig lige så charmerende, forvirret og misforstået som de altid er i chick-litt romaner, og faktisk begynder det at irritere mig lidt.
Samtidig løste alle problemer sig på den mest usandsynlige måde, alt til fordel for hovedpersonen og hendes venner.
Ja, nu lyder det som om jeg ikke kunne lide bogen, og det kunne jeg jo godt. Den kan klart anbefales til en chick-litt elsker, men jeg fandt bare alligevel hovedpersonen irriterende i stedet for charmerende, som det helt klart var meningen man skulle synes hun var.
Jeg fornemmer det er lidt det samme I oplever i "Den rette beslutning", bortset fra at I så også synes den er kedelig?
Men altså! Jeg er en sand chick-litt elsker, og jeg tror jeg vil bruge disse overvejelser på en konstruktiv måde :-)
Fra nu af handler det om at forsøge at opstøve underholdende, begavede og måske "anderledes" chick-litt romaner. Og der findes vel ikke et bedre forum til det end dette? :-)
God læselyst fra Merete
Jeg kom aldrig igang med denne måneds bog, på trods af at jeg har haft den hjemme fra biblioteket af to omgange. Men der kom hele tiden en anden bog foran i køen (i øjeblikket Fasandræberne, som er anbefalelsesværdig, hvis man er til en god krimi). - Og så vil jeg sige, at kommentarerne denne måned nok heller ikke inviterer til, at jeg har lyst til at læse denne bog...
God weekend.
Hej med jer.
Ha ha, Connie og Mette, jeg vil simpelthen anvende jeres skimme-teknik til læsning af resten af bogen. Jeg bruger også nogle gange den teknik, må jeg indrømme. Hvis bogen nu er for kedelig, men jeg alligevel gerne vil læse den færdig. Nej, det bliver nok ikke til den store diskussion i den omgang så. Lad os håbe næste måneds bog er bedre. Jeg er gået i gang med "Den anden hånd" af Chris Cleave, og det er en bog, der fanger fra første side! Tror den udvikler sig at blive en helt fantastisk og unik fortælling. Nå, men først må jeg igennem "Den rette beslutning"...
Jeg tilslutter mig Mette s overskrift på forrige indlæg. Jeg røg også lige igennem bogen, dog på en noget anden måde.
Med læsningen af denne bog genopfandt jeg lige en teknik jeg udviklede når krimierne bliver for spændende ( det er ved at være et stykke tid siden jeg sidst har benyttet denne metode ) nemlig lyn- læsning- og det var absolut ikke fordi jeg fandt den for spændende - tværtimod er det helt rigtigt set af dig Mette (- også efter min mening )at personerne er lidt MEGET kedelige , og at historien er for flad.
Ja, jeg syntes ikke der er kød på bogen til en ordentlig debat, på trods af at den forsøger at tage emner op som den lykkelige skilsmisse den evige don juan,( manden) den evige single( veninden ) , den syge( tidligere arb.giver) Forfatteren gør hele tiden tilløb til at ville fortælle en god historie, men fejler fordi hun mangler evnen til at binde de forskellige handlinger sammen på en troværdig og spændende måde. Og- hvad nu når hun ender med at vælge Tyler ? Gab gab -trods børnenes modstand.
Jeg fandt i øvrigt aldrig ud af om der var en grund til dette storbymenneskes forvandling til sommerhus- udlejer ? Er der nogen mening med hans livsændring ? Jeg syntes ikke jeg fanddt nogle detaljer om dette emne ?
Og m.h.t. ham Seb som den onde skurk- den person var næsten for konstrueret syntes I ikke ?
Nå suma sumarum- jeg gør kort proces med denne bog, der efter min bedste overbevisning simpelthen ikke lever op til min standard for bøger - Efter at have læst 150 sider , og efter at jeg mærkede at jeg blev mere og mere irriteret på både børn og voksne der optræder i bogen, skimme læste jeg resten , og fandt det rigtigst at ende min deltagelse i debatten med disse ord. Jeg prøver lykken igen i næste måned. Har i hvert fald lige skrevet mig op gennem bibl.dk, så vi høres nok ved til april.
Fortsat god debat og læse/ skrivelyst til jer der holder ud :-)
Kære Læseklub
Det er efterhånden nogen tid siden, jeg læste bogen. Jeg havde den hjemme fra biblioteket, og da det var ved at være tid til, at jeg skulle aflevere den, slugte jeg den på et par dage. Ikke, at jeg syntes, den var specielt fantastisk, men sådan går det ind imellem :-)
Den mest interessante historie er den om den ældre mand, der vil sælge sine historie og også gerne have fat i de mennesker fra sin fortd, han gerne vil afrunde med. Resten af historien er lidt "flad", synes jeg - forstået på den måde, at personerne er lidt kedelige.
Men - bestemt en underholdende bog. Kan dog sagtens forstå, at den ikke kan konkurrere med Jakob Ejersbo ;-)
Mange hilsner
Mette
Hej alle.
Connie, jeg er også kommet cirka 100 sider ind i bogen, og jeg synes heller ikke, historien for alvor har grebet mig! Synes, den er meget langsom opbygget. Håber, der snart kommer gang i den? Hvad siger I andre? Er nogen færdig med den? Indtil nu er det desværre ikke lige sådan en bog, jeg ikke kan vente med at læse i :-(...
Jeg er kommet ca. 100 sider ind i bogen, og jeg må sige at jeg syntes at handlingen er lidt lang tid om at tage form. Måske er det fordi jeg samtidig med, læser Jakob Ejersbos " Liberty" der jo tager fat på nogle helt andre problemer, men jeg hænger på, og syntes da også det er rart med lidt uforpligtende trivi litt. ind imellem.
Måske sker der noget sindsoprivende når vi får at vide hvorfor denne " prins på den hvide hest" Tyler lukker lidt op om hvorfor han så hovedkuls sadler sit New Yorker liv om, eller måske skal vi trækkes igennem en forfærdelig sygehistorie ? - Foreløbig er der nu ikke tegn på noget sådan.
Jeg undrer mig også over at veninden Chress endnu ikke har haft et kapitel sammen med vores egentlige hovedperson, men det kommer vel ? Indtil nu er det to sideløbende historier,men de bliver vel flettet sammen på et tidspunkt ? - og iøvrigt finder jeg det meget usandsynligt at hun skulle kunne overleve ved at have en biks der producerer hjemmelavede kort efter bestilling, men på den anden side- englændere er tit lidt eksentriske, så selvfølgelig kan de købe så mange kort at det er muligt at hive en årsløn hjem man kan leve af...Det var i hvert fald ikke gået i Danmark,ligesom den børneopdragelse ( hvor lussinger og afklapsninger sidder meget løst) også er en kultiurforskel.
Revseslsesretten er da heldigvis ophævet herhjemme.
Hej alle.
Ja, som Merete skriver, har jeg skiftet arbejde, men jeg regner bestemt med, jeg stadig kan fortsætte samarbejdet med Merete og blive her i læseklubben som medredaktør. Og jeg savner også dig, Merete :-). Jeg er så heldig at have bogen og er så småt gået i gang. Kan ikke udtale mig så meget om den endnu, da jeg højst har læst 20 sider, men jeg håber, den er god, for den er da alligevel temmelig tyk, ha ha.
God læselyst til jer alle.
Jeg får tilsendt noget der hedder " Dagens bogbid " som jeg på et tidspunkt har tilmeldt mig, , og i denne uge er det uddrag fra denne læseklubs måneds bog , så jeg er så småt startet , men har hentet bogen på biblioteket, så jeg går snart igang med papir udgaven.
Kære Læseklub.
Så blev det marts, og på en dag som i dag hvor solen skinner, fuglene synger og sneen begynder at dryppe væk, da er det da nærmest umuligt at være andet en glad :-)
Jeg kan desværre endnu ikke skrive noget om denne måneds bog, for jeg har bestilt den for et godt stykke tid siden, men den er desværre ikke dukket op endnu... øvøv... men vil prøve at rykke for den.
Jeg glæder mig i hvert fald til at komme i gang med den, og se om den tiltaler os mere end sidste måneds bog :-)
I går startede Marianne Agger på nyt job i Aalborg, og jeg savner hende i det daglige. Heldigvis vil hun gerne fortsætte på "Chicks", så I vil fortsat kunne debattere med hende.
Fortsat god forårsdag til alle!